Den okkulte baggrund Af Knud Bjeld Eriksen Foredrag - på engelsk - i Barcelona den 26. september 2009 (det faktiske foredrag var kortere og blev oversat til spansk – dette er det originale manuskript) En undersøgelse foretaget i Tyskland af avisen Frankfurter Allgemeine Zeitung for tretten år siden viste, at emnerne: ”jøder”, ”neo-nazier”, ”Hitler”, ”Det tredje Rige”, ”politisk korrekthed”, ”asyl-søgere” og ”tyrkere” var de farligste emner at røre ved. Man vil bemærke, at emner som: kommunisme, Stalin, Sovjet, internationalisme eller globalisering ikke var farlige. Hvis en sådan undersøgelse blev foretaget i dag, ikke kun i Tyskland, men i et hvilket som helst europæisk eller vestligt land, ville situationen sandsynligvis være den samme eller værre. Disse er stadig de farligste emner, selv om ”tyrker” kan erstattes med ”muslimer” her i Spanien og med ”mexicanere” i De Forenede Stater. I EU bliver det næsten hver dag farligere at være ”politisk ukorrekt”. Man kan endog komme i fængsel og kan nu også udleveres til andre europæiske lande og komme i fængsel dér. Så faren er blevet virkelig nok. Men for de fleste mennesker – og det har været sådan længe – har frygten mere været en psykologisk konditionering - en vanedannelse. De er sig ikke årsagen til deres frygt bevidst. For dem forårsager ordene ”jøder”, ”nazier” osv. ubehag eller endda frygt, og de vil udøve selvcensur for at frembringe de politisk korrekte tanker og ord. Psykologer har endda demonstreret*, hvordan disse interne ”rigtige tanker” næsten er blevet plantet ind i folks hjerner, så at der opstår en hektisk aktivitet i frontallapperne, når personen prøver at undgå det farlige emne og underkaste sig de accepterede tanker og ord. Eller frygt opstår, hvis man fortsætter med den forargelige adfærd og holdning. De fleste vil erkende dette, når de bliver gjort opmærksomme på det. Er det ikke mærkeligt og forfærdeligt i et såkaldt frit, demokratisk land? Tabuer eksisterer i høj grad i dag, ikke kun i primitive stammer og for længe siden. I en primitiv stamme er det heksedoktoren, der bestemmer, hvad der er tabu. Hvem bestemmer for dig og mig? ”Jøderne” eller ”jødespørgsmålet” er et sådant tabu-emne, så jeg må komplimentere jer modige mennesker for, at I overhovedet er kommet her for at høre på politisk ukorrekte oplysninger og meninger fra mig. Og jeg anser det for et privilegium at få mulighed for at dele mine tanker med jer. Lad mig begynde med en indrømmelse: Faktisk er jeg tit ret træt af emnet ”jøder” eller rettere ”jødiske ekstremister”, da jeg nu har studeret emnet i nogle år og også har talt og skrevet om det i en årrække. Emnet rummer så meget negativt. Det er forståeligt, at mange søger at undgå det. Men så må jeg citere nogle berømte ord af filosoffen og politikeren Edmund Burke, som i 1789 sagde om den franske revolution: ”Der er sket noget, som det er svært at tale om, men umuligt at tie om”. Jeg vil omskrive det til at passe til mit foredrag ved at sige: Der findes en gruppe mennesker, som aktivt søger at ødelægge vestlig civilisation og at skabe et tyranni på jorden. Denne gruppe er det svært at tale om, men umuligt at tie om: magtjøderne. Det er de jøder, som anser sig selv for at være et særligt, overlegent folk, der har fået ret til at dominere og herske over resten af menneskeheden af Gud selv. Det er dem, der står bag de ovennævnte tabuer. Jeg mener, at det er nødvendigt for enhver, som forstår dette at bruge en del af sit liv på at konfrontere og hjælpe med til at løse dette ældgamle problem. ”Det jødiske problem” – dominans, perversion og ødelæggelse af vor kultur og eksistensen af indflydelsesrige jødiske grupper – forsvinder ikke af sig selv, men kun fordi modige mennesker investerer tid og energi i at lære andre om det. Verdensomspændende erkendelse af problemet vil, tror jeg, få det til at forsvinde på længere sigt. Forhåbentlig på fredelig vis. Hvis vi, på den anden side, alle løber fra problemet, fordi vi er blevet konditioneret til det, så er vi vesterlændinge med sikkerhed fortabte. Her må jeg altid huske at tilføje, at jeg ikke beskylder alle jøder for at gøre noget forkert. De skyldige er de ledende jøder, de magtgale, racistiske jøder, som er ret få, men som ulykkeligvis kontrollerer alle de indflydelsesrige internationale jødiske organisationer, medier og penge i verden. Størstedelen af det jødiske folk er også offer her. Og i den sidste ende er det ikke-jøderne og deres forræderiske ledere på alle niveauer, som har mest skyld, fordi de bøjer sig for magtjødernes misbrug og ødelæggelsen af deres liv, kulturer og samfund. Man kan, i sidste ende, med lige så stor ret, kalde fænomenet for ”ikke-jødernes problem”. Hvis vi vesterlændinge ikke vågner op og tager vore regeringer, medier og pengesystemer tilbage, så nærmer vi os hastigt udslettelse. Så er vi ikke egnet til at overleve som race. Men vil det ikke være en skam for vore børn og børnebørn? Og vil det ikke være en frygtelig tilbagegang for jordens civilisationer generelt? Det aspekt af jødedommen, zionismen og magtjøderne, som fortsat interesserer mig meget, er det åndelige: Hvordan er det muligt at fastholde hele verden i en tilstand af hjernevasket bevidstløshed om de gale magtjøders fremadskridende overtagelse af verden? Hvad er mekanismerne? Hvad er baggrunden for disse mekanismer og hvad kan der gøres for at løsne deres jerngreb om menneskeheden? I dette foredrag refererer jeg fortrinsvis til bogen ”The Controversy of Zion” af Douglas Reed, en bog, jeg anser for at være meget vigtig for den voksende forståelse af jødisk magtpolitik. Jeg har derfor helliget en hjemmeside (se ovenfor), til at udbrede kendskabet til bogen på mange sprog. Denne bog begynder med de ovennævnte ord af Edmund Burke. For fem år siden var bogen kun kendt af en ret lille gruppe interesserede, men jeg tror, at i dag, hvor den findes på internettet, og nu på otte sprog, vil dens berømmelse vokse hurtigt, og jeg mener, at dens geniale måde at forklare problemet på, vil gøre den til et vigtigt redskab til at få menneskeheden til at vågne op. Den er på ca. 600 sider, så da de nye generationer læser mindre og mindre, så kan dette måske synes at være en meget optimistisk udtalelse. Men vi må huske, at et sådant budskab alligevel kun behøver at nå ud til de få procent (2 - 5 %) af befolkningen, som er i stand til at fatte det og tage konsekvensen. De vil være de meningsdannere, som så vil blive katalysatorerne for, at budskabet spredes til videre kredse. Jeg vil også referere til to af mine tidligere foredrag, det ene holdt i West Virginia, USA i 2007 med titlen ”Tre modeller for det jødiske problem” og det andet: ”Det juridiske galehus i det anti-racistiske Europa” holdt i Memphis, USA i 2008. Disse to foredrag kan læses på ovennævnte hjemmeside eller på "Dronten" . Jeg vil gerne gå videre i dag med de dele af mine tidligere foredrag, hvor jeg kom ind på den model af det jødiske problem, som jeg kalder ”mental sygdom”. I det andet foredrag søgte jeg at påvise, at vi ikke fuldt ud kan forstå jødisk magtpolitik uden at tage denne magts overtroiske eller okkulte natur med i betragtning. Jeg vil gerne understrege her – igen – at kampen for at bevare den hvide, europæiske kultur og, fra den anden side, dens modsætning, magtjøders krig imod denne kultur, på dette stadium, hovedsagelig er en kamp om menneskers sind. Men når menneskers sind er erobret, følger resten af sig selv, deres energi, liv, kultur, lande. ”Mind-games” kunne man kalde det. ”Hjernevask”, ”psykologisk krigsførelse”, ”propaganda” og ”bedrag” er også passende betegnelser for disse aktiviteter. Der er altid psykologiske processer i spil. Disse processer bærer alle præg af forsætligt bedrag, vildledning, frembringelse af frygttilstande, håbløshed eller had ved hjælp af overvældende magtjødisk indflydelse på de tre områder:
På alle disse tre områder er magtjødernes bedrag og psykologiske krigsførelse imod hvid, europæisk kultur og befolkning hovedsagen, og århundredegammel magtjødisk brug af bedrag, terror og forræderi imod værts-nationerne, såvel som imod deres eget folk, er taget i anvendelse. Det er i "mainstream"-kontrollen over ikke-jødiske samfund, at disse teknikker har deres knusende effekt, ikke på de mere eksotiske, psykologiske områder, så som jødisk mysticisme (kabbala), selv om kabbalistisk tænkemåde selvfølgelig er involveret og måske meget mere end vi forestiller os. Den del af kabbala, som har interesse her er i øvrigt den såkaldte ”praktiske kabbala”, som er ensbetydende med kabbalistisk magi, hvor jødiske ældste skaber mirakuløse effekter i det fysiske univers ved brug af viljekraft, ritualer og hellige ord. Så foruden disse tre områder af magtjødisk indflydelse i verden af i dag, som oven for beskrevet, bør man, for at forstå, hvad der går for sig, hele tiden huske de to hovedkategorier af jødiske magtmetoder:
Douglas Reed forklarer Jeg vil ikke her komme ind på detaljerne i jødisk mysticisme eller jødisk kabbala som sådan, ej heller opregne dennes kilder i Torahen, i Talmud eller i de forskellige kabbalistiske bøger. Det ville føre for vidt og ikke i oplysende retning, er jeg bange for. Men jeg hævder, at okkulte elementer eksisterer på flere niveauer og i flere former i den magtjødiske stræben efter at dominere verden. Bedrag kombineret med terror og normale menneskelige reaktioner på disse er, tror jeg, tilstrækkeligt til at forklare virkningerne af magtjøders metoder til at kontrollere og ændre samfund. Så for ikke at fortabe mig i kompleksiteter, som ville være at spille modstanderens spil og også for at opmuntre jer til selv at foretage de videre nødvendige studier, vil jeg belyse nogle steder i Douglas Reeds bog ”The Controversy of Zion”, hvor der refereres til den jødiske magts mystiske natur. Han siger det mere elegant, end jeg ville kunne. Og jeg behøver jo så ikke at genopfinde hjulet. Reed gør det klart, straks fra begyndelsen, at hele den jødiske magtfilosofi simpelthen er "en århundredegammel, barbarisk overtro, som er plantet ned her i den moderne verden med katastrofale følger. Den opstod i antikken og blev næret gennem tiderne af et halvt hemmeligt præsteskab, og er nu vendt tilbage for at plage os i form af en politisk bevægelse, som er støttet af stor rigdom og magt i alle verdens store hovedstæder. Ved hjælp af de to metoder, der anvendes, revolution fra neden og korruption af regeringer fra oven, er den nået langt i retning af succes med en fantastisk ambition om at opnå verdensherredømme, idet den bruger disse to fremgangsmåder til at sætte nationer op imod hinanden." Overtroen bag den politiske bevægelse, kaldet zionismen, er baseret på en okkult tro på et ”herrefolk” med ”ret til at ødelægge”, endog en forpligtelse til at ødelægge, givet af Gud selv til Moses på Sinaibjerget. En del af den såkaldte Moselov, hvor dette stammer fra, er selvfølgelig nedskrevet i Toraen – men en del er kun videregivet mundtligt og kun kendt, forstået og frit fortolket af det jødiske præsteskab – oprindeligt levitterne. Det er en del af bedraget kun at omtale halvdelen af zionismens mål: at samle verdens jøder i Israel. Den anden halvdel siger: og derfra at dominere resten af menneskeheden og gøre dem til slaver. Den sindstilstand, som mange jøder befinder sig i og som er nødvendig for at denne overtro effektivt kan beherske dem, blev udviklet gennem 2000 år med undertrykkelse, udført af deres rabbinere i ghettoerne.
Reed nævner en af hovedingredienserne i den nuværende jødiske magtstruktur: hemmelighedsfuldhed. Den jødiske internationale overtog ledelsen fra den synlige jødiske centralregering i Polen, da landet blev delt i 1772. Fra da af var centralregeringen hemmelig.
Douglas Reed afslutter sin historie om jødedommen og zionismen i ”Efterskrift” (s. 568) ved at sammenligne magtjødernes overtro, som den er formuleret i 5. Mosebog og Ezekiels Bog med trolddomskunsten på en fjern øgruppe, Gilbertøerne:
Reed sammenligner igen med Gilbertøerne i tiden før de blev britisk protektorat:
Reed beskriver, hvordan årtusinders indespærring i ghettoen under et terrorregime – under præsteskabet og dets efterfølgere, under kommunistagtige regimer har skabt den slags kommissærer, som vi kender fra Sovjettiden – det mest iøjnefaldende tilfælde i historien, indtil nu, af jødisk rå politisk magt – som vi igen i dag kommer til at lide under på områder, som f.eks. den stadigt voksende Europæiske Union, bare uendelig meget mere forfinet og pakket ind i sirupsklichéer om ”demokrati, frihed og menneskerettigheder” og sløret af tonsvis af uforståelig juridisk ordskvalder. (Bemærk: Sovjetunionen var det første sted, hvor ”antisemitisme” blev hårdt straffet allerede da regimet var nogle få måneder gammelt, Den Europæiske Union er den anden union, hvor dette betragtes som en stor forbrydelse, som straffes med adskillige års fængsel). Prototypen på et sådant samfund gives af Reed i begyndelsen af kapitel 16, Den messianske Længsel: Hvor ville et sådant samfund så føre os hen? Den autoriserede version af den jødiske Utopi, (se The Jewish Utopia af Michael Higger) som den er beskrevet i Toraen og Talmud, er af en materialistisk, uklar natur. Det er bare en enkel historie om, at kun de såkaldt ”retfærdige” vil overleve dommedag, når den jødiske Messias kommer. De retfærdige er de jøder, som fromt har rettet sig efter alle jødedommens regler og påbud, inklusive de, som indebærer mord, og de retfærdige ikke-jøder er selvfølgelig dem, som underkaster sig jøderne og forstår, at disse er jordens udvalgte herskere. Den jødiske konge vil så regere verden fra Jerusalem, hvor guld og diamanter vil pryde alle gaderne. Alt af værdi vil blive sendt til Jerusalem. Dette er visionen i sin helhed. Det er, hvad der kommer efter, at alt er blevet ødelagt i blodige krige og revolutioner. Hovedbudskabet er, at ødelæggelse fører til frelse – på en eller anden måde. En virkelig forbløffende logik. Nogen ville sige forvrøvlede tanker. Også en meget skadelig filosofi til at styre ens liv. Den er både materialistisk og baseret på okkulte kilder eftersom den er baseret på legender – helt klart skabt af den herskende præsteklasse med det formål at herske over stammen Judah og gennem den – over verden. Den er okkult på den måde, at dens skabelse passer ind i den grundlæggende definition af magi – så som praktisk kabbala – hvor definitionen er: Ved hjælp af ritualer, viljeskraft og hellige ord at virkeliggøre Eretz Israel (Storisrael) og verdensherredømme gennem kontrol af de vestlige medier, økonomi og politikere. Mere om dette om lidt. Magi Fordi den ældgamle vision om Den jødiske Utopi var så dårlig og forvrøvlet og fordi Messias aldrig kom, har der altid i jødisk liv været en stærk spirituel/magisk understrøm, som kompenserede for manglen på messiansk redning og sund fornuft i budskabet. Den eksisterede som en konspiratorisk jødisk mystik blandt lærde rabbinere og brød med mellemrum frem i de lavere jødiske samfundslag som ren og skær overtro og tro på heksekunst, og har i den grad været en del af jødisk liv, at den efter min mening langt bedre karakteriserer jødisk ideologi end noget andet: magi og overmenneskelige evner. Den har nu et farligt, og efter min mening, meget indflydelsesrigt comeback i mange af de film og tegnefilm, som kommer fra Hollywood. Den er også ved at blive genoplivet gennem den voksende interesse for den jødiske kabbala og jeg tror, at magiske evner er en realitet for mange jøder, som leder eller gennemgår mental træning i New Age Bevægelsen. Måske også for mange andre. Men yderligtgående jøder tror virkelig, at de er overmennesker. (Se ”Chabad” Bevægelsens hjemmeside og citater derfra af David Duke). Om magiske evner virkelig eksisterer, ved jeg ikke, men jeg kan ikke udelukke det, ganske som det så vidt jeg ved ikke kan udelukkes, at mennesket har en sjæl, uanset hvor mange mentale træk, der viser sig at have genetisk oprindelse. Jeg mener, at det er et definitionsspørgsmål, for jeg tror på, at der findes en viljekraft, som helt klart kan skabe resultater i det fysiske univers. Og sandsynligvis venter der os store opdagelser på dette område. Vi bør ikke overlade området til magtjøderne, blot fordi det virker mærkeligt. Den måde, hvorpå vi har set magtjøders anstrengelser ændre tilstandene i vore samfund, hovedsageligt ved anvendelse af våbnet: massemedier, er et sådan fænomen. Jødisk kommunisme var faktisk et stykke sort magi. Det var voldtægt af virkeligheden. Magtjøder bruger også våbnet massemediepropaganda for at opretholde deres offerrolle og holocaust's religiøse status. Og generationer, der vokser op med et hav af magiske tegneserier og film, hvor grænsen mellem virkelighed og uvirkelighed er sløret, vil være et let bytte for en hvilken som helst nyskabelse eller virkelighed, som måtte behage magtjøderne. Det vil formentlig være i en sådan sindstilstand, at folk vil forstå den berømte udtalelse af holocaustvidnet Elie Wiesel: ”… Nogle ting sker, men er ikke sande, andre er det, selv om de aldrig er sket.” (Legends of Our Time, 1968, s. 177-78) Okkult Magtpolitik Mange skribenter har bemærket de okkulte strømninger i det jødiske samfund. Et eksempel herpå er den jødiske dissident, Barry Chamish, som siger, at den herskende elite i Israel og inden for zionismen er okkultister, han kalder dem ”shabbataians” efter den falske 17. århundrede messias, Shabtai Zvi (eller Sabbatai Zvi). Dette er den okkulte kabbala. Dr. David Duke taler også meget om Chabad-Lubavitch jøder. Se også her). Dette er også okkult kabbala i funktion. Disse grupperinger er meget indflydelsesrige og ifølge deres egen hjemmeside bliver de betragtet som ”den mest dynamiske kraft i jødisk liv i dag”. Andre kilder til oplysninger om dette fænomen er den britiske historiker, Paul Johnson, A History of the Jews og Israel Shahak, Jewish History, Jewish Religion. Forfatteren Jüri Lina beskriver i sin bog om kommunismens ideologiske baggrund, med titlen Under the Sign of the Scorpion, 1994 hvordan bolsjevikerne var godt inde i astrologi og etablerede det sovjetiske imperium klokken fire minutter over to, den 8. november 1917, i den russiske hovedstad, Petrograd og på denne måde gjorde skorpionen til symbolet og vogteren over sovjetisk magt. Et meget interessant stykke kabbalistisk magi tages under behandling af den produktive amerikanske skribent, Michael Collins Piper i hans bog The Golem, 2007. I denne bog beskriver Piper, hvordan en ældgammel myte om en jødisk rabbiner, der skaber en ”golem” – et Frankenstein-uhyre af ler, som er magtfuld nok til at beskytte jøderne imod deres fjender, har en moderne betydning. Piper beskriver i bogen, hvordan ledende jøder sammenligner Israels atombomber med denne Golem, og med i dette atom-scenario er en mulig selvdestruktion, hvor Israel kunne tage resten af verden med sig ned, hvis modstanden skulle blivende truende nok til det. På denne måde er verden taget som gidsel ved Israels atom-kapacitet og magtjødernes afpresning ved hjælp af Israel må stoppes mere end noget andet, siger Piper. Hvis det ikke var så dødsens alvorligt, ville en afsløring, for nylig, om baggrunden for Irak-krigen være hylende morsom: Præsident George Bush fortalte den franske præsident Jacques Chirac tidligt i 2003, at Irak ”måtte invaderes for at bekæmpe Gog og Magog”, Bibelens satanistiske agent for apokalypsen. (Artikel i Gazette-Mail 22. juli 2009 af James Haught). Det er en kendsgerning, at denne krig blev startet i Israels interesse og der blev tilskyndet til den af de (hovedsagelig jødiske) neokonservative rådgivere omkring præsident Bush, som selv er kristen zionist. Men det synes utroligt, at sådan en okkult grund skulle blive givet af en amerikansk præsident. Der har generelt altid været en okkult del af jødedommen. Den bør studeres langt grundigere af ikke-jøder, for det er min opfattelse, at meget af, hvad der sker, sker i overensstemmelse med regler og idéer i kabbala. Tal, datoer, symboler, ritualer er meget vigtige. Nogle eksempler følger. De nationalsocialistiske ledere blev henrettet på den jødiske forsoningsdag og den russiske zar og hele hans familie blev rituelt myrdet den 16. juli 1918 ifølge præcedens fra Daniel, vers 30, kapitel 5, der handler om mordet på en tænkt potentat, Belshazzar som Guds straf for en krænkelse af jødedommen (Kontroversen om Zion, s. 396, 109, 278). Det er værd at lægge mærke til, at tallet ”6” er helligt og bruges i Holocaust propaganda og også kombinationer af 6, dvs. 666, som da de allierede påbegyndte D-dag, invasionen af Normandiet under Anden Verdenskrig klokken 6 om morgenen på den sjette dag i den sjette måned. Året 1999 var formodentlig, som en variation heraf, (NB: hvor 6 og 9 kan træde i stedet for hinanden, og hvor hebraisk ikke har tal, men hvor tal repræsenteres af bogstaver) et meget vigtigt år i sig selv, og siges af nogle at have været året for ”Messias' komme (hvor han kommer for at gøre resten af menneskeheden til slaver, eftersom Shabtai Zvi's 1666 viste sig at være falsk). Derfor kunne man, som eksperiment, søge efter vigtige begivenheder, der taler for, at den zionistiske verdenserobring fandt sted, eller "afgjordes" i året 1999. Man kan finde mange interessante punkter. Det jødiske år, der svarer til dette år, 5760, begyndte i september 1999 og varede så et år fra denne dato. Den ”Europæiske Rammeaftale om bekæmpelse af racisme og fremmedhad”, som vil omfatte de forslåede mundkurvsaftaler for alle 27 medlemslande, så vel som EAW (europæisk arrestordre) i en anden paragraf, blev indført i oktober 1999. Den skal være på plads i hele EU ved udgangen af 2010. Amsterdam-traktaten trådte i kraft 1. maj 1999. En artikel deri, artikel 13 om ”ikke-diskrimination”, blev for første gang indført på grundlovsniveau. Den kongres, som skulle lave en skitse til denne grundlæggende traktat, på hvilken EU baserede sine sanktioner imod Østrig i februar 2000, holdt sit stiftende møde i december 1999. Parallellen til ADL i Europa, LICRA, trappede sine aktiviteter voldsomt op i løbet af 1999. Og det østrigske valg, som fremprovokerede EU-sanktionerne, fandt sted i sidste halvdel af 1999. Sanktionerne blev diskuteret, og tydeligt nok vedtaget, ved det første internationale forum i Stockholm i januar 2000 – en række Holocaust-konferencer. Etableringen af NATO som de facto verdenshær skete efter bombningerne af det selvstændige land Serbien i 1999. Disse meget vigtige skridt hen imod et tyranni fandt således sted i det jødiske Messias år. Det er tænkeligt, at flere andre svindelnumre blev udklækket i løbet af dette ”Messias år”. Så som 9/11 og krigene i Afghanistan og Irak. For: Messias behøvede måske ikke være en person, men kunne fortolkes som en tilstand eller måske ”et selvstændigt hele”, som Den europæiske Union. (Den danske tidligere overrabbiner, Bent Melchior, sagde noget i den retning i et interview. Han arbejder nu på kraft for at få indført mere indoktrinering og antiracistisk lovgivning kommende fra EU, og gemmer sig især bag den store muslimske minoritet, se her). Ifølge magiens love er det sådan, at når en magisk hensigt er iværksat, så VIL det ske i det fysiske univers, og det er kun et spørgsmål om tid. Og når EU først er blevet reelt lige så undertrykkende som den gamle Sovjetunion, kan dets koncept, system og filosofi, med held, eksporteres til andre dele af verden, hvor lignende tiltag er undervejs (som NAU for det amerikanske kontinent). Mainstream magi Det er i hvert fald en kendsgerning, at hovedstrømningen af jødisk liv rummer dette element af okkultisme alene derved, at kilden til jødisk adfærd over for resten af menneskeheden er Tora og Talmud, som helt klart er det jødiske præsteskabs værk, dvs. levitternes og senere rabbinernes, selv om Toraen siges at være blevet givet i sin fulde og endelige form til Moses af Gud. Jødernes status som ”det udvalgte folk” bliver, skønt absurd, generelt troet af jøder og også af store grupper af kristne zionister, og vestens mennesker, i det hele taget, på grund af deres respekt for Bibelen, hvor Det Gamle Testamente anses for lige så vigtigt som Det Nye. Jøderne er på denne måde, og på grund af deres stærkt opreklamerede rolle, som ofre for Holocaust, næsten helt beskyttet imod kritik og undersøgelse. Også metoderne til hjernevask er okkulte ved den måde, hvorpå magtjøderne bruger deres de facto monopol på massemedierne. Det gøres på samme måde som en tryllekunstner får ting til at se virkelige ud, eller får ting til at forsvinde. Men her gøres det på en verdensscene og fordrejer virkeligheden for hele menneskeheden. Hvis et budskab gentages i alle medier, elektroniske og på papir, i alle film og bøger, i universiteters og grundskolers lærebøger, samt gentages af undervisere og offentlige personer på alle niveauer, vil det synke ned i de menneskers bevidsthed, som ser og hører budskabet. Det vil blive virkeligheden, fordi der praktisk taget ikke eksisterer noget andet. Det vil blive ”sandheden” fordi alternative sandheder slet ikke nævnes. På denne måde er ”tyskere” blevet gjort til uhyrer eller ubehagelige mennesker i utallige Hollywoodfilm og i bøger og tegneserier. De har også fået hele skylden for de to verdenskrige i det tyvende århundrede. Lærebøger i skoler og universiteter har gentaget de samme ”sandheder” og aviser, som overvejende ejes, kontrolleres eller påvirkes af jøder har, næsten dagligt, gentaget denne fremstilling af tingene i årtier. Den samme behandling har man givet emnet ”hvide mennesker” i almindelighed. Et emne som ”race” er på denne måde næsten blevet et ukvemsord, og den virkelighed, at der findes forskellige racer, er blevet næsten fuldstændig undertrykt af den akademiske verden og medierne. Bag denne udvikling, og andre som denne, anvender magtjøderne alle tre angrebsmetoder: medier, penge og politik. På nuværende tidspunkt arbejder de sammen som en velsmurt maskine for at kontrollere menneskeheden. I tilfældet ”tyskere” er Tyskland i mange år blevet tvunget til at finansiere staten Israel (nu overgås denne dog af De Forenede Staters finansiering), de er blevet tvunget til at acceptere millioner af immigranter fra Den Tredje Verden, farvede hjælpes til fremtrædende stillinger i medierne, arbejdspladser, boliger og pengemidler gives til immigranter og tages fra hvide tyskere ved hjælp af undertrykkende love, som Tyskland er blevet påtvunget, siden det tabte krigen, ved hjælp af altgennemtrængende multikulturel propaganda i massemedierne og ved hjælp af politistats-metoder til undertvingelse af opponerende nationalistiske partier og ved at fængsle modstandere af den multikulturelle, kriminelle bananrepublik, som Tyskland er ved at blive. Det er altså metoderne bedrag og frygt i anvendelse igen. De emner, som udelades fra nyhederne bliver ikke-eksisterende, de emner, som gentages igen og igen bliver folks virkelighed og frygt – muligheden for at blive sat i fængsel for politisk ukorrekte kommentarer, måske for at miste sit arbejde eller bare at blive upopulær blandt familie og venner, skræmmer folk fra uønsket adfærd. Selvcensur, som f. eks. til at forhindre Vestens mennesker i at tænke på sig selv som en race virker konstant og gør strengere og mere åbenlys undertrykkelse unødvendig i det fleste tilfælde. Bag det næsten totale monopol på massemedier i Vesten ligger magtjødernes kontrol med penge. Oceaner af penge har gjort det muligt at beherske disse medier. Bag kontrollen over politikerne, for at få de ønskede ”hade-love” vedtaget og de ønskede krige ført imod Israels og zionismens fjender ligger der også oceaner af penge, godt hjulpet af ”dårlig presse” (plus de tilsvarende belønninger til lydige politikere) i hele verden. Pengeknebet og Gud Mammon Om pengemagten har Douglas Reed ikke meget at sige. Han koncentrerer sig om de politiske aspekter og medieaspekterne af magten, men han er meget opmærksom på, at det er magtjødernes store rigdom, som gør dem stærke nok til at korrumpere medier og politikere. Han siger (s. 121), at ”hele Vestens historie synes at være blevet til under den jødiske lovs trossætning, som påbyder at låne til alle nationer og ikke at låne af nogen!” Den magi, som indgår i magtjødernes kontrol over både politik og medier synes temmelig primitiv og let at forstå, idet nyheder og oplysninger bliver fremmet eller undertrykt alt efter magtjødernes dagsorden. Politikere er ivrige efter at få ”god presse” og rædselsslagne for at få ”dårlig presse”, som vil ødelægge deres karriere, og kan derfor let købes og korrumperes af jødiske mediemagnater. Med andre ord, penge køber medier og politikere. Hvordan penge skabes og kontrolleres, er mere raffineret og svært at forstå for de fleste. Dette er essentielt ren magi, for det passer til definitionen af ”magi”: at skabe en ting eller materialisation, direkte i det fysiske univers, gennem en rent åndelig viljesakt. Og den måde, hvorpå oplysninger om den proces, at skabe penge, er blevet sløret og dermed skjult, er på linie med magi, bedrag og forvirring. Penge skabes ud af den blå luft – ud af intet, faktisk. Og de, som har det privilegium, at skabe penge, har nøglen til finansiel dominans over verden. Gud Mammon er enehersker De (som har det privilegium at skabe penge) er "tilfældigvis" overvejende magtjøder i bankkartellerne. Og sådan har det været i hvert fald de sidste 200 år, siden Rothschild- imperiet opstod. Hvis man vil forstå kilden til magt i den moderne verden, må man gå mindst 200 år tilbage, til tiden lige før den franske revolution, da Rothschild-imperiet tog form i Tyskland, og man må forstå, i store træk, hvordan denne nyere tids pengemagi, skabelsen af penge, og kontrollen med den fungerer. I sin bog Jøderne og moderne Kapitalisme skriver Werner Sombart, at fra 1820 og frem var det ”Rothschilds tidsalder” og konkluderede, at der var ”kun én magt i Europa og det var Rothschild”. Den første finansielle Rotschild, Amsel Mayer, sagde: ”Lad mig udstede og kontrollere en nations penge, så er jeg ligeglad med, hvem der laver dens love”. Og det er lige, hvad der skete. De fleste mennesker tror, at det er deres regering, der producerer de penge, der cirkulerer i samfundet og at ingen tjener på denne proces. Og sådan burde det også være, men det er det faktisk ikke. Penge skabes i en nation som en gæld til private banker, som er organiseret i en ”nationalbank”. De begynder som et lån i stedet for at være bare penge, som er lavet rentefrit af staten. Så bliver de skabt igen på det næste niveau af de private, kommercielle banker, som ved lov i hvert land, har tilladelse til at skabe penge ud af næsten ingenting, nemlig med en ansvarlig kapital på kun måske 8 procent (eller meget mindre) af de kreditter, de så skaber og tager renter af fra folk. Banken havde ikke pengene fra begyndelsen! Men den vil forlange betaling tilbage i rigtige penge, som folk har tjent, i deres ansigts sved, af de fulde 100 procent og en rente på måske 10-15 procent oven i købet (til tider er renten endda langt højere, for slet ikke at komme ind på renters rente). På næste niveau bliver det endnu mere grotesk. Penge skabes her af opfindsomme folk som Bernie Madoff, Micael Milken, Ivan Boesky og George Soros som bruger forskellige former for manipulation. Blandt disse er spekulation med udenlandsk valuta eller den såkaldte ”gearing” af penge, hvor den, som manipulerer, narrer folk til at gøre investeringer, der hviler på endnu mere blå luft og det håb, at ingen vil opdage det. Det er utroligt. Det er magi. Det er også bedrag af en meget skadelig art. Godtroende menneskers energi og tid tappes, som en vampyr suger blod. Og ingen opdager det! Der er skrevet flere bøger af videnskabsmænd, som har studeret emnet penge fra bunden. Navne som Eustace Mullins, Gary Allan, Ezra Pound, Louis McFadden, Silvio Gesell, Jeffrey Mark, Gertrude M. Coogan and Frederick Soddy. William Gayley Simpson har i sin bog Which Way Western Man 1973 (se også online e-bog) en meget fin opsummering af hele spørgsmålet, som jeg står i gæld til for denne udredning. Lad mig nævne en af disse videnskabsmænd: Frederick Soddy, som skrev adskillige bøger om emnet. En af disse var Wealth, Virtual Wealth and Debt, 1933. Soddy var professor i kemi ved Oxford Universitetet, ”Fader til kernespaltning”, Nobelprisvinder og medlem af Royal Society, Englands højeste videnskabelige ære. Citeret fra bogen ”Which Way Western Man af William Gayley Simpson, hedder det, at “da (Soddy) var kommet til at føle, at han måtte nå frem til en forståelse af vort pengesystem, tilbragte han to år med at studere, hvad dets fortalere havde at sige om det, kun for til sidst at måtte se i øjnene, at han ikke kunne finde hoved og hale på det. Og han siger endvidere: ”Så en dag gik sandheden op for mig. Det, jeg studerede, var ikke et system, men et fupnummer.” Helt fra grunden af var det svindel, som afhang af at holde folk for nar. Nogle af de mest åbenmundede iagttagere af nutidens magtpolitik erklærer, at Rothschild-imperiet stadig er verdens dominerende pengemagt. En sådan iagttager er forfatteren Michael Collins Piper, der netop har udgivet sin seneste bog, som at dømme efter det salgsmateriale, (nu hos Amazon, eller online e-bog, red.) jeg har læst, synes at handle om nøjagtig det samme. En anden er Dr. David Duke, som har omtalt disse kendsgerninger i årtier. Men for at nå frem til en konklusion af dette foredrag, vælger jeg her at citere en god del fra en anden forfatter, Henry Makow. Han er en anden type iagttager, som i en artikel for nylig (9.11.2009!), ”The New World Order is Communism”, nævner et meget interessant manuskript, The Red Symphony, om hvilken han siger: ”Efter The Protocols of the Elders of Zion (og her) er det den bedste afsløring af vor verdens virkelige tilstand. The Red Symphony er det stalinistiske hemmelige politis forhør, i 1938, af Christian Rakovsky, en sovjetisk ambassadør, som var en nær bekendt af Leon Trotsky, en ledende jødisk revolutionær og Rothschilds agent. Artiklen af Makow har mange glimrende observationer. Selv om teksten ”The Red Symphony” på 50 sider er meget overbevisende, kunne den selvfølgelig være en forfalskning lige som – hovedsagelig jøder – hævder, at ”Zions Vises Protokoller” er det, men pointen her er, at begge disse tekster på så glimrende måde beskriver verdens virkelige tilstand i dag og hvordan det er gået sådan til. Makow skriver, idet han citerer fra ”The Red Symphony”:
Og i forhørsrapporten (og her) over Rakovsky, Red Symphony, erklærer denne nære bekendt af Trotsky (s. 21) at …
Konklusion – Henry Makow opsummerer I sin artikel ”The New World Order is Communism” slutter Henry Makow således – og jeg finder det så sandt, at jeg må citere ham videre:
Det kan ikke siges meget bedre. Opmuntringen, som man ikke vil finde her, må komme fra én selv, ved at tage sig sammen og deltage i befrielsen fra okkult hjernevask og dominans. En dag vil jeres børn takke jer! Knud Eriksen, 26. september 2009 *Professor Kevin MacDonald i samtale med Dr. Tom Sunic - ca. 40 min. inde i samtalen |