-Eller historien om, hvordan danske magtmennesker er ved at bytte vort fædreland bort for en syg ide: Det multi-etniske samfund. Skrevet op til folketingsvalget i 1994 som en analyse af, hvad danskerne skulle have gjort for at kaste lænkerne.

af Knud Eriksen

Vi er nu nået dertil, at op mod ti procent af befolkningen i Danmark har fremmed islæt Denne tilgang af fremmede er overvejende sket på kun 20 år. Ja faktisk for alvor kun i løbet af det sidste årti fra Udlændingeloven af 1983. Det er sket i en periode, hvor det mest juridisk korrekte man kunne sige om situationen var, at Danmark er et land med indvandrerstop, indført ved lov i 1973".

Et spørgsmål må derfor melde sig: Har Danmark overhovedet nogen styring? Er danskerne udsat for en megasvindel, et gigantisk forræderi, eller er de folkevalgte ledere uden skyld og blot udsat for kræfter så stærke, at ingen ville have kunnet stå imod?

På baggrund af den massive støtte fra samtlige massemedier til denne omdannelse af Danmark til multietnisk eksperiment må man ihvertfald konkludere, at denne stærke magtgruppe på en sovjet-lignende ensrettet facon har bifaldet udviklingen og lagt alle modstandere af den for had.

Ud fra alle meningsmålinger, talrige læserbreve og en del fremmedfjendtlige episoder må man også konkludere, at det ikke er det danske folks vilje, der efterleves. Folkets vilje tør de politiske partier - med Fremskridtspartiet (og nu Dansk Folkeparti, red.) som eneste undtagelse - slet ikke høre. De har gang på gang i Folketinget nedstemt Fremskridtspartiets (og nu specielt vedrørende dette, Dansk Folkeparti, red.) forslag om en folkeafstemning om udlændingepolitiken.

Hvad kalder man sådan noget? Er det en stor sammenrotning af landsskadelige elementer i toppen af samfundet? Er det demokrati? - Ja, det er det såkaldt "repræsentative" demokrati, som alle politiske partier, igen med undtagelse af Fremskridtspartiet - mener sikrer rigelig indflydelse for folket.

Jeg vil her kalde det "CIRKUS ASYL", og se lidt nærmere på et par vigtige sammenhænge, på baggrunden for miseren og især på politikernes tilsyneladende handlingslammelse og utroværdige adfærd over for det danske folk.

De kommer og de kommer......

Tallet på ca. 10 procent fremmede af forskellig grad, (nærmere bestemt 410.000 - pr. 1.1. 1994, red. ) blev bl.a. fremført i en kronik "Nævn mig et land. . . " (hvor det er gået godt at lave folkeblanding, som det nu sker i Danmark) af Finn Oelsner i Berlingske Tidende 14.7.94, Dette tal kan man efterregne med oplysninger fra Danmarks Statistik "Befolkning og valg" og oplysninger fra Direktoratet for Udlændinge.

Det er pr. 1.1.94 sammensat således:

l ) Udenlandske statsborgere + danske statsborgere født i

udlandet: ca.219 .000

2) Danske statsborgere født i Danmark, hvoraf mindst en

af forældrene er født i udlandet: ca. 100.000

3) Asylsøgere ca. 19.000

Kommuneinformation nåede i foråret (´94) frem til et noget lavere tal, nemlig 350.000, i en opgørelse, der ikke skulle have været offentliggjort, men afgrænsningerne må have været anderledes. Under alle omstændigheder langt større tal end propagandatal fra Dansk Flygtningehjælp og andre fra flygtningeindustrien.

Hertil skal lægges tilkomne siden l.l.94 og alle de illegale indvandrere. Herved nærmer vi os den halve million, der skal ses i forhold til en samlet befolkning på godt 5 millioner. (I dag, 1997, er vi godt forbi den halve million, red.)

Der har længe været påfaldende mangel på undersøgelser og eksakte statistiske oplysninger, hvad der dårligt kan ses som andet end et tegn på "magtelitens" sammenrotning om skabelse af et Multietnisk Danmark. Der mangler ikke pengemidler til statistiske undersøgelser af alle mulige inferiøre emner, og emnet er vel nok det væsentligste i Danmarks tusindårige historie.

De fremmede er kommet, trods "indvandrerstop", ved at udtale det magiske ord "asyl", der efter udlændingeloven giver dem ret og Danmark tilsvarende pligt til at undersøge, om det er sandt, at de har grund til at nære frygt for forfølgelse i deres hjemland p.g.a. race, religion osv. Denne undersøgelse - hvor dyr, den end er - lader sig naturligvis ikke gøre. Blot udlændingen ved, hvordan han skal sandsynliggøre, at han er forfulgt, må han lukkes ind. En anden stor gruppe er kommet p.g.a. ret til familiesammenføring.

Kan vi gøre noget?

Tallet 410.000 (1.1.94, red.) er et uhyggeligt tal for de af os, der gerne vil beholde Danmark dansk. De, der er ivrige efter at forære fædrelandet bort (vel at mærke, først og fremmest på vore børns vegne, mens de selv tjener flot på at støtte eller være tilknyttet flygtningeindustrien) klapper da også tilsvarende i deres små klamme hænder og jubler: Ha-ha, nu er det for sent. Danmark ER blevet multietnisk, og der er intet, I kan gøre ved det.

Udlændingenes meget højere fødselshyppighed betyder endda, at de på få generationer vil blive en majoritet i forhold til danskerne, Dette mønster ses allerede i folkeskolerne på Nørrebro og Vesterbro, hvor udenlandske børn nu udgør 52 procent (allerede i ´94, red.!). Den udbredte påstand om, at udlændingenes fødselshyppighed falder til det danske niveau hurtigt, stemmer ikke med de erfaringer, man i USA har med mexikanske indvandrere. De har tværtimod fået højere fødselstal end de i forvejen høje fra hjemlandet.

Den fremtid, vi således er ved at skabe for vore egne børn og børnebørn p.g.a. en utilgivelig vattethed, er så dårlig, at vores usle forræderi mod dem fortjener at komme til at fylde meget i de historiebøger........... som de formentlig heller ikke får nogen mulighed for at skrive.

Det er imidlertid ikke sandt, at der intet kan gøres. Hvor der er vilje er der vej. Men det er klart, at der skal handles hurtigt og meget effektivt, hvis udviklingen skal vendes.

Vågner danskerne?

Det er naturligvis her problemet ligger. Politikerne -Fremskridtspartiet (og Dansk Folkeparti nu, red.) undtaget - har kun vist vilje til at TALE om problemerne, og kun om SMÅJUSTERINGER. De er tilsyneladende helt ude af stand til at erkende situationens alvor, eller måske snarere kuet til at makke ret og bidrage til en nedlæggelse af nationen Danmark, som en internationalt fikseret magtelite, "Det internationale selskab", placeret i toppen af partierne, i regeringen og i medierne, længe har arbejdet for. Flygtningesagen udgør jo faktisk halvdelen af dette projekt, hvor den folkelige modstand mod oplysningen af nationen knuses indefra ved at blande op med fremmede folkeslag, mens nationens suverænitet fjerne udefra ved overgivelse af magt til EU, men også via diverse internationale konventioner til FN-systemet. Det er heller ikke tilfældigt, at det netop er på disse områder, befolkningen manipuleres og belyves i en så uhyrlig grad.

Det store spørgsmål bliver, om befolkningen er i stand til at vågne op af tornerosesøvnen, og tidsnok skabe en folkelig modstand mod nedbrydningen af fædrelandet. Det kommende folketingsvalg vil give et vigtigt fingerpeg.

Stem på en patriot

Det må og skal blive et "flygtningevalg". Kun sådan får vi øjensynlig en "folkeafstemning", som politikerne ikke kan snige sig uden om. Kun . Fremskridtspartiet ( og nu DF, red.) er indstillet på det. De øvrige vil gøre deres yderste for at undgå det. Dette giver sig selv for de socialistiske partier, der anser modstand mod Multi-Danmark for at vare racistisk, uværdigt og usolidarisk. Det samme gælder de små "midterpartier", Centrumdemokraterne, Radikale Venstre og Kristeligt Folkeparti. En stemme på disse partier er en stemme for Multi-Danmark.

Interessen må samle sig om Fremskridtspartiet, (og nu Dansk Folkeparti, red.) Konservative og Venstre. Det sikreste at stemme på må i den forbindelse helt klart være Fremskridtspartiet. Det har klart modsat sig nedbrydningen af Danmark, både indefra og udefra, Det kommer under pres fra V og K om at give efter, specielt på udlændingepolitikken. Derfor skal det modsat presses til at stå fast for enhver pris. Kan man ikke få sig til at stemme "Z", og tør man fæste lid til V og K i dette spørgsmål, må det være afgørende at stemme på en kandidat, dør så tydeligt har gjort opmærksom på modstand mod Multi-Danmark, både i tale og gerning, at han/hun ikke kan forventes at løbe fra det efter valget. Jeg kan i skrivende stund kun komme i tanker om Inge Dahl-Sørensen og Tove Fergo fra Venstre, og måske Frank Dahlgaard fra Konservative, men andre findes formentlig, De skal stilles til regnskab for deres indstilling på vælgermøder og lignende, før der bør stemmes på dem. Det må huskes, at Danmark er blevet oversvømmet med fremmede under ti års borgerligt styre, domineret af Venstre og Konservative. Det må vist nok betegnes som optimistisk pænt over grænsen til dumhed at forvente, at de samme politikere, der skabte Multi-Danmark nu vil redde Danmark fra dette uvæsen. Men det er vigtigt, at de eksisterende patriotiske mindretal, i både Venstre og Konservative, styrkes ved at få patrioter valgt til Folketinget. De må blot først vise mod og gøre opmærksom på, at de rent faktisk eksisterer.

Kamæleonens politik

Det er nemlig forbundet med vanskeligheder at have nationalt sindelag, når man skal overleve i "det internationale selskab".

Ole Maisted fra Venstre opnåede ved at skrive et enkelt læserbrev i Politiken den 24.6.94 at blive smidt ud som folketingskandidat. Han havde blot advaret mod at omdanne Danmark til multietnisk område (som også Finn Oelsner fra Venstre gjorde, se o.f.). Og så tillod han sig at gøre opmærksom på, at jøder sidder på særdeles mange topposter over alt i det danske samfund. At Maisted straks blev overfaldet af vrede jøder i Politiken var at forvente, da Politiken er stærkt jødisk domineret. Mere urovækkende var det, at Uffe Ellemann-Jensen , i et debatindlæg i Politiken (1.7.94) tog afstand fra Maisted, samtidig med at han sagde, at han bestemt ikke ønskede Danmark multietnisk. En typisk Venstre-adfærd. Den faktiske censur fra Venstre gjorde Maisteds fremtid i partiet umulig, og han måtte gå. Maisted glemte i øvrigt at oplyse, at jøderne er stærkt overrepræsenteret i den øverste ledelse af netop udlændingepolitikken via bl.a. navnene Birte Weiss, Erling Heymann Olsen og Klaus Rothstein. At befolkningen kan idenficere den forhadte udlændingepolitik med en stærk jødisk dominans i ledelsen, er en ting, Arne og Bent Melchior m.fl. burde være meget mere bekymrede over. Især da langt hovedparten af de udlændinge, der lukkes ind jo er muslimer, og følgelig fjendtligt stemt mod jøder.

Spørgsmålet er: Ligger der noget reelt indhold i Venstres motto "Venstre véd man, hvor man har"? ...... Kun Inge Dahl-Sørensen og Ole Maisted har fra Venstre effektivt advaret mod farerene ved "Cirkus Asyl"s optræden i landet. Og de har ikke fået overvældende støtte fra deres egne. Jørgen Schleimann (en af Ole Maisteds hårdeste kritikere) er nu opstillet i Maisteds kreds. Keine hexerei.......... Schleimann er en erklæret internationalist og berygtet fortaler for Multi-Danmark. I hans korte tid som chefredaktør på Jyllands-Posten blev der bragt en leder, der direkte anklagede folk for at være perverse, hvis de mente, at Danmark var for danskerne. Jyllands-Posten ændredes i øvrigt totalt til et internationalist-drejet, pro Multikulti Danmark propaganda-organ fra denne tid). Han skal da vel ikke opstilles i Østre Storkreds foran Inge Dahl-Sørensen?

Venstres udlændingepolitiske ordfører, Birthe Rønn Hornbech, TALER og SKRIVER meget udmærket om stramninger i udlændingepolitikken, men der, hvor det gælder, ved afstemningerne i Folketinget, og ved fremsættelse af effektive lovforslag følges talen ikke af handling. Fremskridtspartiet har gennem de ulykkelige ti år fremsat adskillige lovforslag og beslutningsforslag, som Venstre helt mekanisk og unødigt nedladende hver gang har nedstemt sammen med De konservative - og selvfølgelig de øvrige partier. Siden 1990 har Birthe Rønn Hornbech stået for denne praksis. Venstre klager gerne over et "uværdigt menneskesyn", "for firkantet indstilling", "internationale forpligtelser" eller lignende, uden at komme med nogen løsninger selv. Også De konservative benytter denne metode. Dog fremsatte Konservative for nylig et omfattende beslutningsforslag til stramninger i udlændingeloven, som Venstre så til gengæld ikke stemte for. Dette er mønsteret. Der har hidtil skullet mere end et samarbejde mellem V, K og Z til at få ændret noget som helst, da de har været i mindretal. Dette ser forhåbentlig anderledes ud efter valget. Men hvis et samarbejde havde været mere end retorik fra V og K´s side, kunne den fløj have stået stærkere og haft indflydelse. Men det er netop kun retorik og dermed svindel.V og K´s ansvar i den lange periode med regeringsmagt, er som nævnt et dystert kapitel, hvad angår udlændinge. "Cirkus Asyl" vil med stor sandsynlighed fortsætte efter valget - til den bitre ende - med mindre Fremskridtspartiet kommer til at stå stærkt, og der kommer nationalt sindede kandidater ("Danmark først") frem i Venstre og Konservative.

De skal sendes hjem.

Når man et øjeblik har sundet, sig ovenpå nyheden om de 400-500.000 udlændinge ( pr. 1.1.94), må det - for enhver udstyret med normal fatteevne stå klart, at situationen er særdeles alvorlig for danskerne, og at den kun kan 1øses ved LANGT stærkere handling fra de ledende. Ikke mere småsnak og fnidder-fnadder om "hurtigere asylprocedure". Fremskridtspartiets forslag er ikke en gang nok til at klare problemerne. Folkeafstemning er godt og påkrævet, stramning af krav til opnåelse af statsborgerskab meget væsentligt, standsning af asylbyer på tide, racismeparagraffen bort - ja, mon ikke! Fjernelse af udlændinges valgret og valgbarhed ved kommunal- og folketingsvalg osv. en selvfølge, man ikke kan blive uenig med dem om. Men så langt fra en løsning på det multietniske helvede, der er ved at tegne sig.

De fremmede skal hjemsendes så hurtigt og talrigt, som på nogen måde gørligt. De skal have at vide, at de, lige så vel som danskerne, er blevet udsat for et forræderi - ja, det er ordet - fra udemokratiske politikere, der har sat sig op mod deres eget folk. Det skulle da være til at forstå, også for folk fra andre kulturer. Der må sættes nogle afgrænsninger, men den altovervejende regel må være, at ALLE flygtninge må hjem på et eller andet tidspunkt. Det har jo hele tiden været den rimelige forudsætning. At de snigende bliver gjort til indvandrere og får dansk statsborgerskab, er en del af den politiske svindel, som vi danskere må klare med de pågældende ansvarlige, når et retsopgør en dag bliver muligt.

Med parallel til situationen under besættelsen 1940-45 vil det blive nødvendigt med love med tilbagevirkende kraft for at få ophævet de "rettigheder", som flygtninge og indvandrere har fået tildelt af landsforræderiske politikere, og for at stille disse politikere og andre magtudøvere til ansvar inden, eller endda selv om de forlader den synkende skude til fordel for et internationalt topjob i EU, FN, NATO eller Østersørådet.

Flygtningekonventionen opsiges. .

Til en begyndelse må den nuværende eller ny statsminister STRAKS opsige "Flygtningekonventionen af 1951". Dette er der i selve konventionen givet mulighed for med ét års varsel. Folketinget skal ikke spørges først. Det er en følge af, at Folketinget ikke blev spurgt, da vi gik med. Faktisk kan statsministeren formentlig ophæve konventionen med ØJEBLIKKELIG virkning, da konventionen, ifølge mine undersøgelser ("Danskeren" 2/940, se menuen "Flygtningekonventionen under lup", "To breve", "De nedlagde Danmark" m.fl. i dette nummer af "Dronten") er vedtaget i Danmark under falske forudsætninger. Dette har jeg netop udførligt oplyst statsminister Poul Nyrup Rasmussen om for det tilfælde, at han ikke skulle have læst den nævnte artikel. Også partiernes folketingsgrupper er blevet informeret ved kopi således, at i hvert fald ingen toppolitikere kan påberåbe sig ukendskab til denne mulighed. Fl.ygtningekonventionen går igen i alle folketingsforhandlinger på udlændingeområdet i de to sidste folketingssamlinger, (1992/93 og 1993/94) som jeg har nærlæst. Den omtales som regel som "vore internationale forpligtelser". Så skulle den forhindring være borte. Jeg er sikker på, at danskerne kan leve med "skammen" over, at "det internationale samfund" rynker brynene. (Finland har næsten ingen flygtninge. Hvem straffer dem for det?)

Det skulle ikke, for udlændinge-problemets løsning, være nødvendigt at opsige flere internationale konventioner (det skulle da lige vare FN-konventionen om afskaffelse af alle former for racediskrimination, som jo den totalitære "racisme-paragraf", straffelovens par. 266b, hviler på). Men det ville sikkert være sundt at komme af med nogle, da flere af dem "er indgået uden Folketingets medvirken, for slet ikke at tale om folkeafstemninger. Det er eksperter i internationalisme, der sammen med ligesindede fra andre lande ordner den slags uden folkelig indblanding. Således er luns efter luns af Danmarks suverænitet blevet fjernet snigende, allerede inden EU-overgivelsen.

I Schweiz går sådan noget ikke. Der har folket, gang efter gang, ved folkeafstemning sagt "nej tak!"' til FN og nu senest også til et korps à la "Den Danske Internationale Brigade". Dér har de nemlig demokrati. Og Arne Melchior raser jævnligt over dem. Behøver jeg at skære det ud i pap?

Når konventionen er væk, har politikerne ingen "internationale forpligtelser" at gemme sig bag. Næste skridt er selvfølgelig en fuldstændig fjernelse af den katastrofale udlændingelov af 1983. En ny , patriotisk orienteret udlændingelov må sættes i stedet.Vi skal hjælpe, naturligvis, men ikke de, der selv er rejst hertil, og blot rager til sig, i virkeligheden på bekostning af deres egne fattige landsmænd, som vi så ikke kan hjælpe, da pengene er brugt. Skulle nogen hjælpes i Danmark - for en tid - må det økonomiske niveau for dem sættes ned til deres eget hjemlige niveau. Det vil effektivt holde svindlerne borte.

Og så - HJEMSENDELSER - en masse!

Det er f.eks. ikke mere synd for børn, der har lært dansk, end det var oprindelig at rykke børn op og bringe dem hertil. Men selvfølgelig bliver der afgrænsningsproblemer og nogen, der kommer i klemme. Det må imidlertid være i orden at se tingene fra et dansk synspunkt. Selv om det for en del forekommer nyt og underligt.

Først da kan vi ånde lettede op. Da er "Cirkus Asyl" rejst fra byen, og vi kan så bruge nogen tid på mellemværendet med vores internationalt fikserede magt"elite", der var så godt i gang med at bytte vores fædreland bort for en syg idé.

Knud Eriksen, den 15.9.1994

Dronte 3

Drontens hovedmenu