Pennen stærkere end sværdet

af Knud Eriksen

Dette gamle visdomsord forudsætter, at pennen bruges. Jeg skal derfor opfordre samtlige læsere af "Dronten" til at tage del i den frihedskamp, som de må være klar over foregår i deres fædreland. Det kan ikke nytte at man nøjes med at nyde, at andre tager bladet fra munden, og vi må huske, at artikler i "Dronten" og andetsteds kun får stor betydning, hvis de genbruges i argumentation i samtaler, foredrag eller indlæg i pressen og lignende. Vi kan ikke vinde ved at overbevise hinanden gang på gang. Vil du vente lammefromt på, at dit fædreland rives væk under fødderne på dig, at du får frataget retten til at ytre dig, at dine nærmeste bliver kulturberiget med en kniv i ryggen eller dine børn indoktrineret og fordummet i en fremmeddomineret folkeskole osv., så fortsæt den passive linie, og du følger virkelighedens dronte ud i forglemmelsen. Vælger du at bruge denne dronte som afskrækkende eksempel, er der for en demokratisk sindet person bl.a. den mulighed at blive "skriverkriger" for bevarelsen af fædrelandet og dine børns ret til et godt og værdigt liv. Det er en langt større indsats end blot det lille stemmekryds ved et valg.

Og det er såmænd så let:

I de to formiddagsblade, "Ekstra Bladet" og "BT" er det ikke en gang nødvendigt at skrive. Du kan ringe teksten ind. Telefonnummeret og åbningstiden står på læserbrevssiden. "Ekstra Bladet" lader dig som regel indtale teksten til en båndoptager. Lav en kort håndskreven kladde lige når du er i stødet. Gør sproget kort, klart og fyndigt, eller morsomt, gerne med nogle malende udtryk, alt efter din personlige stil. Men undgå groft sprog. Studér de øvrige læserbreve lidt for at se, hvad du selv synes om, og hvad bladet ser ud til at foretrække. Ring eventuelt til skribenten for hans erfaringer. For det er klart, at ikke alle læserbreve bliver bragt. Du har bedre chancer for optagelse, hvis du følger eller kommenterer en kampagne eller i hvert fald et emne eller en nyhed, som bladet selv fremmer i artikler.

I dagbladene er det i det hele taget altid lettere at få optaget forholdsvis korte indlæg. De længere skal efter bladenes praksis helst være af et kendt navn. Inden du er blevet det, gør du klogest i at indstille dig på også her at levere et stærkt budskab på den lille plads, du lettest kan få. Korte budskaber huskes i øvrigt bedst, så det er slet ikke så ringe endda.

Et lynkursus i journalistik lyder:

1. Stærk, fængende overskrift. Start med det vigtigste, så det næstvigtigste osv.

2. Kun ét (hoved)budskab for at undgå forvirret tekst.

3. Korte sætninger, fyndige udtalelser, mange punktummer. Levende sprog, evt. talesprog, så mange sprogbilleder, "lignelser" som muligt, eksempler - gene sjove. De bringer idéen klarere over til modtageren. Undgå indskudte sætninger og fremmedord.

4. Kendte navne, personer, steder, begreber. Indfletning af kendte "følelsesknapper" - der får folk op af stolen.

5. Fiks afslutning, "et slag med halen", der evt. peger mod fremtiden.

Du må regne med, at aviserne ikke vil se dit navn på et indlæg hver dag. En gang om ugen er nok det realistiske, måske endda mindre. Sådan er det, hvor udemokratisk det end virker. Journalister vil helst se sig selv, eller til nød hinanden, på tryk. Det kan være nødvendigt at ringe til læserbrevsredaktøren, hvis du har grund til at mene, at dine indlæg bliver frasorterede eller syltede. Aviserne har netop læserbrevsiderne, fordi de herved giver indtryk af, at vi har en fri presse. Den skal du "spille med" på. At så de øvrige ni tiendedele er ensrettede, specielt omkring de fremmede og omdannelsen af Danmark til multi-kulti-eksperiment, kan de derved bedre forsvare, synes de at mene.

Har du en billig computer, kan du lettere sætte skriveriet i system (NB: nu bør du, hvis det er muligt, også ofre penge på Internet-adgang). Du kan ændre lidt på sproget og tilføje eller fjerne lidt tekst og du har straks et nyt indlæg til et andet blad. Bladene er nemlig ikke glade for at samme indlæg sendes til flere aviser. Det er egentlig lidt ulogisk, da man må gå ud fra, at aviserne ikke har de samme læsere. Men det er nok symptom på, at de i bund og grund føler, at det er upassende indblanding i den påvirkning af opinionen, som de mener er deres velfortjente monopol. (Politikens læserbrevs-afdeling er minimal og hovedsagelig fyldt af folk med politisk korrekte meninger. Men så kan det jo være en ekstra udfordring at komme igennem og lave rav i hønsegården.)

Det kan være godt at være nogle stykker, der inspirerer hinanden og mødes eller telefonerer sammen med den virkning, at det bliver sjovere og mere effektivt. Man kan specialisere sig i særlige interesseområder, som man bliver særligt god til. "Dronten" har en stor avisklipsamling og kan eventuelt være behjælpelig med baggrundsmateriale om de(t) valgte område(r), du ikke har kunnet finde andre steder. Skriv i så fald om dine tanker. Men husk: Læserbrevene skal være dine egne. Og der må aldrig opfindes en falsk afsender. Stå ved din mening og udtryk den så stærkt, du kan, uden at det bliver strafbart under den tåbelige racismeparagraf eller injuriereglerne. Hvis du bevæger dig på grænsen hér, må det anbefales, at du sætter dig lidt ind i, hvad der kan - og ikke kan siges. Det er altid godt at holde sig til beviste konkrete kendsgerninger, så som "at de fremmede iflg. Rigspolitiets undersøgelse er stærkt overkriminelle" og ikke bruge generaliteter om, at de har en "kriminel kultur". Besøg evt. dit bibliotek og find "Karnov" i læsesalen. Under straffeloven finder du §226b og paragrafferne om injurier, "æreskrænkelser". Læs bemærkningerne til paragraffernes enkelte sætninger nedenfor selve lovteksten samt de valgte domseksempler på, hvor grænsen i domspraksis hidtil er gået mellem straffede og straffri udtalelser. Der bliver hér henvist til en side i "Ugeskrift for retsvæsen", som også kan læses på biblioteket, hvor den nævnte dom kan studeres i detaljer.

Min egen erfaring som skriverkriger

Min tålmodighedsgrænse over for den åbenbare ødelæggelse af Danmark blev nået, da Mogens Glistrup blev overfaldet af "antiracistisk" pøbel i Oslo, hvor han var til møde med nordiske indvandringsmodstandere, uden at politiet, der havde været i nærheden, greb ind. Jeg blev oprørt, og var klar over, at jeg måtte yde, hvad jeg kunne i denne kamp. Det har jeg gjort siden.

Jeg skrev et læserbrev, så vidt jeg husker i oktober 1993, hvor jeg luftede min harme over behandlingen af Glistrup. Læserbrevet blev optaget, med småændringer, i samtlige de store landsdækkende dagblade. Det blev indledningen til godt og vel ét aktivt skriverkrigerår med et par hundrede korte og lange læserbreve - og et par artikler i "Danskeren" og andre småblade. Derefter stod det klart for mig, at jeg var kendt på redaktionerne som en, der "desværre ikke var plads til". Jeg fik mine indlæg retur. Jeg skiftede taktik, skrev herefter kun mere dybdeborende artikler i "Danskeren", ment som ammunition til andre, der endnu ikke var blevet afvist. Endelig fandt jeg her i foråret frem til at bringe mine tekster på Internet, som jeg spår en fantastisk påvirkning af opinionen her og over hele verden. Antallet af brugere vokser fra dag til dag. Udviklingen er eksplosiv. Også udlændinge kan teknisk set meget let nå min tekst, så jeg ville meget gerne modtage hjælp til oversættelse til hovedsprogene, hvor jeg så ville bringe uddrag af "Dronten", der kunne være af interesse i udlandet.

Glistrups bøger ideelt værktøj

Glistrups to bøger "De fremmede i Danmark" 1. og 2. udgave, dækker en lang årrække med dokumentation af landets ødelæggelse ved fremmedkolonisationen (frem til og med 1994). Der er gjort rede for såvel hvordan de ansvarlige for ødelæggelsen har båret sig ad, som hvem disse personer er.

Der er nu udarbejdet et omfattende fællesregister for de to udgaver med omkring 1000 navne og omkring 300 emner. Her findes de vigtigste landsforrædere samt medløberne og de mest aktive patrioter. Alle vigtige emner findes let ved at følge de mange henvisninger. Det er blevet legende let at være velorienteret om hvem, hvad, hvornår og hvorfor inden for fremmedudviklingen. (nu også tilgængelig på Internet på adressen www.glistrup.com). Bøger og register bestilles direkte hos Mogens Glistrup, Hummeltoftevej 125, 2830 Virum.

Ny ammunition for skriverkrigeren

"Danskeren"s løbende orientering dækker den seneste periode (efter 1994). uddrag på Internet på adressen http://www.dendanskeforening.dk

Endelig er der i den seneste tid fremkommet spændende patriotisk oplysning på Internettet, hvor "Dronten" også har valgt at vise sig, nemlig først og fremmest "Danmarks Første Patriotiske Hjemmeside" med adressen www.patriot.dk - Klik selv videre, både til andre patriotiske tilbud herhjemme og til udlandet, ved hjælp af de viste "links" .

Med disse værktøjer ved hånden bliver du en effektiv skriverkriger. Tænk, hvilken virkning du så har. I stedet for at kværulere over udviklingen til venner og familie med dårlige resultater, får du en påvirkning af ca. 500.000 mennesker for hvert dagbladsindlæg (med et ca. oplag på f.eks. 200.000 og 2-3 læsere pr. blad, som man regner med som tommelfingerregel). Med porto, kuvert og papir bliver det en sparet udgift på 2,5 millioner kroner pr. læserbrev. For ikke at tale om alt det slikkeri. Sådan bliver pennen stærkere end sværdet.

Knud Eriksen

(kort version af denne artikel, der desuden er nybearbejdet og udvidet, blev bragt i "Danskeren" sidste år.)