Interview med lederen af Front Nationals ungdomsorganisation, Samuel Maréchal:

"De europæiske nationalister skulle forene sig!"

af Stefan Raber og Knud Eriksen

Samuel Maréchal er 29 år gammel og far til to. Af erhverv er han tandtekniker og han har der ud over fuldført fire semestre af jurastudiet. Han angiver sin baggrund som "normannisk af fødsel og bretonnisk via adoption". I forbindelse med Europa-valget i 1984 begyndte han som aktiv i Front National og dennes ungdomsorganisation Front National de la Jeunesse (FNJ). Et år senere blev han formelt medlem af begge organisationer. Efter i starten at have været den ansvarlige for partiets indsats over for skolerne, blev han derefter regionalleder af FNJ. I 1992 ledede han valgkampen for Jean-Marie le Pen og Bruno Mégret og blev samme år formand for hele det landsdækkende FNJ. To år senere avancerede han til at komme i Front Nationals polit-bureau på 100 medlemmer, og i året 1995 nåede han videre til rådgiver i Front Nationals generalsekretariat. En fransk ret idømte Maréchal en otte måneders betinget fængselsstraf, fordi det under det sidste præsidentvalg var kommet til opgør i Sydfrankrig mellem Front National-tilhængere og "anti-fascister". Maréchal befandt sig med sin FNJ-valgkampsgruppe "Le Pen til præsident" netop i samme provinsby og gav, hårdt tængt og i nødværge, ordre til forsvar i form af en modoffensiv. Således blev ofrene løjet om til at være gerningsmændene. Jean-Marie le Pen stod uden forbehold bag Maréchal, og bedømte domfældelsen som en særlig udmærkelse. Senere har retten eftergivet Maréchal denne straf.

Spm: Hvor stærk er FNJ og hvad er dens væsentligste områder for indsats?

Maréchal: FNJ tæller omkring 15.000 medlemmer i alderen fra 16 til 25 år. Heri er medregnet de aktive sympatisører. Den er opdelt i 96 underafdelinger, svarende til Frankrigs 96 departementer. FNJs hovedopgave er den franske ungdom og dennes politiske skoling. FNJs kulturafdeling arbejder sammen med kunstnere af alle slags. Der er også en afdeling med navnet "Arpej", der formidler arbejde til unge mennesker. FNJ er endvidere aktiv i universiteterne. Områder som den arbejdende ungdom ("jeunes travailleurs") er også med. Her ud over er der en arbejdsgruppe specielt for unge, der er i landbruget. I kan se, vi forsøger virkelig at tale til de unge over alt, men hovedsagelig i skolerne. Dér bliver der opklæbet plakater, uddelt flyveblade og indsamlet underskrifter. Der bliver organiseret kulturelle begivenheder, seminarer, protestaktioner og lignende. I forbindelse med valg drager vores FNJ-valgkamp grupper rundt i hele Frankrig.

FNJs arbejde må ses som supplement til Front Nationals arbejde. Jean-Marie le Pen betragter os som "den marcherende fløj" i Front National. Det har vore kampagner i de seneste år bekræftet. Vore kampagne-forslag, som f.eks. "Vi er stolte af at være populister!" og "Hverken højre eller venstre, men fransk!" blev optaget af Front National. Det samme gælder vore programredegørelser over temaerne "Kamp for social retfærdighed" eller "Imod åndelig naturforurening" (dépouillons les esprits), hvor dette sidste emne var genstand for grundig behandling på det seneste års FNJ-sommeruniversitet. Disse har Front National taget til sig som sine. FNJ fremsætter også egne lovforslag, som f.eks. "Loven mod arbejdsløshed".

Spm: Hvilke problemer har den franske ungdom, og på hvilken måde behandler FNJ disse problemer?

Maréchal: De problemer, den franske ungdom har, deler den med de unge blandt de øvrige europæiske folkeslag. Her må først og fremmest nævnes den arbejdsløshed og de andre kedelige forhold, der er forbundet med den nærmest uhæmmede tilstrømning af ikke-europæiske udlændinge. Også AIDS og narkotika frembyder et graverende problem. Ungdommens problemer er, kunne man sige, følger af det stadigt mere omsiggribende forfald. Vi appellerer gennem vort arbejde til, at ungdommen skal frigøre sig fra - og gøre oprør mod - de i dag fremherskende dekadente leveformer. Denne revolution lykkes, når de unge indser, at de er i stand til at slå ind på en ny vej, der er forbundet med virkelige værdier.

Spm: Har FNJ særlige åndelige forbilleder, som f.eks. den også i Tyskland bekendte højre-intellektuelle Alain Benoist fra "Det nye Højre"?

Maréchal: Vi tager vore forbilleder fra så godt som alle kanter. Også fra såkaldte "venstreorienterede" forfattere kan man lære meget, og således er vi meget åbne og lægger os ikke fast på en bestemt forfatter eller en særlig tænke-retning. Vi er ikke dogmatiske.

Spm.: Hvordan bedømmer FNJ USAs indflydelse på områderne sprog, påklædning og kultur?

Maréchal: Vi forsøger at forklare ungdommen, hvad der gemmer sig bag den typiske USA-import, så som "fast food" og den tænkemåde, der udelukkende er baseret på forbrug og materielle goder - nemlig en kulturel og økonomisk invasion. Den amerikanske styrke har rod i vores svagheder. Vi forsvarer den opfattelse, at førsteretten tilkommer den franske og europæiske kultur. De unge mennesker skulle efter min opfattelse f.eks. hellere drikke et tempereret glas god vin end hele tiden pumpe sig fulde af Coca Cola.

Spm: Er det et anliggende for FNJ at samarbejde med den europæisk-nationalistisk tænkende ungdom blandt andre folkeslag?

Maréchall: Vi ønsker, at alle Europas nationalister forener sig. For at nå en sådan tilstand, må der ganske vist først bestå et vist mål af enighed mellem de enkelte landes nationalister. Hos os, i Frankrig, er dette for længst opnået, takket være Jean-Marie le Pens person, der virker integrerende som ingen anden. Inden for rammerne af "Kontoret for koordinationen af Europæisk ungdom", hvor jeg er præsident, mødes vi med de mest forskellige af Europas nationalister. Hvad vor tyske nabo angår, så må det fastslås, at der dér ikke er nogen stor national enhedsbevægelse blandt ungdommen. Det ville være skønt, hvis de tyske nationalister ikke længere ville lade sig blive skilt bort fra hinanden.

Spm: I Frankrig lever også Alsacere, bretoner, korsikanere og baskere. Især blandt Korsikanere og baskere er der selvstændighedsbestræbelser. Har I forståelse for det?

Maréchall: Vi har overhovedet intet problem med de forskellige kulturelle udformninger inden for Frankrig, altså regionalismen. Det er blot sådan, at vi først føler os som franskmænd og dernæst som bretoner, alsacere, korsikanere, baskere og så videre. Vi går ind for pleje af den særegne regionale egenart, men går lige så vel ind for, at det at tilgodese Frankrigs statslige enhed forbliver et efterstræbelsesværdigt mål.

Stefan Raber og Knud Eriksen

Strassbourg, 2. påskedag 1997