Dronte 3

Undertrykt nyt

 

Zionisme - Israel

Schweiz på sigtekornet

Hvad er drivkraften bag Holocaust-grupper i deres raseri mod schweizerne. En tidligere New York bankmand, Andrew Gray vurderer dette i forbindelse med jødiske krav mod schweiziske banker for krigens efterladte (jødiske) konti. Han medgiver, at schweiziske banker dels har en speciel praksis ved, at inaktive konti bliver en del af bankens egenkapital efterhånden, hvorimod de i USA og de fleste andre vestlige lande vil overtages af staten efter en tid. Bankerne beskyldes for at have gjort meget lidt for at finde kontohaverne. Men diskretion og inaktivitet har jo oftest netop været en grund til, at penge, - og specielt flygtninges - blev placeret i Schweiz. Når det er "Holocaust" gælder imidlertid sådan hverdagsfornuft ikke. Det burde schweizerbankerne nok have regnet med, vurderer Gray. Han mener, det af schweizerbankerne opgivne totalbeløb lyder rigtigt: Ca. 35 mio. dollars - et skøn ville være mindre end 10.000 konti med mindre end 10.000 dollars, sikkert meget mindre, på hver. De jødiske organisationer kræver imidlertid meget mere, nemlig en del af den schweiziske nationalbanks guldbeholdning, dvs. en del af betalingsoverskuddet opstået mellem Schweiz og Det Tredje Rige i krigsårene. Nogle jødiske organisationer regner med, at de nu har kriminaliseret Det Tredje Rige så fuldstændigt, at de kan hævde, at der ikke kan have været sådan noget som almindeligt handelssamkvem mellem nogen i Hitlertyskland og nogen andetsteds. Det hele var én stor forbrydelse. Absurditeten af en sådan påstand, dens grænseløse hykleri og selvoptagethed skulle være tydelig nok, men egentlig får de schweiziske banker som fortjent, mener Gray. De har aldrig protesteret over for Holocaust-propagandaens grove overdrivelser. Disse holocaust-propagandamagere vil udgøre hovedparten af en kommission - med Paul Volcker som formand - der nu skal gennemrode bankernes papirer fra denne tid, og de vil betragte almindelige banktransaktioner som bevis på meddelagtighed i massemord.

Men er der noget ved schweizerne, der bringer jødisk misundelse frem? spørger Gray. Schweiz er i hvert fald decideret ikke-jødisk. Det er ikke sådan, at jøder er uvelkomne dér, siger han. Det er blot det, at jøder ikke har nogen andel i begivenhederne dér, hverken på pengesiden eller på anden måde. Dette kunne være, hvad der generer jøderne, mener han. (Spotl. 3.3.97)

Senator Al D´Amato, republikaner fra New York, med forbindelse til den jødiske loge B´nai B´riths Anti Defamation League (ADL), er den amerikanske politiker, der i USA legitimerer angrebet på de schweiziske banker. Han lå lavest i de politiske meningsmålinger for sit valgområde sidste år i september. Så krævede han, at schweizer-bankerne skulle ryste op med millioner til holocaust-overlevende og deres efterkommere. Hans stemmetal steg straks med 12 til 37%. Ikke en vinderandel, men dog bedre end 25 (Anm.: omkring 25% af New Yorks befolkning er af jødisk afstamning) - (Spotl. 10.3.97)

 

Borgerne i Schweiz bider fra sig.

Da World Jewish Congress (WJC), sammen med staten Israel, sidste år besluttede at kræve schweizerbankerne for "gemte milliarder", havde den regnet med en hurtig afregning og en opgivende undskyldning. Truet med en verdensomspændende boykot pressede bankerne regeringen til at etablere en "fond for Holocaust-ofre" på omkring $ 7 milliarder, til at starte med. Pengene skulle komme fra de nationale guldreserver. Dette var "et skridt i den rigtige retning" mente WJC, og verdens massemedier slappede af. Politikerne og bankfolkene i Schweiz lykønskede hinanden med at have redet stormen af, men glæden blev kortvarig. Medierne blev bestormet med titusindvis af vrede læserbreve, der angreb den "grådige Jødiske Kongres, de frygtsomme politikere og de giftige medier." Redaktører havde aldrig set en så udbredt "anti-semitisme", hvor folk underskrev med fuldt navn og adresse. Ingen så ud til at være bange for at tage afstand fra det, der nu i Schweiz går under betegnelsen "Den jødiske pengeafpresning". Hvad der er værre endnu for holocaust-reklamefolk: Schweiziske borgere er i gang med at organisere en bindende folkeafstemning om sagen (Anm.: dette kan lade sig gøre i Schweiz i modsætning til i Danmark) Lederen af WJC, whisky-baronen Edgar Bronfman, der selv er god for flere milliarder og hans "med-afpressere" havde måske glemt, at Schweiz er verdens mest demokratiske land. I modsætning til såkaldte demokratier som England, Tyskland, Kanada, Australien, Sverige, Portugal, Frankrig og USA (samt Danmark, red.), er det faktisk det schweiziske folk, der foretager de vigtige nationale beslutninger.. Meningsmålinger viste, at op til 70% af schweizerne var stærkt imod bortgivelsen af de schweiziske guldreserver. Selv en amerikansk invasion for at "genoprette demokratiet" (den sædvanlige undskyldning for amerikanske invasioner) er schweizerne rede til. Som en gammel schweizer sagde: "Vi er parate til at gå tilbage til at lave ost og armbåndsure, hvis vi bliver nødt til det, men pengeafpresning finder vi os ikke i".

Samtidig hidsede holocaust-magere sig voldsom op over den schweiziske finansminister, Kaspar Villiger, da han sagde, at ikke kun Holocaust-ofre skulle nyde godt af fonden, men også en bred gruppe af tidligere, nuværende og kommende ofre for folkemord og katastrofer.

Endelig har der vist sig alvorlige problemer med overhovedet at sælge ud af guldreserverne, som det ville være påkrævet for at oprette fonden. Det er nemlig grundlovsstridigt.

WJC havde også andre lande på kornet, nemlig Sverige, Frankrig, Spanien, Portugal, Argentina og Ungarn, der alle skulle betale milliarder til jødiske ofre. Eftersom de fleste, der kunne gøre krav, er døde efter 52 år, kræver WJC, at bankerne accepterer Bronfmans krav på hans "åbne ansigt" og betaler til ham. WJC lover herefter at fordele til de rette.

WJC har iscenesat en verdensomspændende mediekampagne. Regeringerne i Frankrig og Sverige overgav sig snart og ledte i den offentlige skattekiste for at betale. I Portugal, Spanien og Ungarn, frygtede politikerne en folkelig reaktion og nøjedes med overstrømmende undskyldninger, men ingen kontanter.

I Schweiz var bankerne først forargede og hævdede kategorisk, at alle de jødiske kontohavere, lige efter krigen, var styrtet til Schweiz for at hæve pengene - bortset fra $ 32 millioner, som de gladeligt ville overrække til nogen, der blot var tilnærmelsesvis berettigede til pengene. De fremhævede også, at det var utroligt, at de jødiske organisationer, med deres formidable mængder af disponible oplysninger, skulle vente i 52 år med at fremsætte deres multi-milliard krav.

Efterhånden som mediakampagnen tog til, truede Clintons regering med at gøre USA´s styrke gældende over for Schweizerbankerne og Schweizerne, for hvem neutralitet er hellig. Schweiziske politikere spillede i stort tal med på medie-kampagnen. Men en tidligere schweizisk præsident, Jean-Pascal Delmuraz, sagde ligeud, at Schweiz blev "udsat for pengeafpresning" og den schweiziske ambassadør til USA advarede i et hemmelig memorandum - som på en eller anden måde blev stjålet og lækket til Den Jødiske Kongres - regeringen derhjemme, at "Verdensjødedommen havde erklæret Schweiz krig". (Spotl. 24.3.97)

 

CIA stjal guldet i 1948.

En ny bog af den amerikanske forfatter Grgory Douglas kaster nyt lys over sagen med de "glemte jødiske konti". I andet bind af Gestapo Chief der indeholder redigerede uddrag af Heinrich Müllers hemmelige papirer berettes det, at Müller slog en handel af med CIA, hvor han modtog 30% af alt, hvad der med hans viden fra krigstiden kunne trækkes ud af de schweiziske banker vie forladte konti. Aftalen kom i stand i 1948 med CIA´s lokalchef i Bern, James Kronthal, og schweizerne blev tvunget til at udlevere indeståendet på alle konti tilhørende døde eller fængslede tyskere og konti tilhørende jøder, man vidste var døde, og hvor der ikke var indkommet krav mod kontoen på daværende tidspunkt. Der blev truet fra USA med afsløring af omfanget af det neutrale Schweiz´ handelsforbindelser med Det tredje Rige. Bankerne fik lov at beholde en mindre procentdel for det usandsynlige tilfælde, at noget krav skulle dukke op i fremtiden. Både bind 1 og 2 indeholder hidtil utrykte amerikanske og tyske efterretningspapirer . Bestilles hos Liberty Library. (Spotl. 7.4.97)

De bortkomne Holocaust-penge meldes fundet. Grundig efterforskning har afsløret, at ikke Schweizerne, men Franklin D. Roosevelts administration plyndrede kontiene. Schweiziske banker havde, for at sikre deres jødiske kontoejere, overført mere end $ 230 mio før 1939, og i perioden september 1939 - marts 1940 ydreligere $ 130 mio. Alle schweiziske konti blev indefrosset den 14. juni 1941 på Roosevelts ordre og kun $ 6 mio. returneret til Schweiz efter krigen, heraf kun $ 500.000 til deres ejermænd. Resten forsvandt fordi indeståendet på inaktive konti bliver statens ejendom efter fem år, efter amerikanske regler. (Spotl. 12.5.97)

 

Tyskland (igen) på sigtekornet. "Holocaust-ofre" skændes om kampagnen.

Nu er kampagnen for at få penge ud af Schweiz nået til Tyskland (hvor den jo egentlig har været hele tiden). I et træk, der rystede den internationale forsikringsverden, besluttede forsikringsgiganten Allianz A.G. at give efter for zionistisk pres om, at en ny runde "kompensations-betalinger" skal udbetales til "Holocaust-ofre", som nu hævder, at deres forsikringspolicer blev væk under krigen. Livsforsikrings - og Ulykkesforsikringsafdelingen af den tyske forsikringsgigant har besluttet at genvurdere og mest sandsynligt godkende tusinder af påståede, men for det meste udokumenterede forsikringskrav. Revisionsfirmaet Arthur Andersen (!) skal som uvildige afgøre, ved gennembladring af tilbageværende ældgamle papirer, om kravene kan godkendes. Finansanalytikere, som Spotlight kontaktede, siger, at det kun er en panikhandling for at undgå en masse dårlig omtale. En af dem: "Disse førkrigs livsforsikringer og opsparinger, hvis de overhovedet nogensinde eksisterede, må jo være forældede med mere end et halvt århundrede. Og under alle omstændigheder har Allianz og andre selskaber for længst gjort rent bord med førkrigs-klienter, der havde tabt deres policer. Jeg kunne godt tænke mig at vide, hvor disse krav skulle komme fra". Det forklarer "Spotlight" så. Nemlig fra World Jewish Congress, fuldstændig som i Schweiz, for at vriste milliarder fra financielle institutioner, som "godtgørelse" for sig selv og dens tilhængere, fordi disse institutioner havde handlet med Tyskland før og under krigen. En anden af de adspurgte finansanalytikere forklarede: "Det er en absurd tanke, udbredt af zionistiske financierer, som i virkeligheden tænker på sig selv som "Universets herskere". Fra de tidlige 1930ere var det Tyskland, der var drivkraften i Europa i et helt årti. Det var så godt som umuligt ikke at have forretningsforbindelse med dem". Ortodokse jøder er uenige i kampagen startet af Jewish World Congress og utilfredse med dens repræsentation af jøder. Stort skænderi undervejs.(Spotl. 5.5.97)

Den politiske afpresning af Schweiz fortsætter i verdens massemedier. F.eks. i et BBC TV-program Inside Story, (England) den 18.6.97. Programmet er spækket med halve og hele løgne om Schweiz under Anden Verdenskrig. Afpresserne, med whisky-baronen Edgar Bronfman i spidsen for World Jewish Congress led for nylig et PR-nederlag ved, at schweizer-bankerne - mod deres regler - offentliggjorde 2.000 navne på hvilende konti fra denne tid - der, som de hele tiden havde vedstået, indeholdt 40 millioner schweizerfrank som ingen retmæssigt havde gjort krav på. Schweiz er planetens eneste demokrati, og trods mediernes febrilske pres for at tækkes Bronfman & Co. skal spørgsmålet om udbetaling af de krævede kæmpesummer til folkeafstemning. Sidste meningsundersøgelse viste, at 85% af schweizerne er imod. (Spotl. 11.8.97)

 

Mere fra Soros

Selv om den zionistiske milliardær, George Soros, gennem Soros Foundation har givet $ 13 mio. til velfærds-programmer i Hviderusland, er han nu blevet forbudt indrejse i landet. Han beskyldes for at støtte den politiske opposition. Det lyder velkendt. Soros er også en nøglefigur og hovedstøtte til planen om at undergrave styret i Burma, der er udpeget som omstyrtelsesmål af CIA og Israels Mossad. En anden nøglefigur i denne Soros-CIA-Mossad kampagne mod Burma er Andrew Allen, der også står i spidsen for et forsøg på at destruere Spotlight (Spotl. 14.4.97).

 

Missing link

Den israelske milliardær Shaul Eisenberg faldt pludselig død om i Peking i sidste uge. Dette afsluttede en lukrativ karriere ved Israelske våbensalg til Kina i multi-milliard klassen. Hans timing kunne ikke have været bedre, i lyset af de tiltagende undersøgelser af forviklingerne mellem USA og Kina. På grund af Eisenbergs mellemmands-status er folk begyndt at spørge sig selv, nøjagtigt hvilken rolle Israel har spillet bag kulisserne i den aktuelle "Chinagate"-skandale. Eisenbergs pludselige død bringer minder om et andet pludseligt dødsfald, nemlig den globale intrigemager Robert Maxwell. (Spotl. 14.4.97)

 

Hvad nyt ved det? Spotlights gamle nyheder bekræftes.

(1) Datteren af den afdøde britiske pressebaron Robert Maxwell mener, han blev myrdet. Fem år efter hans mystiske død på havet - efterfulgt af et øjeblikkeligt sammenbrud af hans imperium - fortalte Ghislaine Maxwell til det engelske magasin "Hello", at der ikke havde været nogen tegn på selvmord eller hjerteanfald. Spotlight (18.11. og 23.12.1991 m.fl.) afslørede, at Maxwell var agent for såvel Israel som Sovjet, samt at hans død var mistænkelig. (Spotl. 31.3.97)

(2) Julius og Ethel Rosenberg, amerikanske jøder, blev henrettet i USA den 19. juni 1953 efter at være dømt for at have givet USA´s atomhemmeligheder til Sovjetunionen. Parret blev en cause célèbre for Amerikas pro-kommunistiske venstrefløj. Nu siger den mangeårige KGB-spionchef Feklisov: "Ja, de var spioner". Dette har Spotlight fastslået med detaljer adskillige gange i årenes løb.(Spotl. 31.3.97)

 

Israel vil forbyde kristen mission

Et lovforslag, der vil gøre det til en kriminel handling "at undervise eller udbrede kristen doktrin" i Det hellige Land, med tilsvarende strenge fængselsstraffe - samt i tilfælde af ikke statsborgere, også udvisning, er på vej gennem det israelske parlament og kan blive lov til sommer. Fængselsstraffene kan være op til 15 år. Lovforslaget er fremsat af en koalition af partier, omfattende det stærke arbejderparti. (Spotl. 14.4.97)

 

Israel solgte amerikansk krigsteknologi til Kommunistkina

Den for nyligt afdøde jødiske multimilliardær og internationale våbenhandler Shaul Eisenberg blev i Israelske nekrologer berømmet som geniet, der havde sikret den hemmelige våbenhandel med Kina, som, i følge én nekrolog, skaffede Zionist-regimet dets fedeste eksportindkomst, nu anslået til den ufattelige sum af omkring 100 milliarder kroner.

Rundt omkring i verden er det ikke længere nogen hemmelighed, at Israel i årtier, i det skjulte, har solgt den mest følsomme amerikanske krigsteknologi, som dets agenter fik fingre i, på den ene eller anden måde, til Kommunistkina.

Dette er nu ved at blive en skandale, oveni de øvrige, der involverer Kina, for Clintons regering. Man forsøger desperat at lægge låg på den opdagelse, at Israel i begyndelsen af firserne skaffede sig adgang til, hvad der den gang var USA´s bedst sikrede efterretnings-teknologi - og straks solgte den til kineserne.

Spotlight har for længst - begyndende med en opsigtsvækkende artikel den 11.3.1991 - afsløret denne traffik. Det blev afsløret, at Israel, i perioden 1983-89 forsynede det kinesiske diktatur, der den gang var en af USAs hovedfjender, med en række avancerede våbensystemer og forsvars-teknologier, der ofte var stjålet fra amerikanerne.

Nu kommer yderligere detaljer ud. Det drejer sig om, hvordan Israels Mossad, ene af alle USA´s "allierede", fik adgang til sensationelle 3-dimensionelle spionfotos, optaget med en da helt ny, enestående spionsatellit, kendt som KH-11. Israels infiltrering i KH-11-teknologien begyndte med, at de fik billeder optaget af Mellemøsten, men snart fik de også sådanne billeder af Sovjet, som de havde nogen legitim interesse i, og som straks blev solgt til Kina. Samtidig med, at Reagan-regeringen håndhævede strenge handelsforbud over for industrien for at undgå, at krigsteknologi skulle falde i kommunistfjendernes hænder, accepterede han, at Israel drev en sortbørshandel i milliard-klassen med stjålen, tophemmelig amerikansk militær-teknologi. Den almægtige israelske lobby i USA fik lagt låg på opdagelserne, som en militæranalytiker, Henrik van Schippe, kalder "et udsalg uden fortilfælde (se dog ovenfor om atomhemmelighederne, ægteparret Rosenberg, anm.) og muligvis den mest skadelige - og forræderiske - forbrydelse mod den nationale sikkerhed, udøvet af en såkald "allieret". " Israel straffes ikke på nogen måde for dette forræderi, men modtager i gennemsnit 60 milliarder kroner årligt i støtte fra USA. Van Schippe var fra slutningen af 80´erne til begyndelsen af 90´erne ansat som udenrigshandel-ekspert i det amerikanske udenrigsministerium. (Spotl. 28.4.97)

En opfølgnings-artikel afslører, hvor massivt Kommunistkina er ved at blive oprustet til en virkelig fare for Vesten ved hjælp af USA´s "bedste allierede", Israel.

Selv om den amerikanske befolkning, der kun får nyheder fra de ensrettede massemedier ikke kender til det, er der bag kulisserne bekymret debat om dette alvorlige sikkerhedsproblem. Nye efterretningsrapporter afslører en gigantisk oprustning i Kina.

Kineserne har fundet en snedig metode til at modernisere deres militær, beretter den respekterede "Stockholm International Peace Research Institute" (SIPRI) for nylig i en publikation . De indkøber gigantiske lagre af relativt prisbillige russiske våben, som de så opgraderer med avanceret amerikansk teknologi, modtaget i hemmelighedsfuldhed fra israelerne. Dette er sket med en række våben (der detaljeret opregnes), som kampfly og tanks. Både salget af det avancerede udstyr samt installation og instruktion, har israelerne stået bag i nu omkring ti år. En lang liste af de mest super-avancerede våben, som de, der blev afprøvet og anvendt under Golf-krigen, alle fra USA, alle videresolgt til Kina - af Israel -, opregnes detaljeret. "Israel er stadig i gang med at udnytte vores fornyelser indenfor krigsmateriel til at hjælpe med at gøre Kina til en alvorlig strategisk trussel mod Vesten ved år 2000" forklarer en oberstløjtnant tilsluttet militærforskningen. Han er frustreret over, hvordan amerikanske skatteydere i årene har betalt et utal af milliarder for at skabe denne avancerede forsvarsteknologi, kun for at se Israel give dem (med enorm fortjeneste) til verdens største diktaturstat. (Spotl. 12.5.97)

 

Internationale banker, CIA og Israel bag fjernelsen af Marcos

Bilderberg-gruppen nævnes ikke direkte i flere dybdeborende artikler i 16.6.97-nummeret af Spotlight, der gennemgår manøvrerne bag fjernelsen af præsident Ferdinand Marcos, Filipinerne i 1986(se "USA, Bilderbeerg). Men en gruppe, bestående af internationale bankfolk og forsikringsfolk (Wall Street) sammen med CIA og Israel sørgede for dette. Marcos var kommet på kant med storbankerne og IMF. Han var især i vejen for Israels hemmelige våbenhandler med Kina. Derfor måtte han fjernes. Forsikrings-milliardæren Maurice "Hank" Greenberg, Henry Kissingers største klient, og kandidat til CIA-chef under Clinton, finansierede en "tænketank" bestående af pensionerede efterretnings- og militærspidser, som i CSIS (Center for Strategic and International Studies) -CIA-regi fra oktober ´85 lavede et "krigsspil", der i detaljer blev planlagt over flere måneder. "Folkeoprøret" var en del, en anden del var snigmord på nøglepersoner, specielt i Marcos´ hær, der skulle få denne til at gå i opløsning. Nøjagtigt dette blev gennemført 4 måneder senere, selv om indledende manøvrer, så som medieangrebene på Marcos´ "korrupte regime" startede allerede i august ´85 . Bag disse manøvrer drejede det sig om et Mossadkup for at sikre Israels våbenhandel til Kina. Da Spotlight for længe siden, som den første afslørede dette, anklagede massemedierne bladet for "Anti-Israelsk" virksomhed. Men det har nu vist sig at holde stik. Nekrologer tidligere på året for den israrelske internationale våbenhandler Shaul Eisenberg viste, at han havde skullet bruge Filippinerne som transitbase for sin sortbørshandel med våben til Kommunistkina. Da Marcos, en glødende nationalist og populist afslog Mossad-tilnærmelser, var hans skæbne beseglet, afsløres det. Nyere undersøgelser viser, at også mordet på Benigno Aquino, Marcos´ politiske rival, i 1983, var planlagt og udført af Israels Mossad. Mange detaljer i artiklerne. (Spotl. 16.6.97)

"

Så er der problemer i Paradis - israelske fraktioner kriges

af Martin Mann for Spotlight

Der er opstået splittelse i den ellers ubrydelige beskyttelseskappe for Israel her og andre steder.

Da Spotlight for omkring 15 år siden afsluttede en serie dybtgående reportager med konklusionen: "Israel regeres af terrorister, administreres af spioner og politistyres af torturbødler" blev denne tidlige advarsel stort set ignoreret. USAs massemedier så sig selv som den fjerde statsmagt tilhørende den zionistiske magtelite, bundet til at beskytte sin egen "most-favoured nation"

Nu er disse fire hovedhjørnesten i ministaten (inklusive medierne) dybt splittede over fundamentale spørgsmål, der spænder fra religiøs ortodoksi over økonomisk privatisering og politisk korruption til "fredsprocessen".

Denne fraktionskrig i de zionistiske magteliter har for tiden rystet prestige-pressen bort fra dens sædvanlige indforståethed omkring Mellemøsten. Resultatet har været en pludselig bølge af højst usædvanlige nyhedshistorier om modus operandi for ministatens regering og dens hemmelige tjeneste, Mossad. Heriblandt:

Den 7. maj bragtes en detaljeret reportage i The New York Times, der indrømmede, at "Israel er den eneste nation i verden, der (officielt) tillader tortur". Afslørings-historien anførte hårrejsende enkelttilfælde på israelske menneskeretskrænkelser, der påførtes 5.000 - hovesagelig uskyldige - tilbageholdte palæstinensere hvert år.

Den 9. maj fulgte Times op med en nyhed om, at FNs Komité mod Tortur i Geneve énstemmigt havde besluttet at fordømme Israel som en "torturerende stat", hvor sådanne barbariske metoder blev brugt som "rutinemidler i politiets procedure"

Næste dag bragte Washington Post en eksklusiv forsidesensation om, at kodede telefonsamtaler mellem ledende Mossadagenter tydede på tilstedeværelsen af en højtstående israelsk "muldvarp" i den amerikanske regering... Dekodning med seneste teknologi viste en diskussion mellem en Mossad-officer, tilsluttet den israelske ambassade i Washington og hans overordnede i Israel. Attachéen foreslog at få fat i et tophemmeligt dokument ved hjælp af en højtstående embedsmand, der åbenbart tillige var Mossad-spion med kodenavnet "Mega". Men hans overordnede i Israel afviste idéen med ordene "Dette er ikke noget, vi bruger "Mega" til".

Washington Post fulgte sin sensation op med afsløring af, at Eliyahu Ben Elissar, der fornylig var installeret som Israels ambassadør i Washington, havde "tilbragt år som spion". Bag den ceremonielle diplomatiske maske var den israelske udsending en "benhård" secret service officer, med "mere end ti år på bagen" i Mossads skånselsløse - og til tider morderiske - hemmelige operationer, fortalte avisen.

Time Magazine´s nærmest følgende udgave informerede sine læsere om at "I en rapport sidste år til Senatets efterretningsudvalg havde CIA udpeget Israel som et af seks fremmede lande med en regerings-styret eller regerings-hemmeligt-styret indsats for at foretage økonomisk spionage i USA"

Med andre ord var Mossad én ud af en håndfuld fremmede hemmelige tjenester, der systematisk spionerede mod USA´s industri og handel, som var det fjendtligt territorium. Denne hemmelige CIA-bedømmelse var i skarp konflikt med Israels vedvarende påstand om, at ingen hemmelige operationer af nogen som helst art udføres på amerikansk jord.

Måske var det mest afslørende en tilføjelse i Time Magazine, om, at selv Martin Indyk USA´s ambassadør i Israel, privat havde klaget til ministatens regering over dens "grovkornede spøgelsestyper"

Mossadagenter forfulgte amerikanske ambassade-ansatte døgnet rundt, og endevendte rutinemæssigt besøgende amerikanske embedsmænds hotelværelser.

"Ironien heri er, at Indyk selv har været israelsk agent hele livet igennem, og kun opnåede amerikansk statsborgerskab i 1992 ved særlig dispensation fra (præsident bill) Clinton, så han kunne indgå i Det Hvide Hus´ sikkerhedsstyrke," sagde Reginald Friars, en britisk korrespondent i Mellemøsten, der nu rapporterer fra New York for en gruppe ægyptiske publikationer.

Spotlight-læsere, der længe har været bekendt med disse kendsgerninger og mere til, undrer sig muligvis over, hvorfor hovedmedierne omsider kommer frem til historier, der afslører nogle redaktionelle konklusioner, som man kunne læse i Spotlight for ti år siden.

Der er ingen tvivl om, at disse historier stammer fra lækkede informationer, der skyldes den nuværende kæmpen og de alvorlige skænderier mellem israelske fraktioner, fastslog Frears:

"Det er de ortodokse mod modernisterne, de jernhårde mod forhandlerne, de ældre mod de computer-drevne bureaukrater, de, der følger den hårde linie imod internationalisterne - det er et skyderi, og der skydes fra baghold i alle retninger" forklarede han.

Vil denne offentlige kritik af Israel foranledige landet til at forbedre sig? Lad os vente og se - man lad os ikke holde vejret imens" foreslog Frears. (Spotl. 26.5.97)

 

Ingen misforståelse: USA´s "bedste allierede" angreb USS Liberty med vilje.

Det fejeste angreb nogensinde på amerikanske tropper og endnu et eksempel på en korrupt amerikansk magtelite, der har skjult sandheden om angrebet lige siden. Israel angreb den 8. juni 1967 uden varsel og gentagne gange det amerikanske efterretningsskib USS Liberty, der lå fredeligt i Middelhavet som en allieret. Dette højtideligholdes på 30-årsdagen af pårørende til ofrene. Det var kun med nød og næppe, at skibet undgik at synke og kunne humpe i havn. 34 besætningsmedlemmer omkom og 171 såredes alvorligt. Israel hævdede den gang og lige siden, at angrebet var en fejltagelse, på trods af, at angrebet skete ved højlys dag og et stort amerikansk flag vajede fra agterstavnen, ligesom navnet stod stort og tydeligt på siden. Den amerikanske regering støtter Israels forklaring. ALLE beviser peger derimod på fuldt overlæg.. Overlevende besætningsmedlemmer er enige heri, officielle undersøgelser (undtagen Israels egen) siger det, en højtstående flådeofficerer fra tiden, Admiral Thomas Moorer forsøgte i mange år at få Kongressen til at undersøge sagen ordentligt. "Men ønsker man en tilbundsgående undersøgelse, stemples man af medierne som antisemit. Alt, hvad der går mod Israel stemples som antisemitisme" siger han. Bog om hændelsen USS Liberty Survivors: Our Story kan bestilles hos Liberty Library. (Spotl. 9.6.97)


Dronte 3

Drontens hovedmenu