Dronte 3

Undertrykt nyt

 

USA

Indvandring - især den illegale

I USA er den illegale indvandring det mest omtalte indvandringsproblem. Det er især illegale mexikanere, som udgør 2.7 millioner, eller 54,1% af samtlige illegale. Der er efter seneste officielle skøn fra "Immigration and Naturalization Service" (INS) 5 millioner illegale indvandrere hvoraf 2 millioner i Californien alene. For 4 år siden var der i Californien 1,4 millioner. I 1986 vedtoges en lov "the Immigration Reform and Control Act", der skulle standse illegal indvandring. Bl.a. med et amnesti for de daværende illegale, hvilket har vist sig som en ren vits. Loven er desuden blevet en fiasko, fordi Kongressen ikke har villet give regeringen de nødvendige midler til at forhindre illegale i at arbejde i landet.

Amerikas sociale infrastruktur er ved at bryde sammen under vægten af indvandring. I stater som Californien, Arizona, New Mexico og Texas fødes der flere børn af fremmede (legale og illegale indvandrere) end af amerikanske borgere. De offentlige skoler er stoppede med de illegales børn, der får skatteyderbetalt undervisning i deres eget modersmål. Kongressen gør i mellemtiden intet for at standse tilstrømningen. Og om senatet udtalte ex-senator Alan Simpson (R-Wy) der var formand for senatets retsudvalg (Judiciary Committee) "de ønsker ikke en lov for den illegale indvandring."

Allerede i 1934! (Den store depression)- satte kongresmedlem Martin Dies fingeren på problemet ("National Republic", marts 1934). Han sagde bl.a. "I de tragiske dage, hvor industriens griskhed og lovgivernes dumhed opmuntrede millioner af fattige udlændinge til at invadere vore kyster i sulten søgen efter arbejde og fremgang......

Hvis nationen den gang var vågnet til farerne ved sin indvandringspolitik og prompte havde sagt farvel til de 20 millioner eller flere fremmede, der siden har sluttet sig til konkurrencen om job i industri, landbrug og forretningsliv, er det rimeligt at antage, at arbejdslødsheden aldrig ville have antaget så alvorlige og hidtil ukendte proportioner i dette land..."

Dies identificerede samtidig den filosofi, der lå bag problemerne, nemlig internationalismen: "Tillad mig i denne forbindelse at udtrykke mig ganske klart. Jeg har lede ved hele denne uforståelige snak om internationalisme. Andre kan prale af deres kosmopolitiske synspunkter og deres frihed fra begrænsningerne i et nationalistisk syn på samfundet. Andre kan prale af, at deres loyalitet, hengivenhed og interesse ikke begrænses af nationale grænser, og at verden er deres land. Men for mit vedkommende, er jeg stolt ved at anerkende, med dyb taknemmelighed, at dette er mit land, og at jeg først og hele tiden er amerikaner ..... Jeg ved med sikkerhed, og vil erklære, at hvad vort ulykkelige land behøver i dag er mere såkaldt selvisk patriotisme og mindre internationalisme, mere engagement i vort eget folks problemer og mindre sentimental og upåskønnet bekymring for andre landes affærer." (Spotl. 24.2.97)

 

Indvandring skader USA

"USA står over for en ny stor debat om indvandring"- hævder Harvard-økonomen George J. Borjas bl.a. i en oplysende artikel i november ´96-udgaven af "Atlantic Monthly" om indvandringens virkninger i USA. Dette vil dog ikke ske, hvis svagttænkende republikanske politikere får deres vilje. De har vedvarende advaret om, at det repulikanske parti skal holde mund om indvandringen, hvis det vil have del i de mange spansktalende indvandreres stemmer.

Blandt mange nyttige oplysninger er bl.a. Borjas´ påvisning af falskheden i den amerikanske indvandrerlobbys bevidstløse gentagelser af, at indvandring er godt for USA, hvor "godt" udelukkende defineres i økonomiske rammer. Undersøgelser, der skulle påvise dette, er forældede, idet de stammer fra før, eller lige efter indvandringsloven fra 1965, "the 1965 Immigration Act", hvor indvandrere kom fra de mere velfungerende egne af kloden. Siden da er indvandringen kommet fra de tungere egne af kloden, og dette har aftegnet sig i den økonomiske virkning. Borjas påviser f.eks., at i 1970 havde indvandrere 0.4 år mindre skolegang og tjente 17% mindre end indfødte amerikanere. Tyve år senere havde de 1,3 år mindre skolegang og tjente 20% mindre end indfødte. Også bistandhjælpen tager de nyere indvandrere sig mere af end de tidligere, lige som procenten er 21 i forhold til de indfødtes 14%. Borjas medgiver, at indvandring kan give en økonomisk gevinst, hovedsageligt gennem øget produktion med billigere arbejdskraft, men denne gevinst er minimal, idet opvejes af udgifterne til indvandrere - først og fremmest ved at erstatte indfødte arbejdere. Nettogevinsten i USA ved immigration (og her tales kun om direkte økonomi, ikke de kulturelle og sociale omkostninger ved bl.a. stigende kriminalitet) anslår han til $ 7 milliarder, som fordelt på hele befolkningen giver en trivialitet af halvandet hundrede kroner om året pr. person. Borjas medgiver også, at nogle indfødte tjener på indvandringen, hvad han dog ikke nævner er, at hans analyse indikerer, at det især er folk, der stemmer republikansk ("borgerligt"), hvilket kan forklare republikanske politikeres manglende evne til at se problemerne med indvandrere, hvorimod det er de fattigere demokratiske stemmer, der bærer omkostningerne, i form af arbejdløshed, og især middelklassen, der er skattetrækdyrene. Men republikanerne kan ikke vinde valg uden middelklassens stemmer. Fordi republikanerne ikke forstår at tage sig af middelklassens problemer, hvad de især ville gøre ved at fortælle middelklassen om immigrationens skadevirkninger, overlod de senest den politiske scene til demokraterne "socialdemokrater, radikale osv." og Clinton. (Spotl. 31.3.97) Det fortsætter de med. (Spotl. 28.7.97)

 

Fremmede oversvømmer USA med Clintons vidt åbne grænser

Clinton er meget begejstret for Kommunistkina (som også hans forgænger, George Bush, var det). På trods af, at ét af hans valgløfter var at blive streng over for Kina. Spotlight har i foråret startet en serie med afsløringer af, i hvor høj grad Clinton ligger på maven for Kina og hvilke ufattelige privilegier han tildeler dette bøddel-regime, ud over den mangeårige "Most favoured nation"-handelspartner status. (Herom i en senere orientering. Mere om handelen med Kommunistkina kan læses i bogen Feeding the Dragon, der kan bestilles hos Liberty Library , 300 Independence Ave., SE, Washington, D.C. 20003 - pris $ 15). En af de mest skadelige virkninger af Kinas omsiggribende indflydelse på Clintons regering var hans kovending vedrørende stramning af indvandringsbestemmelserne i 1996, hvor han først - den 13. marts 1996, var indstillet på at stramme for familiesammenføringer og kort efter, den 20. marts, gik imod dette igen. Denne hændelse er et eksempel på Clinton taktik med at lade, som om han vil være streng over for den illegale indvandring for at tækkes bekymrede vælgere, og så samtidig være eftergivende over for den legale bl.a. i behandlingen af etniske grupper og forretningsgrupper, så han bevarer deres tilfredshed. Spotlight påviser, at en kinesisk multikulti-lobbyist siden 70´erne, John Huang, der i mindst syv år har blokeret for stramning af indvandringslovene, var en central person bag denne seneste kovending. Han har forbindelser til Clinton-familien, der går helt tilbage til i hvert fald 1977 i Arkansas. Han var dybt involveret i "The Immigration Act 1990", der forøgede den illegale immigration med 40%. Han er forbundet med den kinesiske Lippo-gruppe, der i en nødsituation under Clintons valgkampagne ydede et lån på $ 3,5 mio. Lippo-gruppen blev i 1993 delvist solgt til et selskab, der vides at være ejet af Kommunistkinas efterretningsvæsen. Da Huang med Clintons hjælp i en 18 måneders periode fik adgang til 15 hemmeligt-stemplede rapporter og deltog i 37 orienteringsmøder hos det amerikanske efterretningsvæsen, er der en mulighed for, at Huang, samtidigt arbejdede for USA´s Handelsministerium og Kinas efterretningsvæsen. Denne pengemands indflydelse på Clinton har været enorm, og han har i mere end 10 år fungeret som mellemled til de internationale bankierer, når Clinton skulle bruge kontanter. (Spotl. 31.3.97) (se også "USA, rigsret mod Clinton")

 

Illegale fremmede slubrer skatteydernes penge i sig

Præsident Clinton brugte den amerikanske "Udlændingestyrelse" til at godkende (også kriminelle) fremmede som stemmeberettigede og fik derfor ekstra demokratiske stemmer. (virker velkendt, anm.). Kritikere hævder, at han nu er i gang med at betale vennetjenester af den art tilbage. Sådanne forhold, som der er mange flere af, ligger bag det nystartede forsøg på at fælde Clinton ved en "rigsretssag". En af Clintons påståede vennetjenester over for de fremmede er det såkaldte "Hogar II Program", et boligstøtte-program for illegale indvandrere, hvor disse opnår boligprivilegier, som ingen indfødte amerikanere kan komme i nærheden af. Disse fremgår af en brochure på spansk (oversat i Spotlight) (Spotl. 28.4.97)

 

Borgergruppe beskytter grænse mod illegale indvandrere og smuglere.

I USA er en "Citizens arrest", hvor private udfører det arbejde, grænsevagterne ikke længere må, ikke ulovligt. Grupper er opstået, der bevæbnet med håndvåben og håndjern patruljerer og fastholder illegale mexikanske indvandrere og smuglere, hvorefter de tilkalder den lokale sherif. Dette foregår bl.a. ved San Diego, hvor "Bob´s Boys" blev trætte af myndighedernes laden stå til. Et af regeringens skinprojekter, fra 1994, blev kaldt "Operation Gatekeeper". Projektet flyttede indvandringen fra San Diego området til f.eks. Campo i Californien, hvor den illegale indvandring er steget med 3000%. Arrestationer steg fra 2.300 i 1994 til mere end 78.000 i 1996. (Spotl. 23.6.97)

 

Indvandringens blodige omkostninger i USA

Den tiltagende bruning af USAs befolkning har adskillige alvorlige resultater. Der anslås nu at være mindst 10 millioner illegale indvandrere i USA. 3.000 nye kommer til hver dag. Mere end 75% af disse modtager bistand. Mange arbejder til under minimumslønninger. Skatteydere rammes hermed dobbelt på deres pengepung. Dels den direkte massebistand. Dernæst faldende skatteindtægter til selv samme bistand. De fleste illegale kommer fra Mexico, hele 90%. Mexicos regering opfordrer til denne trafik, da landet er på randen til borgerkrig med et korrupt regime og mange revolutionære (det er samtidig partner i USA´s version af EU: NAFTA). Med disse fattige indvandrere følger narko, våben og kriminelle, endda revolutionære grupper. De kriminelle grupper, der har gjort Californien til en stat, som middelklassen flygter fra har, nationalt, følgende etniske sammensætning, målt på antal bandemedlemmer: Afro-amerikanere (46,7%), Spansk-amerikanske (Hispanics) (42,6%), Asiatisk-amerikanske (6,6%) og Hvide (4,1%). Disse omfatter både traditionelle gadebander, etniske bander, narkohandlerbander og hade-grupper. Der er adskillige love, der skulle stoppe den illegale indvandring og ligeledes politi/grænseværn til at følge op på lovene. Men det afgørende er, at kongressen konstant har undernormeret disse styrker med vilje, fortæller en embedsmand fra Udenrigsministeriet. Demokraterne vil ikke standse den illegale indvandring, fordi den betyder stemmer til dem, og republikanerne gør heller ingenting, fordi deres store landbrugsvirksomheder er sultne efter lavtløns-arbejdere. (Virker bekendt, anm.) (Spotl. 7.7.97)

 

Racesnak giver bagslag for Clinton

Som noget nyt har Clinton inviteret til, at racespørgsmålet nu skulle diskuteres og ikke være tabu, som den hidtidige linie i verdens - og USA´s magtelite - har krævet. Men selvfølgelig var det bare lusket taktik, ikke en invitation til ærlig snak. Han gik straks videre til at prise, hvor meget mørkere i løden Amerika var blevet, og hvor skønt det var. Dette er blevet stærkt angrebet, selv af venstresnoede kommentatorer (liberals) som f.eks. Richard Cohen, der kalder Clintons ytringer for billige points og "god-følings sprog" uden mindste indhold (anm. sammenlign med George Orwells "1984" og "godtænkning". Realiteten ligger da også i, at Clinton kræver, at omvendt diskrimination mod Amerikas hvide fortsættes ("affirmative action" og befalede kvotaer af farvede på arbejdsmarkedet) samt at importen af farvede indvandrere skal fortsætte indtil de udgør en majoritet i landet (anm. dette minder forbavsende om Birte Weiss´ seneste "reformforslag" til udlændingepolitikken, hvor hun vil fjerne automatikken i tildeling af fast opholdstilladelse, for straks efter at forklare, at det bør gå meget hurtigere med de "problemløse". Fuld af taktik er konen blandt andet).

I USA voksede "minoritetsbefolkningen" med 14% i første halvdel af halvfemserne sammenlignet med kun 3% i den ikke-spanske del af den hvide befolkning. I samme tidsrum voksede den asiatiske befolkningsgruppe med 23%, den spansktalende gruppe ("Hispanics") med 20% og negerbefolkningen med 8%. Hispanics er beregnet til at overgå negrene i antal inden for 15 år, specielt p.g.a. USA´s indvandrerpolitik. (Spotl. 7.7.97)


Dronte 3

Drontens hovedmenu