Dronten 3

Undertrykt nyt

 

USA

Rigsretssag planlægges mod Bill Clinton

Det, der er blevet kaldt "Chinagate" (se også "USA, Indvandring") kan blive den korruption, der omsider gør det muligt at slippe af med præsident Bill Clinton, den mest internationalistiske amerikanske præsident nogensinde, og også tilsyneladende den mest skandaleombruste. Clinton kan ikke genvælges som præsident om fire år, han skal altså ikke arbejde på at være populær, og han forventes derfor, efter ordre eller af lyst, at tromle frem med sine "dukkeføreres" verdensregerings-planer. Af samme grund må patrioter accelerere forsøg på at fjerne ham. Ved den seneste valgkamps afslutning blev det afsløret, at både han og vice-præsident Al Gore havde haft skumle aftaler om kampagnestøtte med bl.a. kinesiske politiske agenter. Selv om "Whitewater"-skandalen og utallige andre har tilsølet Det hvide Hus i de sidste fire år, er det denne "Chinagate" -skandale, der har givet de alvorligste politiske skrammer, hvor selv de store ensrettede "elite"-massemedier, som Washington Post og New York Times har ofret omfattende dækning af sagerne. Dette varsler store problemer for præsidenten (og vicepræsidenten) og har givet anledning til, at ledende republikanske politikere, frem for alt kongresmedlemerne Henry Hyde og Gerald Solomon, har igangsat de indledende manøvrer til det, der nærmest svarer til en dansk rigsretssag, en såkaldt "Impeachment". Liberty Lobby, der udgiver "The Spotlight beder sine medlemmer stemme om, hvor vidt gruppen skal stille sig i spidsen for organiseringen af denne "Impeachment", da det er en alvorlig og resourcekrævende beslutning. (Spotl. 31.3.97)

 

Komité oprettet til "impeachment" af Clinton

Så blev det officielt. Medlemmerne stemte for en "rigsretssag", og som svar herpå har Liberty Lobby hjulpet med til at oprette en formel komité med dette formål. Komitéens formand er en anti-kommunistisk krigsveteran, Alyn H. Denham, og med i komitéen er Liberty Lobby´s formand, Vince Ryan. Der skal nu oparbejdes et lobbypres på Kongressen, hvor impeachment-proceduren skal indledes.(Spotl. 21.4.97)

 

Impeachment-feber breder sig i USA

Bill Clintons dage er talte, hvis det står til kongressen og patriotiske amerikanere. Der begynder at brede sig en stemning, som minder om indledningen til Richard Nixons "Watergate".

Bob Barr fra Kongressens retsudvalg (Judiciary committee) har været en meget ihærdig leder i forsøget på at skaffe Clinton bort ved "rigsretssag". Formanden for udvalget, Henry Hyde, undersøger nu den nødvendige procedure i kongressen nøjere.

Clinton har i årevis været indviklet i skandaler, men den ensrettede presse har holdt hånden over ham.

Formanden for komitéen til "impeachment of Clinton"(CIBC), Alyn Denham, opregner mange vægtige grunde til at få Clinton fjernet straks. Disse grunde er endda uafhængige af de mest kendte skandaler og mysterier, der omgærder præsidenten, så som Whitewater-korruptionsskandalen, hans usle sex-overfald på Paula Jones, de mistænkelige dødsfald af både hans toprådgiver, Vincent Foster og hans handelsminister, Ron Brown, våben- og narkosmugling fra Mena, Arkansas, misbrug af FBI-arkiver til at bekæmpe modstandere osv. - Grundene er herefter:

1. Clinton og hans nærmeste medarbejdere modtog millioner af dollars fra kommunistkinas agent John Huang og korrupte indonesiske indflydelses-agenter.

2. Clinton gav Huang "top secret"-sikkerhedsgodkendelse (uden FBI godkendelse eller blot FBI-undersøgelse) - udnævnte ham så til et topembede og gav ham, hvad der er kaldt "ekstraordinær" adgang til Det Hvide Hus, som han derefter har besøgt omkring 90 gange.

3. Clinton udnævnte en ex-lobbyist for Kommunistkina, Samuel Berger, til national sikkerhedsrådgiver efter at have modtaget illegal kommunistkinesisk støtte ved 1996-præsidentalget.

4. Clinton godkendte Kommunistkinas handelsstatus som "Most Favored Nation" (MFN).Et privilegium i multimilliard størrelse til et brutalt, antiamerikansk kommunistregime.

5. Clinton lobbyede personligt for overgivelsen af Long Beach Naval Shipyard til COSCO, et shippingselskab, der kontrolleres af Peking, selv efter, at selskabet havde været involveret i forsendelse af illegale våben til- og gennem USA.

6. Clintons landbrugspolitik skader hver eneste landmand i USA gennem massiv import af fødevarer, der er i direkte konkurrence med amerikanske. Sidste år døde 50.000 amerikanere af at spise forurenede importerede fødevarer, og overskuds pesticider på importerede produkter truer alle amerikaneres helbred.

7. Clinton ophævede $ 4 mio. skyldig told på indonesiske importvarer, (og berigede derved Huangs Lippo Gruppe) ligesom han forærede den indonesiske regering ni amerikanske F-15 kampfly.

8. Clinton "solgte" adgang til Det Hvide Hus, indbefattet "kaffedrikning" med sig selv og/eller topembedsmænd, samt overnatning i Lincolns soveværelse.

9. Clinton var direkte involveret i valgsvindel med brug af ulovlige indvandrerstemmer og i ulovlig tildeling af statsborgerskab til fremmede. (mange tusinde indvandrere, der ikke kvalificerede til statsborgerskab, fik alligevel tildelt dette, heraf var hele 71.000 kriminelle. Samtidig indvandrer millioner af illegale nærmest uhindret.) (Spotl. 5.5.97)

 

På tide at fortælle kongressen, at der må handles

Bestræbelserne for at fjerne Clinton inden udløbet af hans anden præsidentperiode tager til i styrke. Trods nølen fra kongressens retsudvalg, der venter på undersøgelser fra et andet kongresudvalg: "House Government Reform and Oversight Committee" og på handling fra Senatets retsudvalg, er der ved at være realiteter i sagen. Der er ingen hjælp at hente fra justitsminister Janet Reno, der "undersøger", men komitéen (CIBC) har nu knap 40 fremtrædende amerikanere som medlemmer, og der presses fra alle deres og andres kontakter for, at folkets repræsentanter i parlamentet kræver "Impeachment". Impeachment er ikke i sig selv den afgørende "rigsretssag", men kun den formelle fremsættelse af anklage fra "House of Representatives". Derefter skal Senatet ved afstemning tage stilling til anklagerne og dømme eller frikende. Kun én tidligere præsident, Andrew Johnson, har været gennem denne procedure i 1868, og han blev frikendt med stemmerne 35-19 for alle 11 anklager. På den anden side er de ophobede anklager for korruption mod Clinton efterhånden så massive og talrige, at den korruptionsstemplede præsident Richard Nixon ligner en søndagsskoleelev i sammenligning. Spotlight er en ledende kraft i bestræbelserne. (Spotl. 28.7.97)

Dronte 3

Drontens hovedmenu