|
Tabujagten af Knud Eriksen I min søgen efter, hvad der måtte være galt med ledelsen af Danmark, når vort land f.eks.uden nogen reaktion fra de "ansvarlige", kunne blive overrendt af fremmede folkeslag, og laves til multi-etnisk volds-eksperiment, var det længe klart for mig, at der var tale om et forræderi blandt en forholdsvis lille klike af højt placerede fremmedelskere inden for i hvert fald områderne politik, medier, kultur, og regeringsapparat. Det var jo netop ikke almindelige danskere, hvis hverdag blev ødelagt af-, og som ved alle meningsmålingerne var massivt imod den førte fremmedpolitik og mediernes leflen for den. Min vej til at undersøge fænomenet måtte nødvendigvis føre længere og længere ind på forbudt område. I politikens og mediernes beskidte underverden. Det ville være en misforståelse at tro, at der ikke tidligere er forsket i det område, tværtimod findes der en utrolig mængde litteratur, der har forklaret udviklingen, men de virkeligt oplysende findes så godt som aldrig fremme på vore bibliotekers hylder, ja findes der ofte slet ikke - de bliver aldrig oversat til dansk, og de søges fortiet af massemedier og "kultur"-personligheder. Bøger af den art når af samme grund aldrig frem til skoler og læreanstalter. De lever en skyggetilværelse som del af en fantastisk hjernevask, der også kræver, at de er tabu - "ikke eksisterer". Det havde jeg længe haft mere end en anelse om. Jeg havde nemlig i årevis kendt til nogle stykker af slagsen. Heriblandt Gary Allens Ingen tør kalde det sammensværgelse , som jeg flere gange har omtalt i Dronten. Alene titlen angiver et af de ord, vi alle véd er et tabu: Sammensværgelse. Tror man på sådan noget, og har man et navn, der kan ødelægges af medierne, vil det ske f.eks. ved latterliggørelse. Og psykiatere vil, med "de bedste lærebøger" i hånden gladeligt hjælpe til med at stille diagnosen: Paranoia, og eventuelt hjælpe til med at få én spærret inde. Hvorfor egentlig? Skulle ikke alt kunne undersøges ordentligt, diskuteres og forsvares? I et demokrati? Det emne råbte nu på at blive kigget nøjere efter i sømmene. En så total udelukkelse, at man ikke en gang på bibliotekernes avancerede artikel-database kunne finde ordet "sammmensværgelse", og en så total udelukkelse af de spændende revisionshistoriske bøger om en sådan storpolitik bag de offentlige gardiner, som jeg fra bøgerne kendte til, tydede på en bevidst plan og taktik udført af et temmelig stort, eller i hvert fald velplaceret magtapparat. Udelukkelsen af sådan litteratur var nærmest total. Det krævede indforståede agenter på de afgørende stillinger, hvor sådanne udelukkelser besluttes, hvis det skulle kunne lade sig gøre. Aha! En sammensværgelse - lige det, man ikke måtte tro på. Kunne det være "de gamle 68´ere", der har fået skyld for så meget. Kunne de kaldes en "sammensværgelse"? Tydeligt var det selvfølgelig, at massemedier, kulturverden og toppen af den offentlige administration efterhånden var dominerende besat med disse "kystbane-socialister". Og rigtigt var det, at man f.eks. gennem en ensrettet, rød Journalisthøjskole havde kunnet frembringe ensrettede røde journalister. Og de sad såmænd uden problemer også på såkaldt borgerlige aviser som Berlingske Tidende, Weekend-Avisen og Jyllandsposten. Men det var alligevel ikke særligt oplysende, det var for abstrakt, for hvordan havde igen noget så urimeligt kunnet lade sig gøre uden bare noget, der lignede "en fri presses" vilde protester og derefter lovindgreb mod uvæsenet. Frem for alt gav det ikke nogen virkelig nøgle til de tilsyneladende meget forskellige emner, der kunne identificeres som tabuemnerne: De emner, som en åbenbart stærk magt-"elite" ikke tillod at komme frem i lyset. Det indlysende spørgsmål måtte være: Hvorfor er nogle emner så farlige, at de skal være tabuer, og hvem bestemmer og gennemtrumfer sådan noget? Nøglen måtte være et eller andet fælles ved de emner, man ikke måtte beskæftige sig med. Det virkede klart for mig. Det var i hvert fald for længst blevet klart for mig, at vi så langt fra lever i et demokrati, men tydeligt styres af et sammenspist hold af meningsmagere og arrogante politikere, der dominerer og kontrollerer den offentlige mening og derigennem bl.a. folketings- og lokalvalg. Det gjaldt meget tydeligt den styrede debat, med fy-ordene "racisme", "højre-ekstremisme" og "nazisme" og den politiske behandling af de fremmedes invasion af Danmark havde gjort det lysende klart for mange andre danskere, at "Over-danmark" havde rottet sig sammen mod et "Under-danmark", der stod uden mulighed for at værge sig med andet end de læserbreve, hvoraf der trods alt slap nogle stykker igennem til spalterne. Og jeg vidste, at det eneste blad, der gik i dybden med fremmedproblemerne, "Danskeren" var udelukket fra så godt som alle kommunebiblioteker. Tonsvis af leflende fremmedlitteratur, alt sammen i realiteten statsfinancieret, lå derimod fremme på hylderne. Kunne man da ikke, med god ret, allerede kalde dette en "sammensværgelse" af styrende kræfter i landet? Jo, det syntes jeg var rimeligt at mene, men en rigtig sammensværgelse må, for at holde sammen, ikke have alt for mange involverede og de må have et meget stærkt sammenhold. Havde alle "68-erne" da det? Nej - det var for langt ude. Men måske deres ledere da, de få "grå eminenser", der virkede i ledelsen af en sådan sammensværgelse, og havde de øvrige som medløbere. Det var langt mere sandsynligt Jeg kunne, som sagt, også se, at vor styrende "elite", gennem en tilsyneladende total magt over medierne, havde ensrettet disse og havde opstillet et antal andre tabuer , emner, der aldrig måtte omtales eller undersøges ordentligt, men hvor den blotte lyd af ordene straks skulle medføre en afsky og frygt som såkaldt betinget refleks. Ordene kunne eventuelt bruges til at stemple uønskede med, men ingen afbalanceret undersøgelse og diskussion af disse tabuord kunne finde sted. Sådan som en af "psykologien"s "store ophavsmænd", Sovjetunionens Pavlov, havde beskrevet det. Det fandt jeg uhyggeligt, men også underligt og mistænkeligt, og det skærpede min nysgerrighed.. Vi kender alle dissse ord, og kan genkende, at de vækker en frygt og en ligefrem fysisk modvilje, når de nævnes. Blandt disse er "Hitler", "Nazi", "Race", "Jøder", "Anti-semit" og så : "Sammensværgelse". (Se også Dronte nr. 1). De er tabuer på en langt dybere og fuldstændigere måde end seksuelle eller lignende tabuer, som selvfølgelig eksisterer, men som er af en ganske anden uskyldig kategori. De fleste af os må indrømme, at vi ikke særligt nøje ved, hvad de nævnte tabuord egentlig dækker over, hverken hvad disse personer mere nøjagtigt stod eller står for, eller hvad begreberne betyder. Vi reagerer bare lydigt. Var de tabuer opstået tilfældigt, eller var de bevidst skabt? Var der en rød tråd , eller en fællesnævner , der kunne være nøglen til dem? "Jøder" så for mig ud til at være den tydeligste fællesnævner i disse "fy-ord". De var " sagens kerne " i dem alle. Jøder så på en eller anden vis ud til at være nogle evigt mishandlede uskyldige ofre, der i århundreder havde lidt overlast og var blevet forfulgt af "anti-semiter", "racister", "nazister" og "Hitler", til sidst med en forfærdelig udslettelse af 6 millioner i gaskamre. De var endda også, helt uskyldigt, og gang på gang, selv blevet beskyldt for grusomme ting, værst af alt en "Verdenssammensværgelse " - for at opnå tyrannisk magt over jordens folk. Hov, der var ordet igen. Men det var stærk tobak, det rene "James Bond". Og sagde man "jøde" var man "nazist". "Det vidste enhver". Ikke desto mindre var der et tydeligt spor her, som i hvert fald måtte undersøges. Det kunne ikke hjælpe selv at være et ynkeligt offer for disse tabuer. Siden min drengetid stod disse "jøder" som noget af et mysterium. Hvorfor forfulgte man dem dog? Hvordan kunne en så evigtvarende og skæbnesvanger ond cirkel dog opstå? Det tydede ikke på nogen glorværdig fremtid for menneskeslægten, at det åbenbart kunne ske og fortsat skete, men var der mere at vide om det? Havde alle verdens folk til alle tider været så modbydelige og onde, at dette stakkels folk hele tiden blev syndebukke? Hvorfor lige dem? Og hvorfor lige dem - hele tiden? Jeg havde ikke i de følgende mange år skænket spørgsmålet yderligere opmærksomhed. Men nu syntes jeg, at jeg havde tiden til omsider at prøve at komme til bunds i dette mysterium, der havde noget skæbnesvangert og dragende over sig. Det var tilsyneladende endda også et mysterium for alle, selv i dag, hvem de, der kaldtes "jøder" egentlig var. Var det en race, et nationalt folk, en religion. Man kunne ikke opdrive et klart svar. Min nysgerrighed var yderligere vakt. Interessen for at undersøge emnet til bunds blev egentlig først omsat i handling, da det blev klart for mig, at ledende jøder og jødeorganisationer i dagens Danmark gjorde sig til talsmænd for- og stod i spidsen for både de bestræbelser, der oversvømmede mit land med fremmede og de uhyggelige bestræbelser på at indføre sovjetagtig lovgivning mod ytringsfriheden, den såkaldte "racismeparagraf" i straffeloven. Det føltes som - og forekom mig at være- ækelt landsforræderi. En smule læsning gjorde det klart, at sådan var det ikke kun i Danmark, men over alt i verden , hvorfra der kom orientering om udviklingen. Det viste sig ved lidt yderligere historisk læsning, at dette forræderi er gået som en rød tråd gennem "jødernes" historie. Men da umuligt i Danmark i dag, var min næste tanke, efter den fantastiske redning af de danske jøder, som aviserne genopfriskede næsten dagligt i jubilæumsåret 1993. Jeg kunne også af læsningen forstå, at jøder meget længe, og åbenbart frem til i dag, havde besiddet en afgørende magt i samfundet, trods deres tilsyneladende lille antal. Det var egentlig i sig selv mærkeligt, og noget jeg aldrig var blevet gjort opmærksom på i medierne, i skolen eller på anden måde. Der var altså noget hemmeligt ved det. Interessen blev nu meget nærværende og intens. Anledningen og energien til at undersøge var kommet, nu måtte jeg have spørgsmålet belyst bedst muligt. Kommunebibliotekerne havde store bøger om emnet "jøder", som f.eks. Keller/Borchsenius´ 4-binds "Spredt blandt folkeslagene/De danske jøders historie", (som alle med interesse for emnet bør læse f.eks. som indledning, eller Paul Hammerichs "Undtagelsen". De var oplysende om en verden, der var ganske fremmed for mig, men de var i sidste ende af den mening, at der ikke var nogen forklaring på jødernes lidelser, andet end den religiøse "forklaring" i Det gamle Testamente, at de "straffes af Jehovah for ikke at have overholdt Pagten", den økonomiske "forklaring", at de uden egen skyld blev "påduttet væmmelige, udsugende erhverv, som kristne ikke måtte bedrive" eller den psykiatriske "forklaring", at anti-semitisme var en epidemisk sindssygdom, som "kristne led af, og jøder døde af". I hvert fald var der aldrig tale om nogen egen skyld. Det var i sig selv ikke troværdigt med en så énsidig "sandhed". Jeg så altså mange "forklaringer", men ingen, der kunne forklare: Hvorfor så længe , hvorfor altid dem, og i vidt forskellige kulturer. Det virkede mistænkeligt. Èn ting havde især undret mig ved læsning af Werner Kellers værk, nemlig hans fuldstændige mangel på forståelse af, at jødernes barske forræderi mod Spanien havde medført forfølgelse og udvisning af dem i 1492. Han så ingen årsagssammenhæng , kun "forfølgelse og uretfærdighed". Men jøderne havde dog, efter hans egen beskrivelse, "åbnet byens porte om natten" over alt for de muslimske erobrere nogle århundreder tidligere og siden siddet som muslimernes allierede og hadede udsugere af den katolske spanske befolkning. Dette var interessant - besynderligt - foruroligende . Manglede denne ellers kløgtige mand nogle hjerneceller eller var der en anden forklaring? Kunne det tænkes, at andre historiske forfølgelser af jøderne var lige så naturlige? Med mine egne øjne kunne jeg jo nu i Danmark se, at de mange muslimer, især palæstinensere, som ledende jøder i flygtningelobbyen via massemedier, humanitære organisationer og politikere pressede nærmest fanatisk på for at få lukket ind i Danmark, måtte udgøre en meget farlig og voksende trussel - navnlig for jøder. Det var jo så indlysende selvskabt antisemitisme, direkte fordi disse "flygtninge" var inkarnerede jødehadere og indirekte , fordi danskerne så tydeligt skulle forbinde den hadede fremmedimport med "fru Weiss" og nogle andre fremtrædende jødenavne. Jeg prøvede flere gange at fremføre dette synspunkt i læserbreve, men de blev meget håndfast tilbagevist fra alle dagblade som værende på den anden side af det anstændige. Hvorfor stod jøder så tydeligt i spidsen for skabelsen af anti-semitisme. Det gav da ingen mening. Men historiebøger af den tabubelagte slags, som jeg senere supplerede med, kunne fortælle, at det var netop det , der historien igennem gang på gang havde været tilfældet. Jeg ville have belyst sagen også fra den anden side - anklagernes side - og jeg opstøvede derfor så meget litteratur, det med rimelige midler lod sig gøre fra udlandet og fra diverse mennesker, som havde viden om- eller havde lagt sig ud med jøderne. Det viste sig snart, at de steder, hvor de mest spændende bøger og blade kom fra, af medierne for længst var udråbt til "nazistiske"eller "nynazistiske". Nogle var det rent faktisk, på den måde, at de tilsyneladende stadig havde Hitler som idol, andre måske og andre igen var det ikke, men det står mig nu helt klart, hvorfor jødiske ledende kræfter i dag er så besatte af især at få lukket munden på nazisterne: de har nemlig i særlig grad bevaret forbindelsen til den historiske såkaldt anti-semitiske litteratur. På Riis-Knudsens forlag "Nordland" var således på dansk bl.a. udkommet Martin Luthers "Jøderne og deres løgne", Nilus´"Zions vises protokoller" "Uddrag af talmud", og Henry Fords "Den internationale jøde" (som i øvrigt også fås på kommunebiblioteket), i serien "Kilder til antisemitismens historie" samt filmene "Den evige jøde" og "Jod SS", men også mere lærde, ikke-oversatte værker om den udskældte holocaust-revisionisme, om den undertrykte race-videnskab (fysisk antropologi), som f.eks. John Bakers "Race", store historisk-politiske værker som W.G.Simpsons "Which Way Western Man" og det danske mammutværk, Lorenz Christensens "Det tredie Ting" om især den "jødisk"-dominerede ødelæggelse af Danmarks økonomi ved Landmandsbank-krakket (N.B.: nu "Den Danske Bank") i begyndelsen af tyverne. Samtlige disse bøger behandlede "jøderne" mindre underdanigt end kommunebibliotekets samling og medierne. Det forventede jeg. Men de gav også langt bedre oplysning. Det var klar tale, og de fleste oplysninger havde overhovedet ikke været nævnt i biblioteksbøgerne eller i pressen. "Jøder" var iflg. den fysiske antropolog Baker ikke nogen race, og havde intet med Israel at gøre. iflg. W.G. Simpson var de skyld i alverdens lumsk ondskab og nedbrydning af Vesten, altsammen meget grundigt dokumenteret, og iflg. den omfattende videnskabelige litteratur om jødernes holocaust, var denne stort set et kæmpebedrag, beregnet til at skabe indtægt for Israel og gøre jøder uangribelige som et tabuemne. Iflg. Lorenz Christensen sad de - som i de fleste andre lande - på Danmarks medier, kultur, administration, erhverv, og især pengevæsenet, som bankdirektør Emil Glückstadt (Lykkeby) og hans mange medspekulanter næsten nåede at ødelægge helt ved Landmandsbank-krakket. Deres påståede planer for verdensherredømme, beskrevet i "Zions vises protokoller" fra 1905, og de efterfølgende avisskriverier og retssager, der skulle be- eller afkræfte disses ægthed, blev også grundigt behandlet hos Lorenz Christensen. Han nåede frem til, at protokollerne var ægte og jødiske, hvor biblioteksbøgerne foragteligt kalde dem falsknerier. Henry Ford, den berømte bilfabrikant, der indførte samlebåndet og selveste Martin Luther, hele den danske folkekirkes åndelige ophav, næst efter Jesus, var i deres værker dybt enige i jødernes ondskab, løgne og magtbegær. "Jødiske Leveregler -Uddrag af Talmud", hvis ægthed var bekræftet af en tidligere dansk overrabbiner, dr. phil. Moses Friediger, som en korrekt tysk oversættelse af den hebræiske tekst ved Lazarus Goldschmidt, fastslog, at jøders forræderi, ondskab og hævntørst mod kristne var påbudt i denne "hellige" bog tillige med utrolige perversiteter. Efter disse bøger måtte kristne forfølgelser af jøder gennem århundrederne anses for mere forståelige. Var jeg ved bare at fæstne nogen lid til disse tekster med enslydende anklager nu blevet til "anti-semit"? Efter avisernes forståelse, var der nok ikke nogen tvivl om det, selv om alene betegnelsen efter, hvad jeg nu vidste, var uden mening. Jeg følte mig i hvert fald langt bedre oplyst om emnet "jøder" end jeg tidligere havde været. Begge sider af det kontroversielle emne fandtes omsider i min bevidsthed. Alligevel manglede jeg endnu en sammenfattende forklaring af de helt modstridende opfattelser og begivenheder, som jeg nu kendte til. Hvad skulle f.eks. have holdt "jøder" sammen, så længe, i flere tusinde år, som den ødelæggende kraft, Luther mente, de var. Kunne de virkelig samtidig stå bag både kommunismen og lånekapitalismen, disse modsætninger, sådan som anklagerne lød. Var den "Russiske Revolution" ikke spor russisk, men jødisk? Og stadig: Hvad var egentlig "jøder" for nogle mennesker. Den bedste oversigt fandt jeg i et værk af Douglas Reed The Controversy of Zion, skrevet i 1949-51, genskrevet og afsluttet i 1956, men først udgivet 22 år senere, på grund af emnets totale tabukarakter . Det er en fantastisk baggrund for en bog. Det er også en fantastisk beskrivelse af mere end 2.000 års historie som den specielt er formet omkring- og af det "folk", der i daglig tale kaldes "jøderne". Hovedvægten ligger på de sidste 100 år, frem til 1956, med den samtidige udvikling af Zionismen, Kommunismen og Verdenssammensværgelsen for en Verdensregering. Selv om de følgende mere end 40 år således mangler, er den uundværlig for en virkelig forståelse af, hvad der er sket - også siden den blev skrevet -, og ved hjælp af den bliver det, så vidt jeg kan dømme, en simpel sag at forudsige begivenheder på verdens scene. Den er meget politisk ukorrekt, fordi den fastslår, at "jøder" rent faktisk står bag en verdenssammensværgelse. Den ser ud til at dokumentere kommunismen eller verdensrevolutionen som en "jødisk" bevægelse og på samme måde Zionismen som "jødernes" anden styrke til verdenserobring, beregnet til først og fremmest at opnå en voksende "jødisk" national magt, mens al anden nationalitet skal ødelægges. Bogen er meget veldokumenteret og velskrevet. Den er for mig højst troværdig. Udgivet på Noontide Press, P.O.Box 1248, Torrance, CA 90505, USA. Det har for mig været det mest oplysende værk til bedømmelse af spørgsmålet om "jødernes" historie, deres egen medskyld i forfølgelser og eventuelle involvering i en verdenssammensværgelse til kontrol og slavebinding af jordens folk. Det blev klart for mig, at "jøderne" ganske rigtigt var det centrale tabu, og at "de selv" havde sørget for, at det var blevet sådan. Jeg har næsten over alt sat "jøder" i anførselstegn, fordi betegnelsen er forvrøvlet, som det også er blevet mig klart. Har jeg nogle steder ikke sat disse anførselstegn, er forståelsen af betegnelsen jøder således, som det nedenfor, og andetsteds i dette nummer af Dronten, er beskrevet. Bogen er på knap 600 tætskrevne sider, og vil, med nøjagtig kildehenvisning til 170 almindeligvis ukendte værker af interessante personligheder (se Controversy of Zion - bibliografi i dette nr. af Dronten) om samme emne, og mange nøjagtige henvisninger og citater af ledende jøder og andre bl.a. påvise, at 1. Begrebet "jøder" er fup. Nøjagtigt, som beskrevet af Benjamin Freedman i artiklen Benjamin Freedman taler ud i dette nummer af Dronten. Næsten alle "jøder" i dag stammer fra Khazarerne, et asiatisk folk. De kalder sig også østjøder eller ashkenazi-jøder. De har absolut ingen forbindelse med det område, Israel, der er voldeligt røvet fra de oprindelige indbyggere som staten Israel, "Det forjættede land". 2. "Jøder", forstået som en elitær magtklike, der gemmer sig bag- og politisk udnytter - et religiøst og racistisk baseret sammenhold - har i hvert fald i 150 år stået bag verdens mest ødelæggende revolutioner og krige, inklusive den russiske revolution og de to verdenskrige. Kommunismen var fra begyndelsen i overvældende grad ledet af "jøder" og kan derfor klart anses for en "jødisk" bevægelse til opnåelse af et despotisk, afciviliserende verdensherredømme. De samme "jøder" står bag dette århundredes opløsning af nationalstater og bag ødelæggelse af Vesten i deres forsøg på at danne en almægtig, despotisk verdensregering, nu med FN som tydeligste kerne, men også EU som et nyt totalitært Sovjetsamfund, omend meget bedre camoufleret, og senere med Jerusalem som centrum. Det betyder ikke, at det udelukkende er "jøder", der udgør denne magtklike, men de har tydeligt været ledende og dominerende. Tre bevægelser er anvendt: Zionismen, Kommunismen og Verdensregerings-bevægelsen. Disse bevægelser er i deres lederskab og oprindelse overvejende "jødiske", men mange ikke-jøder er kommet til og i de ydre dele af bevægelserne - hvor de fleste såkaldt nyttige idioter befinder sig - er den "jødiske" dominans langt mindre udpræget. Dette er der omfattende beviser for, bl.a. ledende "jøders" egne udsagn. Det drejer sig ikke om "almindelige" jøder, som ofte er ulykkelige over deres situation. Nogle "jøder" udnytter formentlig en racistisk talmudisk påbudt nepotisme ved jobmuligheder i offentlig administration, medier, kulturforetagender og lign., at dømme efter den fuldstændige dominans af mærkelige fremmedklingende navne her (det er svært at vide nøjagtigt, da der ikke "fægtes med åben pande"- lusk er et fast kendetegn i dette spil, se Harald Nielsens Faldskærmstropper og uddraget af Henry Fords Den internationale Jøde i dette nummer af Dronten). De kan herved blive en del af det "jødiske" magtapparat, men kan ikke ellers gøres ansvarlige for de ulykker, der beskrives. 3. "Jøder" både i Israel og verden over er, som sagt, i dag religiøse gidsler for en magtklike, der i årtusinder har bygget på først Det Gamle Testamentes racisme og hævntørst, dernæst - fra Jesu tid -, yderligere på en endnu værre racistisk, hævngerrig og til tider pervers litteratur, under ét kaldet Talmud - og fra slutningen af sidste århundrede - på den moderne overbygning: Zionismen, en magtpolitisk bevægelse, der er arvtager fra den traditionelle judaisme, og som på racistisk vis søger at genskabe en åndelig ghetto og holde de såkaldte "jøder" i frygt og afskærmet fra den øvrige menneskehed. De udgør på denne måde en eksplosiv manipulérbar magtfaktor, der igen vil kunne kaste verden ud i global krig. Se en anden definition af "Zionisme" fra Spotlight under "Undertrykte nyheder". "Antisemitisme" er denne magtklikes vigtigste våben til at holde sammen på gidslerne. "Antisemitismen" oppiskes og skabes af magtkliken, ikke af omgivelserne. Et andet mål har været at presse jøder til at udvandre til Israel, Zionismens tydeligste mål. "Jødeforfølgelser" i historien har enten været velbegrundede oprør mod jøder i rollen som undertrykkere og/eller forrædere eller det har været deciderede "jødiske" løgnehistorier. (Netop nu protesterer en fraktion jøder i USA mod zionister og bruger udtrykket "Jøder er religiøse gidsler", se "Undertrykte nyheder", red.). 4. Magtkliken, der er udvokset af øst-"jødernes" zionisme, styrer i dag bl.a. verdens regeringer, verdens pengesystem og verdens massemedier. Baseret på en ufattelig vedholdenhed i magtstræb, udnyttelse af opsamlet pengemagt og internationale forbindelser - koblet med et lige så vedholdende hemmelighedskræmmeri og permanent villighed til forræderi mod de nationer, hvor magtkliken er statsborgere - har den sat sine egne agenter og "nyttige idioter" på samfundets nøgleposter. De betragter sig selv som overmennesker, ja faktisk de eneste mennesker - os andre som dyr. (Dette står direkte i torah og talmud, se nærmere "Vestlig Samisdat" på " Danmarks første patriotiske hjemmeside ") . Selv om det "berygtede" skrift "Zions Vises Protokoller" ikke kan bevises at være jødisk, som det foregiver, og muligvis ikke er det, fastslår forfatteren, at den kyniske, ondskabsfulde, luskede, magtbegærlige og hævngerrige - men i virkning "geniale""plan" til opnåelse af uindskrænket magt over verdens folk, er fulgt så nøje som en drejebog i dette århundredes begivenheder. "Nogen" har altså fulgt planen eller også har en virkelig profet skrevet den. (Se teksten i bogen Jødefaren fra 1920 i dette nr. af Dronten- Selve bogen kan stadig skaffes fra Det Kgl. Bibliotek, Judaisk afd. og på Radio Islams hjemmeside findes Protokollerne på andre sprog, se også her "Danmarks første patriotiske hjemmeside". 5. Penge styrer alt, hedder det. Men det mest direkte og tydelige magtmiddel for kliken er den totale dominans af hele meningsdannelsen - verdens massemedier, film og bøger. Herigennem kan magtkliken ved gentagelse af den samme løgn 1000 gange skabe en illusion af virkelighed i den retning, der ønskes. Ved derefter at oppiske massehysteri og sætte regeringer bemandet med egne agenter op mod hinanden, og med jævnlig brug af "det jødiske spørgsmål" i form af enten voksende "antisemitisme"/(og nu "racisme") eller "forsvaret af Israel"/ (og nu angreb på "Den nye Hitler", Saddam Hussein) som afledningsmanøvre, når dette kræves, styrer kliken verdens gang. (Denne opskrift står næsten ordret i "Zions Vises Protokoller"). Adskillige åbne internationale organisationer, først og fremmest FN, og en del hemmelige, som f.eks. Bilderbergerne, benyttes som magt-værktøjer, og stadig mere magt lægges hos disse og tages fra nationalstaterne. Dette er simpelthen heksekunst, sort magi . Magi, fordi kliken igennem overvældende propaganda og skjult magt ændrer den fysiske verden efter egne magt-fantasier. Sort, fordi slutproduktet er slaveri for alle "ikke-jøder". Dette er bogens konklusion, og jeg har ikke kunnet finde fejl i dens argumentation eller dokumentation. Så indtil andet måtte blive bevist, er denne bogs forklaring den rigtigste, jeg har mødt. David Icke siger i And the Truth Shall Set You Free i realiteten det samme, dog lægger han vægten på de mange frontorganisationer, der i dag fremmer ovenstående mål: Despotisk verdensregering (han er frem for alt meget grundig og aktuel, da bogen er fra sidste år). Han taler meget om en "fangevogter-mentalitet", vi alle er udsat for, han betoner, at vi selv er de skyldige, fordi vi i slaphed lader noget sådant ske, han prædiker kærlighed og ikke had, som modgift, hvad jeg er enig i, og han nedtoner "jødisk" topledelse , tydeligt nok for at undgå at blive stemplet som anti-semit, hvad han dog alligevel bliver. I dette spørgsmål ligger også en tydelig forskel mellem de to kendte amerikanske organisationer Liberty Lobby og John Birch Society: Liberty Lobby / Spotlight er mere ærlig i den sag - den undgår ikke omtale af "jødisk" dominans i en totalitær verdenssammensværgelse, men er, mener jeg, heller ikke besat af det spørgsmål. John Birch Society udgiver oplysende magasiner og spændende bøger om frontorganisationerne for de kræfter, der hos Douglas Reed tydeligt identificeres som "jøder", således som de nærmere er defineret af ham i bogen og ovenfor. Men organisationens udgivelser er nærmest klinisk renset for omtale af jøder som magtgruppe. Navnene på de kendteste agenter for Verdensregeringen findes dog tit i bøgerne, man skal blot selv drage slutningerne. Organisationen er slet ikke så blind på det punkt som f.eks.Den Danske Forening herhjemme, hvis ledelse bliver ganske perpleks ved den blotte nævnelse af sammensværgelse og især "jøder". Fænomenet er døbt Kosher Konservatisme ("Konservatisme godkendt af jøder") . At jeg har tilladt mig at undersøge spørgsmålet om "Jødernes verdenssammnesværgelse" og er nået frem til, at der er noget om snakken, når vi blot forstår ordet "jøder" korrekt, kan ikke i noget tænkende menneskes opfattelse gøre mig til nazist eller blot anti-"semit". Jeg ønsker ikke jøder forfulgt, jeg ønsker dem frigivet fra deres gidselstatus, og samtidig os andre befriet fra slaveri- og krigstruslen. Jeg ønsker kærlighed i stedet for had som fundament for fremtiden. Jeg er demokrat - ønsker et ægte, direkte demokrati som vores bedste mulighed for forbedring i verden, og afviser totalitære styreformer og førerskikkelser som umulige og uønskelige. Historien beviser deres forfærdelige resultater, selv om det er forståeligt, at mange tænkere er nået frem til, at "masserne" ikke kan regere, men kun destruere. Vi kan imidlertid håbe på, at befrielsen af århundreders ondskabsfuld hjernevask og misinformation vil føre til, at direkte demokrati kan eksistere.. Men vi må komme frem til en sand forståelse af, hvilke kræfter, der ligger bag verdens ulykker. En afsløring af de nedbrydende kræfter, mens det endnu er muligt, må ske. Det befrier både jøder og ikke-jøder. Der må forhåbentlig vise sig tilstrækkeligt mange modige mennesker til at hjælpe med. Vi er i et kapløb med tiden, for de totalitære "jødiske" kræfter arbejder på højtryk. "Anti-semitisme" bruges endnu succesfuldt til at gøre kritikere til pariaer, udelukke dem og dømme dem, men Internettet har givet en uvurdérlig mulighed for at forklare den rette sammenhæng på trods af massemediernes magt. Internettet gør disses angreb til en boomerang, rettet mod dem selv. Da vi endnu i Danmark har en grad af ytringsfrihed, som mennesker ikke længere har i flere af vore nabolande, og muligheden findes på Internettet - men hvor længe? - er det vores pligt at være modige og tale ud nu. Freedman, selv "jøde", har sagt det så tydeligt, det lader sig gøre i sin artikel Freedman taler ud (Dette nr. af Dronten) . Hans advarsel kan uden videre overføres til os danskere. Knud Bjeld Eriksen, den 4. februar 1998 |