(Indlæg i "Dagbladet/Roskilde Tidende" den 10. november 1997,
i forbindelse med Amts- og kommunevalget, hvor jeg opstillede
i Roskilde kommune og amt for "Fælleslisten mod Indvandringen".
Alle lokalpolitikere fik mulighed for et indlæg, kaldet "Min mening"):

Min mening

Af Knud Bjeld Eriksen,
amts- og byrådskandidat for Fælleslisten mod Indvandringen

Landsforræderi og idioti til tops

Roskilde er stedet, hvor man netop har fundet endnu nogle spændende rester fra en forgangen tid, hvor mænd endnu var mænd, og kvinder var kvinder. Derfor spørger jeg: Når vi har kunnet finde fysiske beviser på vikingernes håndværk og sømandskab, skulle vi så ikke se, om vi også kan finde en smule rester af den realisme, styrke og ansvarlighed over for eget folk, som var deres kendetegn, når de for tusind år siden forstod at forsvare sig mod indstrømmende fremmede.

Det er fjollet, når lokale politikere straks farer over Fælleslisten mod Indvandringen - og mig - med deres selvdestruktive rygmarvs»tænkning«. Der er i virkelighedens verden absolut intet smukt ved deres egen leflen for de fremmedes gradvise overtagelse af vort land. De mener selv, de har et smukt »menneskesyn«. Hvor ynkværdigt! For at fremme de fremmedes fremmarch i vort land er de nødt til at træde på deres egne, ødelægge egne efterkommeres liv og indgå i et skuespil så løgnagtigt, lusket, totalitært og ødelæggende, at dette århundredes hidtidige bundskrabere - nazismen og kommunismen - i sammenligning med det spirende overvågningssamfund vil komme til at stå som den rene idyl.

Vikingerne ville aldrig kunne fatte det, der i det danske offentlige liv - især presse og politik - går for sig og går for at være tænkning i dag. Hvorfor? Fordi de var langt sundere mennesker, der aldrig ville lade landsforræderi og idioti komme til tops. Den offentlige »tænkning« og »politik« vedrørende fremmedproblemet, der på få år har ændret Danmark til et »multi-etnisk samfund«, burde slet ikke værdiges sådanne betegnelser. De »ansvarlige« er i mine Øjne dybt uansvarlige og bør stilles for en dommer i et retsopgør. Dette vil forhåbentlig også ske inden alt for længe. Straffelovens kapitel 12 - om landsskadelig virksomhed - bør ændres, så det svarer til nutidens landsforræderi, derefter må de store forbrydere, startende med Birte Weiss, men adskillige flere, få en passende fængselsstraf og efterfølgende udvises af landet. Jeg har faktisk for et par år siden, i »Højlunds Forsamlingshus« på en meters afstand konfronteret daværende indenrigsminister Weiss med spørgsmålet: »Hvis vi ikke må kalde din politik landsforræderi, hvad er den da?«. Der kom intet svar. Blot dette glasagtige udtryk i øjnene og det gåseagtige salige smil på læberne. Højlund løb, som stukket af en hveps, videre med mikrofonen. Men landsforræderiparagraffernes mening er klar nok og skal blot justeres til nutidens folkevandringer som fjendefaren. De små forbrydere, lokalpolitikerne, der lallende har efterplapret de store og lydigt udført danskfjendtlige programmer i lokalsamfundet, skal heller ikke gå fri, men deres medløberi er ikke værd at ofre meget krudt på. De skal stort set blot holdes fra offentlig indflydelse efter en mild dom, der også omfatter konfiskering af formue oparbejdet ved landsforræderisk virke. Spørgsmålet om at straffe med tilbagevirkende kraft, for at ramme de værste forbrydere, bør lægges ud til folkeafstemning. Det samme bør spørgsmålet om ophævelse og nyvurdering af indtil nu - omkring hundredetusinde statsborgerskaber til asiater og afrikanere, givet siden 1970 af disse straffemodne landsforrædere.

Det, vi i dag er vidner til med indstrømning af fremmede, er en ændring af Danmark til ubodelig skade for vore børn og børnebørn. Udviklingen må ikke blot standses, men føres tilbage. Derfor må handlekraftige folk til. Og det er frem for alt et opgør med »egne« forrædere. Vi finder parallellen i Spanien i 1492, da Ferdinand og Isabella smed muhammedanerne (erobrerne) og jøderne (forræderne) ud af landet.