Side 23.

PROTOKOLLERNE

Side 24, 25 o 26.

Billeder og medfølgende billedtekster: Jøden ISAAC CREMIER, Jøden THEODOR HERSZL og Jøden EDUARD BERNSTEIN

Side 27.

lste Protokol.

Vi vil nu - uden at pynte paa Tingene - tale om vor store Plan, og ved at drage Sammenligninger belyse alle Muligheder - og derefter drage vore Slutninger.

Jeg vil derfor belyse vort System baade fra vort og de Kristnes Synspunkter.

Vi bør lægge mærke til, at der findes langt flere Mennesker med slette end med gode Karakterer; vi vil derfor opnaa de bedste Resultater ved Trusler og Vold og ikke gennem akademiske Bevisførelser. - Ethvert Menneske stræber efter Magt, og Enhver vilde ønske, at være Diktator, hvis bare han kunde; men de er kun meget faa, som vilde være i Stand til at opofre alle andres Lykke for sin egen.

Styrkens Ret.

Hvad er det nemlig, der har tæmmet de vilde Dyr, vi kalder Mennesker? Hvad har hidtil ledet dem?

Da Samfundet opstod, underkastede de sig den raa og blinde Styrke, senere underkastede de sig Lovene, der i og for sig er den samme Styrke; men maskeret under en anden Form. Vi slutter heraf at i Følge Naturlovene, ligger Retten i Styrken.

Friheden er kun en Indbildning. -

Liberalismen (Frisindet).

Den politiske Frihed er kun en Idé; men ikke et Faktum.

Side 28.

Denne Idé maa vi kunne omdanne efter Forholdene, naar det er nødvendigt ved en fingeret Lokkemad at lokke Folkemasserne over til vort Parti, og navnlig naar vort Parti har sat sig for at styrte et andet, der har Magten. Det letter i høj Grad vor Opgave, hvis Modstanderne selv smittes af Frihedsidéerne, den såkaldte Liberalisme, og for Idéens Skyld giver Afkald paa sin Magt.

Her viser vor Teori sig i sin Overlegenhed; thi de slupne Regeringstøjler bliver straks grebne af og samlede i en ny Haand, fordi den blinde Folkemasse - i Følge Tilværelsens evige Love - ikke kan eksistere en eneste dag uden Ledere. Og den nye Magthaver indtager kun den gamles Plads, fordi denne var blevet svækket ved Liberalismen.

Kristendommen, Pengene, Selvstyret.

I vor Tid har Pengene Magten og har indtaget de liberale Regeringers Pladser. Der var en tid, da Kristendommen regerede.

Frihedsidéen er i sig selv umulig og uigennemførlig, fordi ingen kan bruge Friheden med Made. - Prøv på at give Selvstyret til et Folk blot for en ganske kort Tid, og Selvstyret vil forvandles til Selvvold. Efter dette opstår indre Stridigheder, der snart igen vil ag over til indre Slagtninger.

Ved disse Myrderier vil Landene blive ødelagte, og deres Betydning forvandles til intet.

Kapitalens Despotisme (Enevoldsmagt).

Landet vil da enten udmatte i indre Stridigheder, eller disse vil udlevere det til ydre Fjender. I ethvert Tilfælde kan et sådant Land betragtes som ødelagt, det vil sige: det er i vor Magt.

Pengenes Despotisme, der helt og holdent er i vore Hænder, rækker da Landet et reddede Halmstrå, og

Side 29.

Landet am med eller mod sin Vilje gribe dette Halmstrå, ellers styrter det i Afgrunden.

Den indre Fjende.

Og, hvis nogen ud fra sin frisindede Tankegang vil sige, at et sådant Ræsonnement er umoralsk, vil jeg spørge:

"Hvis et Land har to Fjender, en ydre og en indre, og man ligeoverfor den ydre anser det for tilladeligt og fuldt forsvarligt at benytte enhver Kampmaade, som f.Eks. ikke at meddele Fjenden sine Krigsplaner, og at overfalde ham om Natten med Overmagt, - hvorledes kan man saa kalde den samme Kampmaade umoralsk og utilladelig overfor den farligere indre Fjende, Ødelæggeren af den offentlige Orden og Velstand? *)

Folkemasserne og Anarkiet.

Jeg spørger: Kan den sunde og logiske Fornuft regne med heldigt at kunne lede Folkemasserne ved Hjælp af fornuftige Formaninger og Overtalelser? Disse vil selvfølgelig blive modtagne med dumme Modsigelser. - Men - hvad kan være de overfladiske Folkemasser behageligere? Under indflydelse af lave Lidenskaber, Fordomme, Skikke, Traditioner og sentimentale Teorier hengiver Menneskene sig sig til Masserne, og Massernes Mennesker hengiver sig til Partisplittelser, der forhindrer en-

*) Denne Maade at "drage Slutninger" paa er i al sin uhyre Løgnagtighed typisk jødisk. De sammenligner nemlig her Kampmaaden mellem to Fjender, der er i aaben og ærlig Kamp, og altsaa begge ved, at de altid og i alle Forhold skal være paa Vagt mod hinanden, med Jødernes Kampmaade overfor de Kristne, hvor Forholdet indtil de allersidste Tider har været dette, vi Kristne ikke har anet, at Jøderne er vore argeste Fjender og paa enhver Maade søger at snigløbe, undergrave og ødelægge vore Samfund. At Jøderne skulde være saa dumme, at de ikke selv kan se Falskheden i den hele "Bevisførelse" kan man ikke forudsætte, naar et stakkels Kristen-Fjols som Oversætteren straks fik Øje paa den.

ovs.

Side 30.

hver Overenskomst, endog de, der er baserede paa kloge og forstandige Formaninger.

Enhver af Folkemassernes Beslutninger skyldes et tilfældigt sammenagiteret Flertal, og paa Grund af massernes Uvidenhed om de Politiske Hemmeligheder, fastholder de meningsløse Beslutninger, som i sig bærer Spiren til Anarki i Regeringen.

Politiken og Moralen.

Politik har intet med Moralen at Skaffe. En Regering, der regerer efter moralske Principper, er derfor ikke sikker paa sin Magt. Den, der ønsker at regere, maa benytte List og Hykleri. - Ædle Folkeegenskaber som f.Eks. Oprigtighed og Hæderlighed er Mangler hos en Politiker, fordi de fjerner selv de største Regenter fra Magten bedre og sikrere end den argeste Fjende. Disse Egenskaber kan vi overlade som en Pynt for Kristen-Regeringerne.

Vi skal i intet Tilfælde ledes deraf.

Den Stærkes Ret.

Vor Ret ligger i vor Styrke.

Ordet Ret er et abstrakt Begreb, som ikke er bevist paa noget Punkt.- Ordet Ret betyder kun: Giv mig det, jeg ønsker, saa faar jeg derved Bevis for, at jeg er stærkere end du.

Hvor begynder Retten, og hvor ender den?

I et Land, hvor Regeringens Magt er daarligt organiseret, hvor der er værdiløse Love og en svag Regering, en Regering, der navnlig er svækket ved en Mængde Rettigheder, der er opstaaet, takket være Liberalismen - i et saadant Land tager vi en ny Rettighed, nemlig med den Stærkes Ret at kaste os over og nedslaa alle eksisterende Forordninger og Vedtægter, forvanske Lovene og omdanne alle institutioner. Og saaledes gør vi os til Herrer over de Kristne, som har overladt os Retten til at re-

Side 31.

gere over dem, idet de har afstaaet den frivilligt - liberalt.

Den jødiske Sammenslutnings Sejrsgang.

Nu, da alle Regeringer vakler, vil vor magt blive mere sejrrig end alle andre, fordi den vil vedblive at være usynlig, indtil den er blevet saa stærk, at ingen List vil være i Stand til at undergrave den.

Hensigten helliger Midlet.

Af det tilfældige Onde, som vi nu er tvungne til at udøve, opstaar Goderne ved en fast og urokkelig Regering. Denne vor Regering vil genoprette Statsmaskinens regelmæssige Gang, som vi har ødelagt ved Liberalismen.

Resultatet helliger Midlet.

Vi maa have vor Opmærksomhed fæstet ved vore Planer - ikke saa meget paa det gode og moralske ved dem, som paa det nødvendige og nyttige. Foran os ligger en strategisk udarbejdet Plan, vi kan ikke i noget som helst Tilfælde risikere at vige fra den, uden at tilintetgøre mange Aarhundreders Arbejde.

Folkemasserne er blinde.

For at vi kan faa vore Planer udførte og naa Vore Maal, maa vi regne med Massernes Lavhed, deres Omskiftelighed, deres Uordholdenhed og deres manglende Evner til at forstaa og højagte deres egne Livsvilkaar og deres egen Velstand.

Vi maa være ganske paa det rene med, at Massernes Magt er blind og uforstandig, den vil ikke tage imod Fornuft, og den lystrer snart den ene Taler, der siger det ene, og snart den anden Taler, der siger det modsatte.

En Blind kan ikke lede en Blind, uden at de begge styrter i Afgrunden. Og derfor vil Massernes egne Folk, Politiske Æventyrere, Opkomlinger af Folket, selv de ge-

Side32.

nialeste, ikke evne at optræde som Massernes Ledere, uden at de bringer Ødelæggelser over hele Landet og hele Folket.

Politikens A B C.

Kun den, der fra Barnsben er opdraget til Selvhersker, kan tilfulde fatte de Ord, som er skrevet med politiske Bogstaver.

Partistridigheder.

Naar Folket overlades til sig selv, det vil sige, naar politiske Æventyrere af dets egen Midte faar Lov at styre, vil de i Fællesskab ødelægge sig selv og Landet ved Partistridigheder. Partistridigheder opstaar ved Æventyrernes Magtbegær og Jagten efter Popularitet, samt ved de deraf opstaaede Uordener.

Mon det overhovedet er muligt, at Folkemasserne roligt og uden Skinsyge skulle kunne bedømme og styre Landets Interesser, som - vel at mærke - ikke maa forveksles med personlige Interesser?

Er de i Stand til at forsvare sig mod ydre Fjender?

Det er overhovedet ganske utænkeligt; thi en Regeringsplan, der er plukket i lige saa mange Stumper, som der er Hoveder blandt Vælgerne, taber sit Enhedspræg og bliver derfor meningsløs, ubrugelig og upraktisk.

Den bedste Regeringsform er Enevælden.

Thi kun under en Selvhersker kan Planerne udarbejdes udførligt og tydeligt, så de i Rækkefølge fordeler alt i Statsmaskinens Mekanisme. Heraf slutter vi, at en formaalstjenlig Regering, der skal være til Nytte for Landet, bør samles under een ansvarlig Person. En Civilisation kan kun eksistere under en absolut Enevoldsmagt. Denne Enevoldsmagt skal ikke gennemføres af Masserne men af deres Leder, hvem han saa end monne være. Folkemas-

Side 33.

sen bestaar af Barbarer, som viser sit Barbari ved enhver Lejlighed. Saasnart Folkemasserne har bemægtiget sig Friheden, forvandler de den til Anarki.

Og Anarkiet er i sig selv Højden af alt Barbari.

Spiritus, den klassiske Uddannelse, Usædelighed.

Se en Gang paa de af Spiritus belastede Dyr. De har tabt Forstanden ved en ubegrænset Nydelse af Alkohol, der er givet dem samtidig med Friheden.

Vi kan ikke tillade os selv og vore at ødelægge os saaledes.

Men Kristen-Folkene er ødelagte af Spiritus, deres Ungdom er blevet ødet af klassisk Lærdom og et tidligt usædeligt Levned hvortil vore Agenter har lokket dem - Informatorer, Lakajer, Guvernanter i rige Familier, Butiksekspeditricer og vore Kvinder i de Kristnes Forlystelsesetablissementer. Til de sidste regnes de saakaldte "Damer af Selskabet", frivillige Efterfølgersker i Usædelighed og Luksus.

Principper og Regler for Jødeforbundets Bestyrelse.

Vor Parole er Styrke og Hykleri.

Kun Styrken sejrer i Politik især naar den er forbundet med de Evner, der er nødvendige for Statsmænd. - Vold bør være Princippet, List og Hykleri Reglerne for de Regeringer, som ikke har i Sinde at nedlægge deres Krone for Fødderne af nogen anden Magthaver. Dette Onde (List og Hykleri) er det eneste Middel til at naa Maalet - det Gode.*)

Vi maa derfor ikke vige tilbage for Bestikkelser og Forræderi, der hvor de kan hjælpe os til at naa Maalet. I Politik bør vi kunne tage andres Ejendom uden at vakle, hvis vi derved kan opnaa Underdanighed og Magt.

*) Det Gode betyder her Jødernes Underkuelse af alle Kristne.

Side 34.

Rædselsherredømmet.

Vort Rige, som følger den fredelige Erobrings Vej, har Ret til at ombytte Krigens Rædsler med de mindre bemærkede, men mere formaalstjenlige Dødsdomme. Ved disse vedligeholder vi Rædselsherredømmet, der tvinger de Kristne til blind Lydighed. Retfærdig men ubevægelig Strenghed er de virkningsfuldeste Vaaben for en Regering. Vi bør paa vort Program holde os til Vold og Hykleri, ikke alene for Fordelens Skyld, men ogsaa i Pligtens Navn for Sejrens Skyld. At kunne beregne kommende Begivenheder er lige saa vigtigt, som at finde strenge Forholdsregler derimod. Det er derfor ikke saa meget ved selve Midlerne som ved Strenghedens Regimente, at vi vinder Sejr, idet vi underlægger alle Regeringer vor Overregering.*) Det, at man ved, at vi er ubevægelige, er nok til, at enhver Ulydighed vil ophøre.

Frihed, Lighed, Broderskab.

Allerede langt tilbage i Tiden har vi udslynget Ordene: Frihed, Lighed og Broderskab blandt Folkene, og utallige Gange siden er disse Ord blevet gentaget af sjælløse Papegøjer, som fra alle Kanter flokkes om denne Lokkemad. Ved disse Ord er Velstanden i Verden, den virkelige personlige Frihed - der før var saa beskyttet mod Massernes Tryk - ødelagt.

Man skulle ikke tro, at kloge, intelligente Kristne ikke har opdaget Beskaffenheden af de omtalte Ord, at de ikke har mærket Modsigelsen i deres Betydning og i deres Forhold til hverandre, at de ikke har set, at der i Naturen ikke eksisterer nogen Lighed, ikke kan findes Frihed, at selve Naturen har fastslaaet Forskel i Forstand, Karakter og Anlæg, og. at dette altsammen beror paa dens Love, at de ikke har betænkt, at Massen er en

*) Se A. C. Schmakoff (Den internationale, hemmelige Regering) 1912

Side 35.

blind Kraft, at Opkomlinger, der er valgte af og ud af Massen for at styre i Politik, er ligesaa blinde som den selv, at et i Politik opdraget og oplyst Menneske - selv om han er enfoldig.- kan styre, hvorimod den, der ikke er indviet, ikke begriber et Ord af Politik, selv om han var et Geni. - Alt dette har de Kristne overset.

Principperne i den dynastiske Regering.

Men til Trods for, at de har overset dette, har de Kristne dog alligevel grundet de dynastiske Regeringer herpaa. Faderen overleverede til Sønnen Kendskabet til den politiske Forretningsgang, for at ingen uden Medlemmerne af Kongehuset skulde kende de politiske Hemmeligheder, og derfor heller ikke kunde aabenbare. dem for det hele Folk. I Tidernes Løb er Meningen med den dynastiske Overlevering af Politikens virkelige Indhold gaaet tabt.

Og dette har skaffet vor Sag Fremgang.

Ophævelsen af det kristne Aristokratis Privilegier.

Fra alle Verdens Kanter har Ordene Frihed, Lighed og Broderskab lydt. Og til vore Rækker er der - ledet at vore Agenter, strømmet hele Legioner, som med Jubel har baaret vore Faner. Alligevel er dissse Ord ligesom Orme, der har undergravet de Kristnes Velstand. - Overalt har de tilintetgjort Fred, Ro og Sammenhold, og i det hele ødelagt alle de kristne Rigers Grundvolde.

I skal fremledes faa at se, at dette vil tjene til vor Triumf. Det har blandt andet gjort det mulig for os at faa den vigtigste Trumf paa Haanden, nemlig Ophævelsen af alle Privilegier, med andre Ord: Grundvolden for det kristne Aristokrati, der var Folkenes og Landenes eneste Værn imod os.

Side 36.

Det nye Aristokrati.

Paa Ruinerne af det fordums fødte Aristokrati har vi ovenover Intelligens-Aristokratiet stillet Penge-Aristokratiet. Respekten for dette nye Aristokrati har vi baseret paa den Videnskab, som vore Lærde har udformet, og paa Rigdomme, vi sidder inde med.

Psykologisk Beregning.

Vor Sejr er ydermere lettet derved, at vi - ved Hjælp af Personer, der har været anvendelige - altid har slaaet paa den menneskelige Forstands følsomste Strenge - paa Beregning, paa Begær efter Penge, paa Menneskenes umættelige materielle Behov. Og de opremsede menneskelige Svagheder er endog, tagne hver for sig, i Stand til at dræbe al Foretagsomhed, fordi de udleverer Folk til den Persons Forgodtbefindende, som køber deres Arbejde.

Friheden, brugt som Slagord,

har gjort det muligt for os at overbevise Masserne om, at Regeringerne ikke er andet end Forvaltere hos Landets Ejere - Folket, og at man derfor kan skifte Regering, ligesom man skifter et Par Handsker.

Dette, at man kan afsætte Statsoverhovedet, har givet dem i vor Vold og gjort dem til Marionetdukker i vore Hænder.

2den Protokol.

Grunden til det jødiske Overherredømme er økonomiske

Krige.-

Det er nødvendigt for os, at Krigene saa vidt muligt ikke ender med territoriale Vindinger (Landvindinger). Dette vil nemlig føre Krigen over paa økonomisk Grund, saa de Krigsførende, naar de er nødt til at gøre Krigslaan

Side 37.

hos os, vil se, hvor mægtige vi er. Begge de krigsførende Magter vil gennem Krigslaanene blive gjorte afhængige af vore internationale Agenturer (Banker?), og disse Agenturer har Millioner af Øjne, der ikke er blindede af nogensomhelst Hindringer. Paa denne Maade vil vore internationale Rettigheder efterhaanden udviske de nationale Rettigheder i den egentlige Betydning af Ordet Ret.

D en usynlige Administration og de "hemmelige

Raadgivere".

De Administratorer, som af os er valgte af Folkets Rækker, er afhængige af Folkets slaviske Tilbøjeligheder og er ikke skikkede til at regere. Det er derfor let at gøre dem til Marionetdukker i vort Spil, der spilles af vore geniale og lærde Raadgiver-Specialister, der fra deres tidligste Barndom er blevet opdraget til at styre hele Verden. Som det vil være Eder bekendt, har disse vore Specialister erhvervet sig de nødvendige Kundskaber i Kunsten at regere ved at studere vore politiske Læresætninger, ved historiske Erfaringer og ved at iagttage enhver Foreteelse i det daglige liv.

De Kristne lader sig ikke belære af de praktiske Resultater og af uhildede historiske Iagttagelser; de ledes tværtimod af en teoretisk Rutine, der ikke bryder sig om nogen somhelst Bedømmelse af Resultatet. Vi behøver derfor ikke at tage dem med i Beregningerne, de maa gerne forlyste sig indtil videre ved at leve i Haabet om nye eller i Mindet om gamle Forlystelser.

Det, som vi har lært dem at betragte som Videnskabens sidste Ord, skal de betragte som det klogeste. I denne Hensigt skal vi stadig gennem Pressen indpode dem en blind Tillid til Videnskaben. Den kristne Intelligens skal kro sig af sine Kundskaber, uden at de har studeret dem logisk. De skal gennemgaa alle fra Vi-

Side 38.

denskaben hentede Teorier, der er opkonstruerede af vore Agenter, i den Hensigt at lede Tankegangen i den for os nødvendige Retning.

De ødelæggende Teoriers Fremgang.

Tro ikke, at vore Paastande kun er Talemaader. Læg Mærke til Udbredelsen af de Teorier, vi har fremført - Darwinismen, Socialismen (Marxismen), Nietschismen o.s.v. Den opløsende Virkning, disse Teorier har haft paa de Kristnes Tankegang, bør - idetmindste for os være iøjnefaldende.

Tilpasning af Politiken.

Vi maa regne med de nulevende Folks Tænkemaade, Karakter og Tilbøjeligheder, for at vi ikke skal begaa politiske Fejltagelser i Ledelsen af de administrative Institutioner. Vort System - hvis mekaniske Dele man kan ordne forskelligt efter Folkekaraktererne, som vi møder paa vor Vej - kan ikke hente Sejren hjem, hvis ikke dets praktiske Tilpasningsevne støtter sig til de historiske Erfaringer i Forbindelse med det nuværende.

Pressens Opgave.

De nuværende Regeringer har en storartet Magt til deres Raadighed, en Magt, som skaber Folkets Tankegang, det er Pressen. Pressens Opgave er hovedsagelig at paavise nødvendige Krav, at fremføre Folkets Klager, og at skabe og at udbrede Misfornøjelse.

I Pressen personificeres Frækhedens Triumf.

Men - Regeringerne har ikke forstaaet at benytte sig af denne Magt og den er kommet i vore Hænder.

Vi har gennem den vundet Magt og Indflydelse, medens vi selv har staaet i Skyggen. Takket være Pressen har vi bemægtiget os alt Guldet, skønt vi har været nødt til at tage det gennem Strømme af Blod og Taarer.

Side 39 og 40.

Billeder og medføgende tekster: Jøden FERDINAND LASALLE og

Jøden KARL MARX

Side 41.

Guldets Værdi og Værdien af de jødiske Ofre.

Vi har købt os fri ved at ofre mange af vort Folk; men hvert Offer fra vor Side vil koste Tusinder af Kristne ind for Gud.

3die Protokol.

Den symbolske Slange og dens Betydning.

I Dag kan jeg meddele Eder, at vi kun staar nogle faa Skridt fra Maalet. Der er endnu kun et lille Stykke Vej tilbage, og hele den Vej, vi havde planlagt, er tilbagelagt og slutter den symbolske Slanges Ring. Naar denne Ring er lukket, vil alle europæiske Riger være indesluttede i den som i en Skruestik.

Den forfatningsmæssige Vægt taber Balancen. Terroren

(Rædselsherredømmet) i Slottene.

Inden ret længe vil den forfatningsmæssige Vægt tabe sin Ligevægt, fordi vi - for at hindre den i atter at komme i Ligevægt - har reguleret den unøjagtigt. De Kristne mente, at de havde sat den paa en tilstrækkelig fast Grundvold, og de venter nu, at den atter skal komme i Ligevægt. Men Grundvolden, de Regerende, er undergravede af deres Repræsentanter, fordi de gør Dumheder, naar de lader sig rive med af deres ukontrollerede og uansvarlige Magt.

De kan takke den Terror, der behersker Slotsbeboerne,*) for denne deres Magt.

Naar en Konge ikke kan nærme sig sit Folk og faa Adgang til forskellige af dets Kredse, kan han umuligt komme i Kontakt med Folket og værge sig mod de Magtlystne.

Den seende, regerende Magt og den blinde Folkemagt

*) Konger og Kejsere.

Side 42.

som af os er skilt fra hinanden - har tabt enhver Betydning, fordi de, naar de er -adskilte, er ligesaa hjælpeløse, som den Blinde uden en Stok.

Magten og Ærelysten.

For at forlede de Magtlystne til Magtmisbrug, har vi rejst alle Kræfter mod hverandre, idet vi har opægget deres liberale (frisindede) Lyst til Uafhængighed. Derfor har vi opmuntret al Foretagsomhed, har bevæbnet al Partier og har stillet Magten som en Skydeskive for al Slags Ærgerighed.

Vi har forvandlet Landene til Valpladser for Uroligheder og Oprør - endnu en kort Tid, saa vil Fallitter og Uroligheder opstaa overalt.

De parlamentariske Talemaskiner. Pjecer.

Misbrug af Magten.

Utrættelige Talemaskiner har forvandlet alle parlamentariske og administrative Sammenkomster til Talevæddeløb. Kortsynede Journalister, ugenerte Pjeceforfattere, angriber daglig det administrative Personale. Magtmisbrug vil faa alle Institutioner til at vakle, og alt vil ramle sammen under de rasende Folkemassers Slag.

Det økonomiske Slaveri. "Folkets Rettigheder".

Folket er lænket fastere til strengt Arbejde ved Fattigdom, end de er det ved Slaveri eller Livegenskab.

Fra disse to kan de befri sig paa en eller anden Maade, og de kan forsone sig dermed: men de kan ikke frigøre sig fra Nøden. - Vi har i Forfatningerne indsat Rettigheder, der kun findes paa Papiret men ikke i Virkeligheden; thi alle disse saakaldte "Folkets Rettigheder" kan kun eksistere i Indbildningen, men aldrig i Virkeligheden. Hvad Betydning har det f. Eks. for

Side 43.

Proletarkropsarbejderen, der staar bøjet over sit svære Arbejde og er nedtrykt af sin tunge Lod, at Talemaskinerne faar Ret til at tale, og at Journalisten ved Siden af alvorlige Ting faar lov til at skrive alt muligt Vrøvl - hvis han ikke har nogensomhelst anden Fordel af Forfatningen end de ynkelige Smuler, vi slænger til ham fra vort Bord, for at han skal stemme til Fordel for vore Interesser, vore Kandidater, vore Agenter?

Republikanske Rettigheder for Fattigmand er en bitter Ironi; thi Nødvendigheden af saa godt som dagligt Arbejde hindrer ham i Virkeligheden i at benytte sig deraf. Men derimod berøver den ham Garantien for en stadig og sikker Indtægt, idet ban er gjort afhængig af Kammeraternes Strejker eller Arbejdsgivernes Lockouter.

Optrækkeriet og Aristokratiet.

Folkene har - under vor Ledelse - tilintetgjort Aristokratiet, som var deres naturlige Forsvarere og Forsørgere og for deres egen Velstands Skyld i højeste Grad interesserede i, at Folket var velstaaende. Nu er Folket ved Aristokratiets Tilintetgørelse - blevet udsat for Optrækkeri af de ekspres rigtblevne Slyngler, som skaanselsløst bagbinder Arbejderne.

Jødeforbundets Hær.

Naar vi tilbyder Arbejderne at indtræde i vor Hærs Rækker af Socialister, Anarkister og Kommunister - dem vi altid vil understøtte, idet vi tilsyneladende følger de broderlige Regler for almenmenneskelig Solidaritet - ser det ud, som om vi optræder som Arbejdernes Redningsmænd fra Slynglernes Aag.

Aristokraterne, som før var de arbejdende Klassers Arbejdsgivere, var interesserede i, at Arbejderne var mætte, raske og kraftige. Vi har Fordel af det modsatte - af de Kristnes Degeneration.

Side 44.

De Kristnes Degeneration (Tilbagegang,).

Vor Magt vil hvile paa, at vi tvinger Arbejderen til en stadig Sult og Svaghed. Han vil nemlig ved alt dette tvinges ind under vor Vilje, fordi han ikke har legemlige Kræfter eller Energi nok til at modsætte sig den.

Sulten og Kapitalens Ret.

Sulten sikrer Kapitalens Ret over Arbejderen, sikrere end den Ret, som den lovlige regerende Magt havde over Aristokratiet. Ved Sult og det deraf opstaaede Had og Misundelse leder vi Folkemasserne, og med Folkemassernes Hænder dræber vi dem, som hindrer os paa vor Vej.

Folkemassernes og Verdensherskerens Kroning.

Naar Tiden for vor Verdenshersker er kommet til at lade sig krone, maa disse Hænder (Arbejdernes) bortfeje alt det, der kunde være os til hinder.

Hovedpunkterne i Programmet for de kommende Jødefolkeskoler.

De Kristne har vænnet sig af med at tænke uden vore videnskabelige Raad, derfor ser de ikke den uafviselige Nødvendighed i den Ting, som vi - naar vort Rige er kommet - vil holde fast ved uden at vige en Tomme til Siden. Denne Ting er, at man i Folkeskolerne bør lære en eneste sand Videnskab, den vigtigste af alle; - Videnskaben om Organisationen af Menneskenes Liv, af de sociale Forhold. Disse Forhold kræver en Fordeling a f Arbejdet og - en deraf følgende Inddeling af Menneskene i Klasser og Stænder.

Alle maa nødvendigvis vide, at Lighed ikke kan findes, bl. a. paa Grund af Forskellen mellem de forskellige Virksomheder, at den, som ved sine Handlinger skæmmer en hel Stand, ikke kan være ansvarlig for Loven paa

Side 45.

samme Maade som den, der ikke krænker andet end sin egen Ære.

Hemmeligheden ved Videnskaben om de socialeOrganisationer. l

Den sociale Organisations rette Videnskab - i hvis Hemmelighed vi ikke tillader de Kristne at faa nogetsomhelst Indblik - vil vise alle, at Stilling og Arbejde bør bevares indenfor bestemte Kredse, for at de ikke skal blive Kilden til menneskelig Elendighed p.G.a. Forskellen mellem Opdragelse og Arbejde.

Naar denne Videnskab er lært, vil Folket frivilligt underkaste sig Magten og den af denne ordnede Regeringsform i Staten. I de nuværende af os skabte Tilstande tror Arbejderne blindt paa det trykte Ord og er som besatte af Fejltagelser og Forvildelser. De er i deres Uvidenhed besjælede af et fjendtligt Sindelag mod alle de Stænder, som de mener staar over dem; thi de forstaar ikke Betydningen og Nødvendigheden af enhver Samfundsklasse.

Den almindelige økonomiske Krise.

Det ovennævnte fjendtlige Sindelag vil øges endnu mere p.G.a. den økonomiske Krise. Denne Krise vil til sin Tid forhindre alle "Børsaftaler" og al industriel Virksomhed. Naar vi ved alle brugbare Midler samt ved Hjælp af Pengene, der alle er i vore Hænder, har fremtvunget en almindelig økonomisk Krise - vil vi paa samme Tid i alle europæiske Lande kaste hele Masser af Arbejdere paa Gaden. Disse Arbejdere vil da med Fornøjelse dræbe Overklassen, som de i deres Uvidenhed har misundt lige siden deres Barndom, og hvis Formuer, man da kan plyndre.

Side 46.

"Vore egnes" Sikkerhed.

Vore skal de ikke komme til at røre, fordi vi kender Tidspunktet for Angrebet, og der vil af os blive taget Forholdsregler for at sikre vore egne.

Jødedommens Despoti, Forstandens Magt.

Vi har overbevist alle om , at Fremskridtet fører de Kristne til Fornuftens Herredømme. Vort Despoti bliver ogsaa et saadant; thi det forstaar med fornuftig Strenghed at dæmpe alle Uroligheder, og vil udrydde Frisindet fra alle Institutioner.

Tabet af Jødelederen og den store franske Revolution

Da Folket mærkede, at man i Frihedens Navn gjorde Indrømmelser og viste det Hensyn, troede det, at det var Hersker og greb Magten med Begærlighed; men som enhver Blind, stødte det naturligvis paa en Masse Hindringer, søgte forgæves at finde en Fører, forstod ikke at vende tilbage til den forrige Tilstand og nedlagde sin Magt for vore Fødder. Tænk paa den franske Revolution, som vi har benævnt "den Store". Hemmeligheden ved dens Opkomst er os alle velbekendt; thi den er udelukkende vore Hænders Værk. Siden da har vi ført Folket fra den ene Fejltagelse til den anden, for at det skal afstaa endog fra vor Magt til Fordel for en Herskerdespot af Zions Blod, som vi opdrager for Verden.

Grunden til Jødedommens Usaarlighed.

Vi er som en international Kraft i Øjeblikket usaarlige, fordi vi, hvis vi angribes i det ene Rige, finder Støtte i andre. Kristenfolkenes bundløse Nedrighed, deres Kryberi for Magten, Ubarmhjertighed overfor Svagheder, Skaanselsløshed overfor Forseelser og deres Overbærenhed overfor Forbrydelser, deres Ufordragelighed over for Modsigelser i en fri Organisation og deres Taalmod ind

Side 47.

til Martyrium over for en djærv Despotismes Overmagt er altsammen Ting, som medvirker til vor Uafhængighed. Af de regerende Premierministre taaler og finder de sig i Misbrug, for hvilke de ville have halshugget 20 Konger.

De hemmelige Jødeagenters Opgaver.

Hvorledes skal man kunne forklare en saadan Foreteelse, en saadan Mangel paa Logik hos Folkemasserne med Hensyn til Begivenheder, som øjensynlig er af samme Sort. Denne Foreteelse maa forklares saaledes, at Diktatorerne gennem deres Agenter hvisker i Folkets Øren, at de skader Landet ved Misbrug for at naa et højere Maal: Opnaaelsen af Folkets Vel, deres internationale Broderskab, Solidaritet og Lighed. Naturligvis taler de ikke om, at dette kun kan ske under vort Scepter. Ja, Folket dømmer dem der har Ret, og frikender de skyldige, fordi det indbilder sig, at det kan gøre alt, hvad det vil. Takket være denne Vildfarelse tilintetgør Folket al Retsorden og skaber Uorden ved hvert Skridt.

Friheden.

Samfundsorganisationerne udslynger Ordet Frihed i Kampen mod enhver Magt endog mod den guddommelige og mod Naturens. Det er derfor, at vi, naar vi kommer til Magten, maa udelukke dette Ord af Menneskehedens Ordbog, som værende et Princip for den dyriske Styrke, der forvandler Folkemasserne til blodtørstige Rovdyr. - Det er jo et Faktum, at Rovdyr falder i Søvn, hver Gang de har drukket sig mætte i Blod, og da er det let at lægge dem i Lænker.

Men giver man dem ikke Blod, saa slaas de og sover ikke.


Dronte 4

Drontens hovedmenu