1Ode Protokol.

Det synlige i Politiken.

Jeg begynder i Dag med at gentage det, jeg før har sagt, og beder Eder at lægge Eder dette paa Sinde, at Regeringerne og Folkene i Politik lader sig nøje med det som man viser dem. Ja - og da det at more sig for deres Repræsentanter er Hovedsagen, naar skulde de saa faa Tid til at gennemtænke Sagernes indre Mening? At vide Besked med dette er af største Værdi for vor Politik.

Idet vi giver os til at bedømme Magtens Fordeling, ser vi, at det frie Ord, Pressen, Religionen, Forsamlingsfriheden, Ligheden overfor Lovene, Ejendomsrettens Ukrænkelighed, Boligerne, Skatterne (Idéen om den usynlige Skat) og Lovens tilbagevirkende Kraft hjælper os. Alle disse Spørgsmaal er af den Beskaffenhed, at de aldrig overfor Folket burde diskuteres aabent og utilsløret. Man bør derfor ikke opregne dem i de Tilfælde, hvor det kan synes nødvendigt at berøre dem; men uden. nogen detaljeret Forklaring fremsætte, at de moderne Retsprincipper anerkendes af os. Fordelen ved denne forsætlige Fortielse bestaar deri, at en Teori, som ikke nævnes, giver os Handlingsfrihed til ubemærket at udelukke det ene eller det andet Punkt heraf. Opregnes de derimod, bliver de, som allerede nævnt, alle udleverede.

Skurkagtighedens Genialitet.

Folket nærer en særlig Beundring og Højagtelse for de politiske Kraft-Genier, og til alle deres Voldsgerninger bemærkes blot: "Selvfølgelig er det slyngelagtigt; men et

Side 70.

genialt, et storartet uforskammet og vel udført Kunststykke!"

Vi regner med, at vi kan sætte alle Nationer i Arbejde med at opføre den nye, grundmurede politiske Bygning, vi har planlagt. Vi bør derfor først og fremmest skaffe os og forvisse os om den rastløse Aands Djærvhed og Kraft, som vore Agenter skal benytte sig af til at nedbryde alle Hindringer paa vor Vej.

Hvad lover Jødeforbundets Statsomvæltning?

Naar vi er rede til at udføre vor Statsomvæltning, vil vi sige til Folkene: "Alt er gaaet galt! Alle er udpinte! Vi vil fjerne Aarsagerne til Eders Elendighed: Nationalitet, Grænser og forskellige Møntsystemer. Selvfølgelig har I Ret til at kritisere os; men kan Jeres Kritik blive retfærdig, inden I har prøver det, som vi vil give Jer?" - - De vil da hæve os til Skyerne og bære os paa Hænder i en enstemmig haabefuld Henrykkelse og Tiltro.

Vi har gjort Stemmeretten til et Redskab til Brug ved vor egen Ophøjelse, idet vi har vænnet selv den Dummeste blandt Almuen til at bruge den ved Sammenkomster og Overenskomster. Denne Stemmeret gør os sin Tjenerpligt og spiller sin Rolle for sidste Gang ved enstemmigt at udtale Ønsket om, at lære os nærmere at kende, inden Folket udtaler sin Dom over os.

Almindelig Stemmeret.

Vi bør derfor give alle Stemmeret uden Censur eller Klasseadskillelse - for at fastslaa Flertallets Herredømme. - Dette kan man nemlig ikke vente, at de intelligente Klasser vil gaa med til.

Selvvurdering.

Ved paa denne Maade at have vænnet alle til Selvvurdering nedbryder vi Betydningen af Kristen-Familierne

Side 71-74.

Billeder med teksterne: 1) Jøden ALBERT KUHN (Bela Kuhn) taler - 2) Jøden, Folkekommissæren JOSEF POGANI, Hovedophavsmanden til Mordet på Grev Tisza. - 3) Jøden SAMUELLY, går til Sovjet-Session - 4) Jøden OTTO CORVIN, Chef for det røde politiske Parti i Buda-Pest. - 5) Jøden ARPAD KEREKES COHN, Samuellys Overbøddel. - 6) Jøden GARIEL SCHÖN, en af Hovedanklagerne i Terroristprocessen.

Side 75.

og deres Værdi som Opdragelsesmiddel, idet vi gør det umuligt for de fremragende Begavelser at udmærke sig. Og Folkemasserne, som er ledet af os, vil hverken tillade en saadan at komme frem - ja, ikke en Gang at udtale sig. Masserne er vante til kun at lystre os, der betaler dem for Lydighed og Opmærksomhed. Vi skaber herved en blind Magt, der aldrig er i Stand til at røre sig, uden at være ført af vore Agenter, dem, som vi har givet Massen i Stedet for deres egne Førere.

Forbundets Ledere.

Folket vil underkaste sig dette Regimente, fordi det ved, at Arbejdsfortjeneste, Almisser og Adgangen til alle mulige Goder vil komme til at bero paa disse Ledere.

Forbundets geniale Ledere.

Regeringsplanen bør udgaa fuldt færdig af ét Hoved, fordi det blev umuligt at fuldende den, hvis den skulde sønderdeles i Smaastumper i et Utal af Hjerner. Det kan derfor tillades os at kende Planen, men ikke at kritisere den. Fordi en Kritik vilde rokke den geniale Sammenhæng mellem dens enkelte Dele og svække den praktiske Styrke af hver Enkeltheds hemmelige Betydning. Hvis et saadant Arbejde skulde kritiseres og forandres ved et flerstemmigt Omvalg, vilde det faa paa sig et Stempel af alle de Hjerners Misforstaaelser, som ikke havde sat sig tilstrækkeligt ind i Tankernes dybe Sammenhæng. For os er det nødvendigt, at vore planer er virkningsfulde og formaalstjenligt udtænkte. Vi bør derfor ikke lade vore Lederes geniale Arbejde blive plukket i Stykker af Massen, ikke en Gang af en sluttet Kreds.

Disse Planer skal - indtil videre - ikke vende op og ned paa de nuværende Samfundsinstitutioner. De skal kun omlægge deres Økonomi og følgelig hele Sam-

Side 76.

mensætningen af' deres Virksomhed, saaledes at disse drejes ind paa den af os i vore Planer afstukne Vej.

Samfundsinstitutionerne og deres Virksomhed.

I alle Lande eksisterer omtrent Et og det samme - under forskellige Navne: Repræsentation, Ministerier, Rigsdag, Rigsraad, lovgivende og udøvende Magt. Overfor Eder er det overflødigt at forklare alle disse Institutioners indbyrdes Forhold, de er Eder velbekendte. Men læg Mærke til, at enhver af disse Institutioner er et Udtryk for en eller anden vigtig Regeringsvirksomhed. Jeg beder Eder her lægge Mærke til, at Ordet vigtig ikke henviser til Institutionen men til dens Virksomhed. Institutionerne har fordelt alle Regeringsvirksomhederne imellem sig, den administrerende (forvaltende), den lovgivende og den udførende; derfor virker de i Statslegemet som Organerne i det menneskelige Legeme. Hvis vi beskadiger en Del af Statslegemet, saa bliver Staten - ligesom det menneskelige Legeme - sygt og - - dør.

Liberalismens Gift.

Da vi derfor indpodede Liberalismens (Frisindets) Gift i Staternes politiske Bygning, fik disse en dødelig Sygdom - Blodforgiftning. - Der er nu kun tilbage at afvente Afslutningen paa deres Dødskamp.

Forfatningen - en Skole for Partistridigheder.

Den republikanske Periode. Præsidenterne - Forbundets Kreaturer.

I Stedet for Selvherskermagterne som hidtil havde reddet de Kristne, opstod de frie Forfatninger med Liberalismen som Moder. Og Forfatningerne er - hvad der er Jer velbekendt - ikke andet end en Kampplads for Partistrid, Tvedragt, Kævl, Meningsforskel og frugtes-

Side 77.

løs Partiagitation og Partihensyn, kort sagt en Samlingsplads for alt det, der gør Regeringsvirksomheden frugtesløs. Rigsdagen har, ligesaavel som Pressen, dømt Kongerne til Uvirksomhed og Svaghed og derved gjort dem unødvendige og overflødige, hvorfor de ogsaa allerede er styrtede i mange Lande.

Derved blev Republikkens Indførsel mulig, og vi har byttet Kongerne med en Karrikaturregering - med Præsidenten - tagen ud af Folkehoben, ud af vore Slavers, vore Kreaturers Midte. Heri laa Spiren til den Mine, der af os er lagt under Kristen-Folket, eller rettere: Kristen-Folkene.

Præsidentens Ansvarlighed.

I den nærmeste Fremtid vil vi bestemme Præsidentens Ansvarlighed.

Vi vil da ingenlunde genere os for at gennemføre det, som vort upersonlige Kreatur kommer til at bære Ansvaret for.

Hvad rører det os, om de, der stræber efter den højeste Magt, er uskikkede dertil, om der opstaar Forvirring, fordi man ikke kan finde Præsidenter og kaotiske (sammenrodede) Forhold, som i Bund og Grund opløser Riget?

",Panama", - Rigsdagen og Præsidentens (Statsministerens) Opgave.

For at kunne gennemføre denne vor Plan vil vi understøtte Valg af saadanne Præsidenter, som i deres forbigangne Liv har en mørk, men ikke kendt Plet, - et "Panama". De vil, af Frygt for at blive afslørede, og paa Grund af det Magtbegær, som altid griber dem, der har faaet Magt, blive paalidelige Udøvere af vore Befalinger. Og de vil anstrenge sig for at beholde deres Forrettigheder og den Anseelse, der er forenet med Præsidentværdighe-

Side 78.

den. Rigsdagen vil komme til at vælge, beskytte og forsvare Præsidenterne; men vi vil fratage Rigsdagen Retten til at foreslaa nye Love; thi denne Rettighed kan vi kun give til en ansvarlig Præsident, der er som en Marionetdukke i vore Hænder. Naturligvis bliver saa Præsidentens Magt en Skive for alle Slags Angreb. Men som Selvforsvar giver vi ham Ret til at henvende sig direkte til Folket og dets Afgørelse, altsaa til vore blinde Tjenere, Massens Flertal med Forbigaaelse af dets Repræsentanter. Uafhængigt heraf giver vi Præsidenten Ret til at erklære Krig. Denne sidste Ret vil vi begrunde som følger: "Præsidenten bør, som højeste Chef for Landets samlede Hær, have denne Ret til sin Raadighed, for i paakommende nødvendige Tilfælde at kunne forsvare den nye republikanske Forfatning, hvis Bevarelse paaligger ham, som ansvarlig Repræsentant for Forfatningen."

Forbundet - lovgivende Magt.

Det er klart, at Nøglen til Helligdommen paa denne Maade er i vor Besiddelse, og at ingen anden end vi vil kunne lede den lovgivende Myndighed.

En ny republikansk Forfatning.

Vi vil desuden ved Indførelsen af den nye republikanske Forfatning fratage Rigsdagen (Deputeretkammeret) Retten til Interpellation om Regeringsforholdsregler. Vi gør det under Paaskud af det nødvendige i at bevare de politiske Hemmeligheder, og vil vi desforuden i den nye Forfatning indskrænke Rigsdagsmedlemmernes Antal til et Minimum (lille Faatal). Derved indskrænker vi tillige de politiske Lidenskaber og Interesserne for Politik. Men hvis disse mod Forventning flammer op ogsaa blandt dette Minimum, saa gør vi kort Proces med

Side 79.

den og vender os igennem Opraab til det samlede Folks Flertal.

Præsidenten skal ogsaa have Ret til at udnævne Formand og Viceformand i Tingene. Vi vil forkorte de lange Rigsdagssamlinger til nogle faa Maaneder. Desuden Skal Præsidenten, som højeste Chef for den udøvende Magt, have Ret til at sammenkalde og opløse Rigsdagen og - i Tilfælde af Opløsning til efter Forgodtbefindende at bestemme Tiden fer dens Samling. Men for at Følgerne af alle disse i sig selv ulovlige Handlinger ikke skal besvære den af os udnævnte Præsidents Ansvarsfølelse, vil vi forlede Ministre og andre af Præsidentens højere administrative Embedsmænd til at omgaa hans Forholdsregler med deres egne, saaledes at de bliver ansvarlige i Stedet for ham. Udførelsen af denne Opgave overgiver vi til Rigsdagen, Rigsraadet eller Ministerraadet, men ikke til private Personer.

Præsidenten skal - efter vort Diktat - fortolke Aanden i de gældende Love, der altid kan fortolkes paa forskellig Maade; ved Siden her af, skal han annullere dem, naar han af os bliver gjort opmærksom paa Nødvendigheden heraf. Tillige skal han have Ret til at foreslaa midlertidige Love, ja endog Forandring i Regeringens forretningsmæssige Arbejdsorden, idet han motiverer saavel det ene som det andet med, at Landets højeste Vel fordrer det.

Overgangen til Jødeforbundets "Selvherskervælde".

Ved saadanne Midler vil det lidt efter lidt, Skridt for Skridt lykkes os at tilintetgøre alt det, som vi ved Begyndelsen af vor Regering var nødt til at indføre i Regeringsforfatningerne, for at vi umærkeligt kan være naaet til en Ophævelse af al Forfatning, naar Tiden er inde til at erstatte enhver Regering med vort Selvherskervælde.

Side 80.

Stunden til "Verdensherskeren"s Kaaring.

Kaaringen af vor Selvhersker kan indtræffe førend ophævelsen af Forfatningen. Stunden til denne Kaaring er inde, naar Folkene, som er forpinte af indre Uroligheder og de Styrendes - af os fremkaldte - Uduelighed, raaber: "Bort med dem og lad os faa en Verdenshersker, som forener os alle og tilintetgør Aarsagerne til vore Stridigheder - Nationalitetsgrænser, Religionerne, Regeringernes Mellemværende, - samt giver os den Fred og Ro, som vor Regering og Rigsdagsmænd ikke kunde hjælpe os til."

Indpodning af Sygdomme og andre af Jødeforbundets

Rænker.

I vide jo, at det - forat Folkene i sin Helhed skal udtale saadanne Ønsker - er nødvendigt i alle Lande til Stadighed at ophidse Regeringerne og Folkene og saaledes udtrætte alle ved Uenighed, Fjendskab, Stridigheder, Had, ja endog Martyrskab, Sult, Indpodning af Sygdomme, Nød og al mulig Elendighed. Dette forat de Kristne skal se den eneste Udvej til Redning i vort Penge- og fuldstændige Herrevælde.

Hvis vi giver Folkene Pusterum, saa vil det ønskede Øjeblik sandsynligvis aldrig indtræde.

llte Protokol.

Rigsraadet

vil faa den Opgave at være en Bekræftelse paa Regentens Magt: i Egenskab af den lovgivende Myndigheds synlige Del; saa at sige en Redaktionskomité for Regentens Love og Anordninger.

Den nye Forfatnings Program.

Vi gaar nu over til den paatænkte Forfatnings Program.

Side 81.

Vi skal stifte Lov, skifte Ret og fælde Dom:

1) I Form af Forslag til Rigsdagen.

2) Ved Præsidentens Paabud i Form af almindelige Forordninger, Rigsdagens Forordninger, Rigsraadets Beslutninger og i Form af Ministerskifter, samt

3) I belejligt Tilfælde - i Form af Statskup.

Nogle Detaljer af den foreslaaede Statsomvæltning.

Siden vi saa omtrentligen har fastslaaet Rammerne for det daglige Liv, saa lad os nærmere betragte Detaljerne ved de Sammensætninger, hvorved vi skal fuldbyrde Statsomvæltningen i den ovennævnte Retning. Jeg forstaar ved disse Saammensætninger Trykkefriheden, Samvittighedsfriheden, Foreningsfriheden, Valgretten og mangt og meget andet, som bør forsvinde ud af Mennskenes Ordbog eller omdannes fra Grunden umiddelbart efter Kundgørelsen af den nye Forfatning. Først i dette Øjeblik bliver det muligt for os straks at bekendtgøre alle vore Forordninger; thi senere bliver enhver synlig Forandring farlig for os! - Hvorfor? Jo, hvis denne Forandring blev gennemført med brutal Strenghed i Form af Indskrænkninger kunde den føre til Fortvivlelse, fremkaldt af Frygt for nye Forandringer i samme Retning. Hvis den derimod gennemføres i Form af senere Lempelser, vil man kunne sige, at vi har erkendt vor Fejltagelse, og dette vil undergrave og forringe den Glans af Ufejlbarlighed, der skal hvile over den nye Magt, eller man siger, at vi er blevet bange og er blevet nødt til at give efter. Og dette vil ingen takke os for, man vil endog anse os for skyldige dertil. - Saavel det ene som det andet vil være skadeligt for den nye Magts Anseelse. Det er nødvendigt for os, at fra det samme Øjeblik Proklamationen er sket, medens Folkene endnu er betagne af den skete Omvæltning, medens de endnu er ræd-

Side 82.

selsslagne og raadvilde, at de mærker, at vi er saa stærke, saa usaarlige, saa mægtige, at vi aldeles ikke vil forhandle med dem og ikke alene intet Hensyn tager til deres Hensigter og Ønsker, men er beredte til og i Stand til med ukuelig Magt at undertrykke den mindste Ytring i den Retning naarsomhelst og hvorsomhelst, at vi paa en Gang tager alt det, vi behøver, og at vi ikke i noget Tilfælde er villige til at dele Magten med dem. - - -

De vil da i Rædsel lukke Øjnene for alt, og vente paa, hvad der siden maatte følge.

De Kristne er Faar.

De Kristne er en Faarehjord, og vi er for dem Ulvene! O g I vide, hvordan det gaar med Faarene, naar Ulvene er sluppet ind i Faarefolden.

De lukker stadig Øjnene for alt, medens vi lover at gengive dem alle de Friheder, vi har berøvet dem, naar vi har kuet Fredsfjenderne og tæmmet alle Partier.

Er det mon Umagen værd at tale om, hvor længe de kommer til at vente?

Forholdet mellem det hemmelige Jøde-Frimureri og de

kendte Frimurerloger.

Af hvilken Grund har vi udtænkt og indgivet de Kristne hele denne Politik, indgivet dem den uden at lade dem se nærmere paa dens Underlag - hvorfor - om ikke for ad Omveje at opnaa det, som er uopnaaeligt for vort adspredte Folk ad direkte Veje. Dette er Grundlaget for vort hemmelige Frimureris Organisation, som de ikke kender, og hvis Formaal disse Kristenfjols end ikke har en Anelse om. Disse Fjols som af os er lokkede ind i Frimureriets synlige Loger, forat aflede deres Stammefrænders Opmærksomhed derfra.

Side 83 og 84.

Billeder med tekster: 1) GUSTAV LADAUER, 2) DR. LEVIN,

3) ERICH MUHSAM og 4) Jøden KURT EISNER, den røde

Ekspræsident i München (skudt)

Side 85.

Gud*) har spredt os sit udvalgte Folk over hele Verden og i denne vor tilsyneladende Svaghed vist hele vor Styrke. Den, som nu har ført os til Verdensherredømmets Tærskel.

Der staar for os nu kun tilbage et ganske ringe Arbejde paa den allerede lagte Grundvold, inden vi naar vort Maal.

l2te Protokol.

Jødernes Fortolkning af Ordet Frihed.

Ordet Frihed kan forklares paa forskellige Maader. Vi forklarer det saaledes: Frihed er Ret til at gøre det, som Loven tillader. En saadan Forklaring af Frihed vil hjælpe al "Friheden" over i vore Hænder, - fordi Lovene kun ødelægger eller opretter det, der er fordelagtigt for os i Henhold til vort Program.

Pressens Fremtid i Jøde-Forbundets Rige.

Pressen vil vi behandle paa følgende Maade:

Hvilken Opgave har Pressen i vore Dage? Den har den Opgave at vække de for os nødvendige Lidenskaber eller egoistiske Partilidenskaber. Den er indholdsløs, uretfærdig og løgnagtig, og Flertallet ved ikke, hvad Nytte den gør. Vi vil spænde den for vor Vogn og køre den i stramme Tøjler, og det samme vil vi gøre med den øvrige Litteratur. T'hi hvad Nytte vil vi have af at befri os fra Pressens Anfald, hvis vi stadigvæk er Skydeskiver for Pjecer og Bøger?

Vi vil gøre den offentlige Bekendtgørelse til en dyr Vare, - dyr paa Grund af dens Censurering - vi vil gøre den til en Indtægtskilde for Staten: Vi paalægger

*) Jehova.

Side 86.

den nemlig en særlig Stempelskat samt en Kautionsindbetaling for Retten til at starte et Blad eller et Trykkeri, og disse skal være forpligtede til at garantere vor Regering Fred for alle Presse-Angreb. Ethvert Angreb paa Regeringen vil vi straffe skaanselsløst. Saadanne Midler som Stempelskat, Kautioner og Bøder vil give enorme Statsindtægter. Selvfølgelig kan Partiorganer strø om sig med Penge; men efter det andet Angreb imod os, inddrager vi kun enhver oppositionel Avis. Ingen skal ustraffet røre ved vor Ufejlbarlighedsglorie. Som Paaskud for et Oplags Beslaglæggelse vil vi paastaa, at Bladet ophidser Sindene uden nogensomhelst Grund. Husk vel paa, at blandt de Blade, der vil angribe os, skal de af os selv udgivne Blade være; men de skal kun angribe saadanne Forhold, som vi selv har besluttet at forandre.

Kontrol over Pressen.

Ikke et eneste Faktum skal kunne trænge ud til Offentlighedens Kundskab uden vor Kontrol. Det har vi allerede opnaaet derved, at alle Nyheder meddeles gennem vore Bureauer, hvor de samles fra alle Verdens Kanter*).

Korrespondance-Bureauer.

Disse Bureauer skal helt og holdent være i vore Hænder og kun offentligøre det, som vi paalægger dem.

Naar vi nu har haft Held til at lede Kristen-Samfundenes Tankegang i den Grad, at de paa det allernærmeste ser paa Verdensbegivenhederne gennem de farvede Briller, vi har givet dem for Øjnene, og hvis der ikke længere i noget Land findes nogen Hindring for os, der kan spærre os Vejen til de af de Kristnes Dumhed saakaldte Statshemmeligheder, hvorledes vil da Forholdene udvikle sig,

*) Ritzau og Wolff ejes af Jøder.

Side 87.

naar vi anerkendes som Verdensherskere personificerede i vor Verdenskonges Person?

Men lad os atter vende tilbage til Pressens Fremtid. Enhver, som ønsker at blive Redaktør, Bibliotekar eller Trykkeriejer maa forskaffe sig en dertil nødvendig Bevilling, som, i Tilfælde af Brud paa Reglerne, straks fratages Indehaveren.

Hvad er Fremskridt - efter Jøde-Forbundets mening-?

Ved saadanne Forholdsregler bliver Tankegangen et Værktøj i Hænderne paa vor Regering, som da ikke kan tillade at Folket forvilder sig i Tanken om Fremskridt og i Drømme om Lykke. Mon der er nogen af os, som ikke forstaar, at denne illusoriske Lyksalighed er den lige Vej til urimelige Fantasterier, og at disse atter føder anarkistiske Forhold imellem menneskene, og overfor Regeringen, fordi Fremskridtet eller rettere sagt Fremskridtets Idé let gaar over til Tanker om al mulig Slags Frigørelse uden at fastsætte dens Grænser. Al1e saakaldte Liberale er Anarkister - om ikke i Handling saa i deres Tankegang. Alle jager de efter Frihedens Hjernespind, og styrter sig i Egensindighed ind i et Anarki af Opposition for Oppositionens Skyld.

Mere om Pressen.

Vi vil endnu en Gang vende tilbage til Pressen. Vi vil paalægge den - ligesom alle trykte Ord - Skat, Stempelskat for hvert Ark samt Kaution, og Bøger paa mindre end 30 Ark*) dobbelt saa høje Afgifter. Dem vil vi henregne under Pjecer for paa den ene Side at formindske Antallet af Tidsskrifter, der udgør den værste trykte Gift, og paa den anden Side vil en saadan Forholdsregel tvinge Forfatterne til at skrive saa lange Afhandlinger, at yderst faa gider læse dem, navnlig da de

*) 1 Ark 16 Sider.

Side 88.

nødvendigvis bliver meget dyre. - Men det, som vi selv vil udgive til Fordel for den forstandsmæssige Udvikling i den af os bestemte Retning, vil blive saa billigt, at alle kan faa Raad til at læse det.

Skatterne vil holde den litterære Begejstring i Tømme, og den strenge Straf vil sætte Forfatterne i streng Afhængighed af os. - Og skulde der endda findes Forfattere, som ønskede at skrive imod os, saa vil der ikke findes Forlæggere, der vil trykke deres Produkter.

Enhver Forlægger eller Trykkeriejer skal, førend han modtager et Arbejde til Trykning, ansøge om Tilladelse dertil hos Regeringen.

Paa denne Maade faar vi i Forvejen Oplysning om, hvilke Planer, der er i Gære imod os, og faar saaledes et Forspring, som vi kan benytte til at lave en Forklaring med Hensyn til det paatalte Forhold.

Litteratur og Journalistik er to af de vigtigste Opdragelsesmidler - dette er Grunden til, at vor Regering skal være Ejer af de fleste Dagblade. Saaledes neutraliserer vi den private Dagpresses skadelige Virkninger og erhverver vældig Indflydelse paa Tankegangen.---.

Hvis vi f.Eks. tillader 10 Blade at udkomme, saa udgiver vi samtidig tredive o.s.v. i samme Forhold. - Men dette maa Publikum selvfølgelig ikke paa nogen Maade ane, derfor skal alle de af os udgivne Blade forfægte de mest modsatte og forskellige Retninger og Tankeretninger. Dette vil vække Tillid til Bladet, samt knytte vore mest lettroende Modstandere til os. De falder paa denne Maade i vore Snarer og gøres uskadelige.

De officielle Organer kommer i første Række. De skal altid staa paa Vagt om vore Interesser, og derfor vil deres Indflydelse blive af forholdsvis ringe Værdi.

I anden Række kommer de (officielle), hvis Opgave det er at vinde de ligegyldige og lunkne.

Side 89.

I tredje Række stiller vi "Oppositionen", der i det mindste i et af sine Organer skal forestille vor Modstander. Vore virkelige Modstandere vil tro, at denne Opposition virkelig er udgaaet fra deres egne Rækker, og derfor vil de blotte deres Planer for os.

Vore Blade repræsenterer alle mulige Retninger, aristokratiske, republikanske, revolutionære - ja endog anarkistiske - saalænge Kristen-Forfatningerne eksisterer. De har, som den indiske Gud Vischnu, hundrede Hænder, og enhver af disse føler en hvilkensomhelst offentlig Mening paa Pulsen.

Naar Pulsen bliver altfor febril, saa fører disse Hænder den offentlige Mening mod vort Maal, fordi et ophidset Menneske let taber sin sunde Omtanke og let underkaster sig fremmed (Jødisk) Paavirkning. Tossehovederne, der tror at de gentager deres Meningsfællers Tanker, gentager kun vore Tanker eller det, der er os fordelagtigt. Naar de bilder sig ind, at de følger deres Partiblad, følger de den Fane, vi har hejst for dem. For at vi kan afrette vort Dagbladsmilitær i denne Aand, maa vi organisere dette Forhold yderst omhyggeligt. Vi foranstalter journalistiske Sammenkomster med Benævnelsen Pressens Centralorganisation, paa disse vil vore Agenter ubemærket kunne give Paroler og Signaler. Fordømmende og i høj Grad modsigende vore Grunde, skal vore Agenter uden at berøre Sagens Kærne levere en Skinfægtning med de officielle Blade, ene og alene for at give os en Anledning til at udtale os mere udførligt, end vi havde kunnet gøre i de første officielle Bekendtgørelser. Dette skal naturligvis kun ske i de Tilfælde, hvor det vil være fordelagtigt for os.

Disse Angreb paa os har desuden den Opgave at overbevise Publikum om, at fuld Frihed raader i Tale og Skrift, og de giver vore Agenter Lejlighed til at paastaa,

Side 90.

at de Blade, som kæmper imod os, kun taler hen i Vejret, fordi de ikke sagligt kan motivere deres Fordømmelse over vore Forholdsregler.

Saadanne for den offentlige Mening umærkelige, men sikre Forholdsregler, tiltrækker med stort Held Publikums Opmærksomhed og Tiltro overfor vore Regeringshandlinger. Takket være saadanne Forholdsregler kan vi, i den Grad vi behøver det, ophidse eller berolige Sindene i politiske Spørgsmaal, overbeviste eller bringe Publikum ud af Fatning, idet vi vekselvis lader trykke Sandhed eller Løgn, Fakta eller deres Dementier, ganske afhængigt af, om de modtages godt eller daarligt, idet vi forsigtig undersøger Stemningen, inden vi begynder at paavirke dem. Som Følge af de ovennævnte Forholdsregler i Pressen vil vi sikkert besejre vore Fjender, fordi de ikke til deres Raadighed har et Blad, i hvilket de, helt kan udtale deres Mening. Vi behøver ikke engang at demen tere dem fuldstændigt. - - -

Forsøgsballoner udsendte af os i den tredie Del af vor Presse vil vi, hvis det er nødvendigt, energisk bekæmpe i de officielle Blade.

Jødesolidariteten i den nuværende Presse.

Allerede nu eksisterer der, f.Eks. i den franske Presse, en Jødernes Solidaritet i Bestemmelsen: Alle Presseorganer ere indbyrdes knyttede sammen ved den professionelle Hemmelighed. Ligesom Oldtidens Præsteskab røber dens Medlemmer ikke sine Opgavers Hemmelighed, hvis de ikke har faaet Ordre til at meddele Publikum dem. Ikke en eneste Journalist vover at forraade denne Hemmelighed, thi det tillades ikke nogen at indtræde i denne Forening, uden de har en mere eller mindre plettet Fortid. Disse Pletter vil i saa tilfælde straks blive offent-

Side 91.

ligjorte. Fordi disse Skampletter kun er kendte af et Mindretal, staar Journalisten ulastelig overfor den store Offentlighed, alle følger ham med Begejstring.

Fremsættelsen af provinsielle "Almene Krav".

Vore Beregninger omfatter ogsaa Provinsen. Der maa vi opvække Forhaabninger og Krav, hvormed vi altid kunne angribe Hovedstaden, idet vi udgiver disse Forhaabninger og Krav som værende Provinsens egne.

Det er klart, at Grunden dertil altid for os er den samme, nemlig vor Stræben efter Magt. Det er nødvendigt for os, at Hovedstæderne fra Tid til anden, mens vi endnu ikke har den hele Magt, skal føle Trykket af den offentlige Mening paa Landet og i Byerne, det vil sige hos den store Masse, som paa Grund af vore Agenters Arbejde er venligt stemt imod os.

Det er nødvendigt for os, at Hovedstæderne i et givet Øjeblik ikke faar Tid og Lejlighed til at overveje en Sag, fordi den allerede er et fuldbyrdet Faktum, som er godkendt af den offentlige Mening paa Landet og i Provinsen.

Den nye Regerings Ufejlbarhed.

Naar vi kommer til den nye Regerings Tid, der er en Overgangstid inden vor Tronbestigelse, kan vi ikke tillade Pressen at omtale Samfundsuroligheder; Publikum bør tro, at den nye Regering er saa tilfredsstillende for alle, at endog Forbrydelser er ophørte.--- Sker der Forbrydelser, kan disse kun omtales gennem Forbrydelsens Ofre og af tilfældige Vidner - det bliver det hele.

Side 92.

13de Protokol.

Kampen for det daglige Brød.

Kampen for det daglige Brød tvinger de Kristne til Tavshed og til at være vore ydmyge Tjenere. Agenter, som er ansatte ved vore Blade og tagne af de Kristnes Rækker, skal efter vor Befaling behandle det, som det for os er uheldigt direkte at offentliggøre i vore officielle Blade, og samtidig gennemfører vi, under den deraf opstaaede Strid, de Reformer, vi ønsker og præsenterer dem for Publikum som et fuldbyrdet Faktum. Ingen vover at fordre det forandret, som allerede er afgjort, især ikke fordi det vil blive fremstillet som en Forbedring. Paa den Maade sørger Pressen for at gøre Publikum optaget af nye Spørgsmaal. (Vi har jo vænnet Menneskene til stadigt at søge noget nyt.)

Politiske Spørgsmaal.

Alle svagt begavede Politikere, og Politikere, som til Dato ikke har forstaaet, at de ikke begriber noget af det, som de giver sig af med at bedømme, vil nu kaste sig over disse nye Spørgsmaal. Politiske Spørgsmaal er ikke forstaaelige for andre Mennesker end de, som har skabt og i flere Aarhundrederer tilbage ledet al Politik.

Efter alt dette vil I kunne forstaa, at vi med vore Anstrengelser for at vinde Massernes Stemmer (Mening) kun letter vor Maskines Gang. Læg Mærke til, at det ikke er for vore Handlinger men for vore i det ene eller andet Spørgsmaal udslyngede Ord, at vi søger Opmuntring. Vi bekendtgør stadig, at vi i alle vore Handlinger ledes af Haabet og Bevidstheden om at tjene det almene Bedste.

Industrielle Spørgsmaal.

For at aflede altfor urolige Elementer fra at bedømme politiske Spørgsmaal, optager vi nu nye Spørgsmaal,

Side 93.

industrielle Spørgsmaal. Paa dette Omraade maa de nemlig rase saa meget, de vil og kan! Masserne gaar ind paa at forblive i Uvirksomhed og at afholde sig fra den saakaldte politiske Virksomhed, det, vi har lært dem, for med deres Hjælp at bekæmpe Kristen-Regeringerne, paa den ene Betingelse, at de faar noget andet at beskæftige deres Tanker med. Disse Beskæftigelser vil vi fremlægge dem i en saadan Form, at Masserne gaar i samme politiske Retning.

For at de ikke selv skal finde paa noget, vil vi adsprede dem med Forlystelser, Spil, Interesser og politiske Møder. Og vi vil hurtigt gennem Pressen foreslaa dem Konkurrencer i Kunst og al Slags Sport. Disse Interesser vil tilsidst bortlede deres Opmærksomhed fra de Spørgsmaal, hvor vi maatte bekæmpe dem. Naar Menneskene saaledes mere og mere vænnes af med selvstændig Tænkning, vil de alle tale i Samklang med os, fordi kun vi vil komme til at fremføre nye Tankeretninger - naturligvis gennem saadanne Personer, med hvem man ikke tror os solidariske.

"Sandheden er en."

De liberale Fantasters Rolle er fuldstændig udspillet, naar vor Regering er anerkendt. - Indtil da vil de gøre os gode Tjenester. Vi skal derfor endnu gøre os Umage for at udtænke alle Slags fantastiske Teorier nye og saa at sige progressive. Vi har jo med gode Resultater forplumret de svage Kristen-Hjerner, og der findes næppe een blandt de Kristne med saa pas megen Forstand, at han skulle kunne mærke, at der under dette Ord i alle Tilfælde, hvor Spørgsmaalet ikke berører materielle Opfindelser, skjuler sig en Løgn.

Thi Sandheden er kun en eneste, og i den findes ingen Plads for Fremskridt.

Side 94.

Fremskridtet er en falsk Idé og bidrager kun til at tilsløre Sandheden, for at ingen maa kende den, uden vi, Guds udvalgte Bevarere af Sandheden.

Storartede Problemer.

Naar vi tager den højeste Magt i Besiddelse, skal vore Talere udbrede sig om storartede Problemer, som oprører Menneskeheden saaledes, at den endelig og tilsidst fører til vor lykkelige Regering.

Ingen vil da fatte nogen Mistanke om, at alle disse Problemer er udtænkte af os efter en politisk Plan, som ingen har gennemskuet i flere Aarhundreder.


Dronte 4

Drontens hovedmenu