14de Protokol.

Fremtidens Religion.

Naar vi er kommet til Magten, vil vi ikke finde os i nogen anden Religion end vor egen. Thi gennem denne vor Religion, der lærer om den eneste sande Gud, er vor Skæbne forenet med Verdens Skæbne. Vi maa derfor udrydde alle andre Religioner. - Selv om der ved denne Udryddelse Opstaar de saakaldte Ateister,*) vil de ikke, som et Overgangsled betragtet, hindre vore Planer; men vil være et advarende Eksempel for de Generationer, for hvem vi vil prædike Moses Religion (herved forstaas Talmud), denne vor Religion, som ved sit faste og gennemtænkte System let vil kunne bringe alle Folk under vor Magt. Derved understreger vi ogsaa dens mystiske Sandhed, i hvilken vi paastaar, at hele dens opdragende Styrke ligger.

Den fremtidige Livegenskab.

Vi vil da, idet vi benytter os af enhver Anledning, offentliggøre Artikler, hvori vi sammenligner vor lykkelige

*) Gudsfornægtere.

Side 95.

Regering med alle de foregaaende. De Velsignelser, der hidrører fra Roen i Landene i Modsætning til de forbigangne Aarhundredlange Uroligheder, vil kun endnu mere fremhæve os.

Vi vil beskrive Kristen-Regeringernes Misgreb i de sorteste Farver. Vi vil opvække en saadan Afsky for dem, at Folkene absolut vil foretrække den rolige Livegenskab fremfor den udskregne Frihed. - Friheden, der i højeste Grad har udpint dem samt forgiftet og udtømt selve Kilderne til den menneskelige Tilværelse, er udnyttet af en Flok Eventyrere, som ikke vidste, hvad de gjorde.

De unyttige Ministerskifter, hvortil vi drev de Kristne, da vi undergravede deres Samfundsbygning, vil til den Grad trætte Folkene, at de vil være villige til at taale alt af os, blot de bliver fri for stadig at være udsat for de oplevede Uroligheder og Ulykker. Vi vil i Særdeleshed gøre opmærksom paa Kristen-Regeringernes historiske Fejltagelser, som - takket være deres Mangel paa Kombinationsevne i alt det, som angaar deres virkelige Vel - i flere Aarhundreder har plaget Menneskene, fordi de har jaget efter fantastiske Fremtidsdrømme om social Lykke. Og de har ikke mærket, at disse Fremtidsdrømme kun har forværret de almene Forhold, paa hvilke det menneskelige liv hviler.

Hovedvægten i vore Principper og Forholdsregler vil komme til at ligge deri, at de skal fremstilles og forklares som en skrigende Modsætning til de forraadnede gamle Regeringers Bestemmelser og Samfundsorden.

Umuligheden af at faa Kundskab om Fremtidsreligionens Hemmeligheder.

Vore Filosoffer er i Stand til at kritisere alle Kristnes Trosbekendelse; men ingen vil nogensinde komme til at kritisere vor Tro fra det rette Synspunkt, fordi ingen an-

Side 96.

dre end vore egne vil kende den fra Grunden, og de vil aldrig vove at blotte dens Hemmeligheder.*)

Smudslitteraturen og det fremtidige trykte Ord.

I de saakaldte Foregangslande er der skabt en vanvittig, smudsig, og afskyelig Litteratur.**) - Endnu nogen Tid, efter at vi har faaet Magten, vil vi taale dens Eksistens, for at den endnu grellere maa fremhæve Modsætningen mellem de Taler og de Programmer, som skal lyde fra vore Læber. Vore lærde Mænd, som er opdragne til at lede de Kristne, skal skrive Taler og Artikler, fremsætte Projekter og Relationer dertil, hvorved vi vil indvirke paa Tankegangen og lede den henimod de af os optrukne Begreber og Kundskaber.

15de Protokol.

En Endags-Revolution.

Til Slut vil vi helt og holdent tage Magten i Besiddelse ved Hjælp af Statsomvæltninger. Disse Statsornvæltninger skal overalt være forberedte til en og samme Dag, efter at Nationerne aabent har erkendt alle eksisterende Regeringers Uduelighed; men dertil fordres endnu megen Tid, kanske et helt Aarhundrede. Vi vil gøre alt for at forebygge Sammensværgelser, og vi vil derfor uden Barmhjertighed straffe alle dem, som vil hindre vor Tronbestigelse med Vaaben i Haand.

Straf.

Ethvert Forsøg paa at danne nye hemmelige Selskaber skal ogsaa tilintetgøres. De, som nu eksisterer, ken-

*) Nu er "deres" Religionshemmelighed opdaget; denne vil Læseren finde i en følgende Pjece. Nilus.

**) Jødernes Andel i Frembringelsen og Udbredelsen af denne Litteratur er almindelig kendt. Her i Danmark behøver man blot at nævne Navnet: Brandes.

Side 97.

der vi, og de tjener eller har tjent os; dem ophæver og forviser vi til de udenfor Evropa liggende Lande.

Kristenfrimurernes fremtidige Skæbne.

Paa samme Maade vil vi behandle de blandt Kristen-Frimurerne, som ved for meget, medens derimod de, som vi af en eller anden Grund benaade, vil komme til at leve i en stadig Frygt for Udvisning. Vi vil vedtage en Lov, efter hvilken alle Medlemmer af hemmelige Selskaber dømmes til Udvisning fra Evropa, vor Regerings Centrum.

Vor Regerings Afgørelser bliver definitive (endelige) og kan ikke appelleres.

Den hemmelighedsfulde Magt.

I alle Kristensamfundene, hvor den af os udsaaede Uenighed og Opposition har slaaet dybe Rødder, er det kun muligt at genoprette Ordenen med skaanselsløse Midler, som er Beviser paa en urokkelig Magt.

At have Medlidenhed med de Ofre, der kræves for Fremtidens Vel, lønner sig ikke. Det er enhver Regerings Pligt at skabe Folkets Velstand, selv om det kræver Ofre; Regeringen bør indse, at dens Eksistens beror ikke alene paa Privilegier men ogsaa i Pligter.

Hovedsagen for en Regering er at befæste Magtens Glans, og denne Glans opnaas kun ved Magtens vældige Uforanderlighed, der af mystiske Grunde skal bære Ukrænkelighedens Præg som den af Gud udkaarede.

En saadan Magt var indtil de sidste Tider det russiske Selvherskerdømme - som, Pavedømmet fraregnet, er vor eneste alvorlige Fjende.

Kom i Hu, hvorledes det i Blod svømmende Italien ikke krænkede et Haar paa Sullas Hoved. Paa Grund af sin Styrke var Sulla som en Gud i Folkets Øjne, og det

Side 98.

var dog udpint af ham. Og hans modige Tilbagekomst til Italien gjorde ham ukrænkelig. Folket rører aldrig den, som hypnotiserer det med sit Mod og sin Viljekraft.

Frimurerlogernes Forøgelse.

Indtil videre - inden vor Tronbestigelse - vil vi stifte og forøge Frimurloger alle Verdensdele og inddrage i dem alle, som er eller kan blive fremstaaende Personligheder; vi vil saaledes i disse Loger komme til at eje det allerbedste Oplysningsbureau og det indflydelsesrigeste Kampmiddel.

De "Lærde"s (Vises) Centralbestyrelse.

Alle disse Loger vil vi centralisere under en eneste Bestyrelse, kendt af os men ukendt for alle andre. Denne Bestyrelse skal bestaa af vore Lærde. Logerne har deres Repræsentant, som med sin Person dækker den ovennævnte Frimurerbestyrelse, hvorfra Paroler og Programmer udgaar. I disse Loger ville vi sammenknytte alle revolutionære og liberale Elementer til en fast Knude. Disse Elementer tager vi fra alle Samfundsklasser. De allerhemmeligste politiske Planer vil blive bekendt af os og komme under vor Indflydelse samme Dag, de fødes.

",Azeffisme".

Som Medlemmer af disse Loger vil vi optage næsten alle Agenter for det nationale og internationale Politi, fordi Politiets Tjeneste*) er uundværlig for os i den Retning, at det ikke alene kan behandle de Modstræbende efter sit Forgodtbefindende, men ogsaa skjule vore Handlinger og skabe Aarsager til Misfornøjelse m. m.

*) Azef var i dette.

Side 99.

Frimureriet som Leder af alle hemmelige Selskaber.

I de hemmelige Selskaber indtræder for største Delen Spekulanter, Folk, der vil gøre Karrière, og letsindige Personer i al Almindelighed, med hvilke det ikke bliver svært for os at samarbejde. Og ved dem vil vi trække den af os planlagte Maskines Mekanisme op.

Hvis denne vor Verden forvirres, saa betyder det, at dens Forvirring er nødvendig for os til Tilintetgørelsen af dens altfor faste Sammenhold. Hvis der paa den anden Side skal stiftes en Sammensværgelse, saa stiller vi en af vore mest trofaste Tjenere i Spidsen for den. Det er klart, at det er os og ingen andre, som leder Frimureriets Virksomhed; thi vi ved, hvorhen vi fører Menneskeheden, vi kender det endelige Maal for enhver Handling. De Kristne er derimod forblindede og opfatter ikke en Gang det øjeblikkelige Resultat. De efterstræber sædvanligvis den øjeblikkelige Tilfredsstillelse af deres Egenkærlighed ved Opfyldelsen af det planlagte og mærker ikke en Gang, at Planen ikke kommer fra dem selv, men at vi har ført dem ind paa disse Tanker.

Betydningen af Offentlig Fremgang.

De Kristne indtræder i Logerne af Nysgerrighed eller i Haab om ved deres Hjælp at vinde den samfundsmæssige Honningkage, og nogle desuden for at faa Lejlighed til offentligt at fremlægge deres umulige Fantasier. De tørster efter den Nydelse, som faas ved Held og Haandklap, med hvilket sidste vi er særdeles rundhaandede. Vi hjælper dem til deres Fremgang for at benytte os af den derved opstaaede Selvberuselse. Under dennes omtaagende Indvirkning underkaster de Kristne sig blindt vor Paavirkning uden at tage sig i Vare for den, idet de er fuldt overbeviste om, at deres egen Begavelse føder Tankerne, og at de er højt hævet over al fremmed Paavirkning. I

Side 100.

kan ikke forestille Jer, hvor let man ved Hjælp af Selvforgudelse kan bringe selv de klogeste Kristne til en bevidstløs Barnlighed, og hvor let det tillige er at gøre dem

modløse overfor selv den mindste Modgang, samt bringe dem til en slavisk Lydighed ved at give dem Haab om fornyet Fremgang. I lige saa høj en Grad som vore foragter ydre Fremgang, blot vi er i Stand til at gennemføre vore Planer, i lige saa høj en Grad er de Kristne rede til at opofre enhver Plan bare for Fremgangens Skyld. Dette deres Karaktertræk letter i høj Grad vor Opgave: At lede dem. De ser ud som Løver, men har Harehjerter, og i deres Hoveder er der stadigt modstridende Tanker.

Vi har indlullet dem i Drømmen om den menneskelige Personligheds Opgaaen i Fællesskabets symbolske Enhed.

Kollektivisme.

De har endnu ikke forstaaet og vil ikke komme til at forstaa denne Tanke: at denne Drøm er et tydeligt Brud paa en af Naturens fornemste Love, som fra Verdens Begyndelse har skabt det ene Menneske forskelligt fra det andet, netop med Individualismen som Maal. Hvis vi har kunnet bringe dem til en saadan vanvittig Forblindelse, beviser dette saa ikke med en vidunderlig Klarhed, i hvor høj en Grad de Kristnes Forstand er menneskeligt uudviklet i Sammenligning med vor. Det er netop det, som hovedsagelig betinger vor Fremgang.

Offer.

Hvor forudseende var ikke vore gamle Lærde (Vise),da de paastode, at man for at opnaa et alvorligt Maal ikke bør sky Midlerne eller regne Ofrene, som kræves for at naa dette Maal. Vi har aldrig regnet Opofrelsen af disse dyriske Kristne, og selv om vi ogsaa har opofret mange af vore egne har vi dog her paa Jorden i Stedet

Side 101.

for givet dem en Stilling, hvorom de ikke engang havde kunnet drømme. Det sammenlignelsesvis ubetydelige Antal, vi har ofret af vore, har bevaret vort Folk fra Undergang.

Frimurernes Henrettelse.

Døden er hvert Menneskes uundgaaelige Lod. Det er bedre at nærme Døden til dem, der hindrer vort Værk, end til vore, til os, Skaberne af dette Værk. Vi straffer Frimurerne saaledes, at ikke nogensomhelst udenfor Broderskabet kan faa Mistanke derom, ikke engang selve Strafofrene. De dør, naar det er nødvendigt -ligesom af en normal Sygdom. I Bevidstheden herom vover Broderskabets Medlemmer ikke at protestere. Ved, saadanne Midler har vi blandt Frimurerne oprykket selve Roden til al Protest mod vore Afgørelser. Samtidig med at vi prædiker Liberalisme for de Kristne, holder vi vort Folk og vore Agenter i en urokkelig Lydighed.

Lovenes og Magtens synkende Anseelse.

Under vor Indflydelse er Lydigheden mod de Kristnes Love bragt ned til det mindst mulige (et Minimum). Lovenes Anseelse er ødelagt ved de frisindede Fortolkninger, som vi her har fremført. I de vigtigste politiske Beslutninger og Spørgsmaal træffer Dommerne den Afgørelse, vi paalægger dem, og se Sagerne i den Belysning, vi kaster over dem. Dette sker naturligvis ved bestukne Personer, med hvem vi tilsyneladende ikke har noget at gøre - gennem Pressen eller med andre Midler. - Endogsaa Rigsdagsmænd og den højeste Administration modtager blindt vore Raad. De Kristnes rent dyriske Forstand evner ikke Iagttagelse og Undersøgelse, Analysering og Observation og er endnu mindre forudseende.

Side 102.

De Udvalgte.

I denne Forskel mellem vor og de Kristnes Tænkeevne kan tydeligt ses "de Udvalgte"s Menneskeværdighedens Præg, der skiller os fra de Kristnes instinktive og dyriske Forstand.

De ser, men de forudser ikke, og de opfinder ikke (kun muligvis materielle Ting).*)

Paa Grundlag af dette er det tydeligt, at selve Naturen har udset os til at lede og styre hele Verden.

Det kommende Riges enkle og tydelige Love.

Naar Tiden er inde til vor offentlige Regering, Tiden til Aabenbarelsen af dens Velgerninger, saa vil vi forandre al Lovstiftning. Vore Love bliver kortfattede, tydelige og urokkelige uden nogensomhelst Fortolkningsmulighed, saa alle og enhver er i Stand til at forstaa dem.

Den Hovedbestemmelse, som indføres i dem, er blind Lydighed overfor Øvrigheden.

Lydighed mod de Overordnede.

Ethvert Misbrug vil da forsvinde, som en simpel Følge af den Enkeltes Ansvar overfor dem, der repræsenterer den øverste Magt. Misbruges Magten af dem, der staar lavere end den højeste Instans, vil de blive saa skaanselsløst straffede, at alle og enhver vil tabe Lysten til at eksperimentere med deres egne Kræfter.

*) Saavidt vides har en Jøde endnu aldrig evnet at opfinde noget materielt, Maskiner o.d.l. At de kun har evnet at undergrave andre Folks Samfund, men aldrig selv har haft Forstand til at danne et saadant er en Kendsgerning, ingen kan komme udenom. Dette bunder i, at deres Griskhed ikke tillader dem at leve anderledes end som Snyltere paa andre, og det kan ingen Folk finde sig i i Længden.

Side 103.

Forholdsregler mod Magtmisbrug.

Enhver administrativ Handling, som bidrager til Statsmaskinens Gang, vil vi ufravigeligt overvaage, fordi Slaphed i Administrationen afføder Slaphed overalt. Ikke et eneste Tilfælde af Misbrug eller Ulovlighed vil kunne undgaa en eksemplarisk Afstraffelse.

Straffens Haardhed.

Hemmeligholdelse, solidarisk Efterladenhed blandt Tjenestemænd i Administrationen - alle disse Onder forsvinder efter de ved de første strenge Afstraffelser statuerede Eksempler.

Vor Magts Anseelse fordrer - for at kunne opretholde den højeste Prestige - formaalstjenlige, d.v.s. strenge Straffe for den mindste Forseelse. Den Lidende bliver la - selv om hans Lidelse ikke staar i Forhold til hans Skyld - som en Soldat, der falder paa Slagmarken, til Nytte for Magten, Princippet og Lovene, som ikke kan tillade nogen Afvigelse fra Samfundsvejen til Fordel for dem, der styrer Statsskibet. Vore Dommere bør f.Eks. vide, at de, idet de praler med en dum Barmhjertighed, synder mod de Retfærdighedslove, der er sat som en Straf og Advarsel mod Forbrydelse - ikke for at Dommerne skal kunne demonstrere deres Sjælsegenskaber. Disse Egenskaber kan man fremvise i det private Liv, men ikke i den offentlige Virksomhed, som er det Opdragende Grundlag for det menneskelige Liv.

Dommernes Aldersgrænse.

Det vil ikke blive tilladt vore Dommere at tjene længere end til 55 Aars Alderen.

For det første fordi Ældre stædigt holder paa en forudfattet Mening, de er mindre i Stand til at underkaste sig nye Forholdsregler.

Side 104.

For det andet, fordi det gør det lettere for os at omflytte Tjenestepersonalet, som af denne Grund lettere vil bøje sig under vort Aag. Den, som ønsker at forblive i sin Plads, maa blindt underkaste sig, for at faa Lov til det. - I Almindelighed vil vi udelukkende vælge vore Dommere blandt dem, som klart forstaa, at deres Opgave er den at straffe og at tilpasse Lovene, men ikke at glimre med Frisind paa Bekostning af Statens Opdragelsesplan - det, som de Kristne nu bilder sig ind.

Dommernes og Magtens Frisind.

Omflytningstaktikken vil desuden hjælpe til at undergrave det kammeratlige Sammenhold blandt Kolleger og vil lænke alle til den Regerings Interesser, hvoraf deres Skæbne afhænger. De unge Dommerslægtled skal opdrages i Forstaaelsen af det utilbørlige i den Slags Misbrug, der kunde ødelægge den fastslaaede Orden i det indbyrdes Forhold mellem vore Undersaatter.

For Tiden tillader de Kristnes Dommere sig al Slags Efterladenhed i Tvistemaal, fordi de ikke har en klar Opfattelse af deres Stilling. Og de Styrende anstrenger sig ikke for, ved Besættelsen af Dommerembederne, at indprente Dommerne Pligtfølelse og Vigtigheden af den Virksomhed, der paahviler dem. - Ligesom Dyrene sender deres Unger paa Jagt efter Bytte, saaledes giver de Kristne deres Undergivne fordelagtige Embeder uden en Gang at forklare dem, hvortil disse Embeder er oprettede. Det er netop derfor, at deres Regeringer ødelægges gennem deres indre, mangelfulde Administration.

Ud fra disse Eksempler vil vi hente endnu en Lektie for vor Regering.

Vi maa sørge for, at alle vor Regerings vigtigere, strategiske Poster forbliver uberørte af Frisindet; thi heraf afhænger Opdragelsen af de under

Side 105.

vor Samfundsorden undergivne. Disse Stillinger maa kun besættes med dem, som vi har opdraget for de administrative Hverv.

Verdenspengene.

Hvis nogen skulde indvende, at afskedigede Tjenestemænd vil blive dyre for Kronen, saa kan jeg for det første svare, at man kan finde private Stillinger til dem, i Stedet for dem, de har mistet, og for det andet - i vore Hænder samles hele Verdenskapitalen! Altsaa behøves vor Regering til at undgaa det kostbare.

Jødeforbundets Enevoldsmagt.

Vor Enevoldsmagt bliver gennemført i alt, og derfor bliver vor Vilje adlydt og agtet indtil den mindste Enkelthed: Den vil lade uænset al Knurren og al Misfornøjelse og udrydde ethvert heraf opstaaet Forsøg paa Modstand ved afskrækkende Afstraffelser.

Ret til Appelation.

Vi ophæver Appelationsretten, som hist og her overgaar til vort Magtomraade - til den Regerendes Overopsyn; thi vi bør ikke engang tillade den Tanke at opstaa hos Folket, at de af os udnævnte Dommere kunde fælde en urigtig Dom. Hvis noget saadant alligevel skulde ske, saa kasserer vi selve Dommen, men straffer samtidig grundigt Dommeren for manglende Forstaaelse af sine Pligter og deres Betydning, saa at disse Tilfælde ikke gentages. - Endnu en Gang: vi kommer til at vide Besked med hvert eneste af vor Administrations Skridt, og vi har kun at handle efter dens Befalinger, for at Folket skal blive tilfreds med os. Thi Folket har Ret til af en god Regering at forlange gode Fuldmægtige.

Side 106.

Den nye Regents Magt skal have et patriarkalsk

Udseende.

Vor Regering skal virke som værende patriarkalsk og faderligt beskyttende fra Regentens Side. Vort Folk og Undersaatterne skal i ham se en Fader, som bekymrer sig om hvert Behov, hver Handling, hvert gensidigt Forhold saavel mellem Undersaatterne indbyrdes som mellem disse og Regenten. De vil da i en saa høj Grad gennemtrænges af Tanken, at de ikke kunde undvære denne Omsorg og Ledelse; og hvis de ønsker at leve i Fred og Ro, erkender de vor Regents Selvherskervælde med en Ærbødighed, der grænser til Forgudelse.

Forgudelse af Regenten.

De vil navnlig forgude Regenten, naar de har forvisset sig om, at vore Fuldmægtige ikke kan erstatte hans Magt med deres egen, men kun blindt opfylde hans Befalinger. De vil glæde sig over, at vi har reguleret hele deres Liv, ligesom kloge Forældre gør, naar de ønsker at opdrage deres Børn i Pligtfølelse og Lydighed.

Folkene er jo i Forhold til vor Politiks Hemmeligheder evigt umyndige Børn ligesom deres nuværende Regeringer.

Den Stærkes Ret - den eneste Ret.

Som I ser, grunder jeg vor Enevoldsmagt paa Ret og Pligt. Ret til at tvinge Folket til at opfylde sin Pligt er den Regerings Skyldighed, der vil være som en Fader for sine Undersaatter. Den ejer den Stærkes Ret, for at benytte den til at lede Menneskeheden til dens egen Velfærd, til den af Naturen bestemte Orden - til Lydighed. Alle her i Verden befinder sig i et underordnet Forhold - om ikke til Mennesker, saa til deres egen medfødte Na-

Side 107.

tur -eller til Omstændighederne, d.v.s. i ethvert Tilfælde underordnet den Stærkere. Lad os derfor - for det bedstes Skyld - blive denne Stærkere.

Vi har den Pligt uden Betænkning at opofre enkelte Individer, som vil bryde den fastsatte Lov. Og i den afskrækkende Afstraffelse af det Onde ligger en stor opdragende Værdi (Opgave).

Den jødiske Konge - Verdens Patriark

Naar Israels Konge sætter Kronen paa sit Hoved, Kronen, som er rakt ham af det kuede Evropa, da bliver han ogsaa Verdens Patriark. Det Antal Ofre, han er nødt til at dræbe for at naa sit Maal, vil aldrig naa det Antal, der i Aarhundreder er blevet opofret af Kristen-Kongernes Storhedsvanvid og indbyrdes Skinsyge.

Vor Konge skal staa i stadig Berøring med Folket, talende til det i Vendinger, som øjeblikkelig af Rygtet bæres over hele Verden.

13de Protokol.

Universiteterne uskadeliggøres.

For at kunne tilintetgøre alle kollektive (samlende) Kræfter undtagen vore egne, maa vi uskadeliggøre Kol1ektivismens første Banebryder - Universiteterne; vi vil derfor omorganisere dem i en ny Retning. Professorerne skal forberedes til deres egne Embeder efter detaljerede hemmelige Programmer fra hvilke de ikke ustraffet skal kunne vige en Tomme. De skal udnævnes med den største Forsigtighed samt sættes i en stærk Afhængighed af Regeringen.

Side 108.

Vi vil fra Undervisningen Statsretten samt alt, hvad der berører politiske Spørgsmaal. I disse Fag skal kun et Par Snese Mennesker undervises. Disse skal paa Grund af fremragende Begavelse være udvalgte af de Indviedes Kreds. Universiteterne faar ikke Lov til at udsende Grønskollinger, som vrider sig for at sammenflikke Forfatninger - som om det var Komedier og Tragedier - eller sysselsætte sig med politiske Spørgsmaal, af hvilke deres Fædre aldrig har fattet det mindste.

Kundskab i politiske Spørgsmaal, bibragt et stort Antal umodne Personer, skaber kun Fantaster og daarlige Undersaatter, hvilket I selv kan overbevise Eder om ved at lægge Mærke til de Kristnes Opdragelse i denne Retning. Vi var nødt til i deres Opdragelse at indføre alle de Teorier (Grundsætninger), der paa en saa glimrende Maade har nedbrudt deres Samfundsbygning. Naar vi kommer til Magten, vil vi fjerne alle foruroligende Emner fra Undervisningen og saaledes gøre Ungdommen til lydige Børn overfor deres Foresatte, Børn, som elsker den Regerende som deres Støtte og Ophav til Fred og Ro.

Erstatning for de klassiske Studier.

Klassikerne, ligesom alt Studium af den gamle Historie, hvor man jo møder flere daarlige end gode Eksempler, vil vi erstatte med Fremtidens Program. - Vi vil bortfeje fra Menneskenes Hukommelse alle de Fakta (Kendsgerninger) fra de forbigangne Aarhundreder, som vi ikke mener det ønskeligt at mindes, og vil kun lade de blive tilbage, som belyser alle Gójim-Regeringernes Fejl og Misforstaaelser. Undervisning i det praktiske Liv, om Forholdene imellem Mennesker, om at undgaa daarlige, egenkærlige Eksempler, der spreder Smitten af det Onde og andre Spørgsmaal i samme opdragende Retning, skal staa som de øverste paa Undervisningsprogrammet. De

Side 109.

skal opstilles efter en særskilt Plan for forskellige Anlæg og Begavelser uden i nogen Henseende at gøre Undervisningen almen. - En saadan Formulering, af Spørgsmaalet har en særegen Betydning.

Opdragelse og Stand.

Enhver Samfundsklasse bør med H.t. Bestemmelse og Arbejde opdrages indenfor strenge Grænser. Tilfældige Genier har altid kunnet og vil ogsaa fremdeles kunne bryde sig Vej til andre Stænder; men at man for disse sjældne Tilfældes Skyld skulde aabne fremmede Felter for Middelmaadigheder, og derved optage Pladserne for andre, som ved Fødsel og Opdragelse har Ret til disse, vilde være meningsløst. I vide selv, hvortil dette har ført for de Kristne, som er gaaet ind paa denne skrigende Meningsløshed.

Reklame i Skolerne for Regeringen.

For at vor Konge skal blive Genstand for sine Undersaatters dybe Kærlighed og Ærbødighed, bør man under hans Virksomhed undervise hele Folket i Skoler og paa Torve om hans Betydning om hans Gerninger og Velgerninger.

Ophævelse af den frie Undervisning.

Vi vil ophæve al fri Undervisning. Eleverne faar Ret til sammen med deres nærmeste Paarørende at samles som i en Klub - Lærdomsanstalterne.

Nye Teorier.

Ved disse Sammenkomster, der skal finde Sted paa Helligdage, skal Lærerne holde nogle saakaldte frie Foredrag om Spørgsmaal, berørende Menneskenes gensidige Forhold, om Eksemplets Love, om Repressalier (Gengældelse) opstaaet ved uforudsete Forhold, og endelig om

Side 110.

Filosofien i de nye Teorier, der endnu er ført frem for Verden. - Disse Teorier ophøjer vi til Trosdogmer (Troslærer) som et Overgangstrin til vor Tro. Naar jeg er færdig med Forklaringen af Programmet for vor Virksomhed under den nærværende og kommende Tid, skal jeg oplæse disse Teorier for Eder.

Tankens Uafhængighed.

Kort sagt, vi ved gennem Aarhundreders Erfaringer, at Menneskene lever for og ledes af Idéer, at disse Idéer indsuges af Menneskene kun ved Hjælp af Opdragelse, som gives med samme Held i alle Aldre, naturligvis ved forskellige Midler. Vi bemægtiger os derfor og konfiskerer til vor Fordel de sidste Rester af den uafhængige Tanke, som vi allerede for længe siden har drejet hen paa de for os nødvendige Spørgsmaal og Ideer. Systemet med at hæmme Tankerne er allerede i Virksomhed i den saakaldte

Anskuelsesundervisning.

Systemet: Anskuelsesundervisning har til Maal at forvandle de Kristne til tankeløse og lydige Dyr, som fordrer at se Tingen for at kunne fatte den.

I Frankrig har en af vore bedste Agenter Bourgeois allerede offentliggjort et nyt Program for Anskuelsesundervisning.

17de Protokol.

Advokatur.

(Den forsvarende og angribende Sagførervirksomhed.)

Juraen gør Menneskene kolde, haarde, genstridige, principløse og tilbøjelige til i alle Livets Forhold og Hændelser at stille sig paa en upersonlig og ren retslig Grund.

De har vænnet sig til at regne med alle Resultaterne

Side 111.

til Fordel for deres Forsvar uden Hensyn til det sociale Vel. De gør alt, hvad der staar i deres Magt, for at faa deres Klienter frikendte, idet de benytter sig af Juraens laveste Finter. - Herved demoraliserer de Domstolene. Derfor vil vi sætte den Virksomhed indenfor ganske snævre Rammer, der placerer (opstiller- den indenfor Grænserne af et udøvende Bureaukrati (Embedsmænd). Advokaterne bliver ligesom Dommerne, fratagne Retten til at komme i Forbindelse med de stridende Parter. De faar Akterne (Papirerne) tilstillet kun fra Domstolen og gør sig bekendte med dem efter Undersøgelsesprotokoller og Dokumenter, og forsvarer efter de klarlagte Fakta deres Klienter, naar disse er forhørte af Domstolen. Advokaterne bør have Honorar uden Hensyn til Forsvarets Beskaffenhed. De skal i al Almindelighed fremsætte Kendsgerningerne sete i en retfærdig Belysning i Modsætning til Anklageren som paa sin Side skal fremføre Anklageakten. Denne Fremgangsmaade skal forkorte Domstolenes Forhandling.*) Paa denne Maade oprettes et hæderligt og upartisk Forsvar, der ledes af Overbevisning og ikke af Hensynet til egen Fordel. Det vil bl. a. umuliggøre den nu florerende Praksis med Bestikkelse af Kolleger for at faa deres Samtykke til, at den , som kan betale, skal vinde.**)

Den kristne Præstestands Indflydelse.

Vi har allerede sørget for at Kristen-Præsteskabet har tabt sin Anseelse og har derved tilintetgjort dets Virksomhed, der i høj Grad havde kunnet hindre os. Med hver Dag synker dets Indflydelse hos Folket.

*) Hensynet til Domstolens Arbejde er efter Jødernes Mening større end Hensynet til den Anklagede. Hvilket man navnlig i Rusland i høj Grad har faaet at føle.

**) Denne Uskik trives - saavidt vides - navnlig i Rusland og Amerika, men ikke i de skandinaviske Lande.

Side 112.

Samvittighedsfrihed.

Samvittighedsfrihed er nu kundgjort overalt; altsaa: kun Tiden skiller os fra Timen for den kristne Religions fuldstændige Undergang.

Med de andre Religioner kan vi endnu lettere klare os; men derom er det endnu for tidligt at tale. - Vi vil sætte Kirkesagen og Præsteskabet saa snævre Grænser, at deres Indflydelse skal gaa i den modsatte Retning af, hvad den tidligere har været.

Pavedømmets Hof.

Naar Tiden er inde til fuldstændigt at tilintetgøre Pavedømmets Hof skal en usynlig Haands Finger vise Folkene Vejen til dette Hof. Naar Folkene styrter sig over det, vil vi optræde som dets Forsvarere, for ikke at tillade altfor store Blodsudgydelser. Ved en saadan Fremgangsmaade trænger vi ind i dets aller Inderste og gaar ikke ud derfra, førend vi har undergravet dets hele Magt.

Den jødiske Konge som Patriark-Pave.

Den jødiske Konge bliver en virkelig Verdenspave, en Patriark for den internationale Kirke.

Kampmaaden mod den eksisterende Kirke.

Men medens vi opdrager Ungdommen i nye Overgangslærer og derefter i vor, vil vi ikke aabent angribe de ,eksisterende Kirker, men vi vil kæmpe mod dem ved en Kritik, der skal foraarsage Splittelse og Forfald.*)

Den nuværende Presses Opgave.

I al Almindelighed at betegne Regeringsaffærerne, Religionerne, de Kristnes Uduelighed m.m. med de mest respektløse Udtryk, for paa alle mulige Maader at fornedre dem saaledes, som kun vor geniale Nation formaar det.

*) Ekstrabladet.

Side 113.

Politiets Organisation. Det frivillige Politi.

Vor Regering bliver en Apologi (Forsvarstale) for Guden Vischnu i hvem den bliver personificeret. - I hver af vore hundrede Hænder vil der være en Fjeder af det sociale Maskineri. Vi vil se alt uden Statspolitiets Hjælp, som i den af os for de Kristne udarbejdede Form for dets Rettigheder og Pligter hindrer Regeringerne i at se nogetsomhelst. I Følge vort Program skal en Trediedel af Undersaatterne komme til at udspionere de øvrige - efter Principperne for frivillig Statstjeneste. Til den Tid vil det ikke blive anset for en Skam at være Spion eller Angiver, men tværtimod være noget rosværdigt. Men ubegrundede Angivelser skal straffes med al mulig Strenghed, saa at denne Rettighed ikke skal lede til Misbrug.

Vore Folk tager vi baade fra de højeste og de laveste Samfundsklasser, fra den sig morende administrative Klasse, blandt Forlæggere, Typografer, Boghandlere, Butiksekspedienter, Arbejdere, Kuske, Lakajer o.s.v.

Dette retsløse, uden Fuldmagt til egenmægtige Handlinger og derfor magtløse Politi, vil kun komme til at afgive Forklaring og at angive. Men Undersøgelsen af deres Vidneudsagn og Anholdelserne skal lægges i Hænderne paa en ansvarlig Gruppe Politikontrollører. Selve Anholdelserne skal udføres af Gendarmeriet og Statspolitiet. Den, som ikke har angivet, hvad han har set eller hørt angaaende politiske Spørgsmaal, vil ogsaa blive draget til Ansvar, for at have skjult Forbrydelser, hvis det kan bevises, at han er skyldig.

Spioneri efter Kagalspioneriets Mønster.

Paa samme Maade, som vore egne nu paa eget Ansvar er pligtige til for Kagalen at angive vore Frafaldne eller saadanne Personer, som man har lagt Mærke til, og om hvem man mener, at de paa en eller anden Maade

Side114.

kunde være skadelige for Kagalen, saaledes skal ogsaa alle vore Undersaatter i vort Verdensrige forpligtes til at fremme Statens Interesser i denne Retning*).

Magtmisbrug.

En saadan Organisation udrydder Misbrug af Magt og Stillinger samt alt Grundlag for Bestikkelser; kort sagt: alt det som vi ved vore Raad og Teorier om den ukrænkelige Menneskeret har indsmuglet i de Kristnes Sæder og Skikke. Men hvorledes skulle vi paa nogen anden Maade end netop ved Brug af disse Midler have kunnet opnaa de mangfoldige Forøgelser af Uordener i deres Administration?

Blandt disse Midler er et af de vigtigste: Ophavsmændene til de forskellige Uordener; disse skal have rig Lejlighed til at udvikle deres daarlige Tilbøjeligheder, saasom Egenraadighed, Tvang og - først og fremmest maa de kunne bestikkes.

18de Protokol.

Beskyttelsesforholdsregler.

Da det bliver nødvendigt for os at forstærke Sikkerhedstyrken (den farligste Gift for Magtens Anseelse) bliver vi nødt til at arrangere uægte Optøjer og Ytringer af Misfornøjelse ved Hjælp af fremragende Talere. Til disse Talere vil slutte sig Meningsfæller. Dette giver os et Paaskud til Husundersøgelser og gennem vore Tjenere blandt Kristen-Politiet Opsigt med Folk.

Spioneri blandt vore sammensvorne Modstandere. Et offentligt Beskyttelseskorps - Magtens Undergang.

Al den Stund Flertallet af vore sammensvorne Modstandere handler af Æventyrlyst og Lyst til at snakke,

*) Altsaa alle skal være Spioner.

Side 115.

saa vil vi ikke gøre dem Ulejlighed førend de begynder at handle; men kun i deres Kreds indføre Iagttagen - Spioner. - - - Vi bør ikke glemme, at Magtens Anseelse forringes, hvis den ofte opdager Sammensværgelser imod sig. Heri ligger en Antydning af en Erkendelse af sin egen Magtesløshed, eller endnu værre af sin Uret. I ved jo, at vi har ødelagt de regerende Kristnes Anseelse ved stadige Attentater mod deres Kongehuse ved vore Agenter. De er blinde Faar i vor Hjord, og vi kan let lede dem til Forbrydelser, hvis disse blot har et politisk Paaskud.

Vi har tvunget de Styrende til at erkende deres egen Magtesløshed ved aabent vedtagne Forholdsregler til Beskyttelse, og derved har vi gjort en Ende paa Magtens Anseelse.

Den jødiske Konges Skytsvagt.

Vor Konge skal kun beskyttes af den mest umærkelige Livvagt, fordi vi ikke en Gang kunne tænke os den Mulighed, at han som Modstander havde et urostiftende Element, som han ikke var i Stand til at kue, men var tvungen til at søge Beskyttelse imod. Hvis vi vilde tillade denne Tanke at opstaa, saaledes som de Kristne har gjort det og endnu gør, saa vilde vi dermed ogsaa underskrive om ikke hans egen Dødsdom, saa hans Kongeriges i en ikke fjern Fremtid.

Vor Regent skal strengt iagttage de ydre Former og kun benytte sig af sin Magt til Folkets Vel og ikke paa nogen Maade til sin egen eller sit Dynastis Fordel. Derfor skal hans Magt, ved Bibeholdelsen af det ydre Skin, agtes og beskyttes af Undersaatterne selv; man vil komme til at forgude ham i Bevidstheden om, at han er forenet med enhver Borgers Velfærd, thi af ham er Samfundsordenen afhængig.

Side 116.

Åbent at beskytte Kongen, er det samme som åbent at erkende hans Magts Svaghed. Vor Konge vil altid i Folkemasserne være omgivet af tilsyneladende nysgerrige Mænd og Kvinder, der indtager Pladserne nærmest ham. - Tilsyneladende aldeles tilfældig skal de holde de øvrige tilbage, ligesom af Hensyn til Ordenen. Dette vil give et Ærbødighedens Eksempel til de øvrige. Hvis der i Folkemassen skulde findes en Ansøger, som trænger sig frem og forsøger at aflevere et Bønskrift til Kongen, bør de forreste Ledere tage Skriftet og i den Ansøgendes Paasyn overlevere det til Kongen, saa at alle kan se, at det overleverede naar sit Maal, og at saaledes selve Regentens Kontrol eksisterer. Magtens Glans fordrer for sin Eksistens, at Folket kan sige: "Hvis Kongen bare vidste det!" eller "Kongen skal have det at vide!"

Magtens hemmelighedsfulde Anseelse.

Ved Oprettelsen af en officiel Skytsvagt forsvinder Magtens hemmelighedsfulde Anseelse. Enhver, som har en vis Portion personligt Mod, vil betragte sig som dens Overmand; Oprøreren kender sin Styrke og søger kun en Lejlighed til et Angreb mod Magten. Vi har prædiket noget helt andet for de Kristne; men det har ogsaa vist sig, hvortil Forholdsreglerne med en officiel Livvagt har ført dem!

Arrestering paa første Mistanke.

Hos os vil Forbrydere blive arresterede paa første mere eller mindre grundede Mistanke. Man kan ikke af Frygt for en mulig Fejltagelse give Personer, der er mistænkte for politiske Forseelser eller Forbrydelser, Lejlighed til at undslippe, mod dem vil vi være virkelig skaanselsløse.

Selv om man gennem en temmelig kunstlet Forklaring kunde tænke sig visse Aarsager, der æggede til min-

Side 117.

dre Forbrydelser, saa findes der ingen Undskyldning for Personer, der sysselsætter sig med Spørgsmaal, som kun Regeringen har Forstand paa. - Ja, end ikke alle Regeringer forstaar den virkelige Politik.


Dronte 4

Drontens hovedmenu