l9de Protokol.

Ret til at fremsætte Ansøgninger og Projekter.

Selv om vi ikke tillader selvstændig Behandling af politiske Spørgsmaal, saa vil vi til Gengæld opmuntre enhver Beretning eller ethvert Andragende med Forslag til Regeringen og granske alle Slags Projekter til Forbedring af Folkets Kaar.

Dette vil vise os vore Undersaatters Krav eller Indfald, og vi vil svare paa dem ved at opfylde dem eller med en fuldtud begrundet Berigtigelse, affattet saaledes, at den beviser Kortsynetheden hos Forslagsstilleren eller Andrageren.

Urostifterne.

Urostifteren er intet andet end en Mops, der bjæffer ad en Elefant. Naar dette gælder en Regering, som er velorganiseret ikke alene m.H.t. sit Politi men i alle Retninger, saa bjæffer Mopsen ad Elefanten uden at forstaa dens Styrke og Betydning.

Man behøver kun ved et passende Eksempel at vise den enes og den andens Betydning, for at faa Mopsene til at holde op med deres Bjæffen og faa dem til at logre med Halen, saa snart de ser Elefanten.

Politiske Forbryderes Behandling for Domstolene.

For at berøve de politiske Forbrydere den Glorie, de har af Mod og Dyd, vil vi sætte dem paa Anklagebænken ved Siden af Tyve, Mordere og alle Slags modbydelige og

Side 118.

simple Forbrydere. - Saa vil Offentligheden komme til at se ned paa denne Slags Forbrydelser paa samme Maade, som de ser paa enhver anden Forbrydelse, cg skænke dem den samme Foragt.

Reklame for politiske Forbrydelser.

Vi har anstrengt os for og, som jeg haaber, opnaaet, at de Kristne ikke mærker dette Kampmiddel mod Urostifterne. Derfor har vi gennem Pressen og indirekte i Foredrag samt i klogt skrevne historiske Lærebøger reklameret for det Martyrskab, som Oprørere har paataget sig, for Idéen til det almenes Bedste. Denne Reklame har øget de Frisindedes Tal og stillet Tusinder af Kristne i vort levende Inventars Geledder.

20de Protokol.

Finansprogrammet.

Vi vil i Dag behandle Finansprogrammet. Jeg har gemt det til Slutningen af mine Forelæsninger, fordi det er det vanskeligste, det afsluttende og det afgørende Punkt i vore Planer. Inden jeg gaar over til Emnet, vil jeg bede Eder huske paa, at jeg tidligere kun med Hentydninger har berørt det Faktum, at Afslutningen af vor Kamp skal afgøres med Tal (Penge).

Naar vi tager Magten, maa vor Selvherskerregering i Selvopholdelsesdriftens Navn undgaa altfor føleligt at tynge Folkemasserne med Skatter og derved forglemme at spille sin Rolle som Fader og Beskytter. Men da den statslige Organisation er kostbar, maa vi alligevel skaffe de nødvendige Midler dertil. Vi maa derfor udarbejde dette Emnes Balancespørgsmaal med den yderste Varsomhed.

Side 119.

Progressive Skatter.

Vor Regering - i hvilken Kongen bør have en paa Lov grundet Fiktion (Indbildning) om Ejendomsret til alt, hvad der findes i hans Rige (en Ting, som vil være let at Gennemføre) - kan betjene sig af en lovlig Inddragning af hvilkesomhelst i Riget cirkulerende Summer under Paaskud af at ville regulere deres Cirkulation. - Heraf vil følge, at Dækningen af Skattebehovet allerlettest vil kunne opnaas ved progressiv Skat paa Ejendom. Paa denne Maade vil Skatterne blive betalte i proportionerlig pCt. af Ejendommen, uden Vanskelighed, og uden at nogen bliver ruineret.

De Rige maa erkende, at det er deres Skyldighed at overlade en Del af deres Overflod til Statens Disposition, da Regeringen til Gengæld garanterer dem Ejendomsretten til deres øvrige Ejendom og Ret til aarlig Fortjeneste. Jeg siger aarlig, fordi Kontrol med den personlige Ejendom umuliggør Plyndring paa lovlig Grund.

Denne sociale Reform bør komme ovenfra, thi dens Tid er kommen - den er nødvendig som Sikkerhed for Freden.

At beskatte de Fattige bærer i sig Spiren til Revolution og vil kun skade Landet, idet man gaar Glip af de store Skatteindtægter paa Jagten efter Smaatingene.

Uafhængigt af dette vil Skatten, som rammer Kapitalisterne, formindske Væksten af Rigdomme paa private Hænder, hvor vi nu har samlet dem, som en Modvægt mod de Kristnes Statsmagt - Statsfinanserne.

En Skat, som øges i Procentforhold til Kapitalen, giver et meget større Udbytte end den nuværende personlige eller Centrum-Skatten, der i Øjeblikket kun er nyttig for os, fordi den vækker Uro og Misfornøjelse blandt de Kristne.

De Faktorer, som vor Konge væsentligst skal støtte

Side 120.

sig til, er Balancen i Finanserne og Garantien for Freden. Af disse Grunde er det nødvendigt, at Kapitalisterne afstaar en Del af deres Indkomster til Sikkerhed for Rigsmaskineriets Virksomhed.

Rigets nødvendige Udgifter bør betales af dem, som ikke tynges deraf, og hos hvem der findes noget at tage.

En saadan Forholdsregel vil tilintetgøre Fattigmandens Had til de Rige, i hvem han vil komme til at se Landets nødvendige Finansstøtter. Han vil i den Rige se Grundlæggeren af Fred og Velstand, fordi han har overbevist sig om, at denne betaler de dertil nødvendige Penge.

For at de intelligente Betalere ikke i en altfor høj Grad skulde frygte for nye betalinger, vil vi give dem nøje Oplysninger om disse Skatters Anvendelse, naturligvis med Undtagelse af saadanne Beløb, som henhører under Tronens og de administrative Institutioners Forbrug.

Monarken skal ikke have nogen personlig Ejendom, da nu en Gang alt, hvad der findes i Landet, er hans Ejendom; ellers vilde det ene modsige det andet: Faktum af personlig Ejendom vil tilintetgøre Retten til almen Ejendom.

Monarkens Slægtninge undtagen netop Tronarvingerne, der ogsaa skal underholdes af Staten - bør stille sig til Statens Tjeneste eller arbejde for Livets Ophold. -- Privilegier paa Grund af kongeligt Blod bør ikke kunne benyttes til at udplyndre Kronen.

Progressiv Stempelskat.

Køb, Pengegaver og Arv skal belægges med progressiv Stempelskat.

Enhver uanmeldt Overdragelse af Ejendom -- helt og holdent til navngiven Person - det være sig i Penge eller andet, - for at undgaa denne Skat, paadrager sig den

Side 121.

forrige Ejers Pligt til Indbetalingen af pCt. Skatten for Tiden fra Overdragelsen til Tiden for Opdagelsen af Forsøget paa at undgaa Stempelskatten.

Overdragelseskvitteringerne skal hver Uge indleveres til Finansministeriet med opgivet For- og Efternavn samt Opholdssted for den forrige og nye Ejer af Ejendommene (Værdierne ).

Prøv en Gang paa at udregne, hvor mange Gange saadanne Skatter vil kunne dække de Kristnes Statsudgifter!

Grundfond (Grundkapital).

Statens Grundfond bør indeholde en bestemt Reservesum, og alt det, som derudover indgaar, bør atter sendes ud i Cirkulation. Af disse Midler skal Udgifter til Offentlige Arbejder afholdes. Planlæggelsen (Initiativet) til disse Arbejder skal komme fra Regeringen, som derved vil vinde Arbejdernes Interesse og Hengivenhed for Staten og Regeringen. Ligeledes skal der af disse Midler afholdes Udgifter til Præmier for Opfindelser og Produktion.

Ud over den i rigeligt Maal beregnede Kapital bestemt til Reservefond, bør vi under ingen Omstændigheder tilbageholde end ikke Ubetydeligheder i Statskasserne; thi Pengene er til for at være i Bevægelse, og enhver Standsning af dem virker uheldigt tilbage paa Statsmaskinens Gang. Pengene er Statsmaskinens Smørelse; Oliens Stagnation kan forhindre denne Maskines regelmæssige Gang.

Rentebærende Papirer og Stagnation i Penge-

cirkulationen.

Ved at erstatte Pengesedler med rentebærende Papirer har man ofte foraarsaget en Stagnation, Stilstand (Pengekrise). Følgerne heraf mærkes allerede tilstrækkeligt tydeligt.

Side 122.

Regnskabs-Departement.

Vi vil ogsaa oprette en Regnskabs-Afdeling, heri skal Regenten til enhver Tid finde fuld Redegørelse over Statens Indkomster og Udgifter med Undtagelse af det løbende, endnu ikke afsluttede Maanedsregnskab og det endnu ikke indleverede Regnskab for forrige Maaned.

Den eneste Person, der ikke kan have nogen Fordel af at plyndre Statskassen, er dens Ejer, Regenten. Derfor er det, at hans Kontrol umuliggør Tab eller Ødselhed.

Ophævelse af Repræsentationspligter.

Repræsentationen, som sluger megen kostbar Tid for Regenten ved Modtagelser, Etikette o.l., skal ophæves, for at han kan faa Tid til Kontrol og Beregninger. Paa denne Maade bliver hans Magt ikke fordelt mellem tilfældige Personer, som for Ærens Skyld omgiver Tronen og kun søger sine egne, ikke de almene Landets Interesser.

Kapitalens Stagnation.

Der er af os blandt de Kristne fremkaldt økonomiske Kriser, ganske simpelt ved at tage Pengene bort fra Cirkulationen. De paa denne Maade fremkaldte enorme Kapitalstagnationer har tvunget Staterne til at henvende sig til andre Stater med Anmodninger om Laan. Paa Grund af Nødvendigheden af at skulde betale Renter, tynger disse Laan paa Statsfinanserne og har tillige bragt disse i en evig Trældom under Kapitalen.

Ligeledes har Koncentreringen af Industrien i Kapitalisternes Hænder - paa Hjemmearbejdets Bekostning - udsuget alle Folkets Kræfter og med dem ogsaa Rigets.

Udsendelse af Penge.

Den nuværende Udsendelse af Penge svarer i det hele ikke til det almene Behov og tilfredsstiller derfor ikke

Side 123.

alle Arbejdskrav. Udstedelsen af Penge bør være i Overensstemmelse med Befolkningens Vækst, og her er det nødvendigt at tage Børnene med som Kapitalforbrugere allerede fra deres Fødsel. - Et Studium af Pengeudstedelsen er et Livsspørgsmaal for hele Verden.

Guldmøntfoden.

I ved jo alle, at Guldmøntfoden har været ødelæggende for de Lande, som har antaget den; thi den kan ikke tilfredsstille Pengeforbruget, saa meget mindre som vi har trukket Guldet bort fra Cirkulationen i saa høj en Grad, som vi har formaaet.

Arbejdskraftens Værdi som Guldmøntfod.

Vi bør hos os indføre Arbejdskraftens Værdi som Møntfod, den maa være af Papir eller Træ.

Vi bør ligeledes udsende Penge efter hvert Menneskes Behov, idet vi øger Mængden ved hver Fødsel og mindsker den ved hvert Dødsfald.

Disse Beregninger maa gøres af hvert Departement (her er tænkt paa den franske administrative Inddeling), hvert Distrikt.

Budgetterne (finansielle Overslag).

For at der ikke skal indtræffe Afbrydelser i Udstedelsen af de for Staten nødvendige Penge, maa Summerne og deres Udstedelse bestemmes ved et Dekret fra Regenten, herved undgaar vi, at Ministrene protegerer visse Institutioner til Skade for andre.

Indtægts- og Udgiftsbudgetterne føres parallelt (jævnsides), for at de ikke skal skjule hverandre.

De af os projekterede Reformer af de Kristnes Finansinstitutioner vil vi tilhylle i saadanne Forslag, at de aldrig vil kunne vække Uro.

Side 124

Vi vil paavise Nødvendigheden af Reformer paa Grund af det forvirrede Kaos, hvortil Finanserne er blevet førte hos de Kristne.

Den første Uorden, vi vil paapege, bestaar deri, at de Kristne bestemmer et enkelt Budget, som vokser fra Aar til Aar. Af følgende Grunde: Dette Budget trækker man paa det første Halvaar, derefter forlanges et Korrigeringsbudget, der bortødsles paa 3 Maaneder, hvorefter man forlanger et Tilskudsbudget, og det hele afsluttes med et Likvidationsbudget.

Og naar Budgettet for det følgende Aar bestemmes efter Summen af den endelige Udregning, saa beløber den aarlige Afvigelse fra Normen sig op til 50 pCt. om Aaret, saaledes at Aarsbudgettet fordobles 3 Gange i Løbet af ti Aar. - Paa Grund af saadanne Beregninger (Kalkulationer), der er tilladte og anvendte af de kortsynede Kristen-Regeringer, er deres Kasser blevet tømte. Den derpaa indtraadte Laaneperiode har gjort Resten og bragt Kristen-Rigerne til Fallittens Rand.

I indser let, at en saadan Husholdning, som vi har narret ind paa de Kristne, ikke vil blive ført af os.

Statslaan.

Ethvert Laan er et Bevis paa Statens Svaghed og paa Uduelighed hos Stats-myndighederne (Regeringerne).

Laanene hænger som et Damokles-Sværd over Regenterne, som i Stedet for at tage ekstraordinære Skatter - af deres Undersaatter vender sig med udstrakte Hænder til os for at tigge om Almisser af de jødiske Bankiers. De udenlandske Laan er Blodigler, der umuligt kan fjernes fra Statslegemet, inden de falder bort af sig selv, eller Staten selv bortkaster dem. Men Kristenstaterne tager dem ikke bort; derimod anbringer de stadig nye, saa de uundgaaeligt maa bukke under for Selvaareladning.

Side 125.

Laan - det er at udgive Statsveksler, der forpligter Staten til at betale en vis pCt. i Proportion til den laante Kapital. Hvis Laanet betales med 5 pCt., saa betaler Staten efter tyve Aars Forløb en meningsløs Procentsum, der er ligesaa stor som selve Laanet, - efter 40 Aars Forløb betales den dobbelte Sum - efter 60 Aar den tredobbelte Sum, og Gælden vedbliver stadig at være den samme ubetalte Gæld.

Det fremgaar tilstrækkelig tydeligt af denne Beregning, at en Stat, der laaner udenlands, tager de sidste Skillinger hos de arme Skatteborgere for at betale de udenlandske Kapitalister, hos hvem de har optaget Laanene, i Stedet for at samle disse Skillinger til sine Behov uden at skulle betale Renter af dem.

Saa længe Laanene var indre Laan overførte de Kristne kun Pengene fra den Fattiges Lomme til den Riges; men da vi, hvad der var nødvendigt, narrede dem til at overføre Laanene til de udenlandske Markeder, strømmede alle Staternes Rigdomme ind i vore Lommer, og alle de Kristne begyndte at betale os undersaatlig Skat.

Men om de regerende Kristnes Letsindighed m.H.t. Regeringsaffærer samt Ministrenes Bestikkelighed eller andre ledende Mænds Ukendskab til Finansspørgsmaal har pantsat de respektive Lande til os med ubetalelige Gældsposter, saa bør vi ogsaa huske paa, hvilke Anstrengelser og hvilke Summer dette har kostet os!!

Enprocentserier.

Pengestagnation vil vi ikke tillade, og derfor vil der ikke under vort Regimente findes procentbærende Statspapirer - med Undtagelse af Enprocentsserier, for at Rentebetalingerne ikke skal give Riget til Pris for udsugende Blodigler. --

Side 126.

Retten til at udsende procentbærende Papirer maa udelukkende overlades til de industrielle Aktieselskaber. -- For disse vil det nemlig ingenlunde blive vanskeligt at udbetale Procenter af Gevinsten - denne fortjener Staten ikke paa de laante Penge i Lighed med Aktieselskaberne, fordi Staten laaner til Udgifter og ikke til Operationer.

Industripapirer (Aktier).

Vi vil ogsaa lade Staten købe Industripapirer og saaledes forvandle den fra sin nuværende Stilling som Betaler af Afdrag paa Laanene til en beregnende Laangiver. En saadan Forholdsregel vil gøre Ende paa Pengestagnationen, Dagdriveriet og Dovenskaben, der er os saa nyttig hos de selvstændige Kristne, men som ikke er ønskværdig under vor Regering.

Hvor klart ser vi ikke de Kristnes rent dyriske Tankeløshed, som bl.a. giver sig Udslag deri, at de, da de optog Laan hos os, ikke tænkte paa, at de maatte udpresse de samme Penge og dertil ydermere Renter ud af Statslommerne (Borgernes) for at betale os. Hvad havde været rimeligere end at tage Pengene direkte hos Borgerne.

Det geniale i vor udvalgte Forstand ses tydeligt, naar man betænker, at vi har forstaaet at fremstille Laanespørgsmaalet saaledes for dem, at de til og med har ment, det var til deres egen Fordel.

Naar Tiden er inde, vil vi fremlægge vore Beregninger belyste af de Erfaringer, vi i Aarhundreder har gjort i Kristen-Rigerne. Disse Beregninger vil komme til at udmærke sig ved Klarhed og Fasthed og vil for hele Verden tydeligt vise, hvor praktiske vore Reformer er. De skal gøre en Ende paa de Misbrug, ved hvilke vi har underkuet de Kristne, men som vi ikke vil taale i vort Rige.

Vi vil indrette hele Regnskabsvæsenet saaledes, at

Side 127.

hverken Regenten eller de underordnede Embedsmænd vil være i Stand til ubemærket at unddrage den ubetydeligste Sum fra dens Bestemmelse eller at anvende den til noget andet end det, hvortil den er afsat i det planlagte Budget.

Thi uden en klar og bestemt Plan er det overhovedet utænkeligt at regere ordentligt. Gaar man henad Vejen i Taage med ubestemte Reserver, saa gaar baade Helte og Kæmper under paa Vejen.

De Kristnes Regenter. Tilfældige Magthavere.

Jødeforbundets Agenter.

Kristen-Regenterne, som vi i Tidernes Løb har lokket bort fra Regeringsarbejdet ved Repræsentationstvang, Etikette, Forlystelser o.s.v., var kun Skærmbrædter for vor Regering. Deres tilfældige Stedfortræderes Regnskaber opstilledes af vore Agenter, og de tilfredsstillede altid de kortsynede Hjerner med Løfter om fremtidige Besparelser og Forbedringer.

Besparelser paa hvad? - Paa nye Skatter?

Det havde Læserne af vore Regnskaber og Overslag kunnet spørge om; men de gjorde det ikke.

I vide jo, hvorhen et saadant Letsind har ført dem, i hvilket finansielt Morads de sidder til Trods for deres beundringsværdige Arbejdsomhed.

21de Protokol.

De indenlandske Laan.

Til det jeg fremlagde ved vor sidste Sammenkomst vil jeg i Dag føje en detaljeret Forklaring over de indenlandske Laan.

Om de udenlandske Laan er det unødigt at tale mere, de har givet os de Kristnes Nationalindtægter. I vort Rige

Side 128.

vil der ingen Udlændinge findes, altsaa kan der ikke blive Spørgsmaal om udenlandske Laan.

Vi har benyttet os af deres Administrationers Bestikkelighed og Regenternes Efterladenhed (Forsømmelighed) til at faa vore til Kristen-Regeringerne udlaante Summer dobbelt, tredobbelt og firedobbelt igen.

Hvem tror I ville være i Stand til at gøre det samme mod os? - Derfor vil jeg kun tale om de indenlandske Laan.

Idet Staterne bekendtgør Optagelsen af et saadant Laan, gives der Adgang til tegning paa deres Veksler, d.v.s. paa procentbærende Papirer, - For at gøre dem tilgængelige for alle, bestemmes deres Pris fra hundrede til tusind, hvorved der gives Afslag i Prisen for dem, der først tegner sig.

Dagen efter forhøjes Prisen ad kunstig Vej, for at de skulle synes meget efterspurgte. Efter nogle Dages Forløb meddeles det, at Statens Kasser er stuvende fulde, og at man ikke har Brug for flere Penge (hvorfor skulde man saa tage dem?).

Det paastaas da, at det udbudte Laan er mange Gange overtegnet: Heri ligger hele Virkningen - nemlig et Bevis for, hvor stor Tillid man har til Statens Veksler.

Passiver og Skatter.

Men naar Komedien er spillet til Ende, kommer Virkningen af den opstaaede Deficit, og det er en særdeles tyngende Virkning. For at kunne betale Renter og Amortisering er man nødt til at stifte nye Laan, der ikke rækker nogensteds, men blot forøger Gældskapitalen.

Nar det er Slut med Kreditten, er der kun eet at gøre, nemlig med nye Skatter at dække - ikke Laanet - men kun Renterne.

Side 129.

Disse Skatter er et Passiv, der benyttes til Dækning af Passiverne.

Konverteringer.

Endvidere bliver det Tid at konvertere; men Konverteringen formindsker kun Rentebetalingen, men ikke selve Gælden, desuden kan de ikke finde Sted uden Laanerens Tilladelse.

I Konverteringsannoncerne foreslaas Tilbagebetaling af Pengene til dem, der ikke er villige til at konvertere sine Obligationer. Hvis nu alle vilde fordre at faa sine Penge tilbage, vilde Regeringerne hænge fast i sine egne Garn og blive insolvente. Men heldigvis har altid Kristen-Regeringernes Undersaatter - uvidende i Finansspørgsmaal som de ere - foretrukket at tabe paa Kursen og erholde mindre Rente fremfor Risikoen ved at omflytte deres Penge. Dette Forhold har flere Gange gjort det muligt for Regeringerne at formindske Passiverne med flere Milllioner.

Men nu - da de er bundne af udenlandske Laan - kan de Kristne ikke længere udføre den Slags Kunststykker, fordi de godt ved, at vi vil komme og fordre alle vore Penge tilbage.

Bankerot.

Saaledes vil en tydelig Statsbankerot bevise Savnet af en Samvirken mellem Folkenes og deres Regeringers Interesser.

Sparekasser og Renter.

Jeg vil henlede Eders fordoblede Opmærksomhed paa denne Omstændighed og paa følgende:

Nu er alle indenrigske Laan konsoliderede ved de saakaldte flyvende Laan, d.v.s. saadanne, hvis Terminer er mere eller mindre korte. Denne Gæld bestaar af Penge,

Side 130.

der er indsatte i Sparekasser eller Reservekasser. Naar disse Kapitaler (Fonds) staar til Regeringens Disposition for kortere eller længere Tid, forsvinder de som Afbetalingsmidler til Renter paa udenlandske Laan, og i deres Sted er Rentehenlæggelserne indsatte til en tilsvarende Værdi. Det er netop disse sidste, der tilslører, skjuler, alle Skavankerne i de Kristnes Rigskasser.

Ophævelse af Fondsbørsen.

Naar vi bestige Verdenstronen, skal alle saadanne Finanshenlæggelser (Fonds), som ikke tjener vore Interesser, sporløst Forsvinde, ligesom alle Fondsbørser, fordi vi ikke kan tillade, at vor Anseelse og Magt svinger sammen med Værdien af vor Ejendom. Denne vor Ejendom vurderer vi Stabilt ved Lov til dens fulde Værdi uden Mulighed for at stige eller falde.

Vurdering af industrielle Institutioner.

Vi vil erstatte Børserne med storartede Statskreditinstitutioner, hvis Opgave det bliver at vurdere industrielle Institutioner i Følge Regeringsberegninger. Disse Kreditinstitutioner vil være i Stand til paa en Dag at udsende industrielle Værdipapirer for 500 Millioner eller at opkøbe til samme Beløb. Paa denne Maade vil alle industrielle Foretagender blive afhængige af os.

I kan selv tænke Eder til, hvilken Magt vi skaber os herigennem.

22de Protokol.

Hemmeligheden om det Kommende.

I alt det, jeg hidtil har fremstilet, har jeg forsøgt nøje at beskrive Hemmeligheden (Sammenhængen) mellem det nuværende og det forbigangne - og at vise, hvorledes det opløser sig i en svulmende Flod af store Begivenhe-

Side 131.

der, som snart skal gaa i Opfyldelse. Først og fremmest har jeg fremlagt Hemmelighederne i Lovene om vore Forhold til de Kristne og om vore Finansoperationer. Om disse Emner er der endnu ganske lidt at tilføje.

Vi har nu i vore Hænder Nutidens mægtigste Magt Guldet. Vi kan paa to Dage fremskaffe det fra vore Opbevarelsesrum i saa store Mængder, det skal være.

Flere Aarhundreders Onde som Grund for den

fremtidige Velstand.

Er det mon nødvendigt endnu en Gang at bevise, at vor Regering er forudbestemt af Gud. Skal vi ikke netop med saadanne Rigdomme bevise, at alt det onde, som vi i Løbet af mange Aarhundreder har været nødt til al udføre, at det tilsidst og endelig har tjent til at skabe den virkelige Velstand*), at indføre almen Orden? Og denne Orden skal blive indført, selv om det skal ske med Vold.

Vi er i Stand til at bevise, at vi er Velgørere, som gengiver den sønderrevne Jord det virkelige Gode og den personlige Frihed, at vi giver hvert eneste Menneske Mulighed for at nyde den Ro og Fred, der er det eneste værdige Forhold mellem Medborgere, naturligvis dog paa Betingelse af Lydighed under de af os vedtagne Love.

Vi vil endvidere forklare, at Frihed ikke bestaar i Selvvold og Ret til Tøjlesløshed, ligesom at Menneskenes Værdighed og Styrke ingenlunde bestaar i Enhvers Ret til at fremsætte saadanne samfundsødelæggende Principer, som Samvittighedsfrihed, Lighed og lignende, at den personlige Frihed ingenlunde bestaar i Ret til at forurolige sig selv og andre, Ret til at vække offentlig Forargelse ved at bringe Forvirring i uordnede Folkemasser,

*) Læseren gøres opmærksom paa at den virkelige Velstand her er lig med Jødernes Velstand idet de S. 46 siger, at alle kristne skal drives til Proletarens Lod.

Side 132.

samt at den virkelige Frihed bestaar i den personlige Ukrænkelighed, i ærlig og nøje Underkastelse af alle Samfundslove, at den menneskelige Værdighed bestaar i Bevidstheden om sine Rettigheder og tillige i sin Retløshed, og ikke alene i Fantasi over Temaet: sit eget Jeg.

Magtens Glans og dens Mystiske Tilbedelse.

Vor Magt vil blive ærefuld, fordi den bliver stærk. Den skal styre og lede og ikke traske i Hælene paa Partiledere, der udskriger meningsløse Ord, som de kalder store Principper, mens de ikke er andet, end hvad jeg med rolig Samvittighed kan kald taabelige Drømme.

Vor Magt bliver en Udøver af Orden, hvoraf Menneskenes hele Lykke afhænger. Denne vor Magt skal dyrkes paa mystisk Maade og samle alle Folkene i Ærefrygt omkring sig.

Den virkelige Kraft giver ikke efter for nogen andens Ret, ikke en Gang for den guddommelige: Ingen vil vove at antaste den for at fratage den blot saa meget som en Fodsbred af dens Magt.

23de Protokol.

Indskrænkning i Produktionen af Luksusartikler.

For at Folkene skal vænne sig til Lydighed, maa man vænne dem til Maadehold, samt tillige indskrænke Produktionen af Luksusartikler. Ved disse Forholdsregler forbedrer vi Sæderne, der er blevet demoraliserede i Væddeløbet om et luxeriøst Levned.

Hjemmeproduktionen.

Vi vil genoprette Hjemmeproduktionen, og dette vil undergrave Fabrikanternes private Pengevælde. - Dette er nødvendigt alene af den Grund, at de store Fabriks-

Side 133 (og 134).

Billede med tekst: Det franske Jøde-Frimureris Leder BOURGEOIS, nævnes i Protokollerne som en ivrig Arbejder for Anskuelighedsundervisningen.

Side 135.

ejere ofte - omend ikke altid bevidst - leder Massernes Mening mod Regeringen.

Arbejdsløshed.

Hjemmeproduktionens Folk kender ikke til Arbejdsløshed, og dette knytter dem til den existerende Orden og følgelig fæstner dette vor Magt.

Arbejdsløshed er det farligste af alt for en Regering. - For os vil Arbejdsløshedens Magt være udspillet, saasnart Magten er i vore Hænder.

Spiritusforbud.

Ligesaa vil vi indføre Spiritusforbud ved Lov, og straffe Drukkenskab som en Krænkelse af Menneskeværdigheden, fordi Menneskene under Alkoholens Paavirkning bliver forvandlede til Dyr.

Undersaatterne vil - jeg gentager det endnu en Gang - underkaste sig en stærk af dem fuldkommen uafhængig Haand, i hvilken de mærker et Sværd til Beskyttelse og Støtte mod sociale Oprør. Hvad Nytte har de af, at en Engel er deres Hersker? De bør i deres Hersker se den personificerede Styrke og Magt.

Det gamle Samfunds Død og dets Opstandelse i en ny Form.

Vor Hersker, som skal efterfølge de nuværende Regeringer, der har henslæbt deres Tilværelser i de af os demoraliserede Samfund, hvilke Samfund endog har fornægtet den guddommelige Magt og af hvis Indre Anarkiets Luer slaar ud paa alle Kanter, bør først og fremmest gaa i Gang med at slukke denne altfortærende Brand. Han er derfor forpligtet til at tilintetgøre saadanne Samfund - selv om det skulde ske ved at drukne dem i deres eget Blod - for at genoprette dem i Form af vel-

Side 136.

organiserede Mililitærstater, der bevidst kæmper imod enhver Smitte, som kunde angribe Statslegemet.

Guds Udvalgte.

Denne Guds Udkaarne er af Himlen bestemt til at knuse de dumme Mennesker, der lader sig lede af Instinkt og ikke af Fornuft, af Dyriskhed og ikke af Menneskeværdighed.

Disse Folkemasser, der nu fejrer Triumfer i Form af Plyndringer, i alle Slags Vold begaaet i Frihedens og Lighedens Navn. De har tilintetgjort al social Orden for at kunne oprejse den jødiske Konges Trone paa Ruinerne. Men deres Rolle vil være uldspillet samme Dag, han bestiger sin Trone.

De bør da fejes bort fra hans Vej, paa hvilken der ikke maa findes det mindste Fejeskarn.

Da kan vi sige til Folkene: Tak Gud og bøj Eder for den, som paa sit Ansigt bærer Forudbestemmelsens Segl. Gud ledte selv hans Stjerne, paa det at ingen anden end han skal kunne befri Eder fra Folkemassernes onde Kræfter.

24de Protokol.

Vi vil sikre Kong Davids Æt.

Jeg vil nu gaa over til at forklare Maaden, hvorpaa vi vil befæste Kong Davids Trone i alle Verdens Riger.

Denne Sikring vil først og fremmest ske paa samme Maade, som vi til Dato har ladet vore Lærde anvende i Ledelsen af al Verdensvirksomhed: nemlig ved Opdragelsen at bestemme Retningen af hele Menneskehedens Tankegang.

Side 137.

Kongens Opdragelse.

Nogle Ætlinger af Davids Sæd skal opdrage Kongerne og deres Efterfølgere, idet de vælges ikke efter Arveret, men efter deres fremragende Egenskaber. -

De skal oplære dem i Politikens skjulte Hemmeligheder og i Regeringsplanerne; men dog ikke fuldt ud, saa at ingen af dem kunde benytte sig af disse Hemmeligheder.

Det er kun disse Personer, vi vil undervise i den praktiske Anvendelse af de nævnte Planer. Og Undervisningen sker ved Sammenligninger af Aarhundreders Erfaringer, ved Iagttagelse af det politisk-økonomiske Liv og de sociale Videnskaber, kort sagt ved Aanden i de urokkelige Love, som af selve Naturen er fastslaaede til Regulering af de menneskelige Forhold.

Tilsidesættelse af direkte Arvinger.

De direkte Arvinger vil altid blive tilsidesat ved Tronens Besættelse, hvis de under Læretiden har vist Anlæg for Letsindighed, Svaghed og andre magtødelæggende Egenskaber, som vil gøre dem uduelige til at regere, og hvis de i det hele ikke er skikkede til den kongelige Værdighed.

Kun den, som ubetinget har Anlæg til at blive en fast, om end grum Hersker, vil faa Lov at modtage Regeringens Tøjler af de Lærde.

Skulde det ske, at Monarken ved Sygdom svækkes i sin Viljekraft eller paa anden Maade bliver uskikket til at regere, saa skal han i Følge Lov overdrage Regeringen til en ny og stærk Mand.

Kongen og de tre, som har indviet ham.

Kongen - Skæbnen. Kun Kongen og de tre, som har indviet ham, skal kende det kommende.

Side 138.

Kongen skal med ukuelig Vilje beherske sig selv og Menneskeheden. - Og Folket skal betragte Kongens Person som selve Skæbnen med dens uudgrundelige Vilje. Ingen ved, hvad Monarken ønsker at opnaa gennem sine Planer, og derfor drister ingen sig til at opstille Hindringer paa. hans uudgrundelige Veje.

Det er klart, at Kongens kolde forstandsmæssige Tankegang maa svare til de ham indpodede Regeringsplaner. Det er derfor, at han kun vælges til Konge, naar han tilfredsstillende har bestaaet Prøven hos de Lærde.

Det er nødvendigt - for at Folket skal kende og elske sin Konge - at han paa aabne Pladser taler til sit Folk. - Dette vil foraarsage et nødvendigt Sammenhold af to Kræfter, Kongen og Folket, som i Øjeblikket af os er adskilte ved vort Rædselsherredømme.

Denne Terror var os nødvendig for en Tid, for at begge disse Kræfter hver for sig skulde komme under vor Indflydelse.

Den jødiske Konges ydre moralske Ulastelighed.

Den jødiske Konge bør ikke ligge under for sine Lidenskaber, allermindst under Sanselighed. Han maa ikke under nogen Omstændigheder give de dyriske Instinkter Magt over sin Forstand og sin Karakter. Sanselighed tilslører sikrere end nogetsomhelst andet Forstanden og Klarsynet, idet den gør Mennesket til Slave af den farligste og den stærkeste Magt i Verden.

Verdensherskerens Person af Davids Æt, Menneskehedens Støtte, maa hjembære sit Folk og ofre alle personlige Lyster og Tilbøjeligheder.

Vor Hersker bør være eksemplarisk og ulastelig.

Side 139.

Dokumentet.

Et jødisk Dokument fra December l919 - fundet paa Jøden Zunders Lig.

Det russiske Blad " Der Ruf" for 6te Februar 1920 meddeler:

Ved en Træfning paa den Estniske Front faldt Bolchevikkommandøren for llte Skarpskyttebataljlon Jøden Zunder. Man fandt i hans Lommer et interessant, paa hebraisk skrevet Dokument, der skarpt belyser Jødernes Virksomhed og hemmelige Organisation i Rusland.

Vi aftrykker det in extenso (i sin fulde Længde) uden Kommentarer, der ogsaa er overflødige.

,,Hemmeligt: Til Repræsentanterne for samtlige Afdelinger af Israeliternes internationale Forbund.

Israels Sønner! Timen for vor endelige Sejr er nær!

Vi staar paa Verdensherredømmets Tærskel! Det, som vi fordum blot kunde drømme om, er ved at blive til Virkelighed. Medens vi endnu indtil for ganske nylig var svage og hjælpeløse, kan vi nu - takket være den almindelige Verdensomvæltning - hæve vort Hoved med Stolthed.

Alligevel bør vi være forsigtige, fordi vi med Vished kan forudsige, at vi - fordi vi er gaaet frem over styrtede Altere og Troner - er nødt til at gaa videre ad den afstukne Vej.

Den for os fremmede Religions Autoritet og Troslære har vi med fremgangsrig Propaganda underkastet en skaanselsløs Kritik og Bespottelse. Vi har styrtet de fremmede Helligdomme, vi har bragt de Kristne Nationers og Staters Kultur til at vakle. Vi har gjort alt, hvad der stod i vor Magt for at bringe det russiske Folk ind under det jødiske Folks Aag og endelig tvinge det paa Knæ for os.

Side 140.

Vi har paa det nærmeste naaet alt dette. - Men til Trods for dette, bør vi dog være forsigtige, fordi det kuede Rusland er vor Arvefjende.

Sejren over Rusland, der er vunden ved vor aandelige Overlegenhed, kan under en ny Generation vendes imod os.

Rusland er slaaet til Jorden. Rusland vrider sig i Dødskamp under vor Hæl; men glem alligevel ikke et Øjeblik, at vi maa være forsigtige!

Den hellige Omsorg for vor Tryghed tillader os ikke at huse den mindste Medlidenhed eller Barmhjertighed. - Endelig har vi set det russiske Folks Nød og Taarer!

Ved at fratage dette Folk dets Guld og dets Ejendomme har vi forvandlet det til et Folk bestaaende af ynkværdige Slaver.

Værer forsigtige og tavse! Vi bør ikke have Medlidenhed med vore Fjender. Vi bør udrydde det russiske Folks bedste og ledende Mænd, for at det kuede Rusland ikke skal kunne faa nogen Leder. Saaledes tilintetgør vi enhver Mulighed for Modstand mod vor Magt.

Vi bør vække Partihad og puste til Uvenskabet mellem Arbejdere og Bønder. Krig og Klassekamp ødelægger alle de Kulturskatte, som er skabt af de kristne Folk. Men værer forsigtige, Israels Sønner! Vor Sejr er nær, thi vor politiske og økonomiske Magt og vor Indflydelse over Masserne er i hurtig Vækst.

Vi opkøber Statslaan og Guld og dermed Herredømmet paa Verdensmarkedet. Magten er i vore Hænder; men vær alligevel forsigtige. Hav ikke Tillid til dunkle forræderiske Kræfter.

Bronstein-Trotskij, Apfelbaum-Sinovieff, Rosenfeld, Steinberg ere ligesom tusinde andre trofaste Sønner af Israel. - Vor Magt i Rusland er ubegrænset.

I Byerne, i Kornmissariaterne, i Levnedsmiddelkom-

Side 141.

missionerne, Huskommitéerne regerer vore. - Men lad ikke Sejren beruse Eder! Værer forsigtige; thi ingen vil forsvare os andre end vi selv.

Husk vel paa, at vi ikke kan stole paa den røde Hær, den kan en skønne Dag vende sine Vaaben imod os!

Israels Sønner! Stunden til vor længe attraaede Sejr over Rusland er nær! Slut Eders Geledder tættere sammen! Forkynd endnu højere vort Folks Nationalpolitik!

Kæmp for vore evige Idealer!

Hold de gamle Love hellige, dem Historien har testamenteret os. Maa vor Forstand, vort Geni, bevare og lede os!

Centralkomitéen for den Petersborgske Afdeling af Israeliternes internationale Forbund.

Talen.

En Tale - holdt af Rabbineren i Prag i 1859 - paa den gamle jødiske Kirkegaard, hvor de jødiske Delegerede samles een Gang hvert 100de Aar

I et Tusind otte Hundrede Aar har Korset hvilet tungt paa vort Folk.

Efter Jehovas Vilje er vort Folk blevet spredt over hele Jorden, paa det at hele Jorden, hele Verden, skal tilhøre os. Den Guldkalv, som Aron rejste i Ørkenen, er den Guld-Afgud, som alle Folkene dyrker.

De rigeste Mænd i Verden tilhører vort Folk. I alle de fornemste Verdenscentrer - New York, Berlin, Wien, Paris, Petersborg - har vore Millionærer deres Banker. De udleverer Penge, de arrangerer Laan til forskellige Konger og magthavende Personer til Underhold af Hære og til at føre Krige for.

De giver Guld imod Sikkerhed i forskellige Statsværdier. Den bedste Sikkerhed udgør Jorden, og vi maa be-

Side 142.

nytte os af alle Midler for at Jorden skal komme i vore Hænder, saa alle de, der bor paa den, maa underkastes, vor Vilje og vor Forstand.

Kristendommen er vor Dødsfjende.

Vi bør paa alle mulige Maader forhindre, at den faar Indgang hos Masserne, hvorfor vi bl.a. bør fordre Kirkens Adskillelse fra Staten og Kirkejordens Konfiskering til Folkets Bedste; thi først da kan Jorden blive vor, fordi vi kun af Bønderne kan erhverve den for Penge eller ved Prioritering.

Paa denne Maade berøver vi Kirken dens finansielle Støtte og berøver de Kristne Skoleundervisning i Kristendom. Undervisning i Hjemmene i Kristendom eller paa privat initiativ vil altid have sine Vanskeligheder.

Vi bør desuden paa alle Maader undergrave den Kristne Læres Grund samt bringe Præsteskabets Autoritet og Kristendommens Lære i Miskredit. - Af denne Grund bør vi trænge ind i de Kristnes private Forhold, i deres Privatliv og søge at faa Nys om deres Vrangsider, samt alle Fejlgreb og Stridigheder og offentliggøre alt dette for den store Almenhed. - Vi bør samle alle vore Kræfter om at tilintetgøre de Kristne - opløse Ægteskaberne og derved i Bund og Grund ødelægge deres Familie- og Samfundsliv.

Hvis en Jøde opnaar nogen høj Magtstilling, bør han straks overlade de ansvarsfulde og højeste Poster til en af vort Folk.

Hvis en Jøde i en fremragende Stilling viser sig uduelig eller begaar Fejlgreb, bør alle Jøder som een Mand*) skynde sig at komme ham til Hjælp uden Hensyn til personlige Beregninger eller Ubehageligheder.

Enhver Jøde bør strengt lægge sig paa Sinde, at enhver

*) Betragt nærmere Eksemplet Erzberger.

Side 143.

Folkeulykke, af hvad Slags den end monne være, enhver Uro blandt Masserne, Uordener m.m. er den bedste Hjælp til Jødedommens Fremme. - Medens vi nemlig holder os selv skjulte, kan vi rette Mistanken mod Regeringen, paa dens Vilje til at forfordele Folkemasserne - i Særdeleshed Arbejderne - og fremstille Regeringen som Ophavet til alt Ondt. Ligeledes bør vi vise Folkemasserne vort Ønske om at fremme Arbejdernes Livsvilkaar.

Naar vi saaledes har draget Folkemasserne til os, kan vi med Lethed benytte os af dem, vi, som ejer Rævens List, Myrens Flid og Slangens Forslagenhed og Smidighed. -

Men inden vi kan benytte os af Folkemasserne og deres Arbejde, maa vi lede dem saaledes, at de bliver berøvede alt: Familie, Hjem, Jord og Husholdning, saa de er ude af Stand til at skaffe sig Brød til deres Livsophold og berøvede enhver Mulighed for Modstand.

Vi skal faa dem til at indse, at de kun ved en fuldkommen Underkastelse og Lydighed kan faa Arbejde og Brød af vore Hænder.*) Kort sagt: Mulighed for at leve.

Det er denne Situation, vi bør udnytte til Kristendommens Ødelæggelse og til vort Folks Fordel.

Al Industri og Handel hør være i vore Hænder.

Enhver Jøde, som bosætter sig paa en nyt Sted, bør øjeblikkelig af alle Kræfter og med alle Midler forsøge at knuse al Handel paa Stedet.**)

Ved at koncentrere al Handel og Industri under sig, bliver Jøden uundværlig for den lokale Befolkning.

*) Jødernes Fordeling af Brød i Rusland, foregaar i Øjeblikket paa følgende Maade, Kommunisterne, de lydige og underdanige Slaver faar, saavidt muligt, det der kræves til Livets Ophold, Arbejderen og den Intelligente, der tvunget af Nøden er gaaet i Jødernes Tjeneste modtager kun det strengt nødvendige; den øvrige Del af Befolkningen faar ingenting og bliver overladt til Hungersdøden.

**) Se nærmere paa Jødeindvandringen i Finland efter at Jøderne der har faaet fulde Borgerrettigheder.

Side 144.

Retsvæsenet, Lægevirksomheden og Pressen er f.Eks. vore hovedsagelige Hjælpemidler i Kampen for Virkeliggørelsen af vore Hensigter.

Enhver jødisk Sagfører eller Læge bør i alvorlige Retssager eller Sygdomstilfælde spille sin Rolle som den mest hengivne og tillidsindigydende Ven for sine Klienter. De skal faa det Indtryk, at til ham kan alle de, som ved hans Hjælp ønsker at vinde sin Sag eller faa helbredet sine Kære, vende sig med Fortrøstning og fuld Fortrolighed. - For ham findes der ingen Hemmeligheder.

Statshemmeligheder vil det ligeledes være muligt for ham at komme under Vejr med.

Magten over Pressen er for os det mest alvorlige og det virkningsfuldeste Middel i Kampen mod Korset. -

Ved at belyse Forholdene paa den ene eller den anden Maade kan vi give den offentlige Mening den Retning, som er ønskelig for os.

Vi vil ligeledes lade Pressen fortie alt det, som er ufordelagtigt for os, eller som strider imod vore udarbejdede Planer.

Vi optager og omtaler - saavidt muligt - kun det, som kan tjene os til opnaaelsen af vort endelige Maal.

Alt dette bør enhver Jøde huske paa, og for at naa dette, bør vi anstrenge alle vore aandelige Kræfter, vor naturlige Forstand, vor Energi, vor medfødte Snuhed og den vort Folk medfødte Listighed.

_______________________

Saaledes talte den jødiske Rabbiner til sit Folk i Aaret 1859!

At hans Ord ikke er faldet paa Klippegrund, har Verdensbegivenhederne i Aarene 1917-20 i Rusland og 1914-1920 i hele Evropa afgivet et uhyggeligt tydeligt Bevis for.


Dronte 4

Drontens hovedmenu