|
13. februar 1998 Jeg har tilladt mig at studere "Jødespørgsmålet". "Tilladt mig", siger jeg. Ja, for det er ikke bare noget man gør. Det er nemlig dagens største tabu. Og fortæller man derefter om sine opdagelser, og disse ikke er smigrende for "gruppen", der går under navnet "jøder", er man så godt som sikker på at blive truet med bål og brand. Rent bogstaveligt. Man bliver stemplet som "jødehader" og "anti-semit" af en énstemmig presse, og man bliver muligvis trukket i retten for denne "anti-semitisme", der nu er gjort strafbar under en lovparagraf, Straffelovens paragraf 266b eller "Racismeparagraffen". Læs om denne under menuen "Heksejagten". For hvornår sårer man ikke en eller anden politisk eller religiøs gruppe, hvis man, for at forhindre nye totalitære tendenser i det samfund, vi lever i, vil benytte Grundlovens meget vigtigere paragraf 77, der lovede, at censur aldrig igen kunne indføres! Muslimerne sårer vi dagligt nu, hvor diskussionen om Islams grundholdninger til ret, frihed, religion og kvinder er kommet under beskydning. Men "jøder" og "jødedom" er det i årevis gjort til helligbrøde eller "majestætsfornærmelse" at kritisere. Og nu kriminelt! Så censuren er genindført. Ikke ved en helt åben, mekanisk udstregning med rød pen i "Sandhedsministeriet", men ved den frygt, man har fremelsket i danskerne for at overtræde den rent ud perverterede jura, der blev indført med "Racismeparagraffen." Hvad nu, hvis den "gruppe", man kom til at fornærme, var den selvsamme, som var i færd med at indføre totalitære tilstande i riget, og som stod bag indførelsen af en lov fra EU, over Grundloven, der helt skulle fjerne de sidste rester af garantien i Grundlovsparagraf 77? Hvad, hvis denne gruppe stod bag den retstilstand i hovedparten af den øvrige Europa Union, som har gjort, at le Pen i Frankrig kan dømmes til at skulle betale 300.000 Frank for at have udtalt at "Jødernes holocaust er en detalje i historien". Hvad, hvis denne gruppe stod bag denne retstilstand, der i Tyskland har gjort modige historikere til mangeårige fængselsfanger, blot fordi deres forskning bl.a. har vist, at den evigt udbasunerede "sandhed" om, at 6 millioner jøder blev myrdet i udryddelseslejre af tyskerne, var løgn eller overdrevet. Hvad, hvis denne gruppe havde sørget for at gøre Tyskland til et land, hvor tusinder af tyskere årligt bliver fængslet for lignende meningsforbrydelser - ofte lange fængselsdomme? Hvor dette var tilfældet for seks tusinde mennesker i f.eks. 1996? Noget, der har gjort Tyskland til en middelalderlig inkvisitions- "retsstat", for ikke at sige en gammeltestamentlig had- og hævn-"retsstat?" Hvad, hvis denne gruppe står bag de ensrettede bestræbelser fra regering, presse og industriledere for at få os dybere ind i et totalitært EU? For det er et sådant EU vi nu skal stemmes dybere ind i, så restene af Grundlovens frihedsrettigheder udhules og til sidst forsvinder helt. Hvis denne "gruppe" havde mere end en finger med i spillet for at sikre sådanne slavetilstande i riget, ville det så ikke være ens borgerpligt at advare og råbe op. Også selv om nogen fra "gruppen" skulle føle sig stødt? Det er et derfor, jeg opfordrer alle til at stemme nej til et sovjetlignende EU i maj måned. Det er en sådan sovjetisk retstilstand, vi ikke kan leve med. En fremtrædende dansk jurist, Henning Koch, kalder denne tyske ret for "over-positiv" ret (se bogen "Grundloven og menneskerettigheder" udgivet af "Centeret for Menneskerettigheder").Hvor ville George Orwell dog have frydet sig over sådan et udtryk til brug for "Sandhedsministeriet" i hans "1984". En anden fremtrædende dansk jurist, fra samme "Center", Morten Kjærum, glæder sig til, at "den overpostitive ret" bliver retstilstanden i Danmark (se "Vestlig Samisdat" nr. 4.) Det er derfor, jeg anser det for min borger pligt, men også grundlovsfæstede ret, at videregive, hvad jeg har læst om "jødespørgsmålet" fra modige og indsigtsfulde mænd, som ofte måtte ofre deres egen velfærd og fred for at gøre, hvad de anså som deres pligt. Der har været mange. Jeg citerer kun nogle få. Jeg lader dem komme fuldt og helt til orde, da censur aldrig kan blive min sag. De belyser "jødespørgsmålet" fra den kritiske side. Derom ingen tvivl. Men jeg kan med sindsro lade dem gøre det, eftersom snart et århundrede énsidigt har givet den modsatte, den forsvarende udgave af "jødespørgsmålet" aleneplads i den meningsdannings-maskine,vi kalder massemedierne. Jeg opretter balancen, som jeg har lovet, Dronten ville gøre det. Sådan skal disse tekster forstås. Jeg har koncentreret min fremlæggelse omkring emnet Verdenssammensværgelsen, da dette er en grundlæggende anklage, der i tidens løb er blevet rettet mod "jøderne". Det er det næst-værste tabu at omtale (det værste er vel "jøder" overhovedet). Det er i orden for Hillary Clinton at omtale angrebene mod hendes mand som en højreekstremistisk sammensværgelse, og da er det helt i orden for medierne at videregive dette som en mulighed. Det er også i orden for Ekstra Bladet at kalde NATO´s udvidelse mod øst for en sammensværgelse mod Rusland, som det blev sagt i sommer (juni/juli) sidste år. En sammensværgelse, hvor Danmark spiller rollen som bydreng for USA , (som i så mange andre sager efterhånden) og hvor denne rolle kan komme til at koste os dyrt, når og hvis Rusland kommer på fode igen. Den slags må man gerne sige. Det er godkendt af "højeste autoritet", massemedierne. Men andre sammensværgelser er absolut tabu. Specielt en, hvor "jøder" skulle stræbe efter verdensherredømmet. I artiklen Tabujagten fortæller jeg, hvordan min søgen efter opklaring af tabuerne forløb. I artiklen Landsforræderi og idioti til tops fortæller jeg med et avisindlæg fra min deltagelse i novembers lokalvalg i Roskilde amt og kommune, hvad jeg mener, der er en klar beskrivelse af dagens Danmark, og hvad jeg mener, danskerne bør gøre i denne situation. Det glæder mig i den anledning, at en straffelovsændring vedrørende landsforræderi er fremkommet i Den Danske forenings regi. Det taler til foreningens ære. Nu mangler der kun at følge op med en omfattende lobbyvirksomhed over for presse og politikere gennem de påståede mange kontakter, så forslaget ikke bliver tiet ihjel. Det var så det ene af foreningens hovedindsatser, der skal være dens eksistensberettigelse (se Dronten nr. 3): Retsopgøret. Så mangler foreningen kun de andre to hovedområder: Inddragelse af de fremmedes statsborgerskaber og Hjemsendelse af de fremmede. Men godt begyndt er halvt fuldendt, hedder det jo. Forslaget har efter min opfattelse en enkelt skønhedsplet, der kan være fatal. Der bør ikke kun være offentlig påtaleret efter påbud af justitsministeren. For hvem kan forestille sig en justitsminister af den typer, der forberedte stramningen af "Racismeparagraffen", Erling Heymann Olsen, eller ham, der gennemførte stramningen, Bjørn Westh, nogensinde indlede en sådan sag om landsforræderi. Det ville jo være som slå sig selv eller som den situation, bagmandspolitiets chef, hr. Clan nu beskyldes for at være i, når han skal forfølge vennerne for forbrydelser. Og pas på! Andre kræfter kunne tænke sig andre ændringer samtidig. Juraprofessoren Vagn Greve mener også straffeloven kunne trænge til ændring. Bare han ikke mener yderligere straffe for "racisme". Også Folketingets nuværende formand, såmænd den lige nævnte "Olsen" (ham også med "Olsen-planen", om partistøtter så store, at partierne er blevet nærmest helt uafhængige af vælgerne) ønsker lovændringer. Det er selve Grundloven, der skal ændres, siger han. For den er "umoderne", synes han, f.eks. i forordet til ovennævnte bog fra "Menneskerettighedscenteret". Olsen er meget bekymret for "menneskerettighederne" og deres indføjelse i Grundloven. Da skal "racismeparagraffen" formentlig yderligere strammes ved at blive anbragt i Grundloven! Jo, "Olsen" har måske en plan! I artiklen Danskheden, der udhules lader jeg en læserbrevsskribent med viden fra Folketinget fortælle, at en sammensværgelse så afgjort eksisterer i Danmark. Han meddelte dette allerede i 1975, og han anbringer den så højt oppe som i selve Folketinget! Det rene og skære landsforræderi. Han mangler at sætte navne på, men: Tak til ham for beskeden. I artiklen Heksejagten , der oprindelig er trykt i bladet "Danskeren" i december 1994, fortæller jeg om de kræfter, der udhuler danskheden, om deres metoder og mål. Ytringsfriheden skal afskaffes og fængsel indføres for "racister" og "nazister". I Danmark har det foretrukne våben været ophidselse af voldelig pøbel, de såkaldt "autonome", i udlandet har fængsel, mord, mordtrusler og ildspåsættelse været brugt som vigtigste våben mod samfundskritikere, især de, der gik mod "jødiske" interesser. Under denne menu har jeg også optaget artiklen " Lovgivning som i Sovjet" fra samme nummer af "Danskeren", der henviser til, at en racismeparagraf var del af Sovjetisk lovgivning, som senere af besættelsesmagterne efter Anden Verdenskrig også blev krævet indført i Europa. Den sovjetiske grundlov forbød "racisme" og i starten af Sovjetriget blev der indført dødsstraf for at besidde et eksemplar af bogen "Zions Vises Protokoller" (se nedenfor). Endelig har jeg også under denne menu medtaget en nekrolog over Thies Christophersen fra Spotlight sidste år, idet han var hovedofferet for heksejagten, og et blandt en række ofre for den totalitære udvikling. Han døde netop for ét år siden (13. februar 1997) i dag, hvor jeg skriver dette. Han var en af de modige mænd, som vi, i bevarelsen af vore og vore børns frihed - hvis vi lykkes - vil skulle takke for indsats og ofre. Det er ikke just massemediernes fortælling om ham! En anden modig mand var danskeren Harald Nielsen. Han var en litteraturkritiker, der i århundredets første halvdel gik imod den afdanskende tendens i dansk litteratur, som var blevet fremelsket af medier og kulturpersonligheder via jøden Georg Brandes´ såkaldte "Moderne gennembrud" fra sidst i forrige århundrede. Harald Nielsen talte også åbent imod, hvad han så som jødernes samfundsnedbrydende og landsforræderiske virke i landet, og han blev "mærket" af dem for denne indsats, som han beskriver det i artiklen Faldskærmstropper. Det var oprindelig pastor Søren Krarup, der med sin egen litterære debut i 1960 bragte Harald Nielsen ud af glemmebogen i forhold til offentligheden, og denne vigtige og modige handling skal han takkes for. Krarups afstandstagen fra Harald Nielsens behandling af "jødespørgsmålet" kan måske forstås som en nødvendig taktik for den tid, men er ellers for mig svær at forstå. Det må vel i behandlingen af en stor og modig personlighed også betyde noget, hvad han selv mente, og hvad han selv mente var hans største pligt og offer i sandhedens tjeneste. En bedre og mere omfattende beskrivelse gives, 1981, af forfatteren Nina Bjørneboe i bogen "Manden, der overlevede sin skæbne", som jeg stærkt anbefaler for viderestudium sammen med Søren Krarups bog, og hvor en yderligere omfattende boghenvisning gives. Jeg lader her i Dronten Harald Nielsen selv komme til orde i et lille skrift om "jødespørgsmålet", hvor han stærkt opfordrer til, at man skal sprede budskabet. Det være hermed gjort til minde om en meget stor og modig dansker. Det emne, Harald Nielsen berører, er også den lille del af et langt større værk, hvormed jeg i denne forbindelse vil mindes og hædre en stor amerikaner, bilkongen Henry Ford, som tog en afgørende tørn i den livsvigtige kamp om menneskenes sjæle, der for mig virker som de gode kræfter mod de onde. Også han følte at måtte behandle "jødespørgsmålet" - Jeg har ladet ham komme til orde med et lille afsnit fra bogen Den internationale Jøde. om "jødernes" forkærlighed for at skjule deres jødiske afstamning. Den afgørende vægt i dette nummer af Dronten ligger, som nævnt, på en grundigere behandling af dette "jødespørgsmål". Og især i relation til begreberne Verdenssammensværgelse og Landsforræderi. Derfor har jeg ladet endnu en stor personlighed i dette område, englænderen Douglas Reed, komme til orde, dels gennem et resumé på dansk, og efter bedste evne, af hans 600 sider lange bog The Controversy of Zion, dels gennem oversættelse af kapitlet, hvor han specielt behandler "Protokollerne", disse "verdensberygtede" protokoller, der, ud fra deres egen tekst, skulle "fastslå", at en hemmelig jødisk sammensværgelse til opnåelse af en despotisk verdens-regering havde fundets sted i form af et foredrag af/til jødiske verdensledere, de såkaldte "Jødiske Ældste" eller "Zions Vise". Douglas Reed er meget bestemt i sin afvisning af, at denne bog bevisligt skulle stamme fra jødiske hænder. Den kan være skrevet af jøder, ikke-jøder eller anti-jøder, som han siger. Dette er ikke det afgørende, og bogen er som et sådant "bevismateriale" uden nogen værdi. Men, som han siger, på enhver anden måde er den af uvurdérlig værdi, for den er intet mindre end en nøjagtig beskrivelse af Det tyvende Århundrede, skrevet i 1905!! Dette gør bogen til det mest nøjagtige profetiske skrift til dato, så vidt jeg ved,og derfor alene af den grund fantastisk interessant. Den anden mulighed er, at bogen simpelthen af en skjult verdensmagt er anvendt som køreplan for opbygningen af et despotisk verdensherredømme. I så tilfælde er den rent ud sagt uhyggelig og en langt mere nøjagtig køreplan end den, jeg i tidligere Dronter har anført, nemlig George Orwells "1984". I menuen Bibliografi gengiver jeg Douglas Reeds anvendte værker, hans forslag til fortsat studium af emnerne og lidt (på engelsk) om forfatteren selv. Jeg har derefter valgt at lade hele den bog, Jødefaren, af S.Nilus, hvori Protokollerne fremkom i 1920, blive lagt frem for Drontens læsere. Jeg advarer på samme måde som Douglas Reed mod at tage Protokollernes tekst som bevis for, at de er forfattet af jøder, eller bevis for, at den verdenssammensværgelse, som de beskriver, er "jødisk". Bogens øvrige tekst, der også synes at tage for givet, at sammmensværgelsen er jødisk, og giver mange "beviser" på dette, lader jeg tale for sig selv. Jeg er ikke helt klar over, om det helt igennem er de originale engelske artikler fra 1920, der sammen med Protokollerne blev udgivet som "Jødefaren", der her er tale om, eller den modige oversætter, Lauritz Carlsen, har føjet flere af egne kommentarer til i den danske udgave, end de, han selv nævner. Det er, uanset dette, et historisk dokument med en i allerhøjeste grad nutidig værdi, idet samtlige forudsigelser i Protokollerne i dag ser ud til at være gået i opfyldelse, og fordi oprettelsen af det planlagte slavesamfund under betegnelsen "Den nye Verdensorden", med underafdelingen EU, er ved at gå ind i sit sin sidste fase -komplet med verdenshær, verdenspoliti og afskaffelse af retten til at gøre modstand o.s.v. Jeg opfordrer også - i lighed med Reed og de personer, som han citerer til, at resten af Nilus´bog, der befinder sig på British Museum i London, bliver oversat fra russisk. Hvis resten i mellemtiden skulle være blevet oversat, er jeg ikke klar over det. Den ville give et indtryk af den russiske embedsmand, S. Nilus, og måske give svar på - eller idé om, hvor dette fantastiske værk reelt stammer fra. En oversættelse må kunne lade sig gøre, og skulle i givet fald ske under en garanti for, at der ikke blev snydt. En forsvarer og en angriber i relation til "jøderne" skulle uafhængigt oversætte resten. Hvis nogen har evnerne til dette, forslår jeg, vedkommende kontakter mig, og at vi sammen retter henvendelse til British Museum. Skulle denne min udersøgelse af "jødespørgsmålet" efter nogens mening være strafbar under den uhyggelige sovjetiske "racismeparagraf", vil jeg i retten bl.a. tage en så interessant person til vidne som den danske kirkes nr. 2 - lige efter Jesus: Martin Luther. Hans udtalelser om jøder ville uden mindste tvivl indbringe ham maksimumstraffen i Danmark - 2 års fængsel. Skal han i det hele taget have lov at forblive som overhoved for Folkekirken med sådanne synspunkter. Hans udtalelser om jøder hører til de absolut barskeste af slagsen. Han overgår langt nazisterne! Måtte han have lov at ytre sig i dag? En anden interessant person ville jeg også tage til vidne for retten til ytringsfrihed - nemlig Søren Kierkegaard. Han ville efter nutidens standard afgjort skulle stemples som "anti-semit" af den slemme slags. Han var meget kritisk over for jøder. Og sagde hånende ting om dem. Nå, det vidste du måske ikke? Nej - morsomt nok kommer det ikke frem i nogen af de intellektuelle og psykologiserende omklamringer, han i de senere år er blevet udsat for. Kunne det have noget at gøre med disse intellektuelles "etniske afstamning?" Måtte han ytre sig i dag uden at blive straffet? Skulle jeg blive retsforfulgt vil jeg anmode alle, der tager ytringsfriheden alvorligt, om at sikre, at Dronten bliver spredt så vidt som muligt. I mine tidligere Dronter og i dette nummer under artiklen Benjamin Freedman taler ud , med undertitlen " En jødisk afhopper advarer Amerika" bliver det klart for enhver, at denne verdenssammensværgelse ikke kan lastes alle "jøder", ikke engang den langt overvejende del af dem. Det er ydermere ikke en gang klart, hvem der med rette kan betegnes som "jøder", hvad der også fremgår af denne artikel, samt den fortsatte rubrik Undertrykte nyheder , hvor jeg denne gang har videreført de tidligere emner, føjet et par nye til og særligt grundigt omtalt Zionismens nutidige fremtræden samt de tilspidsende oprørstendenser i det "jødiske" befolkningselement i Israel og verden over. Fordi det er ganske uklart, hvem der er "jøder", selv blandt "disse" selv, har det været nødvendigt over alt at sætte anførselstegn. Og sådan skal min anvendelse af begrebet forstås. Det fremgår af Spotlights nyheder, hvor nøjagtigt bladet for længe siden har kunnet forudsige både Clintons problemer og den "nye fare for verdensfreden" - Irak og Saddam Hussein. (Jeg opfordrer igen til, at interesserede melder sig til fællesabonnementer med rabat på bladet.) Nyhederne passer éthundrede procent til Douglas Reeds beskrivelser af tiden op til 1956, hvor Zionismen og Kommunismen igen "triumferede" nøjagtig samtidigt (Oktober/november) med et Zionistisk angreb på Ægypten, der i verdenspressen blev udlagt som Israels selvforsvar over for ægyptisk aggression, hvor sandheden var den stik modsatte, og det sovjetiske overfald på Ungarn, hvor Vesten igen, trods tydelige opfordringer til opstand og lovning om vestlig støtte hertil, lod ungarerne blive mejet ned af sovjetiske tanks og med sindsro så et nyt jødisk terrorregime blev installeret i denne slavestat. I dag hedder det bare "Verdenssamfundet" og Saddam Hussein! Det forekommer mig at være tydeligt, at en stor gruppe af "jøderne" - langt hovedparten af dem - er ofre - som vi andre - i et magtkomplot, som de ikke selv er skyld i, og hvor de anvendes som religiøse gidsler af en nådesløs og hæmningsløs "elite", især fra "egne" rækker. De bruges - og er længe blevet brugt - som en særlig afdeling af det Protokollerne omtaler som masserne eller "pøblen", der kan ophidses, og som skal holdes i evig frygt. Også de skal befris fra denne ondskab, og en start må være, at de nationalt sindende og loyale jøder i Danmark tager et opgør med de fremtrædende jøder, der misrepræsenterer "gruppen" ved deres konstante og ivrige arbejde for at multi-etnisere Danmark og fjerne danskernes ytringsfrihed. Endelig har jeg medtaget en artikel om racesituationen i USA, "den store smeltedigel , af amerikaneren Jared Taylor, omhandlende den amerikanske regerings åbenlyse styring mod afgrunden. Regeringen er, i følge amerikanske kilder, den stærkest "jødedominerede" i USA til dato, med bl.a en "jødisk" udenrigs-, krigs(forsvars)- og finansminister. Jødiske organisationer, med American Jewish Committee (AJC) og Anti-Defamation League (ADL) i spidsen og den jødisk-dominerede National Association for the advancement of Coloured People (NAACP) har i mange år stået for agitationen omkring den amerikanske negers lod. Baggrunden herfor blev bl.a. givet i AJC´s årsberetning for 1953 (Reed, s. 318), hvor det forklares, at jøderne involverer sig i negrenes rettigheder fordi "så længe en succesfuld trussel kan gennemføres mod negrenes rettigheder, er jøders rettigheder i fare....". Nu skriver vi 1998, men opskriften og forbilledet har måske ikke været ukendt af vore hjemlige Notkin´er, Melchior´er, Metz´er, Pundik´er, Seidenfaden´er osv. osv. osv. Knud Eriksen, den 13. februar 1998. ansvarlig udgiver: Advokat Knud Bjeld Eriksen |