KAPITEL ÉT

FORVIR MIG IKKE MED KENDSGERNINGER

De fleste af os har, som forældre eller børn, prøvet at opdage det »skjulte billede« i et andet billede, i et børneblad. Sædvanligvis forestiller billedet et landskab med træer, buske, blomster og anden natur. Overskriften lyder som regel nogenlunde sådan her: »Skjult et eller andet sted i dette billede er et æsel, der trækker en vogn med en dreng i. Kan du finde dem?« Lige meget, hvor meget du anstrengte dig, ville du sædvanligvis ikke kunne finde det skjulte billede, før du bladede om til en side længere fremme i bogen, der afslørede, hvor klogt kunstneren havde skjult det for os. Når vi så studerer landskabet, indser vi, at hele billedet er malet på en så fiks måde, at det netop skjulte det virkelige billede, og så snart vi nu ser det virkelige billede, står det ganske klart og tydeligt.

Vi tror, at massemediernes billedmalere kunstfærdigt skaber landskaber for os, som bevidst gemmer det virkelige billede. I denne bog vil vi vise dig, hvordan man opdager det virkelige billede i de landskaber, vi præsenteres for dagligt gennem aviser, radio og fjernsyn. Så snart man kan se gennem camouflagen, vil man se æslet, vognen og drengen - som hele tiden har været der.

Millioner af amerikanere er bekymrede og frustrerede over ulykker i vor nation. De føler, at et eller andet er galt, katastrofalt galt; men på grund af billedmalerne kan de ikke nøjagtigt pege på, hvad det er.

Måske er du en af dem. Der er noget, der undrer dig, men du ved ikke hvad. Vi bliver ved med at vælge præsidenter, der tilsyneladende ærefuldt lover at standse kommunisternes verdensomspændende fremmarch, at standse regeringens alt for store forbrug, at slukke inflationens flammer, at få vor økonomi på ret køl, at vende den udvikling, der er ved at gøre vort land til en moralsk kloak og at kaste de kriminelle i fængsel, hvor de hører hjemme. Alligevel, trods de store forhåbninger og glitrende valgløfter, fortsætter disse problemer med at forværres, lige meget hvem der regerer. Hver eneste ny administration, hvadenten den er demokratisk eller republikansk, fortsætter med den samme grundlæggende politik som den forrige regering - som den grundigt fordømte under valgkampen. Skønt det regnes for at være uhøfligt at nævne det, er det ikke desto mindre sandt. Er der en rimelig forklaring på, at dette sker? Det skal vi ikke tro. Vi forventes at tro, det alt sammen er tilfældigt og uforudset, og at der derfor ikke er noget, vi kan gøre ved det.

F.D. Roosevelt sagde engang, »I politik sker intet tilfældigt. Hvis noget sker, kan du bande på, at det er planlagt på den måde.« Han burde vide det. Vi tror, at mange af de største verdensbegivenheder, der styrer vort liv indtræffer, fordi nogen eller nogle har planlagt dem på den måde. Hvis vi blot benyttede gennemsnitsreglen, ville halvdelen af begivenhederne være for Amerikas bedste. Hvis vi blot beskæftigede os med inkompetence, ville vore ledere af og til begå en fejl i vor favør. Vi vil prøve at bevise, at vi ikke blot har at gøre med sammentræf eller dumheder, men med planlægning og klogskab. Denne lille bog beskæftiger sig med denne planlægning og klogskab, og med hvordan disse to ting har skabt de sidste seks regeringers udenrigs- og indenrigspolitik. Vi håber, den vil forklare ting, som hidtil har forekommet uforklarlige; vi håber, den vil hjælpe til at fokusere på de billeder, der har været gjort slørede af massemediernes landskabsmalere.

De, der tror, at verdensbegivenheder er planlagt, bliver gjort til grin, fordi de tror på »historiens sammensværgelses-teori«. Selvfølgelig er der ingen i vor moderne tidsalder, der tror på historiens sammensværgelsesteori - bortset altså fra dem, der har givet sig tid til at studere emnet. Hvis du tænker efter, er der faktisk kun to teorier i historien. Enten sker ting tilfældigt, eller også er de planlagt af nogen, og de sker, fordi de ER planlagt, og fordi nogen får dem til at ske. I virkeligheden er det historiens tilfældighedsteori, der burde latterliggøres. Hvorledes skulle man ellers forklare, hvorfor hver eneste ny regering begår de samme fejltagelser som den forrige? Hvorfor gentager de fortidens fejltagelser, som resulterer i inflation, depression og krig? Hvorfor »humper« vort udenrigsministerium fra den ene kommunist-»bommert« efter den anden? Hvis du tror på, at det hele blot er tilfældigt eller resultatet af mystiske og uforklarlige historiske strømninger, vil du blive betragtet som en »intellektuel«, der forstår, at vi lever i en indviklet verden. Hvis du mener, at sådan noget som 32.496 sammenfaldende hændelser i samme retning gennem de sidste fyrre år bryder gennemsnitsreglen, så må du være en skør rad.

Hvordan kan det være, at så godt som alle »fremtrædende« lærde, massemediereadaktører og kommentatorer forkaster årsag og effekt eller historiens sammensværgelsesteori? Stort set følger de fleste lærde strømmen i den akademiske verden, ligesom de fleste kvinder følger moden. At stritte imod strømmen betyder social og faglig udelukkelse. Det samme er tilfældet med massemedierne. Skønt professorer og meningsdannere foregiver at være tolerante og frisindede, følger de i praksis en absolut ensrettet vej - med al trafik gående mod venstre. En maoist kan tolereres af de liberale (læs "socialdemokrater" o.a.) i elfenbenstårnene eller af systemets medie-guruer; men at være konservativ, og specielt en konservativ, der fremlægger en konspiratorisk (vedr. sammensværgelse) synspunkt, er absolut VERBOTEN. Så må man hellere komme fuld til et møde i afholdsforeningen!

For det andet har disse mennesker gennem årene erhvervet sig en stærk og emotionel interesse i egne fejl. Deres intellekt og egoisme er totalt helliget tilfældighedsteorien. De fleste mennesker er ikke meget for at indrømme, at de er blevet fuppet eller har udvist dårlig dømmekraft. Hvis man fremlagde beviser på eksistensen af en sammensværgelse, der dirigerede vore politiske skæbner bag kulisserne, ville mange af disse mennesker være tvunget til at forkaste et helt livs opsamlede meninger. Det kræver faktisk en stærk karakter at skulle indse kendsgerningerne, og indrømme, at man hele tiden havde uret, selv om det blot var, fordi man var uinformeret.

Således var det med forfatteren til denne bog. Det var kun fordi han besluttede sig for at bevise, at de konservatives anti-kommunistiske politik var forkert, at han endte med at skrive denne bog. Hans første reaktion over for det konservative synspunkt var præget af mistænksomhed og fjendtlighed; og det var kun efter mange måneder med intensiv forskning, at han måtte indrømme, at han var blevet »fuppet«.

Politikere og »intellektuelle« tiltrækkes af den idé, at begivenheder drives frem af mystiske historiske strømninger eller sker tilfældigt. Gennem denne ræsonnering håber de på at undgå at få skylden, når noget går galt.

De fleste intellektuelle - pseudo- eller andre - beskæftiger sig med historiens sammensværgelsesteori ved simpelthen at ignorere den. De forsøger aldrig at modbevise beviserne. De kan ikke modbevises. Hvis og når den stille trussel ikke virker, griber disse »objektive« lærde og massemedie-manipulatorerer til personlige angreb, latterliggørelse og satire. De personlige angreb skal fjerne opmærksomheden fra de kendsgerninger, som en forfatter eller taler prøver at afsløre. Hensigten er at tvinge den person, der er i gang med at afsløre sammensværgelsen, til at standse sit arbejde og i stedet bruge sin tid og energi på at forsvare sig selv.

De mest effektive anvendte våben imod historiens sammensværgelsesteori er imidlertid latterliggørelse og satire. Disse fantastisk stærke våben kan bruges klogt til at undgå ethvert ærligt forsøg på at afsløre kendsgerningerne. Når alt kommer til alt, er der ingen, der bryder sig om at blive gjort til grin. De fleste foretrækker at tie stille, frem for at blive gjort til grin; og dette emne er i høj grad egnet til latterliggørelse og satire. En af de metoder, man bruger, er at overdrive sammensværgelsen til det absurde. For eksempel kunne vor mand fra Giftens Højborg tænkes at sige i en spottende og arrogant tone, »Jeg formoder, at I er af den opfattelse, at hver eneste socialist-lærer hver morgen modtager et telegram fra sammensværgelsens hovedkvarter med ordrer om dagens hjernevask af studenterne?« Nogle pro-sammensværgelses folk overdriver virkelig billedet ved at udbrede sammensværgelsen (ud over den lille klike, som den i virkeligheden består af) til at inkludere hver eneste lokale partisoldat eller regeringsbureaukrat. Eller, på baggrund af en blind racemæssig eller religiøs forudfattelse, samler de tilfældige legitime beviser og udvider dem til en konklusion, som vil være i overensstemmelse med netop deres specielle fordom; f.eks. at sammensværgelsen er fuldstændig »jødisk«, »katolsk« eller »frimurerstyret«. Disse mennesker hjælper ikke med at afsløre sammensværgelsen, men spiller sørgeligt nok i hænderne på dem, der ønsker, at offentligheden skal tro, at alle tilhængere af sammensværgelsesteorien er originaler.

»Intellektuelle« er begejstrede for klicheer som: »Sammensværgelsesteorien er ofte fristende. Men den er ret naiv.« At tilskrive absolut alt, hvad der sker til en lille gruppe magthungrende konspiratorer's komplot ER ret forsimplet. Men efter vor opfattelse er der ikke noget mere forsimplet end stædigt at klamre sig til tilfældigheds-terorien, hvad angår verdens hovedbegivenheder.

For det meste beskylder de liberale ganske enkelt de, der beskæftiger sig med sammensværgelsen for at være paranoide. »Åh, I højreorienterede«, siger de, »roder i hver eneste busk, kigger bag hver eneste sten, leder efter opfundne bussemænd.« Så følger NÅDESTØDET - der stempler sammensværgelsesteorien som »historiens djævleteori«. "De liberale" - socialiserne, elsker den. Selv om det er en tom frase, lyder den så behagelig raffineret!

Når lederne indenfor den akademiske verden og kommunikations-herskerne antager denne snerrende holdning over for historiens sammensværgelses- (eller årsag og effekt-) teori, er det ikke overraskende, at millioner af uskyldige og velmenende mennesker i et naturligt ønske om ikke at virke naive, antager menings-designernes holdninger og gentager deres klichéer. Disse personer antager, i forsøg på at virke raffinerede, deres vejlederes overlegne og selvtilfredse mine, selv om de ikke selv har brugt fem minutter på at studere emnet om den internationale sammensværgelse.

»Tilhængerne af tilfældighedsteorien« vil have os til at tro, at det at tilskrive nogle af vore problemer til planlægning, er »simpelt«, og at alle vore problemer skyldes Fattigdom, Uvidenhed og Sygdom - herefter forkortet FUS. De ignorerer den kendsgerning, at organiserede sammensværgende bruger FUS - virkeligt og opfundet - som en undskyldning for os alle. Det meste af verden har være i FUS i umindelige tider, og det må kræve en utrolig overfladisk tankegang at tilskrive den amerikanske regerings zig-zagkurs fra den ene fiasko til den anden til FUS. Tilhængere af "tilfældighedsteorien" ignorerer den kendsgerning, at nogle at de mere avancerede lande i verden er blevet erobret af kommunister. Czekoslovakiet var en af verdens mest moderne industri-nationer og Cuba havde den næsthøjeste indkomst pr. indbygger i Central- og Sydamerika.

Det er ikke desto mindre en kendsgerning, at der blandt den intellektuelle elite findes nogen, der vil anerkende historiens sammensværgelsesteori. Der er f.eks. professor Carroll Quigley fra Udenrigstjenestens Skole og Georgetown Universitetet. Professor Quigley kan næppe beskyldes for at være »højre-fløjs ekstremist«. (Disse tre ord er gjort uadskillelige af massemedierne.) Dr. Quigley har alle den etablerede verdens status-beviser, og har undervist på det liberale systems akademiske Mekka'er i Princeton og Harvard. I sin 1300 siders, 4 kilos værk: TRAGEDIE OG HÅB ("Tragedy and Hope"), afslører Dr. Quigley eksistensen af det konspiratoriske ('sammensværgeriske) net, som vil blive behandlet i denne bog. Professoren formulerer ikke bare en teori, men afslører dette nets eksistens fra første-hånds kendskab. Han gør det også klart, at det kun er nettets hemmelighedskræmmeri og ikke dets mål, han misbilliger. Professor Quigley afslørerer:

»Jeg kender til dette nets operationer, fordi jeg i tyve år har studeret det og i starten af 1960'erne fik lejlighed til at undersøge dets papirer og arkiver i to år. JEG NÆRER INGEN MODVILJE IMOD DET ELLER IMOD DE FLESTE AF DETS MÅL OG HAR, GENNEM EN STOR DEL AF MIT LIV, VÆRET NÆRT KNYTTET TIL DET OG MANGE AF DETS INSTRUMENTER. Jeg har - både før og nu - taget afstand fra nogle af dets politikker ... men generelt set er den vigtigste meningsforskel mellem det og mig, at det ØNSKER AT FORBLIVE UKENDT, og jeg er af den opfattelse, at dets rolle i historien er betydningsfuld nok til at blive kendt.« (Versaler tilføjet)

Vi er enige i, at dets historiske rolle fortjener at blive kendt, Det er derfor, vi har skrevet denne bog. Derimod er vi stærkt imod dets mål, som professoren beskriver som »intet mindre end at skabe et verdenssystem, hvis finansielle kontrol er i hænderne på private, der er i stand til at dominere det politiske system i hvert land og hele verdens økonomi.« Med andre ord, denne magtbegærlige klike ønsker at kontrollere og regere verden. Og hvad der er endnu mere rystende, den ønsker total kontrol over alle individuelle handlinger. Som professor Quigley observerer: ». . . menneskets (den individuelles) frihed og valg vil blive kontrolleret indenfor meget snævre rammer, eftersom han vil blive nummereret lige fra fødslen, som et nummer, gennem uddannelses-perioden, hans militære eller offentlige tjeneste, hans skat, hans helbred og medicinforbrug, og til slut hans pension og begravelseshjælp.« Den ønsker kontrol over alle natur-resourcer, forretninger, bankvæsen og transport gennem kontrol med verdens regeringer. Sammensværgelsen har ingen betænkeligheder ved at stifte krige, depressioner og had for at opnå sine mål. Den ønsker et monopol, der vil eliminere alle konkurrenter og ødelægge det frie handels-system. Og professor Quigley fra Harvard, Princetown og Georgetown BILLIGER DET!

Professor Quigley er ikke den eneste akademiker, der er vel vidende om eksistensen af en klike selvsupplerende sammensværgede, som vi kalder INDVIEDE. Andre ærlige lærde - der har iagttaget de samme individer i aktion i verdens katastrofale brændpunkter - har igen og igen konkluderet, at der uden tvivl er en organisation af pyromaner i arbejde i verden. Men disse intellektuelle, ærlige lærde indser, at hvis de trodsede de INDVIEDE lige på og hårdt, ville deres karrierer være ødelagte. Forfatteren ved, disse mænd eksisterer, fordi han har været i kontakt med nogle af dem.

Der findes også religiøse ledere, der er vidende om eksistensen af denne sammensværgelse. I en UPI-artikel dateret den 27. december 1965, siger præst Pedro Arrupe, leder af den romersk-katolske Jesuiter-orden, følgende, blandt sine bemærkninger til Det økumeniske Råd:

»Dette..... gudløse selskab opererer på en yderst effektiv måde i de højeste niveauer af lederskab. Det gør brug af hvert eneste mulige og disponible middel, det være sig videnskabeligt, teknisk, socialt eller økonomisk.

Det følger en perfekt planlagt strategi. Det øver en næsten total indflydelse i internationale organisationer, i finanskredse, i masse-kommunikation; presse, biografer, radio og TV.«

Der er adskillige problemer med at overbevise en person om den mulige eksistens af en konspiratorisk (sammensværgende) klike af INDVIEDE, der - fra det allerhøjeste niveau - manipulerer regeringens politik. I denne sag lyder sandheden mere utrolig end fantasi. Vi har at gøre med historiens største »krimi«, en mysterie-gyser, der gør Erle Stanley Gardner til skamme. Hvis du elsker mysterier, vil du blive fascineret af at studere de INDVIEDE's operationer. Hvis du studerer dette net, som professor Quigley taler om, vil du finde ud af, at hvad du først ikke troede muligt, ikke blot eksisterer, men i allerhøjeste grad øver stærk indflydelse på vor tilværelse.

Man må huske på, at enhver sammensværgelses første opgave er at overbevise alle og enhver om, at en sådan sammensværgelse ikke eksisterer, hvad enten det så er indenfor politik, kriminalitet eller forretningslivet. Dens evne til at gøre dette, vil være stærkt bestemmende for, om sammensværgelsen vil få succes. At eliten indenfor den akademiske verden og masse-medierne altid hånligt afviser eksistensen af de INDVIEDE, tjener blot til at camouflere dens operationer. Disse »artister« skjuler drengen, vognen og æslet.

Sandsynligvis har du på et eller andet tidspunkt været involveret i eller haft personligt kendskab til en eller anden begivenhed, der blev rapporteret i nyhederne. Måske var det en sportsbegivenhed, et valg, en komité eller dit erhverv. Indeholdt rapporten den »virkelige« historie, historien bag historien? Sandsynligvis ikke. Det er der et utal af grunde til: Journalisten havde tids- og pladsproblemer, og der er en stor mulighed for, at de involverede parter med vilje ikke afslørede alle kendsgerningerne. Måske var det journalistens egne fordomme, der bestemte, hvilke kendsgerninger, der kom med i historien, og hvilke der blev strøget. Der, hvor vi vil hen er, at de fleste mennesker fra egen personlig erfaring ved, at nyhederne som oftest ikke fortæller hele historien. Men mange af os antager, at vort eget tilfælde er enestående, skønt det i virkeligheden er typisk. Hvad der er sandt omkring rapportering af lokale begivenheder, er lige så sandt om rapportering af nationale og internationale begivenheder.

Psykologiske problemer tages også i brug for at få folk til at se bort fra beviserne på de INDVIEDE's eksistens. Folk er sædvanligvis veltilpasse med deres gamle overbevisninger og begreber. Da Columbus fortalte, at jorden var en kugle og ikke en pandekage, blev folk temmelig oprørte. De blev bedt om at forkaste det livssyn, de havde haft hele livet, og antage et helt nyt. De »intellektuelle« på den tid spottede Columbus, og folk blev bange for at miste social prestige, hvis de lyttede til ham. Mange andre ønskede simpelt hen ikke at tro, at jorden var rund. Det gjorde det hele kompliceret. Og typiske tilhængere af teorien om at jorden var flad havde tilsikrede rettigheder, inklusive deres egoisme, på spil, så de overdængede Columbus med beskyldninger for at trodse deres opfattelse af universet. »Forvir os ikke med kendsgerninger; vi har afgjort vores mening,« sagde de.

De samme faktorer anvendes i dag. Fordi systemet kontrollerer medierne, vil enhver, der forsøger at afsløre de INDVIEDE, blive skydeskive for en kontinuerlig geværsalve af skældsord fra aviser, blade, TV og radio. På denne måde trues man med tab af »socialt omdømme«, hvis man tillader sig at gå ind for den tanke, at der er organisation bag alle de problemer, der for tiden er ved at spolere Amerika. Desværre kommer social status for mange mennesker før intellektuel ærlighed. Skønt de aldrig ville indrømme det, er den sociale position mere vigtig for mange mennesker end overlevelse og frihed i Amerika.

Hvis man spørger disse mennesker, hvad der er vigtigst: socialt omdømme eller det at frelse deres børn fra slaveri - vil de selvfølgelig nævne det sidste. Men deres handlinger (eller mangel på samme) taler meget tydeligere end deres ord. Folk har en uendelig rationaliserings-evne, når det gælder om at nægte at se truslen mod Amerika's overlevelse i øjnene. Inderst inde er disse mennesker bange for at blive gjort til grin, hvis de tager et standpunkt, eller for at blivet nægtet invitation til en eller anden social stræber's cocktail-party. I stedet for at blive vrede på de INDVIEDE, bliver disse mennesker faktisk gale på dem, der søger at redde deres land, ved at afsløre konspiratorerne.

En af de faktorer, der gør det så svært for et status-bevidst menneske at efterprøve de konspiratoriske beviser objektivt er, at konspiratorerne kommer fra de absolut højeste sociale lag. De er umådelig velhavende, højt uddannede og yderst kultiverede. Mange af dem har et livslangt filantropisk omdømme. Ingen bryder sig om at sætte sig ned og beskylde fremtrædende personer for konspiratorisk at gøre sine landsmænd til slaver, men virkeligheden er ikke til at komme udenom. Mange i den offentlige sektor eller erhvervslivet er særligt sårbare over for »bring ikke dit sociale omdømme i fare«-tabuet, som jo er opfundet af de, der ikke ønsker sammensværgelsen afsløret. De INDVIEDE ved, at tager mennesker i erhvervsliv og det offentlige liv ikke standpunkt for at redde det frie samfund, vil socialismen - gennem hvilken de har i sinde at kontrollere verden - være uundgåelig. De regner med, at disse mennesker er for snævertsynede og dekadente, for status-bekymrede, for optagede af deres problemer med arbejde og forretning til at bekymre sig om, hvad der foregår i politik. Disse mænd har fået fortalt, at det kan være farligt for deres erhverv eller bringe deres regeringskontrakter i fare, hvis de tager et standpunkt. Med deres egne skattepenge er de blevet bestukket til at tie!

Vi håber, at konspiratorerne har undervurderet det amerikanske folks mod og patriotisme. Vi håber, der er et tilstrækkeligt antal af jer, der ikke er blevet hypnotiseret af fjernsynet, og som sætter Gud, familie og fædreland over social status, som vil stå sammen for at afsløre og tilintetgøre de INDVIEDE's sammensværgelse. Filosoffen Diogenes gennemsøgte Det gamle Grækenland på kryds og tværs for at finde en ærlig mand. Vi søger på kryds og tværs efter hundreder af tusinder af intellektuelle ærlige mænd og kvinder, som er villige til at undersøge kendsgerninger og nå til logiske konklusioner - lige gyldigt hvor ubehagelige disse konklusioner måtte være.


Dronte 5

Drontens hovedmenu