|
Ingen tør kalde det SAMMENSVÆRGELSE af Gary Allen Ny-oversat af Knud Bjeld Eriksen, 1998 efter Kjeld Kinzi, 1979 Efter None Dare Call it Conspiracy 1971 Udgivet som bog på dansk af Kjeld Kinzi/Niels Kjeldsen 1979 GARY ALLEN (der ikke lever i dag) var free-lance journalist og bosat i Californien. Efter at have studeret ved Stanford Universitetet med historie som hovedfag og efter at have taget afgangseksamen på Californiens Statsuniversitet kom han gennem uafhængig efterforskning frem til, at hans universitetskurser i høj grad var blevet drejet i en bestemt retning. En stor del af de mest betydningsfulde kendsgerninger var udeladte. Denne bog er resultatet af hans personlige »efter-studier« af, »hvem, der tilhører hvem« i politik. Foruden »Ingen tør kalde det Sammensværgelse« har Gary Allen skrevet følgende bøger The Rockefeller File Nixon - the Man Behind the Mask Kissinger Jimmy Carter/Jimmy Carter Tax Target: Washington INDHOLD: Kapitel Et Forvir mig ikke med kendsgerninger. To Socialisme - den slagne vej til magten for de super-rige Fire Finansiering af den bolsjevikiske revolution Fem Etablering af det etablerede samfund Seks Familien Rockefeller og de røde Syv Pres fra oven og pres fra neden Otte Du er svaret Indledning Den historie, du nu er i gang med at læse, er sand. Navnene er ikke ændret for at beskytte de skyldige. Denne bog har muligvis den virkning, at den ændrer dit liv. Efter du har læst den, vil du aldrig mere betragte nationale og globale begivenheder, som du gjorde tidligere. Ingen tør kalde det sammensværgelse er en meget kontroversiel bog. I starten vil den kun blive genstand for meget lidt omtale, og de, hvis planer den afslører, vil prøve at tie den ihjel. Af årsager, der bliver indlysende, mens du læser, vil bogen ikke blive udgivet alle de »rigtige« steder eller være tilgængelig hos din lokale boghandler. Disse mennesker kan imidlertid ikke forhindre et folkeligt bogdistributions-system. Til sidst vil det blive nødvendigt for de mennesker og organisationer, der er nævnt i bogen at prøve at dæmpe bogens effekt ved at angribe den eller dens forfatter. De har enorme kapitalinteresser på spil, og vil derfor forhindre dig i at opdage, hvad de bedriver. Og de har de store kanoner hos massemedierne til deres rådighed, når de affyrer deres spærreild mod Ingen tør kalde det sammensværgelse. Gennem overvældende mængder af nedrakning vil »eksperter« forsøge at latterliggøre bogen og således afholde dig fra at undersøge for dig selv, om bogens oplysninger er sande eller ej. De vil ignorere, at forfatteren selv siger, at nogle af hans ideer er gisninger, fordi de, der kender sandheden, ikke har i sinde at tilstå. De vil finde en typografisk fejl eller forkaste noget, der er åbent for debat. Om nødvendigt vil de lyve for at beskytte sig selv og rakke bogen ned. Psykologisk set vil mange foretrække at tro på dem, der bagatelliserer oplysningerne i bogen, fordi vi alle ønsker at ignorere dårlige nyheder. Dette gør vi med vor egen sikkerhed som indsats! Efter at have været universitets-lærer, senator - og som nuværende medlem af Kongressen har jeg haft erfaringer med nogle af de virkelige professionelle, der forstår at lægge røgslør over egne handlinger gennem at prøve at ødelægge anklageren. Jeg håber, at du vil læse denne bog omhyggeligt og drage dine egne konklusioner og ikke acceptere meninger fra folk, der nødvendigvis må prøve at bringe bogen i miskredit. Din fremtid kan meget vel afhænge af den. 25.oktober, 1971 JOHN G. SCMITZ MEDLEM AF DE FORENEDE STATSER'S KONGRES RESUMÉ (kan benytter før læsning af bogen som appetitvækker, eller efter læsning, som opsummering) Professor Carroll Quigley fra Harvard, Princeton og Georgetown Universiteterne, skrev en bog, der afslørede internationale bankfolks plan om at kontrollere verden fra baggrunden af de politiske og finansielle scener. Quigley afslørede milliardærer's planer om at oprette et diktatur, ledet af de superrige, men forklædt som arbejdernes demokrati. J.P. Morgan anstiftede kunstige panikscener og brugte dem som påskud til at få Den føderative Reservefonds-lov vedtaget. Morgan var involveret i at få Amerika med i Første Verdenskrig for at beskytte sine lån til den engelske regering. Han finansierede socialistiske grupper med det formål at skabe en almægtig centraliseret regering, som internationale banker ville kontrollere fra toppen bagved scenen. Efter hans død hjalp hans partnere med at finansiere Den bolsjevikiske Revolution i Rusland. Den tysk-fødte internationale finansier, Paul Warburg, udtænkte oprettelsen af Det føderative Reservefondssystem ( "Fed", svarende til en nationalbank) for at bringe kontrollen med landets økonomi i hænderne på internationale bankfolk. Det føderative Reservefondssystem kontrollerer pengeforsyningen, som gør det muligt for manipulatorerne at skabe skiftende perioder med høj- og lavjunkturer, d.v.s. »rutschebane-økonomi«. Dette gør det muligt for de INDVIEDE at tjene enorme summer, men - hvad der er endnu vigtigere - gør det desuden muligt for de INDVIEDE at kontrollere økonomien og at centralisere magten yderligere i regeringen. »Oberst« House var foregangsmand for det internationale bankbroderskab. Han manipulerede præsident Wilson som en dukke. Wilson kaldte ham "mit andet jeg". House spillede en hovedrolle i oprettelsen af Det fødeative Reserve-System, vedtagelsen af den progressive indkomstskat og Amerikas deltagelse i Første Verdenskrig. House er et eksempel på, at de virkelige ledere ikke altid er dem, man ser. I følge hans sønnesøn, John, finansierede Jacob Schiff - gennem lang tid, i samarbejde med Rothschild-familien - Den kommunistiske Revolution i Rusland. Ifølge en arkiveret rapport i Udenrigsministeriet, finansierede hans firma, Kuhn, Loeb og Co. den første femårsplan for Stalin. Schiff's partner og slægtning, Paul Warburg, udtænkte oprettelsen af Det føderative Reservefondssystem, medens han stod på Kuhn, Loeb's lønningsliste. Schiff's efterkommere er aktive i Rådet til Udenlandske Relationer. (C.F.R.) Lord Alfred Milner, velhavende englænder og frontmand for Rothschild-familien, var kasserer for internationale banker i Petrograd under Den bolsjevikiske Revolution. Milner blev senere leder af et hemmeligt selskab, kendt som "Round Table", som var helliget en verdensregering, hvormed en klike af super-rige finansmænd ville kontrollere verden under socialismens maske. Den amerikanske filial af denne sammensværgelse kaldes Rådet til Udenlandske Relationer (C.F.R.) og blev startet og kontrolleres stadig af de mest venstreorienterede bankfolk. Hjemsted for Rådet til Udenlandske Relationer ligger på 68. gade i New York. (En filial, Royal Institute for International Affairs, RIIA, ligger i London). Det indrømmede mål for C.F.R. er at afskaffe forfatningen og erstatte vor en gang uafhængige republik med en verdensregering. C.F.R.-medlemmer har kontrolleret de sidste seks regeringer(pr. 1971). Richard Nixon har været medlem og har ansat mindst 100 C.F.R.-medlemmer på høje poster i sin regering. Prins Bernhard af Holland, leder af Bilderbergerne, konfererer med præsident Nixon (billede). Tidligere SS'er ("Vi havde det skide skægt"). Bernhard arbejder nu med Rothschild og kommunisterne for at fremme en elite-styret verdensomspændende superstat. Bernhard holder årligt møde med høje amerikanske og europæiske embedsmænd, bankfolk. og industrialister for at udtænke en plan om forening af U.S.A. og S.S.S.R. til en verdensregering. Efter sidste møde, devaluerede Nixon dollaren og åbnede handel med Røde Kina. Edmond og Guy de Rothschild, ledere af den franske Rothschild-klan (billede). Rothschild-familien er nært knyttet til Prins Bernhard i forretninger (Royal Dutch Shell) og i opbygningen af en verdensregering med russerne. Time siger den 20. dec. 1963 om Guy: "Guy er fuldt ud en Rothschild. Han personificerer meget af, hvad Rothschild-navnet står for. Han er ven og fortrolig med franske politikere. Mest af alt, er han dedikeret til at forøge sin banks formue. Guy leder en alsidig moderne Rothschildklan". Edmond, den rigeste Rothschild, efter sigende, er ifølge skøn 500 millioner dollars værd personligt. Nelson Rockefeller hilser Khrushchev (billede), den berygtede "slagter fra Budapest". Familierne Rockefeller og Eaton har nu slået sig sammen om at bygge virksomheder bag jerntæppet, så kommunisterne kan blive en større trussel mod USA's overlevelse. Amerika bruger årligt 70milliarder dollars på et tilsyneladende forsvar, og så bygger familien Rockefeller alle slags fabrikker for kommunisterne. Kun en manglende officiel krigsrklæring mod Vietnam redder familien Rockefeller og Eaton fra at blive dømt for højforræderi. De har næsten 50.000 amerikaneres blod på deres hænder. Når kommunistiske diktatorer besøger USA, er det ikke arbejderne eller fagforeningslederne, de besøger. Der gøres kun et meget beskedent - om overhovedet noget- forsøg fra de Røde Diktatorers side, på at identificere sig med arbejderklassen. Nikita Krushchev hilser på den åbent prokommunistiske industrialist, Cyrus Eaton (billede). Eaton begyndte sin forretningskarriere som sekretær for John D. Rockefeller, og Rockefeller er antagelig stærkt ansvarlig for hans formue. Nelson Rockefeller og Richard Nixon er teoretisk politiske fjender, men Rocky arrangerede 68'-valget således, at hvis han ikke selv kunne blive præsident, ville han komme til at kontrollere den, som blev det. Rockefellerfamilien har via Chase Manhattan Bank og andre banker og institutioner, været Sovjetunionens store velgører siden Den kommunistiske Revolution i Rusland. Under præsidentkampagnen lovede Nixon at standse levering af krigsmateriel fra Amerika til Nordvietnam via Den europæiske kommunistblok, fordi disse forsyninger blev brugt til at dræbe amerikanske soldater. Men megen af denne blok-handel kontrolleres af Rockefeller-familien, og Nixon har ændret politik og mangedoblet handelen. Pressen forbliver, naturligvis, tavs om denne forsætlige massakre på amerikanske soldater. Chefen og hans to ansatte (billede) - de tre musketerer fra C.F.R. - Rocky, Nixon og Kissinger konfererer. Kissinger fra Harvard blev gjort til egentlig assisterende præsident af Rockefeller, som han havde arbejdet for i tolv år. Kissinger var også med i C.F.R.'s stab umiddelbart før han gik ind i Nixon-regeringen. Kissinger var den ægte legemliggørelse af alt, hvad Nixon bekrigede under sin '68-kampagne. Dette forklarer, hvorfor Nixon har ændret sin politik på så mange områder. Blandt dem, der bifalder Nixons ryk mod venstre, er Alger Hiss, kommunistspionen, som Nixon var med til at fælde. (Chicago Tribune, den 25. oktober 1971). Det var Hiss-sagen, som med raketfart sendte Nixon fra ubemærkethed ind i Senatet, så til vicepræsidentposten og - omsider - præsidenembedet
|