|
oktober 1998 Det tyvende århundrede er blevet kaldt "det jødiske århundrede" fordi alt efterhånden er kommet til at dreje sig om jøder, og fordi de jødiske bevægelser: Kommunismen, Zionismen og "Verdensregeringen", har været de altdominerende styrende kræfter. Det kunne også kaldes "folkemordets århundrede", fordi to verdenskrige har hærget det med mange millioner dræbte og fordi to konkurrerende totalitære politiske systemer, kommunismen og fascismen/nationalsocialismen har domineret århundredet og krævet andre millioner af myrdede. Det kunne kaldes "løgnens århundrede", fordi systematiseringen af megaløgnen til brug for massemediernes hjernevask af samtlige verdens millioner har været et særkende. Krigspropaganda i hidtil ukendt omfang er blevet fortsat og forstærket efter verdenskrigene som en fortsættelse af den vindende parts krigsførelse, og er i dag konstant indvævet i de internationalistiske indoktrineringer, vi udsættes for i skolerne, universiteterne og i medierne. Da de nævnte beskrivelser af århundredet hænger nøje sammen, og temmelig dækkende beskriver de fænomener, som har den alvorligste indvirkning på det, der sker verden rundt i dag, og på, hvordan vi forstår det, der sker, har jeg i dette nummer af "Dronten" valgt at se nærmere på de afgørende tidspunkter i århundredet og de begivenheder, der bevirkede, at vi endnu et år kan sige, at vi befinder os i det "jødiske/løgnens/folkemordets århundrede". (Og gid årtusindskiftet markerer enden på den periode). Der skal særligt ses på den kaotiske slutningsfase og den udmattede periode lige efter begge verdenskrigene, hvor disse krige efter kommunistisk opskrift blev ændret til revolutionære krige. Ser vi først på "folkemordet", som er et begreb, der blev opfundet af den polske jøde Raphael Lemkin under Anden Verdenskrig, må vi være klar over, at der er løjet gevaldigt om, hvem der har været skyldige i noget sådant i dette århundrede, og vi må være klar over, at der i dag, gennem et groft misbrug af "folkemordskonventionen", er stærke kræfter på arbejde for at skabe international ret - først og fremmest strafferet, der både fjerner nationalstaters sidste suverænitet og samtidig fjerner tilkæmpede frihedsrettigheder, og således stille og roligt laver demokratier om til diktaturer. Begrebet "folkemord" skal være løftestang til indførelse af international strafferet i krigsforbryderdomstole. Mange års bestræbelser for at oprette en permanent international straffe-domstol er i sommer lykkedes (se f.eks. Berlingske Tidende 7.6.98). Den internationale strafferet hviler historisk på retsopgøret efter Anden Verdenskrig - Nürnberg-processerne og andre efter disses model. Det var rene hævnprocesser, hvor krigens vindere var både anklagere og dommere imod de i forvejen dømte fanger, hvor vidner løj hæmningsløst, dokumenter forfalskedes lystigt, tilståelser fremskaffedes under tortur, og hvor fremtrædende jøder endog havde planer om at myrde de tyske ledere under selve "retssagen" (se Berlingske Tidende 16.3.98). Propaganda-teknisk hviler begrebet på det stærkt opreklamerede jødiske "holocaust", hvor alverdens massemedier fortsat mekanisk opretholder, at "nazisterne myrdede 6 millioner jøder" på trods af revisionshistorikernes - og endda jødiske autoriteters - omfattende beviser for, at et "folkemord" i den størrelsesorden er en kæmpeløgn (se eksempelvis Knud Leif Thomsen i Jyllands-Posten 23.1.93). Racediskriminationslovgivning er hægtet på begrebet "folkemord" og "folkehetz". Alene i 1996-97 er 14.000 (1996: ca. 6.800, 1997: ca. 8.000) tyskere straffet for "folkehetz", altså rene tankeforbrydelser, mange med alvorlige fængselsdomme og ødelagte eksistenser. Herhjemme er domme efter "racismeparagraffen", som er af samme familie, taget til. (Se også om denne paragrafs sovjetiske baggrund Søren Krarup i Berlingske Tidende 8.9.92). Som tidligere påvist, er jødiske ledere og organisationer i spidsen for disse anstrengelser. I denne "Dronte", viser jeg under menuen Manden, der opfandt ´folkemord´ , hvad der ligger til grund for denne udvikling, når man graver dybere, og hvem, der er skyld i den. Baggrunden for Første og Anden Verdenskrig er i kort form, meget malende, beskrevet af den amerikanske jøde Benjamin Freedman (en dissident, advarer), i "Dronten" nr. 4. I denne "Dronte" vil jeg se nærmere på slutfasen af de to verdenskrige, der hvor resultatet af krigene viste sig, det, der skulle blive den varige virkning. Det er ganske vist også berørt tidligere i "Dronten" nr. 4 og 5. Men her vil jeg se nærmere på "folkemordene" og de skyldige. Der var nemlig tale om virkelige folkemord, og med "jødiske" kræfter i rollen som bødlerne. Det er naturligvis noget, verdens jødisk styrede massemedier ikke kan tolerere en diskussion af, når hele historien i dag søges defineret ud fra "nazisternes enestående forbrydelse: de 6 millioner gassede jøder". Men hvordan kan denne forbrydelse være enestående, når det i dag er blevet klart, at kommunismens myrdede løber op i 100 millioner - som minimumstal (se f.eks. Victor Andreasen i Ekstra Bladet 26.9.98). De seneste videnskabelige resultater vedrørende kommunismens ofre findes i "Kommunismens sortebog" - nu omsider oversat til tysk fra den franske original "Le livre noir du communisme" af Stephane Courtois m.fl.: "Das Schwarzbuch des Kommunismus". Det er herfra de ubestridte minimumstal på 100 millioner myrdede stammer. Samtidig er de videnskabelige tal for nazismens ofre - specielt de jødiske ofre - blevet mindre og mindre med nye forskningsresultater. Det seneste omfattende videnskabelige værk om disse ændringer findes i Ernst Gauss "Grundlagen zur Zeitgeschichte", et værk, der følgelig er forbudt! i Tyskland. (Se nærmere "Vestlig Samisdat", et enkelt eksemplar på Det kongelige Bibliotek). Auschwitz blev konstant fremhævet som den lejr, hvor de fleste jøder, fire millioner, blev gasset (se IMT dokument 008-USSR). Dette tal er siden vedvarende faldet i næsten alle omtaler, helt ned til 66.000 (f.ex. Internationaler Suchdienst (sag nr. 10824), 18.8.94)- men uden, at det magiske tal "6 millioner" - er blevet ændret tilsvarende. Historikeren Arthur Butz har skrevet en bog om denne propagandaløgn, som han kalder for århundredets svindel "The Hoax of the Twentieth Century" (se nærmere Christian Lindtner i Berlingske Tidende 24.1.98). Løgnen har dannet grundlag for oprettelsen af staten Israel med dertil hørende evige krigstrusler for verden og et voksende had mod Vesten fra hele den muslimske del af verden. Den har sikret uhyrlige "erstatningssummer" fra Tyskland. Den har skabt en forgiftet, hadefuld stemning mod Tyskland og måske vigtigst af alt, et ufunderet tabu for kritisk omtale af jøder, der er ved at udvikle sig til et verdensomspændende angreb på ytringsfriheden. Kun i denne sammenhæng er "holocaust"-emnet vigtigt i relation til andre mishandlede historiske emner. Da jeg fortsat ikke har mødt nogen beskrivelser af disse emner, der efter min mening overgår "The Controversy of Zion" af Douglas Reed, har jeg oversat endnu to vigtige kapitler fra denne bog. Det ene er "Verdensrevolutionen igen", et kapitel, der trænger igennem det tabu, der har været om at påvise, at kommunismen, med dens 100 millioner myrdede (som minimumstal), er en jødisk bevægelse og at de kommunistiske slavestater i Sovjet og østlandene fortsatte støt under jødisk åg efter revolutionstiden og igen efter Anden Verdenskrig. Det er ikke desto mindre tilfældet. I bogen "Historien om de danske jøder" af Poul Borchsenius, s. 158, siges det kort sådan: "i den russiske bolsjevikrevolution ændrede en håndfuld jøder verdensstrukturen". Denne politiske Frankenstein har vel været menneskehedens største plage nogensinde. Igen må det pointeres, at det ikke er "alle jøder", der er under anklage, men omvendt er det ikke til at komme uden om, at kommunismen ved sine ledere er helt overvejende jødisk. Fra Karl Marx og Ferdinand Lassalle til den "russiske revolutions helte" - oftest med falske, russiskklingende navne - Trotsky, Zinoviev, Kameneff, Stekloff, Sverdloff, Uritzky, Joffe, Rakovsky, Radek, Mensjinsky, Larin, Bronski, Zaalkin, Volodarsky, Petroff, Litvinoff, Smirdovitch, Vovrowsky (de ledende kommissærer) til hele Sovjets første herskerklasse, - fra de berygtede spidser for Sovjets terror-politi, Yagoda og Beria og de utallige mindre bødler i disse væsener, til østlandenes regeringer og terrorpoliti - var jøder altid ledende og dominerende i kommunismen. Mord, grusomheder og undertrykkelse af hele folkegrupper var deres beskæftigelse, når de havde magt til det. Det samme gjorde sig gældende i andre lande. For fuldstændighedens skyld må det med, at den russiske regeringschef i dag, Primakov/Finkelstein i det "fri Rusland" er jøde ligesom den gruppe af finansbaroner, der i dag ejer Rusland, er det. Se for dette, og andre overraskende nyheder om "jøderne"s indflydelse i dag menuen "undertrykte nyheder". Endte Første Verdenskrig således med en talmudisk hævn specielt over Rusland, endte Anden Verdenskrig med en tilsvarende talmudisk hævn, der blev udbredt over først og fremmest det slagne Tyskland, men også hele det øvrige Europa, hvor samtlige østlande kom under kommunismens åg. Læs herom i kapitlet "Den talmudiske hævn" fra "The Controversy of Zion". De reelle folkemord, der blev begået mod den civile tyske befolkning og folkemord på anti-kommunister, der blev jaget tilbage til Stalin, har ikke fået megen plads i verdens jøde-ejede massemedier. De løber beviseligt op i millioner af ofre. Det har derimod jødernes eget "holocaust", og derfor må jeg lade en modig nordmand, A.I.Bru forklare de særegne omstændigheder omkring dette "folkemord". Det er under menuen "Holocaust - norsk revisionist forklarer". Herefter skulle det være klarlagt, hvorfor jødernes holocaust ikke er andet end en detalje i historien. Nordmanden forklarer tillige mange andre interessante forhold omkring krigsforbryderprocesserne, jøderne, deres historie, antisemitisme, racelære, mosaisk-talmudisk lov osv. - også et meget interessant afsnit af Douglas Reed om "jødernes" verdenserobringsplaner, som egentlig er hans eget resumé, der kan sammenlignes med det, jeg har lavet i "Dronte" nr. 4, og med "Zions Vises Protokoller" sammesteds. Da jeg har valgt Douglas Reeds "The Controversy of Zion" som udgangspunkt for "Drontens" gennemgang af de forskellige aspekter af baggrunden for nutidens jødisk-dominerede multietniske "verdenssamfund", har jeg fundet det spændende at se nærmere på, hvordan Douglas Reed blev overbevist om, at "jøderne" var Vestens ødelæggere. Det sker under menuerne "Douglas Reed og jøderne" og i to kapitler fra bogen "Grænseløs skændsel." "Dronten" er blevet ændret efterhånden som jeg tydeligere har kunnet se, hvad jeg ville og kunne opnå med den. Den er kommet til at indeholde temmelig lange tekster, fordi jeg tror, det er på dette område "Dronten"s mission ligger. Mange udmærkede mennesker og blade gør efterhånden opmærksomme på ødelæggelsen af Danmark ved masseinvasion af fremmede og nedlæggelsen af grænser. Men næsten altid mangler baggrunden, forklaringen. Det skyldes enten frygt eller uvidenhed, ofte en blanding. Denne baggrund agter jeg at bidrage til over endnu et stykke tid. For uden baggrund - ingen forståelse. Uden forståelse - ingen fornuftig handling. Og baggrunden kan ikke gives kort. Historisk og geografisk overblik må med. Som det siges i "Zions vises protokoller", har situationen været, at globalisterne ejede alle medier og at nationale kræfter ikke kunne få lov at forklare sig ordentligt. Internettet har - i hvert fald for en tid - ændret denne situation. Når de vigtigste sektorer af det fremadskridende verdensdiktatur er beskrevet med tilhørende historie, vil jeg nok anse jobbet for udført. Om der så skal komme en opfølgning i form af f.eks. kommentarer til ugens eller månedens begivenheder, vil komme an på udviklingen - og min lyst. Det vil nemlig være muligt for enhver selv at studere videre i den nævnte litteratur, og selv blive en kilde til forståelse og forklaring af udviklingen. Og forhåbentlig en kilde til ændring af den også. Det må være målet. I det mindste er jeg blevet "opdaget" af Simon Wiesenthal centeret i Californien. Denne gamle lystløgner har lagt navn til forskellige centre og da disse ikke længere kan fylde tiden ud med at forfølge oldinge fra hitlertiden, har de skiftet branche til at være Vestens selvudnævnte barnepige på internettet. De arbejder for censur især over for kritiske hjemmesider, der tillader sig at fortælle om "jødiske" løgnehistorier eller magtgriske erobringsplaner. Sådanne sider kalder de "hade-sider", med tydelig henvisning til det, man i USA kalder "hate-crimes", racistisk motiverede forbrydelser, der i følge "jødisk" propaganda kun er forløberen for endnu et "folkemord" på jøder og andre indvandrere. Man forsøger energisk at få indført lovgivning, hvor børneporno og "alt sådan noget" forbydes. En diskussion af "jødiske" misbrug og historiske løgne kommer under rubrikken "alt sådan noget". I EU er et straffelovsinitiativ på vej under betegnelsen "beskyttelse af mindreårige og menneskets værdighed" (se f.eks. notits Berlingske Tidende 20.5.98 "EU-midler mod netporno" (192 mio.kr.), og EU dokument (Grønbog): KOM(96)483 af 16.10.96). Det må atter siges her, at almindelige jøder misbruges af deres "egne" ledere i diverse løgne og planer. Jeg taler derfor kun i "Dronten" om disse misbrugere, magtjøderne, og deres villige medløbere. Det pointeres nok en gang - også af hensyn til "racismeparagraffen". Jyllands-Posten var den danske avis - "Danmarks internationale avis", der hurtigst var med på ideen om at advare mod bl.a. mig og de såkaldte historierevisionister (se f.eks. Jyllands-Posten 14.4.98). Man undersøgte straks internetudbydernes syn på forbud eller "selvjustits". Men lige nu kunne det ikke gennemføres, opdagede avisen. Den skal nok forfølge sagen, ivrigt støttet af de øvrige massemedier. Jeg har indført et "Link" til en meget spændende hjemmeside Jew watch, som er en passende opfølgning på hr. Wiesenthals "hate watch". En af de ivrigste danske zionister, Peter Duetoft, der ifølge "Jødisk Orientering" ikke selv er jøde, mener ikke vi kan klare os med mindre end et "holocaust"-center til at "oplyse" ungdommen. Denne ulækre arrogance, der mener bare at kunne poste danskernes penge ud til indoktrinering af dem selv, er så typisk på dette felt, at det giver opkastningsfornemmelser, når man nu ser det gentaget for den syvtusindstyvende gang. Samtidig går det lige så ulækkert og skamløst under overskriften "anstændighed". Men med denne "Dronte" vil hr. Duetoft have en tekstsamling, der kan gøre hans "center" til et helt fornuftigt sted. Når det gælder oplysning om bolsjevikernes holocaust på de mange millioner af kristne i Sovjet, kan vi efter jødisk/zionistisk opfattelse klare os med betydeligt lettere information. Her er det øjensynligt på sin plads, at det grusomme drab på zarens unge datter, Anastasia, forvrænges historisk på det mest groteske og udnyttes kommercielt på det groveste. Hendes sørgelige rester er efter 80 år i en grøft først i år blev stedt til hvile i Skt. Petersborg, med en indrømmelse og beklagelse af drabet fra Jeltsin. Hun blev skudt og yderligere stukket med bajonet, da kuglerne iflg. vidner ikke dræbte zardøtrene straks på grund af korsetternes beskyttelse. Da to jødiske udbrydere fra det jødisk-ledede Disney skulle finde et eventyr til deres første tegnefilm i deres nye - jødisk ledede og ejede- selskab, 20th Century Fox, faldt valget på Anastasias liv. De ændrede blot sandheden om hendes dystre død for jødiske bolshevik-mordere til et rosenrødt og politisk korrekt eventyr, der med sikkerhed ville indbringe hundredevis af millioner dollars. Hvad var vel mere naturligt? I de jødisk-ledede storaviser Berlingske Tidende og Politiken lød de begejstrede anmeldelser af tegnefilmen "Anastasia": "Se det er en prinsesse" .....stort opsat tegnefilm"(Berl.T.) "Spændende, morsom og romantisk.... et vidunderligt, prægtigt eventyr." (Pol.) Knud Eriksen, den 14. oktober 1998 |