”Antisemitisme” i Danmark
Historikeren Søren Mørch har skrevet flere interessante bøger, der bl.a. belyser jødernes rolle i de to områder, der på det seneste har været trukket frem som baggrunden for ”antisemitismen”s udvikling i Danmark: Brødrene Brandes og Landmandsbankens krak. Hørup er med er strålende til at bringe forståelse omkring det første område og Den danske Bank til det andet område. I Den Danske Bank har Mørch medtaget meget fra en tidligere bog, Det store bankkrak. Landmandsbankens sammenbrud 1922-23. I en boganmeldelse, skrevet af J. Boisen Schmidt i Weekendavisen 18.12.1986 i anledning af fremkomsten af denne: Det store bankkrak. Landmandsbankens sammenbrud 1922- 1923, hedder det bl.a. ”DET HØRER vist til sjældenhederne, at en historisk afhandling - endnu før den er udkommet - fører til en skarp ordveksling i fjernsynet mellem forfatteren og en repræsentant for den institution, som bogen handler om, men det skete for Søren Mørchs værk om Landmandsbanken. Ikke på grund af bogens indhold, men fordi forfatteren hævder, at Landmandsbanken - nu Den danske Bank - tidligere har lagt hans forskning i dette emne hindringer i vejen, og at den oven i købet skal have tilbudt at købe manuskriptet for et stort beløb, der eventuelt kunne omsættes til en rejse til Japan for ham og hans hustru - pikant nok en senere meget bekendt socialdemokratisk politiker! (Ritt Bjerregaard, k.e.) Det er jo artige påstande, men som bankdirektør Tage Andersen rigtigt påpegede helt udokumenterede og heller ikke til at verificere i dag, da de implicerede personer i mellemtiden er døde. Det kom ikke til nogen afklaring på dette besynderlige mellemspil…. ……Efter gennemlæsning af bogen kan man iøvrigt ikke forstå, hvorfor banken så længe efter det store sammenbrud skulle have nogen videre interesse i at hindre dens fremkomst og da slet ikke med så drastiske midler, som Søren Mørch fortæller om, og dertil kommer endda fra forfatterens side nogle svage antydninger om frygt for "ære, liv og helbred", som han dog modigt har trodset! …. ……Til sin rådighed har Søren Mørch - naturligvis udover andet kildestof - haft dels bankkommissionens store rapport, dels en helt enestående kilde, bankinspektør Holmer Greens private dag- og scrapbog, hvor han næsten time for time har nedfældet sine tanker, overvejelser og oplevelser….. …en …. bemærkning i bogens efterskrift om, at det kan være den historiske interesserede læser lige meget, hvor Mørch har sit materiale fra. Hvad i alverden er meningen med det? Vil Søren Mørch ikke kunne kigges efter i sømmene, og er det af den grund, at hans bog ikke er forsynet med henvisninger til hvorfra han henter sine oplysninger?…..”
Landmandsbankens krak Danmarks nationalbank redder den fallerede 'Landmandsbanken' (nu 'Danske Bank') med pengesække,1922. En af disse kilder har givetvis været Lorenz Christensens Det Tredje Ting, et kæmpeværk i to bind, som i dag nok kun findes på Det Kongelige Bibliotek. Jeg bringer to lange uddrag fra dette værk, der giver et detaljeret indblik i, hvorfor ikke kun det faktum, at direktør Emil Glückstadt var jøde, kunne føre til ”antisemitisme”.
En farlig kritiker af jøderne var Professor L.V. Birck. Han var et af medlemmerne af Bankkommissionen af 1922, der skulle undersøge krakket. Han kom i modsætning til de to andre medlemmer af kommissionen, der ville holde oplysninger tilbage fra offentligheden. Derfor udkom Bankkommissionens Hemmelige Rapport om Bircks bemærkninger til bl.a., at nøglepersoner omkring banken også havde ført en egen udenrigspolitik. Det er en lille tryksag, som jeg tror er ganske ukendt for selv folk, der har beskæftiget sig indgående med sagen. Bircks mening om finansjødedommen var lige så nøjagtig og profetisk som Zions Vises Protokoller (og her). At en person med hans kritiske indstilling til jøders utilbørlige magt i finansverdenen overhovedet kunne komme så langt og blive det ene medlem af en så vigtig undersøgelseskommission, viser tydeligere end meget andet forskellen på den gang og i dag. Det ville være utænkeligt i dag. En sådan person ville være blevet udrenset, hans levevej taget fra ham, og hans eventuelle skriftlige værker nedrakket eller mere sandsynligt – glemt. Det er da også siden sket med Bircks værker.
Som nævnt er Søren Mørchs bøger også interessante til at forstå baggrunden for modstand mod radikalismen og brødrene Brandes. Især Hørup er med.
Som nævnt er Søren Mørchs bøger også interessante til at forstå baggrunden for modstand mod radikalismen og brødrene Brandes. Især Hørup er med. Men en vigtigere kilde her må være personen Harald Nielsen. Bedst er han beskrevet i biografien Manden, der overlevede sin skæbne af Nina Bjørneboe. Med forfatterens tilladelse har jeg derfor her gengivet flere kapitler, der beskriver hans forhold til jøderne generelt og til Brandes i særdeleshed, og jeg har gengivet nogle mindre værker af ham selv om det samme, Jøden, Filisteren og Holsteneren, Mordokaj og Haman, Usurpatoren og Åndsfrihed og Udrensning. Tidligere har jeg i Dronten bragt andre skrifter af Harald Nielsen med relation til jødespørgsmålet. Men flere kendte danskere har beskæftiget sig med jødespørgsmålet i Danmark. Mest ukendt og interessant er det nok, at Søren Kierkegaard var ”antisemitisk”. Jeg bringer et mindre uddrag af Søren Kierkegaard om Politik af A. Egelund Møller. Bogen bør læses
Forfatteren Peter Neerup Buhl har behandlet glemte danske nationalt-sindede forfattere, hvoraf flere var stærkt kritiske over for jøder. Jeg gengiver fra hans bøger om dem de områder, der har interesse i den forbindelse. Det drejer sig om videnskabsmand og forfatter H. J. Hansen, forfatter og digter Thorkild Gravlund samt videnskabsmand og forfatter Gudmund Schütte .
Endelig findes der et stort antal bøger og skrifter, som med forskellig grad af historisk detaljering og forskellig grad af agitation, har behandlet jødespørgsmålet i Danmark. Forfatterne Konrad Simonsen, Harald Raage og Olga Eggers kunne nævnes. Skrifterne er historiske kildematerialer, og jeg bringer uden kommentar i øvrigt et udpluk af disse. Det er Jøderne i Danmark, Jødespørgsmålet, Lad nu Jøderne få Ordet, Den brændende Tornebusk og Jødiske Leveregler. Især i mellemkrigsårene og under besættelsen fremkom der adskillige artikler og bøger og emnet. I krigsårene var størstedelen af sådanne forfattere samtidig ind for nationalsocialismen. De mest fremtrædende var Olga Eggers og Einar Vaaben. Andre var Aage H. Andersen, Jens Andersen og Anders Malling (pseudon. 'Dr. Boreas'). De er alle glemte af offentligheden i dag. Knud Bjeld Eriksen, 16. februar 2005 (med et par senere tilføjelser, dec. 2010, k.e.) |