Jødehad –Alt det, jøder hader at høre
af Knud Bjeld Eriksen
Det er blevet den helt store dille for medierne at råbe op om ”jødehad”, eller som det tidligere skulle hedde: ”Antisemitisme”. ”Racisme” er brugt op. Det myldrer frem med rapporter, konferencer og artikler om fænomenet i denne tid.
I dag - den 19. april - mens jeg skriver dette - afholder den jødiske avis, Politiken, et ”fyraftensmøde” om ”antisemitisme”. Mødet blev annonceret midt iblandt en helsides snak i Politiken den 17. april, med overskrifterne ”Israel skaber antisemitismen”, ”Jødehadet breder sig som en virus” – og endelig invitationen til ”fyraftensmødet” med den baggrund, at ”Debatten om antisemitisme raser i hele Europa”. Begrebet ”antisemitisme” opreklameres nu verden over, af massemedierne med fuld damp på alle systemer. Det er måske karakteristisk, at flere og flere ”skabsjøder” må frem fra deres skabe, huler, eller huller for at interessere sig åbent for emnet, og hjælpe til med zionistisk propaganda. Også herhjemme. Mange har det muligvis som den tidligere amerikanske udenrigsminister, Madeleine Albright (Med kælenavnet ”Halfbright”), der pludselig opdagede sine jødiske rødder. Lenin og Stalin opdagede vist også rødderne ret sent. Marx og Trotski fandt dem tidligere. Dejligt, i øvrigt, at se jøder komme frem i dagslyset. De glipper lidt med øjnene, men må nok fremover til at vænne sig til det skarpe lys. Min smag i den retning skyldes måske et par gener fra Holger Danske, der ”fægted' med åben pande” og var – ”ingen formummet skælm”. Som nu den fra mange sammenhænge så kendte jøde, Peter Wivel, nu kronikredaktør, som er endt som ordstyrer for dette fyraftensmøde. Det er ham med den ræverøde fortid og afghanerpelsen, senere chef for Berlingske Tidende. Han har for resten, så vidt jeg er orienteret, ikke anstrengt sig for at tydeliggøre sin jødiskhed. Hans familie er for størstedelen ”noget ved musikken”. Han har været hele det politiske mediecirkus igennem, og er altså nu fuldt udklækket som en af de mange mediejøder med snakketøjet i orden, sækken med fremmedord fyldt til bristepunktet, fleksibel, hvad standpunkter angår, og totalt finjusteret til den gældende politiske korrekthed. Mediejøder er der mange af. Lad mig i forbifarten nævne et par af de kendteste: Rukov, Koplev, Rubinstein, Rachlin, Tschernia, Metz, Notkin, Rothstein, Krasnik, Sperling. Til ”fyraftensmødet” kommer der så tilrejsende en tysk chefredaktør fra det jødiske blad ”Der Spiegel”, Martin Doerry, for at ”debattere” med den israelske chargé d´affaires i Danmark, Epraim Ben Matityahu og det danske Mosaisk Troessamfunds formand, Jacques Blum. Nå dada. Det lyder sandt for dyden som noget af en debat, der lægges op til her. Tænk, at vi får lov at lægge dansk jord til noget så fint. Mon den bredspektrede Wivel nu magter at styre kamphanerne. Eller er det - kunne det tænkes - snarere at være et lille stykke ”Indenfor Murene”, hvor hyggesnak senere skal vise sig i lovgivningen ”Udenfor Murene”, efterhånden som alle involverede har fået lov at trække i alle de tråde, de nu hver især kan nå. Herom mere….. Men hvad nu med selveste chefen for Politiken-foretagendet, ”hr. Silketråd”, på tysk: Tøger Seidenfaden, med de helt overordentligt fine forbindelser verden rundt. Han kan da umuligt være gået hen og blevet genert. Hvorfor er han ikke med? Fortæller han os dog ikke snart frivilligt og tydeligt, at han er jøde. Det er vel ikke helt uvæsentligt, specielt ikke, hvis man vil sige en masse om ”antisemitisme” i sin avis. Og det er jo slet ikke et spørgsmål om han vil være det eller ej. Jeg forstår det sådan, at hvis han, som jeg, efter bedste indenadslæsning af hans stamtræ, mener at måtte konstatere, har en jødisk mor, - ja, så er han jødisk efter jødeverdenens senest vedtagne definition. Så ER han jøde. Han er i så fald lige så jødisk, som den Herbert Pundik, der valgte ham til sin afløser – og lige så jødisk, som den avis, han bestyrer, altid har været. Det er ganske underordnet, om han er irreligiøs eller dybt troende, helt- eller halvt omskåret (hans snak om denne omskærings uskadelighed, hvor han ”havde nogle venner, der ikke havde mærket gener af omskæringen”, er det nærmeste, jeg har set til en personlig udtalelse om hans egen jødiskhed. (Gengivet efter hukommelse. Henvis mig gerne, hvis jeg tager fejl.). Og han har i så fald automatisk israelsk statsborgerskab, og kan teoretisk set smutte derned, hvis jorden en dag skulle brænde under ham. Ganske uventet og usandsynligt, naturligvis. Det har imidlertid flere fine jøder, fra f.eks. Rusland, kunnet glæde sig over i tidens løb. Det har gavnet mange, lige fra jødiske gangsterchefer, over mindre berømte mordere til mangemilliardærer. Det er rart at have et fristed. Det kunne blive aktuelt, hvis den multietniske berigelse af Danmark giver besvær. Det er jo gået op for de store jødiske tænketanke og tanketænkere, at de mange arabere og tyrkere, de så ivrigt har arbejdet for at mase ind i Vesten, ikke kan lide jøder. Det er dem, der er slemmest til den nye ”antisemitisme”, afsløres det af den jødiske videnskab. Seidenfadens forgænger, Pundik, udtrykte sig en gang imellem beundringsværdigt klart. Som da han beskrev opgaven (mente han mon Politikens, jødernes, eller alle danskeres) som værende ”at opdrage danskerne, så tyrkerne kunne være her”. Han boede selv i Israel og pendlede, så det ragede ham nok en høstblomst. Han kom lige forbi (som nu hr. Rachlin flyves ind fra USA, når danskerne virkelig skal vide noget. Uanset om det så er nyheder fra USA eller Rusland, er det ham vi må tilkalde. Det var ham, der skulle være ved at blive fyret på grund af grådighed.) Når Pundik så berigede Danmark med sin tilstedeværelse, boede han fast på et af vore fineste hoteller, på Rådhuspladsen. Derfra og fra hjørneværelset på ”Politiken” har man det rette overblik og overskud. Pundik skulle også samtidig have klaret at være Mossad-agent ifølge avisskriverier, der den gang forsvandt lige så hurtigt som dem om Arne Melchior i spanking-kælderen for et par år siden. Alsidighed, fleksibilitet – og diskretion.
Samme dag - i dag - hører vi, at 200.000 palæstinensere protesterer mod Israels mord på nummer to af deres ledere inden for en måned. Mon der er opstået lidt ”antisemitisme” dér? Nej, dér må det være ”jødehad”, for de mennesker er jo selv semitter. Det er ved at være kompliceret at være jøde. Og noget rod. ”Antisemitisme” – en sygdom kristne får, og som jøder dør af. ”Antisemitisme” – en sygdom der overføres gennem jøder. Sådan siges der så meget. Hvad er sandt? Er det nu en sygdom? Eller er det helbredelse af en sygdom? Er det bare et forvrøvlet bandeord, og efterhånden helt meningsløst, når nu semitter i dag er de største anti-semitter. Et af de sjoveste begreber, medierne har forsøgt at vænne os til er ”jødiske selv-hadere”, det kaldes de – desværre meget få – jøder, der modigt har taget afstand fra zionismen og andet jødisk magtmisbrug.
Samme dag - i dag - læser vi i Politiken, at ”Antisemitisme blusser op” – En ny-udgiven rapport på 37 sider fra Tel Avivs Universitet har fundet ud af det. Og ”i rapporten hedder det også, at der i Vesteuropa kan påvises en direkte forbindelse mellem antisemitiske overgreb og optrapningen i Israel-Palæstina-konflikten” ( fra Reuters – i øvrigt jødisk ligesom Ritzaus). Ja, mystikken breder sig, ikke sandt? Men videnskaben knækker nu nok alligevel de mest ufattelige gåder. Dette er den seneste større happening i én lang surrealistisk kæde af rapporter, konferencer, henstillinger, erklæringer m.v. som allesammen skal føre til at få indført hårdere – internationale – love, der kan føre til fængsling af enhver, der vover at kritisere eller ”håne” jøder. For mange vil det sikkert være en øjenåbner at læse internet-hjemmesiden ”The Coordination Forum for Countering Antisemitism”, tilsyneladende en af de mere åbne sammenkomster, hvor man kan følge med i den jødiske ”krig mod antisemitter” - på adressen: http://www.antisemitism.org.il. For eksempel kan man dér læse, at 41 medlemmer af Storbritanniens Parlament den 21. februar i år underskrev et lovforslag imod antisemitisme, og at en fransk regeringskomité til bekæmpelse af antisemitisme den 18. marts i år vedtog at foreslå en International Konvention om Korrekt Opførsel På Internettet. Den skulle baseres på en fransk Lov om De Nye Teknologier, som det franske Senat forventes at vedtage i løbet af et par måneder (vedtaget nu?). Komitéen besluttede også at undersøge antisemitisme blandt børn og unge, og den fransk undervisningsminister udpegede sociologen Pierre-André Taguieff som formand for denne regeringskomité, der skal rapportere til september. Forud var senest gået en stort anlagt EU-konference, den 19. februar i år, hvor det blev fortalt, at ”hårde anklager væltede ud over EU's ledere” (Inf. 20.2.2004). På konferencen opfordrede EU-kommissionens formand til at alle EU-lande indfører en fælles EU-lov mod racisme og fremmedhad, der vil definere antisemitiske hændelser og gøre fornægtelse af Holocaust kriminelt. Det blev besluttet, at samtlige EU's (stats- ?), udenrigs- indenrigs-, justits- og undervisningsministre skulle arbejde sammen med de tilsvarende ministre fra Israel om dette, og med forelæggelse af resultater på en kommende stor konference til juni. Snart var de israelske ministre på tur. I et land som Ungarn vedtog parlamentet i december sidste år en lov, der skulle give to års fængsel for ”offentligt at fornærme en jøde”. Kunne det ydermere tolkes som ”had”, steg straffen til tre år! I sidste øjeblik nægtede præsidenten at underskrive loven, men den forventes at komme tilbage på samme måde som det på nogenlunde samme tid i USA lykkedes at få vedtaget de flere gange genfremsatte ”hate laws”. (se ”Tell a Joke, Go to Jail” af advokaten Edgar J. Steele, f.eks. på adressen http://www.sweetliberty.org/issues/israel/joke.htm ). Men det er jo vand i forhold til lovene i Frankrig og Tyskland. Sidstnævnte land fik efter jødisk pres indført fem års straf for det samme for ti år siden. Allerede i Sovjet var der hård straf for antisemitisme. Noget af det første, bolsjevikkerne indførte efter deres magtovertagelse i 1917 var dødsstraf for blot at besidde et eksemplar af det ”antisemitiske” skrift ”Zions Vises Protokoller”. Som indledning til den seneste truende fælleslovning i hele Europa, til skabelse af en altomfattende censur vedrørende jøder, havde vi set en cirkusforestilling, der demonstrerede, hvordan regeringer kryber for den stærke verdensjødedom. Forestillingen kunne kaldes urkomisk, hvis den da ikke var så gravalvorlig for europæernes truede ytringsfrihed og … frihed. EU-kommissionens formand, Romano Prodi blev anklaget for ”antisemitisme” af Den Jødiske Verdenskongres, der udtalte, at ”kommissionen var blevet vejet og fundet for let” (truende udtryk fra Det Gamle Testamente). Prodi aflyste fornærmet den kommende kongres, men rejste alligevel straks over Atlanten, hvor han jo måtte hen for at hente en undskyldning, som så straks igen blev benægtet af jøderne, osv. osv. Omsider kunne konferencen, til alles glæde, alligevel gennemføres. Det hedder i ovennævnte artikel (Inf. 20.2.2004), at ”samtidig med at man har kritiseret EU for at være for palæstinenservenlig, langede Den Jødiske Verdenskongres ud efter EU-kommissionen, fordi en opinionsundersøgelse foretaget af Eurobarometer afslørede, at mange af EU's borgere opfattede Israel som den største trussel mod verdensfreden, mens EU's Center for Overvågning af Racisme og Fremmedhad dumpede en rapport om antisemitiske tendenser i Europa som ”uvidenskabelig”. Udtalelserne var lige ved at få konferencen til at gå i vasken….Alligevel fortryder (Israel) Singer (fra Den Jødiske Verdenskongres) intet. 'Vi ville gøre det igen,' siger han, og benægter pure, at Den Jødiske Verdenskongres kaldte kommissionen for antisemitisk.” Ved at love verdensjødedommen totalitær lovgivning i Europa undgik Prodi måske selv at blive straffet af dem for at være antisemit. Prodi skulle alligevel snart gå af….
Samme dag - i dag - indleder en amerikansk kvinde, Ingrid Rimland, sin sultestrejke, for at få løsladt sin mand, Ernst Zündel, en fremtrædende revisionshistoriker, der har siddet indespærret i et Canadisk fængsel i mere end et år, under umenneskelige forhold, og udelukkende fordi verdens ledende jøder, zionisterne, ikke kan lide ham og hans oplysningsvirksomhed. Læs om sagen f.eks. på www.zundelsite.org. (Aktionen blev afblæst foreløbig i sidste øjeblik, fordi fru Zündel gjorde nogle fremskridt med myndighederne, men hendes mand har dog nu været indespærret i to år, uden at være anklaget for noget k.e. d.17.2.2005)) Sådan én som mig er en af de små fisk, som de givetvis håber at give samme behandling, når de har fået deres ”Internationale Konvention Til Forbud Mod Fornærmelse af Jøder Overalt og I Det Hele Taget” indført. Arbejdet med den er langt fremme. Sandheden er blevet antisemitisk. Sådan skrev ”National Journal” på adressen http://www.globalfire.tv/nj/english.htm - i anledning af, at den tyske general fra specialstyrkerne, Reinhard Günzel, den 4. november 2003, blev afskediget i unåde. Han havde skrevet et privat – bifaldende - brev til det tyske parlamentsmedlem, Martin Hohmann, som offentligt havde udtalt sig om jødernes rolle i Den russiske Revolution. Kansler Gerhard Schröder fordømte fra talerstolen generalen og politikeren. Men de havde blot sagt sandheden….Jøder har adskillige steder pralet af deres rolle i Den ”russiske” Revolution. Meget er blevet sagt om ”antisemitisme”. Noget af det klogeste er efter min mening sagt af den engelske udenrigskorrespondent og forfatter, Douglas Reed. Derfor har jeg oversat meget fra ham på min hjemmeside, især fra hans vigtigste bog, ”The Controversy of Zion”. Så vigtig finder jeg denne bog, at jeg har tilegnet en hel ny internet-hjemmeside til den på adressen http://knud.eriksen.adr.dk . Emnerne ”zionisme” – og dermed ”antizionisme”, ”jødedom” og ”antisemitisme” - er interessante og jeg skal prøve at gøre det klart, hvorfor de i virkeligheden er livsvigtige for os alle. Jeg kan samtidig gøre en slags status i dette blad, syv år efter at jeg og Den Danske Forening måtte skilles på ”Jødespørgsmålet”. Foreningen fortsatte med at sky emnet ”jøder”, som var det ”Den Onde” selv, jeg oprettede mit eget internet-tidsskrift, der i overvejende grad fik til formål at belyse og hjælpe til løsning af netop dét spørgsmål. Jeg vil opfordre til at læse om baggrunden for meningsforskellene, fordi den blev central for Den Danske Forenings videre indhold og virke, og jeg henviser til min Dronte nr. 2 og artiklen ”Erklærer krig mod jøder” i Dronte nr. 3 på www.patriot.dk, samt artiklerne ”Kuppet i Den Danske Forening” og ”Balladen i Den Danske Forening” på www.samisdat.dk, det andet internettidsskrift, ved Lars Thirslund og Marianne Herlufsdatter, som nogenlunde samtidig blev startet til at behandle samme spørgsmål. Kort fortalt mener jeg, at Den Danske Forening har spildt mindst syv år af sin egen og alle danskeres knappe tid i spørgsmålet om at redde et Danmark for danskerne. Jeg kan kun se det som tidsspilde, når foreningen vil snakke muhamedanere op og ned ad stolper. Det er ikke et hår bedre, end når gamle frustrerede tanter mødes til kaffe med småkager, for at fortælle, at de også har set ”sådan én” Det er efter min opfattelse lige så komisk og uintelligent, som hvis en skakspiller udelukkende interesserer sig for bønderne, og intet begreb har om kongens rolle i spillet. Uden at kende meget til skak tør jeg godt spå, at en sådan person vil vinde meget, meget få turneringer. Lad os tage det fra ”A” og fremad. Er det muhamedanere, der er mange af? ……Ja! Er der mange af dem i kriminal- og bistandstallene? …..Ja! Har de noget at skulle have sagt af den grund? ……Nej! Hvem har da noget at skulle have sagt? ….. Medierne, - en masse, og hver dag. De fører jo ganske enkelt ordet uimodsagt og temmelig ensrettet! Tør politikerne gå mod medierne? ………Nej, - så er de færdige, og det véd de! Hvem bestemmer da over medierne? …… Aha, omsider når vi til et centralt spørgsmål! Det gør såmænd zionisterne, de ledende indenfor jødedommen, verden over. Der er absolut intet, der tyder på, at situationen skulle være anderledes i Danmark. Jeg taler især om Vesten. Det drejer sig om hovedparten af verdens massemedier. Filmindustrien, med Hollywood i spidsen, langt de fleste store TV-stationer og radiostationer. De fleste af verdens aviser, uge-, måneds-, og specialmagasiner. Verdens bogforlag. De kan alene ad den vej styre Vestens offentlige mening. Det er ren hjernevask. Sort magi. Læs ”Jew Watch”.
For et par dage siden … blev den vigtige, meget velorienterede, internet-hjemmeside, www.jewwatch.com, bortcensureret fra verdens mest succesfulde internet-søgemaskine Google, med virkning fra den 16. april kl.08.00 CDT efter omfattende jødisk pres. Altså for et par dage siden. Det hele går så hurtigt i dag. Læs detaljerne i denne seneste udvikling i ”kampen på internettet” på den hjemmeside: ”Controversy of Zion”, jeg omtalte. Læs hér om, hvordan verdensjødedommen får fjernet, hvad den hader at høre. (Al den snak om ”had” er i øvrigt typisk jødisk. Det er essensen af deres hellige bog, Toraen. Had, hævn og ødelæggelse.) En tid kunne hjemmesiden findes på følgende enkle, lille nødadresse (en såkaldt ”spejladresse”, hvor ytringsfrihedens fortalere – indtil videre – er i stand til at genåbne en bortcensureret hjemmeside: http://www.americancivilrightsreview.com/mirror-JewWatchMirrors.html - men også den blev bortcensureret, og seneste sted, hvor jeg har set den spejlet er på adressen http://anti-semitism.net/jew-atrocities-folder.html. Dette er et godt eksempel på, hvordan verdens ledende jøder ønsker udviklingen. Ser du så, hvorfor spørgsmålet om, hvad jøder foretager sig, er interessant? Zionismen, som er den traditionelle jødedoms moderne arvtager, og den bevægelse indenfor jødedommen, som har det altafgørende ord blandt verdens jøder, bestemmer over os andre – i hele Vesten – i en grad, der er så alvorlig, at vi andre rent faktisk er ved at uddø af samme årsag.
Brandstifterne Hvem er det nemlig, der f.eks. står i spidsen for multi-etniseringen af vore lande, som på alle fronter er ved at synke i knæ? Kan du ikke genkende flere af de jødiske navne, nævnt ovenfor – der har anført agitationen for indvandring af muslimer - og en del flere, hvis vi skal gå i dybden. Jeg har længe - og blandt mange andre - undret mig over, at ledende jøder i så stort tal, pressede på for at vælte fremmede ind i vort land og derefter overlade dem alt ( alt dansk, vel at mærke). Fremmede, for størstedelen muhamedanere, der mildt sagt ikke bryder sig om jøder. Jeg har skrevet om det gentagne gange. Det samme har Danskeren og mange andre. Masser af læserbreve. Men top-jøderne og medie-jøderne fortsatte uanfægtet. Pludselig opdagede så disse meget talende, klagende og anklagende top-jøder – undrende – ja, overrasket – endog forarget – nærmest chokeret: ”Antisemitismen” – med ”dens grimme fjæs”, som den ”stak frem”. Man må vel så retfærdigvis konkludere, at enten er jøder ikke så geniale, skarpe eller enestående, som medierne elsker at fortæller, eller også er vi vidner til en gigantisk, landsforræderisk ”practical joke” (jød. ”chutzpe”, da. ”fræk som en slagterhund”), hvis klare mål må være ødelæggelse af værtslandet, hvor nu disse jøder bor, en ganske idiotsikret skabelse af ”antisemitisme” og en tilsvarende rædsel hos de menige jøder, så de kun ser en udvej i at flygte til Israel. Jamen, det ligner jo så til forveksling Zionismen, som den er defineret: Indsamling af verdens jøder i Palæstina. Og dette er rent faktisk måden – den eneste måde – hvorpå man tidligere kunne få befolket dette lille tyv-stjålne stykke jord. Man glemmer altid behændigt at fortælle, at disse jøder fra Jerusalem skal undertvinge og herske over alverdens folkeslag. Det er ”Toraen” – Det Gamle Testamente. Den sag er man samtidig særdeles langt fremme med. Det er jødisk ”religion” eller ”politik”. Frit valg, lige som jødedom frit vælger mellem at være ”en religion”, ”et folk”, ”en nation” eller ”en race”, alt efter hvilken lejlighed, det skal passe til. Det har også skiftet gennem tiderne, hvad man hævdede. Hvor jeg dog savner en udtalelse fra Arne Melchior snart. Hans underholdningsværdi er helt i top. Som da han for nylig ”havde en plan” til at få skovlen under Søren Krarup som ”antisemit”. Billedet af ham i Folketinget, hvor han med lukkede øjne grubler og grubler over snedige fælder, er ubetaleligt. Desværre råder International Jødedom – zionisterne – over andre, langt mere dystre kræfter end Arne. Situationen i det øvrige Europa svarer ganske til den danske. Og det gælder det meste af den øvrige verden - i særdeleshed Vesten. Der arbejdes sammen på højtryk, over alle grænser – i alle verdens medier – i alle internationale organisationer og gennem de fleste regeringer, helt på topplan – Allermest sker det igennem USA, hvis regering er helt overtaget af en fraktion – Neo Cons – ”De nykonservative”. Det er for hovedparten jøder. Jeg kunne fortsætte længe. Emnet er det mest brændende, jeg kan komme i tanker om i dag. Det er nøglen til en mulig Tredje Verdenskrig. Det er nøglen til den terrorisme, vi efterhånden skal opleve overalt, og som skal gøre vore nationer til totalitære stater.
Knud Bjeld Eriksen, den 19.4.2004 |