|
Dronten nr. 8
ved Knud Bjeld Eriksen
17. februar 2005
Jeg er tilbage for en ”kort” bemærkning, efter godt fem års pause. Verdens gang kræver en tilføjelse til de tidligere tekster, der ellers ser ud til meget godt at beholde deres aktualitet og tidløshed. Jeg fortsætter med at bruge bogen ”The Controversy of Zion” af Douglas Reed , noget af det mest tidløse og velskrevne, jeg kender, som reference for de, der ønsker at forstå drivkræfterne bag verdens gang. Jeg bringer nogle flere undertrykte nyheder fra American Free Press, der har udfyldt pladsen efter The Spotlight, som blev tvunget i konkurs. Mest som smagsprøver, der kan illustrere aktualiteten i Reed's bog og vise, hvordan vigtige begivenheder i de mellemliggende år passer ind i det større billede. Jeg tror puslespillets brikker kan falde på plads for mange. Det er min ambition med ”Dronten” ud fra devisen ”Sandheden skal sætte dig fri”. Jeg har ikke forsøgt en balanceret beskrivelse af de valgte begivenheder, da massemedierne i så overdådig mængde sørger for den politisk korrekte, jødisk dominerede, udlægning. Jeg skriver kritisk om zionismen og jødespørgsmålet som min indgangsvinkel, og de valgte, meget væsentlige nyheder, tjener hovedsageligt til at illustrere grundproblemerne omkring disse spørgsmål. Jeg forsøger at skrive retfærdigt og med håb om bedring, til gavn for os alle, som drivkraften.
Jødespørgsmålet er også vor egen tids største spørgsmål. At formentlig kun promiller af Danmarks befolkning – eller Vestens – endnu har gjort sig dette klart, gør kun spørgsmålet så kolossalt meget vigtigere. Lad mig straks slå fast, at jeg ved at sige dette udelukkende peger på tidens væsentligste kendsgerning, der må frem i lyset i sandhedens tjeneste, til gavn for såvel ikke-jøder som jøder. Nogen må gøre det, og det falder altså i blandt andet min lod. Jeg ønsker ikke nogen forfulgt eller straffet. Det er ikke alle jøder, der anklages. Det er en forholdsvis lille magtklike. Ikke-jøders slaphed har været en lige så afgørende faktor. Og som mange før mig har sagt, hviler det egentlige ansvar på vestlige menneskers slappe forhold til deres egen overlevelse og velfærd. De er blevet til dronter. Uden den slaphed kunne den zionistiske verdenserobring slet ikke lykkes. Dette ansvar kan ikke lægges på andre. Men løgn og ødelæggelse må ikke kunne lykkes og skal ikke være det, der kommer til at tegne fremtiden, hvis jeg kan hjælpe noget. Ærlig kommunikation i tide, og en start på en virkelig afmontering af den tikkende bombe, som zionismen udgør under hele verden, er i virkeligheden ikke blot gavnlig for jøderne, men deres og vores eneste håb i en verden, der kører hastigt mod afgrunden. Zionisterne har i virkeligheden allerede startet Tredje Verdenskrig, som de kalder ”Krigen mod Terror”, men som reelt er deres afsluttende krig mod Vesten gennem terror. De forsøger at sætte Vesten i kamp mod hele den muslimske verden, som de meget belejligt først har inviteret indenfor Vestens grænser i flercifrede milliontal. Typisk for deres forkvaklede tænkning, kaldes projektet nu at ”Bringe demokrati til Mellemøsten”. De mener: ”Lebensraum til Israel”, og alle, der følger opskriften – i alle lande, udnævnes i pressen til ”patrioter”, mens alle, der er imod, efterhånden skal kunne sættes i lovløse Guantanamo-lejre som ”terrorister”. De skaber frygt, opløsning, totalitære love og borgerkrige. Alt imens de – som de altid gør – står på sidelinien og griner, medens deres kasseapparater bliver rødglødende af overbelastning. Spørgsmålet er livsvigtigt i såvel betydningen fysisk overlevelse for os selv og vore børn, som i betydningen overlevelse for den vestlige hvide mands kultur. Hvis det er antisemitisk at sige dette, er sandheden blevet antisemitisk, hvilket i øvrigt er overskriften på en af de seneste artikler i National Journal, hvis hjemmeside bør læses af enhver, der vil vide, hvad der virkelig sker i verden. Det primitive angreb: ”antisemitisme!”, fra de toneangivende magtjøders verdensomspændende massemedier og andre magtbaser, som de har sat sig på, er kun det sædvanlige røgslør, som de vil gribe magten under. Det er stadig en sandhed, at nogle af de vigtigste modstandere af magtjødernes stræben efter verdensdiktatur også i dag er jøder, nok fordi disse bedre end ikke-jøder kender magtjødernes farlighed, men også fordi kun de ser ud til at kunne opnå at blive trykt og udgivet hos verdens næsten totalt jøde-dominerede massemedier og bogforlag. Et klart eksempel er Norman Finkelsteins ”The Holocaust Industy”. Det er lige så sandt i dag som tidligere, at de første ofre for magtjødernes ubeskriveligt ækle, frække og destruktive opførsel verden over, bliver deres egne race-, folke- eller trosfæller (vælg selv frit blandt mulighederne, lige som jøder selv gør). De når og evner måske ikke at bringe sig i sikkerhed for værtsfolkenes vrede, når disse bliver bevidste om den fuldstændige destruktion, udsugning og slavebinding, de længe er blevet udsat for i deres egne lande, af disse verdens sammensvorne, mentalt afsporede magtjøder. Derfor er det i allerhøjeste grad i uskyldige jøders interesse at få standset det bedrageri, der verden over gennemføres i deres navn og få startet en verdensomspændende debat om spørgsmålet. Det er fredens vej. Men ellers kommer vi andre – også som det sædvanligvis har været tilfældet i historien – til at lide i langt større tal. Vi er alle i samme båd.
Er der så virkelig en ”jødisk” sammensværgelse eller er det ren paranoia at påstå dette? Det er efter min opfattelse uafviseligt at en sammensværgelse findes. Jeg har skrevet meget om det tidligere, og vil derfor ikke nu gentage mig selv unødigt. Jødiske verdensorganisationer benægter eksistensen af enhver sammensværgelse - jødisk eller ej. Vigtigst hér er, at en sammensværgelse kun kan forblive ukendt for de fleste, fordi massemedierne verden over er erobret af magtjøder. Disse medier er vores altoverskyggende problem og undertrykker. Læs artiklen ”Hvem regerer Amerika”, om situationen i verdens eneste supermagt og dermed også i den øvrige verden, og sammenlign selv med medier og navne i Danmark. Det var her glædeligt, at www.mosaisk.com havde lavet en oversigt over fremtrædende danske jøder i medier og politik. Det har besynderligt nok skabt et stort postyr i pressen. (Og netop i dag ser det ud til, at hjemmesiden er blevet hetzet så meget af medierne, at redaktøren i frygt har lukket den. Som yderligere navnehjælp (ud over navne i tidligere Dronter - og nu 2013 - Dansk-Jødisk Genealogisk Database), kan jeg henvise til bogen A Dictionary of Jewish Names and their History af Benzion C. Kaganoff, 1988 (ISBN =-8052-0643-4 – Random House, Inc.). Jeg har herfra hentet internationale jødiske navne (suppleret med en liste fra Jewwatch over jødiske navne i underholdningsbranchen), men bogen giver generel indsigt i jødiske navnes baggrund. For danske sammenligninger kan jeg igen anbefale at kigge nøje på de rulletekster, der iler hen over TV-skærmen efter hver film eller udsendelse. Eller læs f.eks. Se & Hør om de kendte. Du vil bemærke at Jensen, Hansen og Petersen er besynderligt fraværende, selv om de endnu for en tid er dominerende i telefonbogen. Eksotiske navne dominerer. Om de er jøder, er ikke altid uden videre til at sige, for det bliver sjældent afsløret af dem selv. Og en ny navnelov, hvor det står enhver frit for at kalde sig Bush, Melchior eller Olsen skal yderligere forplumre vandene i frihedens navn. Der er sat en mild bremse på importen af muhammedanere, i hvert fald for en tid, men deres mylder af navne giver dække. Importen har også givet meget tydelige problemer for de danske jøder, hvad man ikke skulle være professor for at kunne forudsige. Den påstand, at der findes en ”jødisk” sammensværgelse til underkastelse af verden, skal dog få en kort forklaring her, som repetition for nye læsere, fordi magtjøde-elitens krigshandlinger imod den vestlige verden oftest er hyllet i falskhed og fremføres som kamufleret hjernevask. Det er de fleste af os ikke rustede til at forstå og forsvare os imod. Den korte version er, at de ledende jøder – magtjøderne – forfølger en 2.500 år gammel ambition, stammende fra Det Gamle Testamente, som både er deres religion og deres politiske program, og som lover ”det udvalgte folk” at komme til at herske over alverdens folkeslag. Programmet tages meget alvorligt den dag i dag i de ledende kredse. Mange kristne følger det, fordi de regner Det Gamle Testamente som ligeværdigt med Det Ny Testamente. Men de to er diametrale modsætninger, og burde ikke være i samme bogbind. Det gamle er næsten identisk med jødernes Tora, det er deres hellige bog og deres ”historiebog”. Indholdet af Det Gamle Testamente burde efterhånden være verden bekendt, og når verden ser jødiske navne sætte sig på alle betydende positioner i deres land, i Vestens finanser, Vestens media, Vestens regeringer og kulturelle liv, burde tiøren falde. Det er alt sammen beskrevet i Toraen, kun forstærket med jødisk chauvinisme i Talmud, hvor flere århundreders jødiske lærde har diskuteret og fortolket Tora. Når tiøren ikke falder særlig hurtigt for os vesterlændinge, er det fordi den uerklærede krig imod Vesten, fra magtjødernes side, føres ved hjælp af massemediernes bedrag og løgn, skjult ødelæggelses-virksomhed ved hjælp af-, og i ly af importerede fremmede med mærkeligere navne end deres egne, skjult ødelæggelse af modstandere, og som sidste udvej: mord, ved Israels spionage- og mordorganisation, Mossad (se Undertrykte nyheder/Zionisme). Det er kun i de mest indlysende tilfælde blevet vedkendt, når en person, der har en magtfuld position eller har været involveret i kriminel, eller anden nedbrydende virksomhed i et land, har været jøde. Men magtjøderne og deres nærmeste håndlangere i medier, politik og kultur bliver efterhånden frækkere og frækkere til at stå åbent frem og gøre deres skjulte dagsorden til dagens mode. Det er nok fordi de i dag føler sig så sikre på ”sejren” gennem deres overvældende og verdensomspændende magt, at de tør, men sikkert også fordi så mange år(hundreders) løgn og bedrag tærer på deres sindstilstand. De mener muligvis kun at kunne genvinde deres mentale sundhed og hele væsen ved at komme til at herske åbent, ødelægge nationalstaterne og nationalfolkene på alle tænkelige måder, gennem pervertering og nedbrydning af de folk, der huser dem, alt imens de ”forfølges”. Nogle vil kalde det ”Den Ny Verdensorden.” Andre ville sige ”schizofren paranoia”.
Det er stadig beskrevet tydeligst i ”Zions Vises Protokoller”, hvad der siden har vist sig at være hovedområderne for nedbrydning. Læs i tidligere og i denne Dronte hvordan nedbrydningen af Vesten er skredet frem. Et par af hovedområderne er kontrol med- og følgende destruktion af kongehuse, regeringschefer, kristendom og kirker, de konkurrerende magtfaktorer. Også almen nedbrydning af et folks moral, modstandskraft og overlevelse. F.eks. TV's omsiggribende pornoficering, pressens og TV's overvældende interesse for homoseksuelles opstigen i samfundet, omklamringen og den tilbagevendende nedgøring af kongehusets medlemmer. Hvis der yderligere er nogen sandhed i historien om, at Prins Henrik skulle være bøsse (Se & Hør 4.-10. marts 2004), og hvis Anders Fogh Rasmussens støtte til bøssers ”rettigheder” skulle have nogen basis i en egen personlig interesse for bøsser, er sagen meget alvorligere. Læs, som et enkelt eksempel på den "nærgående" danske presses mærkelige rolle, min artikel Fogh og bøsserne. Jeg vil præcisere, at der intet er til hinder for, at ledende danskere dyrker den sex, de har lyst til, men danskerne har en ret til at vide, hvis der er en særlig årsag til, at Fogh støtter bøssevielser. Og mest bekymrende er selvfølgelig, at en eventuel hemmeligholdelse af homoseksualitet giver grundlag for afpresning til gennemførelse af pressionsgruppers skjulte dagsordener, for eksempel farlig skævvridning af dansk udenrigspolitik, inddragning af Danmark i krig rundt om på kloden, uanset urigtigt grundlag og fare for danskernes stilling, nedbrydning af seksualmoral, med ødelæggelse af familiens stilling. Fremme af homoseksuelle med favorisering og fortsat propaganda for dem. Opløsning af den kristne Folkekirke. Internationalisering, uanset massive tab af arbejdspladser. Ubetinget støtte til andre mærkesager, som f.eks. totalitær ”terror-lovgivning” og EU´s censurlovgivning. Alt kan tænkes i sådan et scenarium.
Som hjælp til de, der vil sætte sig grundigt ind i spørgsmålet, er, som sagt, nu hele Douglas Reeds ”The Controversy of Zion” lagt på internet (dog på engelsk) . Nogle flere vigtige kapitler har jeg oversat til dansk. Især kapitler, der demonstrerer, hvordan Israel blev dannet, hvordan jødespørgsmålet og staten Israel påvirker nationers udenrigspolitik – ganske særligt op til et valg. Hvordan USA er blevet jødeverdenens forlængede arm og hvordan jødisk "dobbelt-loyalitet" allerede var et problem for Napoleon. Andre kapitler findes i tidligere Dronter - nu - 2014 - findes hele bogen også på dansk som e-bog, red.). Jeg bringer i denne Dronte 8 flere tekster til belysning af Jødespørgsmålets historiske rolle i Danmark. Nogle tekster er af folk, der kom i klemme som nazistvenlige før og under Anden Verdenskrig. Andre, som f.eks. min hovedkilde i Dronten, Douglas Reed, var erklæret antinazist. Endnu andre har ingen som helst relation haft til nazismen. Historiske dokumenter må frem og bedømmes på deres indhold – med argumenter. I Danmark har en Ph.d.-afhandling af Sofie Lene Bak, Dansk antisemitisme 1930-45, set grundlaget for denne ”i to forhold: Landmandsbankens krak, der – foranlediget af en jøde – i brede kredse ikke mindst i landbrugets sammenslutning LS cementerede opfattelsen af finansjødedommen, der var parat til at sælge ud af nationens arvesølv for egen vindings skyld. Og for det andet radikalismen, det moderne gennembrud, fædrelandsopgøret, gudsfornægtelsen, kritikken levendegjort af de 'fremmede fugle' i dansk åndsliv, Georg og Edvard Brandes” (Georg Metz i Information 19.11.2004). Derfor har jeg udvalgt nogle tekster, der kritisk belyser netop de to forhold. Men ”antisemitisme” fandtes før og på grund af flere andre forhold. For at demonstrere dette er nogle andre kendte danskeres kritiske tanker om jøderne medtaget. Mange flere eksempler kunne nævnes, men den interesserede student har hermed fået et par vigtige røde tråde at følge.
Den zionistiske verdenserobring sker i dag i et sådant tempo og i en så stor del af verden samtidigt, at den meget opreklamerede ”antisemitisme” som uundgåelig reaktion vil stige til uanede højder inden længe. Det skal man ikke have studeret emnet længe for at kunne forudsige. Hvor magtjøderne - præsteskabet og deres medsammensvorne hofjøder og finansfyrster - i tidligere tider kunne ødelægge et land eller et folk ad gangen, for derefter at blive flygtninge og få asyl og borgerskab i andre lande, er verden på grund af bl.a. fri verdensomspændende kommunikation på det revolutionerende internet samt magtjødernes fænomenale succes med magterobringen, blevet så meget mere opmærksom på dem, at det kommer til at knibe med at bruge den uskyldsrene offerrolle. Det er uundgåeligt at USA, der er blevet deres seneste misbrugte og udsugede værtsland gennem et helt århundrede (det tyvende) vil reagere. Hykleriet er uden grænser hos de store, internationale jøde- og zionistorganisationer, når de ”pludselig” opdager en ”ny antisemitisme” blandt de millioner af muslimer, de selv – sammen med andre toneangivende jøder - har været de ivrigste for at invitere indenfor Europas grænser. Europa reagerer nu på jødespørgsmålet - igen. Hvad andet kan man forvente? Rusland reagerer nu - igen. Hele den muslimske verden reagerer. Hvor skal de stakkels ”forfulgte” dog tage hen efterhånden. Muligvis regner de med Kina. Lige siden præsident Kennedy måtte lade livet i forgæves forsøg på at standse den fælles israelsk-kinesiske atomoprustning (1963, se tidligere Undertrykte nyheder) - , har Kina været Israels hemmelige allierede. Hvad alliancen nærmere indebærer, om den er virkelig, hvad den kan holde til og hvordan den udvikler sig, bliver et af fremtidens helt store spørgsmål. Men kineserne er selv orientalere og forstår bedrag og forræderi langt bedre end Vesten. I mellemtiden forsøger magtjøderne – og deres mange opportunistiske medløbere, som enten via jødisk afstamning eller ved ussel underkastelse under den gældende politiske korrekthed, får uforholdsmæssigt mange af de spændende og indflydelsesrige stillinger i samfundet, ganske enkelt at udrydde danskerne som folk. De er ikke længere tilfredse med blot at pervertere vores kultur og dominere og udsuge os. Det havde de indtil videre ladet sig nøje med i Tyskland før 1933. Også i dag erobrer de, både i Tyskland, i det øvrige Vesten og her i landet, ved list og sammenhold (og en del dygtighed, unægteligt), de indbringende, glamourøse og magtfulde stillinger i samfundet top, som nationernes egne sønner og døtre samtidig fratages. Det sker blot i langt større målestok end i datidens Tyskland. Selv de laveste job tages efterhånden også fra os gennem frihandelens groteske konkurrence og de fremmedes mediestyrede og lovstøttede besættelse af vore lande. Stadig er det langt fra vore eneste tab. Vore sønner udsættes f.eks. for en eksploderende vold og kriminel underkuelse, fordi de er opdraget til at opføre sig lovligt, fredeligt, civiliseret. Vore døtre overgramses, fornedres og massevoldtages, fordi de er opdraget til at være frie mennesker. De, som i dag er små børn, skal vokse op i frygt og kulturel fortabelse, så deres liv mærkes lige fra børnehaven. Og det vil kun blive værre med nye fremmed-generationer på gaden. Det ved alle, som kan læse indenad og observere det indlysende. Selv de lejligheder, unge kunne have råd til, og hvor et harmonisk familieliv økonomisk kunne lykkes, forbeholdes de fremmede. De unge danske familier går i opløsning, de orker ikke børn, og befolkningen skrumper ind. Så skal vi invitere flere barbarer. Alt dette går under betegnelsen ”integration”, men ligner til forveksling landsforræderi, og om ikke der også er sat en rigtig minister med et helt ministerium i spidsen for sludderet – Men værst af alt er dog, at magtjøderne tager vores sjæl, alt imens de håner os og kræver, at vi venligst begår nationalt og folkeligt selvmord. Det gør de især ved at lamme os med flere og flere infernalske, smudsige massemedier, der støjer nat og dag og smart viser os, hvad vi gør, bør og tør. Det er takken for, at vi reddede jøderne i oktober 1943, noget der jo snakkes ofte og ”taknemmeligt” om. Massemediernes massive understøttelse af muslimsk indvandring, af perverteret og homo-fikseret sex, endog til skolebørn, de evige forsøg på undergravning af familieværdier, nationalitet, kristendom/kirke, kongehus, den evige fiksering på forsvar for-, og omtale af ministaten Israel, uanset hvor forfærdeligt den opfører sig, den mere eller mindre skjulte nepotisme til fordel for jøder og den tiltagende opreklamering af jødiske personer, jødiske spørgsmål og jødiske dagsordener, er hvad vi får fra disse medier i stedet for dansk oplysning og dybdeborende journalistik til danskeres brug og beskyttelse. Sandt og falsk om ”jødehad” De bruger reelt sort magi, kabbala, en blanding af hokus pokus og frygt, som blot er misbrug af almindelige tankemekanismer, ved at overvælde os, lamme vore naturlige instinkter og sunde fornuft, indoktrinere os og straffe de, der ikke lystrer, med udstødelse, fængsel eller mord. (Faktisk minder situationen i Vesten meget om Tysklands i årene før Hitler. Derfor er det forventeligt, at der i denne tid i medier råbes meget op om ”en ny antisemitisme”. Og derfor bringer jeg, som interessant sammenligning, en sjælden tekst fra det nationalsocialistiske Tyskland (1938), der detaljeret viser situationen, som den så ud før Hitler kom til (Tyskland og jødespørgsmålet) og hvor jødespørgsmålet måske for eneste gang i verdenshistorien blev underkastet en grundig granskning af et statsligt institut med rigtige bevillinger, personale og måske uhindret adgang til oplysninger. Teksten er et resumé af en langt større rapport, der muligvis er blandt de mange forsvundne papirer, som de allierede tropper erobrede ved krigens slutning for at lægge dem under lås og slå. Tyskerne klagede i mellemkrigstiden ikke i første række over, at jøder totalt dominerede Tysklands regering, finanser, medier og kulturliv, hvad de gjorde, men over, at de gennem dominansen i medier og kulturliv hånede de nødstedte tyskere, der i adskillige år efter nederlaget i Første Verdenskrig var ludfattige og spiste og boede så usselt, at de døde på gaderne i stort tal. Dette skabte grundlaget for Hitler. Dominansen er bare langt, langt mere omfattende i hele Vesten i dag…... Er det den verden du selv vil leve i og give grønt lys for gennem sløvhed og slaphed. Kan nogen – overhovedet – opnå virkelig lykke i sådan en verden? Fortjener dine børn i det mindste ikke noget bedre. Jeg foreslår, du bruger dine evner til at bringe oplysning om situationen ud, medens tid er. Jeg ønsker at hjælpe dig med det gennem Dronten. Det er fredens og sandhedens vej. Vi har ikke nogen reel ytringsmulighed i dag (med internettet som glædelig undtagelse, pt.), før massemedierne er erobret tilbage fra ødelæggerne. Vi har snart heller ingen ytringsfrihed længere, når magtjødernes EU-strafferet også indføres i Danmark. Fogh Rasmussens ændring af Danmarks retsforbehold med at undtage flygtninge, skal gøre det lettere at få danskerne til bl.a. at stemme ”ja” til at indføre tysk ret med straf for kritik af Israel, holocaust-religion og magtjøders optræden i almindelighed. Læs ”Jødehad” , en artikel jeg skrev i april 2004 til Danskeren på opfordring af en af redaktørerne. Artiklen blev imidlertid afvist af bladets ledende redaktør. Den Danske Forening er lige som Dansk Folkeparti håbløst inficeret i toppen af zionist-støtter. Den tydeligste er Søren Espersen, der mig bekendt var den virkelige bagmand for dette parti. Det er desværre nok ikke fra den side, vi kan forvente nogen effektiv redning af danskerne, før viden om The Controversy of Zion har bredt sig i partiet. Censurens mørke er langsomt, men sikkert ved at sænke sig over Danmark. Vi har ikke så lang tid, som du måske tror. Stemmer vi ”ja” til fjernelse af Danmarks retsforbehold i EU, er løbet sikkert kørt for ytringsfriheden. Den 19. februar 2004 blev der afholdt et seminar i Bruxelles om ”Antisemitisme” efter et farceagtigt pres på EU-kommisionen og dennes formand, Prodi. Pressen var forbavsende stille omkring emnet op til mødet. De jødiske ledere havde ellers i månederne før, meget højrøstet, benyttet den gennem årtusinder afprøvede, gammeltestamentlige opskrift med først at forbandede kommissionen, som ”var blevet vejet og fundet for let” (om Balthasar, der af samme grund, samme nat blev myrdet), og som ”skulle komme til at lære sandheden at kende” – for derefter at velsigne Prodi med en ærespris…… Mødet – og senere lignende møder - skulle munde ud i hårdere straffe mod ”antisemitisme” og ”blasfemi”, eller stramning af ”racisme”, -lovgivning, lige som det skete i 1994-95, da jødiske organisationer pressede for det samme- og fik det gennemført- både i Tyskland og herhjemme. Står det til dem, er der snart kun trevler tilbage af vores ytringsfrihed. Så ligger vejen helt åben for: Den Destruktive Kraft. Det er dig og mig, der skal arbejde for en bedre vej …….. Knud Bjeld Eriksen, Virum, 17. februar 2005 ansvarlig udgiver:Advokat Knud Bjeld Eriksen |