Dronten 8

Undertrykt Nyt

 

Verdensregering

 

”The Jew World Order” arbejder sig tålmodigt fremad gennem samling af verden under en despotisk verdensregering. Lige nu ser det ud til, at planlæggerne vil skyde genvej og lade USA være deres verdensregering. Men samtidig arbejder man ad de andre spor: FN-sporet, der udsteder resolutioner, konventioner og erklæringer, og som man følger, når man gider. Og ”George Orwell”-sporet. Det trilaterale spor, som blev beskrevet først af Orwell, med samling af verden i tre grupper omkring Amerika, Europa og Asien. EU er kernen i en af dem, og nok den gruppering, der kommer nærmest i ideologi og struktur til det gamle Sovjet, som i pyntet udgave er idealet. Douglas Reed har beskrevet, hvordan det jødisk diominerede og inspirerede despoti er vokset frem:

 Verdensrevolutionen og Zionismen arbejder sammen i en knivtangsbevægelse med Verdensregeringen som sejren. Her nogle eksempler fra udviklingen… 

 

Sammenbrud i WTO bremser verdensregering

– og ”filosofien” bag ”Frihandel”

 Anti-globaliseringsgrupper fejrer, at fattige lande gjorde verden en betydelig tjeneste ved at fremtvinge et sammenbrud af World Trade Organisations forhandlinger i Cancun, Mexico 14. september 2003, om en massiv udvidelse af WTO. Udsigten til i realiteten at gøre WTO til den opstigende verdensregerings handelsministerium ved udgangen af  år 2004 ser hermed ud til at være bremset betydeligt. (samme dag led projektet i øvrigt et andet mindre nederlag ved Sveriges ”nej” til Euroen).

 Mere end 20 lande, heriblandt Brasilien, Indien og Kina, krævede, at USA og EU ophørte med landbrugsstøtten. Det nægtede de, og de fattige lande udvandrede. På grund af en uoverensstemmelse imellem Brasilien og USA skulle dette ydermere true udsigterne til at færdigforhandle et frihandelsområde for det amerikanske kontinent, som præsident Bush ønsker at have på plads i år 2005.

 Hans chefforhandler i Cancun var Robert Zoellick. Planen er en tredelt planet, som i Orwells roman ”1984”, et europæisk EU, en amerikansk union og en asiatisk union, til lettelse af verdensregeringens styring. Alle tre nærmer sig realisering hastigt.

 Frihandel har nedlagt en stor del af USA's industrier én for én i den ulige handel med tredieverdenslande, der betaler deres arbejdere slaveløn. Idiotien, eller rettere benævnt: forræderiet, har stået på siden USA – i 1930'erne – og i stigende grad efter verdenskrigen - blev spændt for globaliserings-vognen af internationalistiske kredse. Frihandelspolitikken, der hævdes at give alle øget rigdom, har muligvis skadet Amerikas økonomi lige så meget som Den store Depression, og burde rettelig forstås som et af globalisternes stærkeste våben til ødelæggelsen af Vesten. Franklin Roosevelts udenrigsminister, Cordell Hull indledte politikken med frihandel som en påstået vej til fred. USA skulle foregå alverdens lande med ”et godt eksempel” og lede verden imod globaliseret handel uden restriktioner.

 En ustyret frihandel med de fattigste økonomier har imidlertid betydet en galopperende gældsætning og af-industrialisering af USA, som er katastrofal. Hvor USA for 50 år siden dominerede verdensøkonomien med sin avancerede industri, kan supermagten nu kun ”prale af” at dominere med rå militærmagt. Kun baseret på hokus-pokus med det positivt ladede ord ”frihandel” contra det negativt ladede ”protektionisme”, har disse globaliserings-agenter prisgivet millioner af jobs til bl.a. Fjernøsten, alt imens de frejdigt har hævdet, at tabte jobs automatisk blev til mere lukrative jobs. Tallene har vist det modsatte, og hele Vesten går nu samme vej ind i denne blindgyde. Resultatet: et stærkt svækket Vesten med en degraderet arbejdsstyrke og med en globaliseret kapitalmagt som enehersker, har været planen hele tiden. Industrisektoren i USA har mistet 2,7 millioner jobs i de sidste tre år, og dette illustrerer kun de allerseneste års hærgen blandt de sørgelige rester af USA' industri. Hvis ikke en stor del af arbejdsstyrken var blevet ansat i dårligere betalte service-jobs, havde jobtabet været meget tydeligere. Et af de seneste ofre har været IT-industrien, det største håb, som for blot to år siden skabte 64 millionærer (i dollar) om dagen. Nu rammes selv denne industri af job-eksporten.

(k.e med støtte i AFP, 29. september, 20. oktober, 2003, samt bøgerne ”The Myth of Free Trade” af Dr. Ravi Batra og The Trade Threat – and U.S.Trade Policy” af John M. Culbertson) Se også ”Undertrykte nyheder/USA/Amerika mister jobs”

 

Røde Kors ramt hårdt af selvmordsbombe

 Da en kraftig bilbombe eksploderede udenfor Røde Kors hovedkvarteret i Bagdad, spurgte mange: Hvorfor?

 Bombningen af denne ”upartiske, neutrale, og uafhængige” humanitære organisation i Bagdad dræbte to irakiske Røde Kors ansatte og ti andre.

 Men hvor Røde Kors symbolet genkendes over alt i verden, er organisationens ”fortrolige dialog” med de amerikanske besættelsestropper i Irak mindre kendt.

 Røde Kors, der er grundlagt i 1863, har i dag, af ”det internationale samfund” formelt fået overdraget rollen som ”beskytteren af international, humanitær ret”, der i krigssituationer er ensbetydende med Genève-konventionerne.

 AFP besøgte, lige efter angrebet den 27. oktober, Det Internationale Røde Kors hovedkvarter i Genève for at forhøre sig om, hvordan organisationen levede op til sin pligt til at forsvare Genèvekonventionen i den to år gamle ”Krig mod terror”.

Men da den internationale leder af Røde Kors-aktioner, Pierre Krähenbühl, blev spurgt, om USA overholdt 3. Genevèkonvention (fra 1949) med hensyn til krigsfangerne i Irak, Afghanistan og Guantanamo-basen, virkede denne ”vagthund” for overholdelsen af international humanitær ret som om han havde mundkurv på. Han svarede, at dette var et ”fortroligt spørgsmål”, som organisationen ”ikke vil diskutere”.

 Konventionens artikel 5 fastslår, at Røde Kors ”skal arbejde for omhyggelig overholdelse af international humanitær ret, der skal anvendes under væbnede konflikter, og skal behandle klager over påståede brud på denne ret”.

 Røde Kors har desuden en ”vagthund”-funktion, hvor organisationen skal råbe alarm, først over for de implicerede parter, og dernæst over for det internationale samfund, hvis alvorlige brud på retsreglerne finder sted.

 Mere end to år efter at de første krigsfanger blev taget i Afghanistan, og mere end 18 måneder efter oprettelsen af Guantanamo-fængslet, vil Røde Kors ikke udtale sig om forholdene  i krigsfangelejrene, og heller ikke engang udtale sig om, hvorvidt organisationen anser forholdene i Guantanamo-fængslet for humane.

 I en BBC-dokumentarudsendelse, Inside Guantanamo, kom det frem, at nogle af krigsfangerne i Bagramlejren, Afghanistan var blevet tortureret, og at to var døde af det. Dødsattesten for den ene, Dilawar, der var død i løbet af de første dage i fangenskab, lød på ”selvmord”. Røde Kors får ikke adgang til krigsfangerne i Bagram den første måned. Røde Kors fortalte, at deres største bekymring var, at USA havde ”sat fangerne i Guantanamo uden for loven.” Efter 18 måneder i fangenskab har de ingen idé om deres fremtidige skæbne og ingen adgang til retssag. Også i udsendelsen nægtede Røde Kors-talsmændende at svare på, om Genève-konventionerne blev overholdt på Guantanamo.

 AFP spurgte en Pentagon-talsmand, Air Force major Michael Shavers, hvorfor man tilbageholdt tre unge i alderen 15 til 18 på Guantanamo, i en særskilt lejr, Camp Iguana, og svaret lød. ”fordi de blev taget til fange på krigsskuepladsen som soldater”.

 Men: at kæmpe i en krig er ingen forbrydelse under international ret. Endvidere er reglen under international ret, at krigsfanger skal løslades, når krigen er ovre. Hertil lød svarene fra Shavers: ”Tibageholdelsen er præventiv af natur – ikke kriminel . . .fangerne på Guantanamo er ikke ”krigsfanger”, men er fjendtlige krigere i ”Krigen mod terror” . . . de vil blive tilbageholdt indtil præsidenten erklærer ”Krigen mod terror” ovre. Hvis den varer i 50 år, vil fangerne blive holdt i 50 år”.

 En kendt amerikansk ekspert i international ret, Francis A. Boyle, fra University of Illinois, er uenig heri, og siger: ”Det er indlysende at næsten hver eneste i Guantanamo-lejren kvalificerer til at være krigsfange efter 3. Genèvekonvention, og derfor har alle de rettigheder, en krigsfange har efter konventionen.

 Den tidligere chefanklager ved Den internationale Krigsforbryderdomstol, dommer Richard Goldstone, sagde i BBC- dokumentarudsendelsen, at ”Guantanamo processen” var ”fuldstændig ulovlig” og han tilføjede ”Jeg tror afgjort, at en fremtidig amerikansk præsident kommer til at undskylde for Guantanamo . . .Jeg tror ikke, at lange forhør og tilbageholdelse uden retssag kan retfærdiggøres bedre end tortur . . . Jeg mener, at der i demokratier simpelthen er visse fremgangsmåder, der er udelukket. . .

 De over 660 fanger i Guantanamo-lejren ville snart komme for en militærdomstol, fortalte Shavers, men Genevekonventionen fastsætter, at en retssag skal føres ved en ”uafhængig og upartisk domstol”. Om dette sagde Goldstone i BBC-udsendelsen, at militærdomstolen ikke ville blive hverken uafhængig eller upartisk. . . ”Officererne, der kommer til at sidde som dommere, er alle militærpersoner`, under ordre fra deres øverste chef, som allerede offentligt har erklæret, at fangerne på Guantanamo er onde mennesker.”     

 Da den første gruppe på 150 fanger ankom til Guantanamos ”Camp X-ray” tidligt i 2002, blev det rapporteret, at der var ankommet flere doktorer og medicinske medarbejdere end fanger. På baggrund af den hemmelighedsfulde og langvarige tilbageholdelse spurgte AFP Amanda Williamson fra Internationalt Røde Kors i Genève, om man gjorde sig bekymringer over, om fangerne blev brugt til ”mind control”-eksperimenter eller blev hjernevasket til ”Manchurian Candidates” til brug i kommende terroristhandlinger. Hun svarede på dette, at ”med hensyn til begrebet ”forhør” lå der ingen begrænsninger” og at ”Internationalt Røde Kors er ikke i stand til at overvære forhørene”.

(AFP, 10. nov. 2003)

 ( Siden da har verden været i chok over anvendelse af pervers og grusom tortur i Abu Ghraib fængslet i Irak, hvor ingen af de øverste amerikanske overordnede, der i ”Demokratiets navn” havde givet ordrerne til disse perversiteter,  er blevet draget til ansvar. Den 11.1.2005 kunne man på BBC-nyhederne høre den ”britiske” ekspert i International Ret, Jonathan Goldberg, fortælle, hvordan ”Krigen mod Terror” gjorde det nødvendigt at ”omdefinere” tidligere gældende internationale regler og konventioner. Som det altid har været tilfældet, var AFP og tidligere The Spotlight ude med de væsentlige nyheder om disse og andre lignende fænomener længe inden de nåede de zionist-kontrollerede massemedier i verden, k.e.)

 

Onkel Snuser samler ind

 Borgere i Nicaragua blev overrasket over at høre, at ”Uncle Sam”s lange arm rækker helt ind i deres personlige liv. Private selskaber opstøver alt, hvad de kan finde af identifikationspapirer: kørekortnumre, telefonlister og andre personlige oplysninger, der alle bliver overgivet til den amerikanske regering for granskning. Justitsministeriet bestilte et selskab fra Georgia til at indsamle personoplysninger om 300 millioner mennesker i hele Sydamerika. (AFP, 17. nov. 2003)

 

Sex-misbrug stiger i ”Verdenssamfundet”

 Rapporter om seksuelt misbrug i flygtningelejre verden over er steget med 26% i år (2003), sammenlignet med 10% sidste år, ifølge FN's Højkommissær for Flygtninge. Omkring halvdelen af klagerne drejer sig om FN's egne ansatte. (AFP, 17. nov. 2003)

 

Hvor meget er et liv værd?

 Kort tid efter at have stemt for deres egen lønstigninger tog kongresmedlemmerne en kort pause fra deres yndlingsbeskæftigelse: At punge milliarder af skattedollars ud til fremmede lande og våbenfabrikker, og i pausen hævede de den sum penge, der gives familier til dræbte soldater, som dør ved guerilla-angreb i Irak, rapporterer The Washington Times. Lovgiverne fordoblede summen, ”hjemsendelsesbeløb ved dødsfald”, som gives til enker og forældreløse, fra 6.000 til 12.000 dollar. ”Vi lavede disse beskedne forbedringer for at hjælpe familierne til de militærpersoner, som har givet det største offer”. (AFP, 17. oktober 2003) 

 

Hvideruslands nationalistiske præsident bagvasket af CIA.

 Den Nye Verdensorden møder stadig modstand på højeste plan verden rundt. Et af de opløftende eksempler på en nationalisme, der har betydelig succes, er Hviderusland, med den demokratisk valgte præsident gennem ti år, Alexander Lukashenka, ved roret. Landet, en af de tidligere Sovjet-republikker, og præsidenten har været udsat for konstant undergravning og bagvaskelse fra ”verdensordenens” agenter, herunder CIA og The Soros Foundation. Vestens massemedier deltager også, og har bl.a. påstået, at han er udemokratisk valgt, selv om intet tyder på det. Hvorimod Georgiens korrupte præsident, Shevardnadze, som ifølge ”Ortodokst anti-globalist Ressourcecenter” i Skt. Petersborg er hadet universelt i befolkningen, aldrig ville kunne vinde et ærligt valg, har truet sin nærmeste konkurrent bort en dag før valget for derefter at ”vinde med 80% stemmer”, i de samme medier omtales anerkendende og som ”demokrat”.

 Lukashenka er mest kendt for at have smidt IMF- og Verdensbank-repræsentanter på porten, da han under sit privatiseringsprogram for ti år siden så, hvordan nogle få oligarker (som i Rusland) ville komme til at sætte sig på landets rigdomme og styrte landet ned i fattigdom. Han placerede herefter en stor del af økonomien under statskontrol, og har haft støt økonomisk fremgang på mange områder siden, trods vestlige massemediers skriverier om, at landet er på fallittens rand. (Inflation og ugunstig handelsbalance har sinket fremgangen noget, men problemer her skyldes også en svækket verdensøkonomi). Han er yderst populær i befolkningen, og vandt det seneste valg, 9. september 2001, med 75% af stemmerne. CIA-støttede oppositionen (indrømmet af New York Times 18.8.2003. Den tidligere chef for Vesttysklands efterretningsvæsen, H.G.Wieck skulle ”have holdt adskillige hundrede kolleger beskæftiget med én central opgave: at støtte de såkaldt demokratiske kræfter i oppositionen og regimet”. Selv sagde Wieck, 31.8.2003 til det belgiske La Libre Belgique, at OSCE havde organiseret den splittede opposition til en samlet stemmeblok.

 Lukashenka arbejder på tættere alliance med Rusland, Kazakhstan og Ukraine, som han ønsker et ”alternativt EU” sammen med, og han lægger ikke skjul på, at han ser NATO's ekspansion mod Øst som en krigserklæring.

 Den kendsgerning, at han forsøger en sammensmeltning med Rusland, at han har gennemført love, der standsede pengedrænet fra landet (som inden han valgtes var nået op på 15 milliarder dollar), at han uhøfligt smed IMF og Verdensbanken ud, og i det hele taget nægter at deltage i ”Den Nye Verdensorden”, har gjort ham til en dæmoniseret fjende af Vestens selvbestaltede elite.

 At han har dertil har sendt militærudstyr til Syrien, Cuba og Irak, og at mange antizionistiske kampdeltagere i Mellemøsten anvender hviderussisk udstyr, har fået Israel til at presse USA og Rusland til at inddæmme ”slyngelstaten”. (AFP, 13.okt. 2003) Nu blev det først Ukraine, k.e. 


Controversy of Zion _resumé

Controversy of Zion

Harald Nielsen

Antisemitisme i Danmark

Hjemmeside går i sort

Dronte 8

Dronte 8 - leder

Drontens hovedmenu