Folketingsvalget 1994

af Knud Eriksen

Dette folketingsvalg var sådan set ikke særlig interessant i sig selv. Det sædvanlige skuespil for folket blev opført. Det var mere interessant at, se om danskerne på nogen måde nu var vågnet op til den barske realitet, at politikernes svindel over for dem denne gang gjaldt et alvorligere emne. At deres fædreland formelt og reelt er ved at blive rykket bort under fødderne på dem.

Jeg gennemgik det sidste folketingsårs udlændingepolitik i "Danskeren" september (´94), og jeg skrev desuden, før valget, en analyse af situationen, som jeg kaldte "Cirkus Asyl". (se menuen). Artiklen sendte jeg til mange aviser, radio- og TV-stationer, men mig bekendt er den ikke offentliggjort endnu (senere blev den, lige som "Cirkus Asyl" og "Hvem gavner de humanitære organisationer"(se menuen "Danmarks første patriotiske hjemmeside", under "andet materiale") oplæst i Radio Holger i den korte tid denne nærradio fik lov at eksistere, før magtmafiaen fik bortcensureret den fra medielandskabet, red.). Den største ære, den artikel modtog var, at Georg Metz, "Information"s chefredaktør,- sendte den tilbage i hovedet på mig med ordene "fra ende til anden usaglig og fordrejende og dertil usædvanlig infam i sine insinuationer mod indvandrere i flere generationer, flygtninge og danskere".

Nu blev resultatet jo, set fra et patriotisk synspunkt, meget ringe. De gamle landsødelæggere fik lov at fortsætte uhindret, den eneste lille glæde var, at den katastrofalt landsødelæggende justitsminister, Erling Heymann Olsen blev udskiftet med en forhåbentlig mindre slem en, Bjørn Westh. (Det var han tilsyneladende ikke. Han fortsatte blot i Olsens spor, red.). Til gengæld fik udlændingeimport-minister Birte Weiss også det faktisk meget vigtige kirkeministerium under sig, og vi må nok frygte, at hun kan nå at ødelægge meget for vores kulturbærende Folkekirke, inden hun forsvinder igen. Hun har allerede anslået tonen. Hun mener, kirken skal være mere "Folkets kirke", i en ny betydning - i det "pluralistiske" samfund hun mener, Danmark er blevet til. Renset for politiker-uklarhed betyder det nok, at alle religioner skal kunne bruge kirkerne fremover, så bliver det heller ikke nødvendigt at bygge så mange moskeer. Dernæst er der, hurtigt efter hendes overtagelse af ministeriet sket det, at også kirkeministeriet,. som hidtil vægrede sig, nu skal give jobtræningspladser til de bosniske muslimske flygtninge, som jo så særligt har hendes bevågenhed. Og endelig blev der straks oprejsning og fuld pension til pastor Harald Søby, der for mange år siden blev smidt ud af Folkekirken for sine samfundsnedbrydende gerninger i folkekirkeligt regi, og som mest er kendt for at have velsignet mange hundrede bøsseægteskaber. Kursen er lagt. Et Danmark uden en samlende Folkekirke og reel ligestilling, helt i modstrid med Grundloven, mellem de mange religioner, der nu er masseimporteret. Det er jo adskillige syvmileskridt nærmere det multietniske paradis, hun og hendes ligesindede arbejder så hårdt for at indføre.

Hvorfor blev der så ikke noget oprør mod Nyrups regering. Ja bortset f ra en vis sløvhed og slaphed hos gennemsnitsdanskeren, hvor sikring af overførselsindkomster og frygtede fordyrelser var vigtigere end en udrensning i møddingen, må vi nok erkende, at situationen på udlændingeområdet ikke fik lov at slå igennem. Skylden lå, som sædvanlig, hos de hjernevaskende medier. Men en særlig skyld kan placeres hos en udygtig ledelse af Fremskridtspartiet. Danskerne ved ganske enkelt endnu ikke, hvor slemt det står til. De er slet ikke vågnet endnu. Vi kan kun arbejde på, at det vil ske på et tidspunkt.

De er endnu i stort tal kuet til at holde mund, og f.eks. holde sig langt borte fra oplysningerne i Den Danske Forening, hvor de jo stærkt fornemmer, at det kan være farligt at færdes.

Massemedierne er selvfølgelig skurken over alle skurke i det spørgsmål. De udgør hjernevaskeriet, der holder danskerne i snorketilstand. Ingen indvandringsmodstander har det let dér. Massemedierne er for længst blevet flygtningelobbyens forlængede arm. Ja, det er meget værre end det. Som jeg skal komme nærmere ind på om lidt. Der er stort set lukket for kritikere. Kun brøkdele af de virkelige problemer får lov at komme frem. Det er ikke en afbalanceret fri og vågen presse vi har i dag, og i udlændingspørgsmålet, som er livsvigtigt for danskernes beståen som folk, er det mere oplagt at se medierne som en besættelsesmagts censurerede, og censurerende indoktrineringredskab. Udlændingespørgsmålets behandling af medier, politikere og regeringsmagt er beviset over alle på, at vi er besat af en udemokratisk "elite", og at vi er ofre for en sammenrotning eller sammensværgelse af dimensioner. Men det er kun det tydeligste eksempel. Mange andre livsvigtige emner må forventes at få samme procedure, hvis og når "eliten" ønsker det.

Valget var altså mere interessant at betragte ud fra, hvad der IKKE blev behandlet, hvad vi IKKE kom til at stemme om. Nutidens psykologiske krigsførelse i medierne foregår nok så meget ved, at visse emner slet ikke berøres. At de er TABU, ja for mange mennesker slet ikke eksisterer. Det er lige ud af George Orwells "1984".

Det var interessant at se, hvordan Fremskridtspartiet i avisernes agurketid - sommermånederne - fik en god del positiv presse, fordi partiet havde foreslået VKZ-samarbejde. Det blev i medierne taget som tegn på, at partiets protesttid var overstået, at det var blevet "stuerent", som den bedrevidende, arrogante avis-jargon lyder. Hvor falsk kan man blive i medierne? At det blev en fælde for partiet skulle vise sig. Da vi nærmede os valget, gik det lovede samarbejde op i sømmene. Venstre og Konservative forrådte simpelthen deres partner og den overvejende del af pressen (eller var det den hele?) tog sig af resten ved først at oppiske et skrækbillede af en højreorienteret regering, der ville fjerne alle tilskud og gøre alt dyrere for den enkelte. Da dette rædselsbillede havde gjort sin virkning i nogen tid, brugte pressen - i forbavsende enighed - fortielsestaktik overfor Fremskridtspartiet. Der blev simpelthen i de sidste par uger før valget, næsten ikke skrevet og bragt radio/TV om partiet, og slet intet positivt. Mediernes røde lejesvende har lært af Spies, at også dårlig omtale er god omtale. Den skulle partiet ikke have. En enkelt skandale om Ole Donners spillegæld fandtes dog værdig i Ekstra Bladet til forsiden på selve valgdagen.

Samtidig var det interessant at bemærke, hvordan en ligeledes enig presse, i de sidste uger før valget, havde travlt med et væld af omtaler og helsides-reklameartikler om familien Jakobsen fra Centrum-Demokraterne, kaldet "fætter-kusine partiet" med overfætteren Arne Melchior. Pressen reddede ved en sådan massiv omtale dette dødsdømte, dybt upopulære, parti ind i Folketinget, så det igen kunne blive et afgørende såkaldt "midterparti", der sammen med Det radikale Venstre kunne sikre, at vi fortsat får en imødekommende udlændinge- og afnationaliserings-politik.

Da var det for sent for Fremskridtspartiet at gøre noget alvorligt ved sin stemmeslugende trumf fra før valget: Nemlig at være det eneste parti, der reelt ville have standset den meget upopulære fremmedkoloniseringen af landet. Da havde de brugt al krudtet på at være flinke duksedrenge og piger, som de andre ville snakke med, og de havde længe nedtonet flygtningepolitikken, ganske som de andre ønskede, ja krævede. Og takken blev et forræderi, og en umulig situation, hvor folk ude i landet ikke kunne se Fremskridtspartiet som en klar og stærk modstander af den gældende fremmedpolitik. Det modsatte af det ønskede var sket. Dårlig situationsfornemmelse, dårlig menneskekundskab og mangel på virkelig forståelse af de andre partiers sammenrotning om udlændingepolitikken blev straffet. Fire års yderligere ødelæggelse af landet skulle nu være sikret.

Det viste sig jo også, at det kun var i byområderne, især hovedstadsområdet, at Fremskridtspartiet gik frem og reddede den store tilbagegang, som der først på aftenen var lagt op til, på grundlag af stemmerne i provinsen. Fremskridtspartiet var selv klar over, at det var deres flygtningepolitik, der hjalp dem til fremgang i byerne, hvor udlændingeangsten var størst.

En sådan megabrøler fra de ledende i Fremskridtspartiet viste, at politikere skal presses af stærke kræfter fra folket, som f.eks. en på alle måder stærk "Danske Forening" for at kunne tænke og handle klart og stærkt. Tilliden til deres evner kan herefter ikke ligge i top. Om der var tale om taburetkløe, almindelig pæn dumhed eller en blanding har jeg ikke et klart billede af.

De faldt altså i en fælde, og gik helt sikkert glip af mange mandater som ville have været det ENESTE adgangskort til klubben af de fine. Så havde disse "fine" nemlig været bange for partiets styrke. Det er magt bag ordene, ikke ordene i sig selv, der tæller i politik. Det burde de have vidst.

Hvad er så sket i stedet? Et personopgør i det eneste større parti, som kunne hjælpe os med at få standset fremmedvanviddet. Opløsning, nu MEGET velvilligt dækket af alle medier, blev straffen for den svage optræden. De gode græd og de onde lo. Vi må håbe, de har lært et eller andet og kan komme styrket tilbage, for det er jo snart de eneste dansker-venner, vi har på Christiansborg. Vi har kun at ønske dem alt godt, og så argumentere og presse dem til en patriotisk stærk politik, som de kan få nogle stemmer på. Først hvis det forsøg mislykkes må man søge andre veje. Det er nemlig blevet utroligt svært at starte nye partier. Jeg mener dog også at det har stor værdi at støtte de mindre partier, der har indvandringsmodstand og bevarelse af et dansk fædreland som vigtige programpunkter. Eller at støtte de få indvandringskritikere i de store partier. Men regn ikke noget videre med dem. Hakkeordenen og partidisciplinen er for hård. Internationalisterne sidder tungt på magten dér.

Det er kun en mere og mere udbredt folkelig modstand, hvis omfang og metoder den selv-udnævnte overklasse ikke kan styre, der kan redde os. Det viste folketingsvalget. Det er simpelthen en frihedskamp vi er i gang med. Vi skal ikke regne med hjælp fra en fri presse. Den findes ikke! Den er modstander af vores sag. Det er godt, når vi kommer igennem en gang imellem, men VORES presse bliver fotokopimaskiner og "undergrundsblade" i stor stil. Ja i øjeblikket er der endda Radio Holger i Københavnsområdet, og den kan få stor betydning, men der var også allerede inden den blev startet stærke kræfter i gang for at standse dens sendetilladelse. Karakteristisk nok diskuterer avis-skriverier kun, om lokalradionævnet skal forbyde den eller blot undlade at forny dens sendetilladelse næste år. Det er til at få brækfornemmelser af, når man hører udgydelserne fra "vore" massemedier. Og ytringsfrihed, ja, det er snart en by i Rusland!

Jeg tror, at Fremskridtspartiet, som altså er indvandringsmodstandernes største og derfor vigtigste ven - har endnu en intern afklaring foran sig, før partiet vil kunne gøre stor gavn for vores sag: Bevarelse af Danmark og dansk kultur.

Der hersker nogen forvirring i rækkerne, ja også blandt indvandringsmodstandere i Den Danske Forening og i øvrigt. Efter min overbevisning er der mange, der ikke er klar over, at opløsningen af vort nationale Danmark, som jo egentlig rent formelt er sket efter "ja"et til Europa Unionen, består af flere dele, hvor fremmedkoloniseringen kun er en af delene, omend den tydeligste og farligste lige nu.

Nedlæggelsen af Danmark foregår samtidig indefra og udefra. Indefra - ja det er jo vores kulturelle opløsning med fremmedinvasion, politikernes og pressens faktiske beskyttelse af narko- og voldskriminalitet. 0g nu Bithe Weiss' multietnisering af den danske Folkekirke. Ude fra er det Europa Unionens overtagelse af danskernes selvbestemmelse ved salamimetoden, En skive ad gangen. Også de utallige internationale forpligtelser, som internationalt-sindede og antinationalt sindede topembedsmænd specielt i efterkrigstiden, har lænket os med ved mange konventioner. Oftest uden folkelig kontrol og godkendelse er de blevet undertegnet af de internationaliserede eksperter, og nu bruges de til at baste og binde os med. Flygtningekonventionen og Konventionen til bekæmpelse af al racediskrimination er et par vigtige eksempler. Den første ligger til grund for den katastrofale udlændingelov af 1983, den anden ligger til grund for den totalitære "racismeparagraf", par. 266b, der skal give danskerne mundkurv på, og nu yderligere skal strammes. Der skal nu være en offentlig høring den 28. november (´94) på Christiansborg om nazisme, hvor alle de kendte hoveder, der agiterer for en indskrænkning af ytringsfriheden optræder. Der vil det nok være lærerigt at dukke op.

I Fremskridtspartiet er partiets politik den, at partiet er modstander af en union, men gerne vil have et EF, altså et stærkt handelssamkvem, og intet andet. Men vi skal jo huske, at ALT det andet, vi nu også skal have harmoniseret, blev lusket ind ad bagdøren, mens vi blev bildt ind - fra 1972 helt frem til 1992, hvor sløret omsider faldt for denne løgn, der gik på, at det hele kun var et spørgsmål kom et fælles marked. Det skulle bare give øget velstand til alle. Det, som det imidlertid hele tiden havde drejet sig om, var et "Europas Forenede Stater", som igen kun udgør en tredjedel af en langt større og farligere plan. Dette sidste er der ikke mange, der er klar over, men det er på høje tid, de hører om det. Planen har i det skjulte været drivkraften blandt de mest betydningsfulde og indviede samfundsspidser verden lover. Man vil have en verdensregering. Den kan ikke opreklameres særlig tydeligt som sådan, fordi det for mange smager alt for meget af det diktatur, det ganske enkelt også er. Derfor har man længe, og nu i stigende grad, brugt en formildende omskrivning, "Den Ny Verdensorden" eller "Det internationale Samfund" eller "Verdenssamfundet". Af administrative nemhedshensyn skal verden foreløbig administreres i tre blokke, hvor de to andre skal grupperes omkring henholdsvis USA og Kina/Japan. Dette ordnes gennem Den Trilaterale kommission. Modellen er George Orwells "1984".

Tilbage til os selv. Fik vi så den øgede velstand i EF, som lusket blev til EU, altså nærmere "Europas Forenede Stater"? De vigtigste argumenter var, da vi skulle ind i EF, at to af Danmarks vigtigste erhverv, landbruget med følgeindustri- og fiskeriet, ikke kunne klare sig udenfor. Begge dele er i dag snart ved at være nedlagt. Det store marked på 350 millioner ville være en lækkerbidsken for vores industri, hed det. Ja, vi opnåede måske en materiel fremgang, men den blev forbigående og vi fik en konstant stigende arbejdsløshed til rekordhøjder efter 1972, nu (1994) 350.000. Så ikke alle oplevede en fremgang. Vigtigst af alt var, at vi med denne tvivlsomme lokkemad mistede vores frihed. Vi er nu på vej ind i et diktatur, der langt vil overgå Sovjetunionen i udspekuleret kontrol og hjernevask-teknikker. Vi har nu mistet vores stats suverænitet på flere områder, resten skal følge. Det er begyndelsen. Vore grænser, som var eneste og sidste værn mod narko- og folkevandringer, er stort set væk.

Vore politikere, som kører helt deres eget løb, undtagen når der skal opføres en lille festforestilling for folket op til et valg, kan ikke få Union nok. Union er godt og smukt. Nationalisme og såkaldt "racisme" er ondt og ækelt. Så simpelt ser 99 pct. af den "danske" selvudnævnte "elite"s verdensbillede ud. Det er politikernes ABC og det er mediernes. Når der f.eks. skrives artikler om, hvordan de nordiske lande skal lokkes ind i EU ved de ("desværre nødvendige") folkeafstemninger, er der en stor enighed om det rigtige, ja smukke i, at rækkefølgen skal være, at Finland og derefter Sverige, som de mest positive, skal stemme først, og så den mest genstridige, Norge, komme til sidst, og derfor, FORHÅBENTLIG, trækkes med af de to andre. For MÅLET er jo at få dem med, ikke at spørge de berørte folk.

De dæmokrati do! Ik´ å!

Hvor ligeglade politikerne i virkeligheden er med folkets ønsker, ser vi herhjemme bedst på de uhyggeligt dyre broer, som der mod folkets ønske skal bygges tre af, så vi kan blive grundigere internationaliseret og komme dybere i gæld, mens nogle få pengemagnater får et megasugerør ned i statskassen.

Ja, og folkeafstemninger har jo ik´ noet mæ dæmokrati å gøer. Det jo logik do!

EU har også været et tabuemne ved valget, men ikke nær så slemt som udlændingepolitikken, Vel mest for ikke at bringe rod i planlægningen for de nordiske landes indlemmelse i Europas Forenede Stater.

Jeg kunne altså godt tænke mig at se Fremskridtspartiet som et mere afklaret NATIONALSINDET parti, der sætter meget større spørgsmålstegn ved den luskede internationalisering, vi udsættes for.

Det vil f.eks. sige stærkere agitation for HJEMSENDELSE af udlændinge, både indvandrere og flygtninge. Der er jo allerede for mange. OPSAMLING I LEJRE indtil hjemsendelse. Ingen lokkende luksus. OPHÆVELSE OG NYVURDERING AF FREMMEDES STATSBORGERSKAB. RETSOPGØR mod landsforrædere, efter en modernisering af landsforræderibegrebet i straffeloven, svarende til nutidens landsforrædere. Stærkere agitation MOD PERVERTERING AF VORT FORSVAR OG HJEMMEVÆRN, mod omdannelsen af vores hær til en bunke lejesoldater under et korrupt og enøjet FN.

Det betyder BEVARELSE AF EN DANSK NATIONAL RETSSTAT. Der er meget at gøre her. Der skal tales med store bogstaver om retsstatens ødelæggelse. Det er jo mest direkte her vi kommer til at mærke de totalitære fremtidsvisioner. Politiet er under konstant pres fra medier og venstresnoede grupper. Det skal nu infiltreres med udlændinge. Det undergraves oppefra. Det blev for eksempel klart modarbejdet af så højt placeret et menneske som selve dets egen daværende chef, ex- justitsminister Erling Heymann Olsen, i Christianiaproblemet og i spørgsmål om de autonomes vold. Olsen kunne eksempelvis heller ikke finde penge til et par ekstra toldbetjente ved grænserne, selv om toldbetjentene mente, at blot nogle få kunne gøre noget alvorligt ved grænsekontrollen. Derimod skulle der sandelig sendes betjente til Gaza-området og til Haiti. Det var under Olsen, at racisme-paragraffens stramning blev startet "efter pres fra Tyskland", under ham pøbelen gik amok mod Thies Chistophersen m.fl. i Kværs og Kollund, med stening og ildspåsættelse, mens politiet så passivt til. Schengen-aftalen med de åbne grænser, grænseløst politi og flygtningesamarbejde, som vi tydeligt havde stemt nej til ved folkeafstemning, pressede han os længere ind i. Han var uendeligt længe om at fremskaffe tallene for udlændinges kriminalitet, og da de kom, bagatelliserede han dem på groveste vis. Han omdirigerede den hemmelige instruks for PET, der nu skulle forfølge højreorienterede grupper i stedet for den mangeårige marxistiske samfundsundergravning, fordi de højreorienterede var hans egen og hans venners personlige frygt. (Manden er selvfølgelig nu belønnet for sin indsats med rigets næsthøjeste stilling, formand for Folketinget, lige under dronningen i status, red.).

Der skal gives FORRANG FOR DANSKERE I ALLE SPØRGSMÅL OM GODER.

Endvidere INDFØRELSE AF KVALIFICERET UNDERVISNING AF BØRN OG UNGE, RENSET FOR INTERNATIONALISTISK ENSIDIG PROPAGANDA OG MED FREMHÆVELSE AF VIDEN OM EGEN LITTERATUR, KULTUR OG HISTORIE. Ensrettende, internationalistisk litteratur suppleres/udskiftes straks med national litteratur. Samt naturligvis krav om højt niveau i grundfærdigheder.

Der skal også sættes et kæmpe spørgsmålstegn ved, om de inernationale handelsaftaler, især GATT og den kommende World Trade Organisation, nu også er så uskyldige eller i virkeligheden er en udgave i verdensformat af den svindel vi prøvede med, at EF bare var et fællesmarked. Vores store arbejdsløshed kunne jo nok have en del at gøre med, at vore arbejdspladser ikke kun tages internt af indvandrere, men i langt højere grad tages eksternt af lavtlønsområder i f.eks. Asien og Afrika. Lande, vi aldrig vil kunne konkurrere med, før vi er kommet ned på den dagsløn på en tier, som disse arbejdere får. Denne velbegrundede frygt ser jeg desværre ikke i ledelsen af Fremskridtspartiet, hvor Jo f.eks. Kim Behnke har lavet megen reklame for minimalsamfundet, Libertarianismen, der jo også vil gøre de i forvejen alt for magtfulde internationale superkapitalister til uindskrænkede eneherskere. Det er denne "Verdensregering", vi er ved at se de tydelige konturer af , og som vi bør se som den største trussel mod vores frihed. Fremmedkoloniseringen er en del af planen.

Internationaliseringen har i det 20. århundrede haft mange ansigter. Den er f.eks. kommet både som kommunisme og international kapitalisme.

Al omtale af fremgang for nationalister og indvandringsmodstandere rundt omkring i Europa er blevet holdt i fordømmende toner, når man da ikke helt kunne fortie situationen. Det største chok for internationalisterne var nok, da Jörg Haider, "den populistiske ultranationalist" med "det slet skjulte fremmedhad og racisme", og som faktisk nærmest måtte anses for en "Hitlerelsker", fik hver tredje østrigers stemme, hvis vi medregner stemmerne til et mindre udbryderparti med samme fremmedpolitik som hans. Partiet hedder "Frihedspartiet" (FPÖ) og han opfordrede østrigerne til at "stemme som de tænkte". Hans motto var også "Simpelthen ærlig - simpelthen Jörg". Østrig viste, mere end det danske valg, at vi ikke skal opgivet modet, Det samme kan ske i Danmark.

Samtidig med det østrigske valg var der stor fremgang i Belgien for det, som medierne kalder "højrefløjen" eller "højreekstremisterne". Noget, man automatisk bliver, når man er indvandringsmodstander. I Frankrig står le Pen meget stærkt, og i Italien er den seneste "højredrejning" en direkte følge af, at italienerne føler sig koloniseret nok. I Tyskland er indvandringsmodstanden langt større end mediernes billede angiver. Man hører intet mere til den såkaldte højrefløj, den var stort set forsvundet i alle reportager fra det tyske forbundsdagsvalg, Men det skal man ikke lade sig snyde af. Tyskland er i Europa helt specielt ved, at man slår meget hårdt ned på, hvad man anser for yderliggående grupper og partier. Specielt dem på "højrefløjen". De får simpelthen ikke lov til at eksistere. Man undslår sig heller ikke for at forsøge et ytringsforbud - en mundkurv - på 80 millioner tyskere, som dels lider under en massiv indvandring og dels fortsat skal leve under en påtvunget og indiskutabel kollektiv skyld for tidligere generationers ansvar for to verdenskrige og en jødeudryddelse.

Og så er den nationalistiske bølge i Europa endda for intet at regne mod den nationale opblomstring i det befriede Sovjet. Hele 130 folk er kommet af med 70 års kommunistisk undertrykkelse, som også var et skånselsløst grusomt forsøg på at opløse disse folk og lave et multietnisk arbejdernes paradis. Ser vi på den meget omtalte antisemitisme, har den altid varet langt stærkere og gennemgribende i Østeuropa og specielt Rusland, end den nogen sinde var i Tyskland, bortset fra Hitlerårene fra 1933-45. Jøderne bliver af mange grupper derovre beskyldt for at stå bag folkemordet på russerne under kommunismen. Dette ligger også til grund for mediernes meget negative omtale af nationalismen derovre, herunder Sjirinovskij-frygten, og det er en vigtig grund til,. at det haster for "Verdenssamf'undets" befolkningsplanlæggere at få inddæmmet russerne, inden internationalismen er helt umulig der. Jeg tror, det ER for sent for dem, og at nationalismens bølge vil være meget forbundet med begivenheder derovre.

Disse ting blev der ikke talt om under den danske valgkamp - eller i øvrigt. Det er jo egentlig mærkeligt, at udenrigspolitik (herunder vel også regnet udlændingepolitik) i den grad blot skal tages for givet, ikke diskuteres ordentligt, blot trækkes ned over os, eller ind ad bagdøren. Især når alle mediefolk - og deres makkere - de toneangivende politikere, er så dybt enige i, at nutidens kendetegn og nøgleord er INTERNATIONALISERING. DER MÅ blot ikke sættes spørgsmålstegn ved den. Den tromles igennem, og alle store tvivlsspørgsmål ties ihjel.

Således er Den Danske Internationale Brigade, der skal sende vore børn ud til alverdens uvedkommende konflikter, blevet trumfet igennem. Karriere-soldater, der gjorde vrøvl, måtte sige farvel til karrieren, alt imens Danmarks forsvar i øvrigt, er på vej til at blive nedlagt. En tydelig pervertering af FORSVARET, som er gået næsten glat igennem. Medierne ser nemlig ikke noget problem. De er købt til DEN RETTE HOLDNING.

HJEMMEVÆRNET, det mest effektivt patriotiske i dansk forsvar, skal afvæbnes - enten nedlægges hen ad vejen, have "samfundsopgaver" eller udstationeres. til alverdens uvedkommende konflikter. Det Radikale Venstre, som ellers altid har været pacifistisk, er ellevildt med disse udsigter og arbejder efter det seneste partiprogram, som blev vedtaget kort før valget, ihærdigere end tidligere, og nu også åbent, for Danmarks afvæbning og FN's oprustning.

Forsøget på afvæbning af danskerne, som jo vil sige hjemmeværnet, har i øjeblikket en meget tydelig parallel i USA. Siden Murens fald og Sovjets opløsning er amerikanerne i stigende grad blevet vidner til, at sovjetisk krigsmateriel,- tanks, helikoptere, pansrede mandskabsvogne, og meget mere er blevet fragtet til USA, malet i sorte farver, der umuliggør identificering, eller hvide farver med FN-inskriptioner. Disse våben stationeres hemmeligt rundt omkring i USA, og myndighederne opretholder fuldstændig tavshed om fælles russisk-amerikanske manøvrer og formålet med dem. Der udstationeres europæiske og asiatiske lejestyrkeri specialtræningslejre, hvor byguerilla krigsførelse og husrazziaer trænes. Der har været spørgeskemaer blandt USA's egne styrker om, hvor vidt de ville skyde på egen befolkning, f.eks. i tilfælde af, at folk nægtede at udlevere deres våben efter indførelse af den ny våbenforbuds lov. Mange amerikanske patrioter ser disse og lignende mystiske hændelser som forberedelse af undtagelsestilstand, hvor bl.a. alle amerikanere skal afvæbnes - eventuelt i en påstået kamp mod den eksploderende vold i landet. Amerikanske patrioter forstår ikke, og har ikke fået svar på, med hvilket formål man træner kampenheder i bekæmpelse af civile.

Men USA, som jo altid har været de multietniske reklamesælgeres store forbillede, er ved at drukne i vold og kriminalitet, helt ned blandt, mindreårige børn, oftest med racekonflikt som baggrund. Patrioterne derovre mener jo - i modsætning til Clinton - at forbryderne nok fortsat skal skaffe sig våben, således at våbenforbud i virkeligheden kun er at gøre pæne borgere forsvarsløse over for volden. (Og i øvrigt at sikre, at et "Verdenssamfunds"-diktatur kan indføres uden modstand i verdens bedst bevæbnede, store frie samfund.)

Clinton har allerede overdraget flere beføjelser til FN og den vedtagne World Trade Organisation samt oprettet den største "Internationale Brigade". Disse brigader er kernen i det kommende verdenspoliti, der skal kunne straffe en ulydig befolkning, hvis FN - dvs. de internationale bankchefer - ikke opnår deres vilje med handels- og fødevaresanktioner.

USA er verdens eneste supermagt og ses som kernen til verdensregeringen. Hvad der sker i USA er derfor særlig vitalt, også for os. Så meget burde danskerne have varet oplyst om af en fri presse, før de gik til valg. Men det var de ikke. Og det har de ikke......

Jeg har villet prøve at påvise, at vi er nødt til at TÆNKE og orientere os internationalt for at få overblik over, hvad der truer os, og så HANDLE nationalt og skabe en folkelig modstand nedefra.

Vi står alene imod det internationalistisk fikserede magtapparat.

Vore ledere er ikke vore venner.

(Manuskript til foredrag af Knud Eriksen, holdt den 26.10.1994 for Den Danske Forening i Roskilde.)

Dronte 3

Drontens hovedmenu