|
En moderne jøde - og verdensregeringen af Knud Bjeld Eriksen Under et interview til udsendelsen "45 minutter" tirsdag den 26. oktober 1993 faldt følgende udtalelser af Arne Melchior: Mads Wedderkop (journalist, MW): "Men det er vist heller ikke altid, at udviklingen er til det gode...... til det bedre. F.eks. arbejdsløsheden, den er jo steget i Schweiz de sidste par år. I dag er den kun 4-5 procent. Det er da meget godt gået af befolkningen. Arne Melchior: "Det tror jeg ikke er befolkningens fortjeneste" MW: "Det er jo dem, der bestemmer" Arne Melchior:(vred, spruttende) "Nej...... det skyldes jo, at Schweiz har været neutral i alle krige. At Schweiz er et land, der kun har én gud, og det er schweizerfranc. Schweizerne er et folk af urmagere og optrækkere, som er helt utypiske for alle os andre, som engagerer os. Schweiz er ikke engang medlem af De forenede Nationer, fordi en folkeafstemning sagde nej. I Schweiz fik kvinderne først stemmeret i halvfjerserne ......."
Dette medførte bl.a. følgende reaktion fra mig:
Spørgsmål til Melchior Berlingske Tidende 6.11.1993: Mener De, hr. Arne Melchior, at det er rigtigt at svine hele den schweiziske nation til, som De gjorde det i udsendelsen »45 minutter« 26.10.? De kaldte schweizerne »et folk af urmagere og optrækkere«. Det er jo også let og uden omkostninger at fornærme det schweiziske folk, for de har vist ikke mange venner og familiemedlemmer placeret i massemedier og højt i det danske samfund til at tage dem i forsvar. De er jo jøde. Synes De så, hr. Melchior, efter et almindeligt »lighed for loven«-princip, at man tilsvarende kan kalde Israel »et folk af appelsinbønder og ågerkarle« eller »vekselerere og lånehajer«? »Schweiz er et land, der kun har én gud, og det er schweizerfranc'en« lød det også fra Dem. Og jeg værdsætter Deres usædvanlige åbenhed i disse udtalelser. Jeg ved ikke, hvor nøjagtig Deres karakteristik af Schweiz er, men jeg anerkender Deres grundlovshjemlede ret til at udtale Dem. Kunne vi så ikke i samme morsomme tone foreslå, at Israel kun kender én lov - nemlig renteloven! Knud Eriksen
Det kunne man ikke sige! Kun efter en længere kamp med Berlingskes redaktion, hvor jeg først fik afvist dette tilkæmpede, afkortede indlæg "fordi det ville virke alt for stærkt", og hvor "man desværre ikke havde plads" til mere, fik jeg alligevel det forkortede indlæg med, fordi jeg ved en fejl var blevet lovet det af en underredaktør, og fordi jeg derfor kunne argumentere med, at et afslag var aftalebrud. Jeg var da endnu på talefod med debatredaktørerne, fordi jeg ved jævnlige telefonopkald pressede høfligt på for at få mine læserbreve optaget. Følgende afsnit kunne dog ikke komme med: "Den slags ( et angreb som Melchiors, K.E.) - ja, meget mindre - plejer at udløse en svada fra massemediernes plaprende papegøjer, hvor den formastelige bevidstløst bliver udnævnt til nazist/fascist/racist/antisemit. Den procedure kende De vist godt. Ikke sandt, hr. Melchior? Hvorfor i øvrigt den nedladende og fjendtlige holdning til Schweiz? De gav selv noget af forklaringen: Schweiz har direkte demokrati ved folkeafstemninger. Fy-føj da! Det almindelige folk skulle selv bestemme!! Jeg tror, De muligvis ikke er så avanceret i Deres forståelse af demokrati, hr. Melchior. Schweiz var neutral i begge verdenskrige, sagde De. Ja, og Danmark var neutral i første- og af de allierede medregnet på tyskernes side i anden verdenskrig. Kun nogle få tusinde frihedskæmpere, som den danske samarbejdsregering forsøgte at komme af med, gjorde, at vi fik lov at dukke op på den vindende side af den krig. Schweiz er ikke medlem af FN. Schweiz er måske her klogere end os andre, hr. Melchior. FN er vist mest kendt for ineffektivitet og korruption, og kan muligvis kun gøres mere effektivt ved at blive et centralistisk monster. En slags Verdens-EF. Hvem skal sidde på toppen, hr. Melchior? Også her har det schweiziske folk måske tænkt længere end De. .................................. Kunne De ikke prøve at lade være med at hidkalde en hær af Deres meningsfæller fra massemedierne for at sværte mig, og i stedet vise lidt mod og være medvirkende til, at vi får en mere saglig offentlig debat om det, sagen drejede sig om, da De blev spurgt i TV, og galden flød over, nemlig: Skulle vi ikke prøve at lade det danske folk bestemme over dets egen fremtid gennem DIREKTE DEMOKRATI ?"
Arne Melchior siger undskyld Berlingske Tidende 11.11.1993: AF ARNE MELCHIOR Minister for kommunikation og turisme (CD) To indlæg* i Berlingske Tidende har bebrejdet mig, at jeg i TV-programmet »45 minutter« om folkeafstemninger kom med en kraftig kritik af det schweiziske folk. Jeg mener, at mine kritikere har ret. Jeg burde ikke have sagt, som jeg gjorde, særlig fordi udtalelsen helt klart var alt for generaliserende. Jeg siger derfor undskyld. Gennem årene har jeg kunnet glæde mig over fineste kontakt med schweizere. Allermest med den schweiziske ambassadør i Danmark, Walter Jaeggi, der var vicepræsident i vor fælles Rotary-klub det år, da jeg var dens præsident. En helt generel nedgøring af et folk eller en gruppe af mennesker vil altid være malplaceret. Uden at trække i land fra min undskyldning skal det dog påpeges, at en nation - ikke dens enkelte mennesker - må stå til ansvar for, hvad et flertal i den beslutter. Og netop når det gælder folkeafstemninger, så er det altså et faktum, at det schweiziske vælgerfolk for få år siden på ny holdt fast ved, at Schweiz ikke skal være medlem af FN. Dette resultat fremkom med stor majoritet til trods for, at samtlige partier og politikere havde rådet vælgerne til det modsatte. Jeg finder, at schweizerne derved unddrager sig en helt basal og nødvendig forpligtelse. Schweizerne drager enorme fordele ved at holde sig uden for en lang række nok så besværlige forpligtelser, som samtlige andre civiliserede nationer påtager sig. Deraf min forargelse. * (det andet læserbrev ikke medtaget, da jeg ikke har det ved hånden, KE)
Jeg forsøgte at kommentere Arne Melchiors indlæg som følger, men kunne ikke få lov af bladet: "Berlingske Tidende Debatredaktionen att: redaktør Karsten Svensson Pilestræde 34 1147 Kbh, K Den 12.11.1993 Kære Karsten Svensson, Jeg håber, der kan bevilges mig et svarindlæg til Arne Melchior, eftersom han faktisk benytter undskyldningen til en ny kritik af schweizerne. Mere afdæmpet, men efter min opfattelse helt urimelig. Helst som debatindlæg på samme fremhævede plads som Melchior (rimeligt?) og ellers som læserbrev blandt menige. Mit indlæg har nogenlunde samme længde som Melchiors:
"Melchior på tynd is" Jeg synes, det er fint - og på sin plads - at Arne Melchior gav en undskyldning for sin grove nedrakning af det schweiziske folk. Men han har muligvis ikke helt erkendt hvor langt ude på den tynde is han egentlig var. Han skulle ikke kaste med sten, når han bor i et glashus. Han har faktisk med sine bemærkninger forbrudt sig mod Straffelovens par. 266b, den kontroversielle "racismeparagraf", og står i værste fald til 2 års fængsel, hvis ellers nogen gad anmelde ham. Og dette er min ene pointe. Hvad med om han fremover tillod andre at ytre sig om udlændinge uden straks at stemple dem som "racister" eller opfordre til, at de skal straffes efter et "totalitært misfoster" af en lovparagraf, som forhåbentlig forsvinder fra loven en dag? Melchior har på morsom måde demonstreret dens tåbelighed. Som den drevne politiker Melchior er, kan han ikke engang dy sig for at dreje en undskyldning til nok et angreb på schweizerne - om end uden syden og hvæsen. Schweizerne anklages for ikke at være medlem af FN. Ja, men måske er schweizerne i virkeligheden klogere end os andre. FN er jo en mastodont af uvirkelighed. Mest kendt for ineffektivitet og korruption. Muligvis kan den kun gøres mere effektiv ved at blive gjort til et centralistisk monster. En slags Verdens-EF. Jeg ved ikke, hvem jeg turde sætte på toppen. Hr. Melchior måske? - Men pointen, som Melchior helt overser er, at det netop er ved den flotteste form for demokrati - direkte demokrati ved folkeafstemninger - at det schweiziske folk har besluttet dette. Det passer ikke Melchior, og han bruger en af sine andre stemplende floskler "populisme" om det direkte demokrati. Men det har schweizerne altså bestemt trods politikere og partiers "gode råd". Tænk, hvis danskerne får samme chance for selv at bestemme over deres skæbne. Knud Eriksen
Kommentar: Arne Melchior er blot ét eksempel på en moderne dansk ledende jødes globaliserings-arbejde. Jeg kunne med lidt andre kommentarer have fremdraget hans bror, Bent, som på grund af sit skjulte internationale lobbyarbejde i bl.a. verdens mest magtfulde frimurerloge, B´nai B´rith, er den virkelig magtfulde, eller nogle af de ledende medie-jøder Pundik, Seidenfaden, Wivel, Metz, Blum, Notkin, Blüdnikow, Rothstein, Tschernia, Cohn. Men Melchiorbrødrene personificerer for mig at se alt det værste i jødedommen og zionismen. Råt herrefolksstræb hyllet i lumske løgnagtige fraser og undergravende arbejde. Samtidig er de som figurer underholdende, de har "medietække". Der burde laves en tegneserie med dem som hovedpersoner. Men Arne er og bliver den tydeligste og "sjoveste". Som det blev sagt (beundrende i Politiken) i anledning af hans 70-års fødselsdag: "Forhenværende minister Arne Melchior MF - 70 års fødselar i denne måned - er både til hofbal, Anders And og alvorsord fra Folketingets talerstol". På det seneste er han også nævnt som kunde i en spankingkælder (EB 2.5.99). Han er netop fyldt 75 år, og blev i den anledning hyldet af Ekstra Bladet for sin fædrelandskærlighed (til Danmark, hvis nogen skulle være forvirret). Og det blev oplyst, at han og ex-minister Ikast i årevis havde kørt Trafikministeriet som deres egen biks, eller sådan noget lignende. Jo, der er jo her, milliardinvesteringerne besluttes. Han er bare så alsidig, den mand. Arne Melchiors meninger om schweizerne og FN er valgt, da jeg ville belyse især "Jøderne og Verdensregeringen" og her er Melchiors vrede måske særlig interessant, fordi det i de senere år netop har været Schweiz (og specielt landets banker), de internationale jødeorganisationer har jagtet, straffet og pengeafpresset: Schweiz er ikke medlem af FN, har ægte demokrati - i hvert fald folkeafstemninger - og er en utilladelig konkurrent på jødernes enemærke: verdensfinanserne. Schweiz står altså i vejen for verdensregeringen. At pengeafpresningen af schweizerne har skabt omfattende "antisemitisme" i Schweiz har ikke bremset jøde-organisationerne det ringeste, og man følger her kun den historiske opskrift. At metoden går ud over uskyldige jøder, har aldrig været noget problem - tvært imod. Når det gælder Schweiz, mener Melchior, at ansvar for international adfærd hviler på nationen, ikke den enkelte schweizer. Gælder sagen derimod jøder, véd Melchior, at tilsvarende ansvar er gemt i et røgslør over "den jødiske nation", og at ikke-jødernes frustration ender i "anti-semitisme" mod de enkelte jøder. Sådan har jødiske ledere med overlæg konstrueret jødemagten i århundreder. Den selvskabte "antisemitisme" kan nu blot bruges i Melchiors næste angreb på schweizerne. Det kaldes "chutzpah" - et særligt jødisk udtryk for den hæmningsløse, lumsk grinende frækhed, der ofte anvendes over for ikke-jøder, "gojim". Både dette og et andet jødisk begreb "pilpul", smart fordrejning af ord, meninger og begreber, giver Melchior her flere eksempler på. Problemerne med overhovedet at få min kritik af Arne Melchior i avisen - redaktørens reaktion - viser fredningen af jøder i medierne - og tabuet omkring dem. I de udvalgte Melchior-ytringer ses først og fremmest en ledende jødes arrogante arbejde for den attråede verdensregering, der i følge Det Gamle Testamente skal falde i jødernes hænder som en moden frugt, og hvor året 1999 af kendere menes at have okkult betydning, iflg. "Kabbala"- jødisk hemmelig lære, som året, hvor dette skal fuldbyrdes.. I hans ekstremt hånlige nedrakning af en hel nation, schweizerne, fornemmer man hans "udvalgte folk" overmenneskementalitet i forhold til et andet folk, der ikke makker ret, til almindelige menneskers evner og rettigheder og til det demokrati, han ellers gør sig så store anstrengelser for at vise overfladisk tilbedelse af. Altid pakket ind i arrogant og falsk tale om "ansvarlighed", "anstændighed" og "vi andre er ikke sådan". Det er selvfølgelig meget vigtigt, at han også får fortalt, at han har haft et fint forhold til en ambassadør fra Schweiz, som var hans underordnede i en organisation. Jo, det måtte afgjort med. En ledende jøde færdes som "udvalgt" langt oppe i nærheden af Jehovah. Her kan man også studere en ledende jødes "fikse" laden som om han repræsenterer en majoritet, eventuelt hele nationen, han bor i, eller er det nu hele verden? (se Douglas Reed i "Dronte" nr. 6). "Melchior skulle ikke kaste med sten". Nej, Melchior taler altid de fremmedes sag imod danskerne, og dette er fast politik blandt Danmarks ledende og opinionsdannende jøder. En lige så sikker "rygmarvsreaktion" er hans og de øvrige nævntes kærlighed til den sovjetagtige "racismeparagraf", som danskerne skal kues med (læs også her "Den destruktive mission" om "jødernes" årtusindlange tradition for landsforræderi og ødelæggelse af deres værtsfolk. Læs endelig "Zions Vises Protokoller" i "Dronte" nr.4). Melchior har i øvrigt på TV udtalt, at vi skal tillade de fremmede at have dobbelt loyalitet, for vi kan jo se, hvor "problemløst" dette er gået i jødernes tilfælde. Men her berører han nutidens centrale problem, som er, at zionismens verdenserobringsprogram, med bl.a. nedbrydning af nationer og multietnisering af Vesten, hele tiden fremmes i de enerådende jødeejede massemedier, og at f.eks. Israels nationale interesser - så som at slippe af med en bunke hævngerrige palæstinensere til Danmark, fremmes på værtslandets bekostning og uanset prisen for værtsfolket. Hans morsomme forglemmelse og overtrædelse af den "herlige racismeparagraf", som han normalt går 100 procent ind for, er egentlig blot netop morsom, men viser mandens "dybde". Jødedommen er verdens mest gennemført herrefolksdyrkende, racistiske ideologi/religion, og det lader til at bruse frem hos ham, når selvdisciplinen glemmes et øjeblik. Hele arsenalet køres frem med hvæsen, sprutten, stikkende øjne og vrede grimasser, hvorved han søger at vise sin politisk korrekte forargelse og kue eventuelle modsigelser. Den velkendte jødisk gammeltestamentlige form med "forbandelser og velsignelser" er også fremme (se dette nr. af "Dronten" under menuerne "Den destruktive mission", "Forbund til at fremtvinge fred" og "Verdensinstrumentet"). Nøjagtigt samme "forbandelse og velsignelses"-taktik anvendte Arne Melchior ved Centrum Demokraternes landsmøde og 20 års jubilæum samme dato (6.11.93). Den ligger dybt i ham. Det beskrives i BT 8.3.93: "Hæs og vred Melchior skældte ud på alle........Melchior angreb bl.a. Elhardt Madsen, som han nægtede at nævne ved navn. Han omtalte ham kun som "den mand" og sagde - bl.a.: "Det er simpelthen fuldkommen vanvittigt, som han opfører sig. Hvis det ikke var for Mimi og Erhard,....vore to stjerner, og os andre, som står i deres stråleglans....så var han aldrig blevet til noget........Det er drønhamrende illoyalt i en tid, hvor vi har det svært, at spytte i det glas, man selv drikker af". Disse kloge afsluttende ord skulle man tro, at Melchior og de øvrige ledende jøder ville leve efter i deres forhold til danskerne og et Danmark i nød, under presset fra fremmedinvasionen. Men ...... nej, vel. Knud Eriksen, 15. oktober 1999 |